Arnes log - 4 udgave


Arne
 Share

Recommended Posts

Nyt år - ny log :)

Tak til alle der bidrog med kommentarer, opmuntringer og hyggelig logspam, i den gammle log. Jeg håber det fortsætter i denne :)

Den gammle findes her.

Jeg vil begynde med en lille status:

2003 i overskrifter

2003 er overstået – og det er helt Ok med mig. At kalde det et ”annos horribiles” som den engelske dronning engang omtalte et år der netop var overstået, ville nok være en overdrivelse – men ikke nogen voldsom overdrivelse.

Året startede med at jeg måtte sygemelde mig på mit arbejde – og et forsøg på at komme tilbage måtte opgives – så jeg var fortsat sygemeldt da min kontrakt udløb 31/4. Det projekt jeg var ansat til at lede, gik heldigvis godt – mine ideer var der ikke noget i vejen med – og jeg havde været god til at finde de rigtige medarbejdere, så de kørte det flot i hus.

Jeg har lært meget om mig selv i de 3 år jeg nu har brugt på at få vendt mit liv på ret køl – så derfor er det hele ikke sort i sort – nogle gange skal der nogle barske erfaringer til før man bliver klog nok.. Jeg er meget gladere for mig selv en jeg før har været – på trods af at det her år har været barskt. Jeg har siddet godt og grundigt fast i en klinisk depression – og det er ikke sjovt skulle jeg hilse og sige – jeg tror jeg er ved at være ude af den – men der er fortsat dage med dyk.

Status på mine mål

Jeg er stadig et stykke fra mine mål. Det meste af mit vægttab stammer fortsat fra 2001 – siden har der været tale om status quo – nogle perioder med vægttab – andre med det modsatte. Status lige nu er 124 kg – og det var sikkert et par kg højere før jul… Heldigvis er diabetes og blodtryk stadig gode historier. Bagsiden af den medicinske behandling jeg er nød til at få mod depressionen, er at den medicin der virke – det 3. præparat der er blevet forsøgt – har en kraftig appetit øgende effekt – det er en hård kamp det giver.. men jeg ved det – og så er det bare at stå imod.

Jeg tør slet ikke tænke på hvordan det var gået hvis jeg ikke havde trænet så meget – og jeg tænker ikke kun på vægten. Jeg var ikke kommet ordentligt gennem den depression uden medicin – men heller ikke uden spinningcyklen. Der er intet som en god udholdenhedstime der kan få mine tanker vendt i positiv retning.

Er jeg så tilfreds med at jeg er på status quo? Nej det er jeg ikke – men jeg ser det på den måde at jeg fortsat er på vej – og jeg kommer i mål – og jeg kommer op på Venteux i 2005 :devil: !

Lyder det som ting jeg har skrevet før i status – og skrevet at nu…? Jeg ved det ikke – men jeg har selv en klar følelse af at være i en proces som bestemt har ændret karakter – om jeg er i stand til at formidle det – det ved jeg så ikke.

Mod nye mål i 2004

Mål for 2004 - i prioriteret rækkefølge - delvis som følge af at noget forudsætter noget andet:

1. At sikre stabilitet på mange fronter hvor den mangler

2. At genetablerer mig på arbejdsmarkedet - i det rigtige job

3. At genoptage/fortsætte den gode udvikling som mit terapiforløb, frem til foråret, medførte

4. At få 100 % styr på min kost - og fortsætte tilbagerulningen af min kræsenhed

5. At holde styr på træningen og derved også mit helbred

6. At komme under 100 kg

7. Jeg vil gerne kunne bænke 85 kg og dødløfte 150 kg. Jeg er ikke i stand til at sætte et mål for squat - min krop har det lige nu utroligt dårligt med den øvelse. Hvis det fortsætter ret meget længere, så bliver den droppet - jeg har "ikke råd" til frustrationer over det.

8. Ok – dette har en anden status – men jeg tager det med her for at holde mig selv fast:

At cykle ikke under 150 k om ugen, fra marts til og med maj, og ikke under 200 km om ugen frem til september, september og oktober igen mindst 150 km

Ide til cykelferie: en tur op langs den jyske vestkyst! Men måske bliver det til familiebesøg i det østjyske - og nogle dages cykeltræning på Vejleegnen hvor jeg kan bo hos min moster og onkel Cykelferie SKAL jeg på!

Nogle kommentarer

Det første mål jeg har sat mig er forudsætningen for at resten kan lykkedes. Jeg har efterhånden kært at leve med at jeg ikke har noget roligt sind. Asger Baunsbak Jensen siger i et interview efter sin depression:

”Jeg ville gerne have været min depression foruden, men jeg ville nødigt have undværet den tynde væg. Den er som et trækpapir, der suger alt for meget til sig uden at kunne skille sig af med det igen. Derfor er den smertefuld ind i mellem. Men på den anden side har den en værdifuld evne til at registrere livets sarte og fine tråde, som den tykke væg ikke har”

Jeg forstår hvad han mener – jeg er jo også glad for de gode sider af at have et vanskeligt og uroligt sind. Jeg har bare i så mange år konsekvent villet de ting jeg ikke var god til – det er heldigvis anderledes nu! Klogere er jeg bestemt blevet!

At jeg er blevet klogere betyder at jeg har lært at fange ting i opløbet – og derved undgå de værste hug og slag. Men der er stadig for meget yo-yo over f.eks. både træning og kost.

Mht. træningen så handler det om at vedblive at være ambitiøs – men ikke lade ambitionerne løbe af med mig. 2-3 gange i 2003 gik jeg for vidt – og kørte mig selv ned under gulvbrædderne af mange på simpel restitution – selv om jeg blev advaret – og egentligt godt viste det. Jeg tror jeg har lært lektien nu.

Mål nummer 6 er meget, meget vigtigt – selv om det har 6. pladsen – jeg ved bare at det ikke vil lykkedes hvis det går skidt med de 5 første mål. Men 2004 SKAL være året hvor jeg kommer i mål her! Basta!!!

Om træningen i 2003 – og i 2004

Der er blevet trænet meget. Der er ikke blevet trænet som planlagt. Jeg havde et mål om at blande mange forskellige træningsformer. Nøgtern set – så har det været spinning, spinning, spinning – og så noget styrketræning. Det er ok med mig – spinning var det som jeg kunne få mig selv til. Nogle klinisk deprimerede mennesker skal muligvis ud på landevejen på racercyklen – men ikke denne person. Jeg ved jo fra 2001 og 2002, at jeg elsker at cykle – jeg håber den glæde vender tilbage i 2004 – og vil arbejde for det – men jeg vil blive ved med at køre spinning – den kærlighed ruster ikke lige på det første. Jeg gider ikke se mere bagud – det der var at lære af 2003 var at sætte sig ambitiøse men realistiske målsætninger. Jeg er 41 år gammel – ikke 20 – sådan er det. :devil:

Jeg vil ikke lægge nogen fast plan mange måneder frem lige nu. I de 3 første måneder kommer det fortsat til at handle om spinning og styrketræning.

Styrketræningen:

Jeg vil fortsætte med mit TJ program, med en radikal ændring. Jeg opgiver squat. Ja, jeg ved godt hvor fremragende en øvelse der er! Jeg ved også at den smadre min træning i 3-4 dage efter jeg har trænet den. Jeg ved godt at der er tale om en indkøring osv. – men det kommer til at tage uger, og den pris vil jeg ikke betale. Derfor bliver squatten erstattet af benpres – og volumen bliver mindre.

Cardioarbejdet:

Jeg er fortsat for tung til at løb dur – og jeg har heller ikke motivationen – det skal dog prøves af ind imellem – men ikke i jan/feb. Så det vliver spindingen igen, igen.

Jeg burde bruge CII, crosstrainer osv. men jeg orker ikke at træne mere alene ,end hvad jeg allerede gør med styrketræningen. Så derfor bliver det ikke til noget. Igen, det handler om at være realistisk.

Et ugeprogram i januar og februar kunne se sådan ud:

Mandag:

Formiddag: Bænkdag + 2 x 8 øvelser

Aften: spinning

Tirsdag:

Morgen: muligvis spinning

Aften: benpres dag + 2 x 8 øvelser

Onsdag:

Eftermiddag/aften: Spinning

Torsdag:

Morgen: Military press dag + 3 x 8 øvelser

Eftermiddag: Spinning

Fredag:

Dødløft dag + 3 x 8 øvelser

Lørdag: fri

Søndag:

Spinning

Spinning tirsdag morgen og onsdag er kandidater til at blive droppet hvis jeg ikke kan holde til det.

Kost:

Den største udfordring! Det er her den største forskel på 2001 og de efterfølgende år ligger. Jeg var superkonsekvens i fra januar til november det år – så det er bare at gøre det samme igen. Og det er jeg så starte på i dag! Jeg orker ikke at skrive kosten i loggen hver dag. Men jeg vil give mig selv karakter – hudløst ærligt for hver eneste dag - I skal være velkommne til at holde mig fast på dette.

Edited by Arne
Link to comment
Share on other sites

  • Replies 604
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

Det ser godt ud Arne.

Du skriver på en måde, der indikerer at du har styr på, hvad der sker i dit motion-og-vægttabs-liv - også når det står i stampe eller endog lidt tilbage.

Derfor tror jeg også du har den viden og "erfaring" til at komme langt med dine mål i år.

Lykke til - og tillykke med din nye log. :)

Link to comment
Share on other sites

Stærkt, Arne.

Jeg har læst en del i din log, men ikke skrevet

af den grund at jeg ikke ved så meget om dig.

Hvis jeg har kunnet hjælpe, havde jeg gjort det ved at skrive.

Men jeg har set at de, der har skrevet ved meget mere om

træning end jeg.

At jeg så også kender til problemer, og er kommet over dem,

er ingen hjælp.

Men træningen har været - og er - en stor hjælp,

uden den var mit liv ikke nær så godt som nu.

Held og lykke med fremtiden.

Henning :pumpin:

Link to comment
Share on other sites

Træningsmæssigt blev det her en møgdag. Jeg skulle havet styrkletrænet. Jeg kom først i tøjet hen mod middag. Så tog det lige en time eller to at skrive status, så var der praktiske gøremål og nødvendig kommunikation :rolleyes: ..

Så jeg kom ikke afsted. Jeg har heldigvis lige aftalt med Hoosier og spock at vi skal træne sammen i morgen formiddag :)

Kost vil fremover blive bedømt på en skala fra 1 x :4mewantfood: til 3 x :4mewantfood:

3 x for en dag hvor jeg har spist som jeg skulle, 2 x for en dag hvor jeg har spist fornuftigt, men ikke har opnået det planlagte kalorieunderskud på 250-500 Kcal, 1 x gives for en dag hvor jeg enten har været et fjols, eller for en dag med plandlagt syndighed på madområdet :) sådan nogle dage skal der nemmelig være plads til :)

Dagen i dag: 2 x :4mewantfood: - jeg har spist som om jeg skulle træne - og det nåede jeg jo ikke.

Link to comment
Share on other sites

Held og lykke med målene, Arne. Jeg tror på dig. :) :thumbwink: (Men jeg trækker selvfølgelig 120 kg i dødløft, før du når de 150 kg :tongue: - men du skal nok nå dem ;)).

Ser frem til mange gode træninger + andet sammen med dig i 2004. :)

:upwave: Kathrine

Link to comment
Share on other sites

Hej Arne.

En hudløst ærlig log ! Det er flot & den bliver fulgt med spænding. :bike: :wave:

Har selv planlagt (Læs: Blev taget på ordet, da jeg skulle være lidt dumsmart i kantinen) at 'smutte' en lille tur til Paris på cykel her til sommer. Ved nærmere eftertanke kunne det godt blive en fed tur, hvor jeg evt. kunne smide de sidste kilo.

Link to comment
Share on other sites

Jarvig: MUTSVEK - den er købt :lol:

Hoosier: Tak og i lige måde :)

Fast: Jep, vi slider de cykler op en efter en så de bliver nød til at købe nogle nye! Nej hvor jeg glæder mig til en Chris time på søndag :w00t:

Chris27: Tak - og du har ganske ret!

CLO: tak for din støtte - og god tur - jeg glæder mig til at læse om den! :)

Max P: Tak skal du ha´ :)

Dejligt med alt den opbakning :)

Edited by Arne
Link to comment
Share on other sites

Hej Arne,

Din log er aldrig kedelig, og ind i mellem er det ren og skær genialitet der drypper fra din pen, dog også en del hudløs selverkendelse, mikset med grusom ærlighed.

Jeg kan godt forstå at du kan have en svær dag i ny og næ, med det klarsyn du ser dig selv i spejlet med. Det tror jeg ikke der er mange af os andre der ville kunne klare, men du beriger os(MOL) med det.

Hvis motivationen kniber, så tænk på, at der er rigtig mange derude der regner med dig :tongue: .

Glæder mig til at følge din log nr.4 ;) .

Niske

Link to comment
Share on other sites

Arne>Dit Baunsbak Jensen-citat er en ren perle. Jeg tror ikke det er en myte, at mange skabende sjæle henter en del af deres materiale netop i kraft af, at væggene mellem lagene i personligheden og væggene mellem personen og omverdenen er lidt tyndere, end tilfældet er for den gennemsnitlige person. Jeg håber så blot, at du har held og dygtighed til at finde den rigtige balance (også?) i 2004.

Link to comment
Share on other sites

Styrketræning af en slags, d. 3/1

Det faste ugeprogram starter i morgen, så i dag var sidste chance til bare at lallle rundt i Parken og lave hvad jeg fik lyst til :lol: - Skulle jeg få brug for en chance mere til det samme - så gør jeg det jo nok bare B)

Selskabet fejlede ikke noget: spock og Hoosier og et kortere visit fra Fast. Fast, nu har vi fået dig op på foreste cykelrække, ndet bæste bliver at du skal ud af maskinerne ok komme over og lege med os i den anden afdelig B)

Jeg fik, vist nok, lavet det følgende:

Bænkpres:

1 x 8 x 30 kg

1 x 8 x 40 kg

2 x 5 x 50 kg

2 x 5 x 55 kg

Db Incline press:

3 x 6 x 20 kg

Jeg forsøgte mig med Face Pulls - men den cabelcross ting jeg brugte kunne ikke levere modstand nok tyil at det blev interssant....

Pull over:

1 x 6 x 32 kg

2 x 6 x 30 kg - jeg var slap i den øvelse

Cabel flyvers:

3 x 8 x 12,5 kg - jeg brugte "den tunge" kabelcross - i den anden skal jeg have 5-7 kg mere på...

Siddende roning:

2 x 6 x 65 kg - det var ikke sjov i dag, så kun 2 sæt ;)

Træk til bryst, som altid med bred greb:

3 x 6 x 60 kg

Disko afslutningen:

Hammercurls - udført med begge arme samtidigt:

1 x 8 x 12 kg

5 x 5 x 14 kg

1 x 8 x 12 kg

En del kæbetræning, men det var hverken spock eller jeg der talte mest, selv om vi bestemt ikke var tavse :lol: Tak for en hyggelig træning til spock, Fast og til ronningen af kæbe, Kathrine :)

MUBSVET: 3 x :banna:

MUSSKTBAHVT: 5 x :)

MOls Uoffecielle SmileySkala Til Bedømmelse Af Hygge Ved Træning

Edited by Arne
Link to comment
Share on other sites

Hej Arne :)

Glæder mig til fortsat at følge dig i en ny log :bigsmile:

Selvom du ikke nåede alle dine ønskede mål i 2003 kæmpede du bravt :respekt: :respekt: :respekt:

Med den vilje og gejst du ofte har vist at du har i dig skal du nok komme i mål :thumbwink:

Og som skrevet af andre også, vi er mange der tror på dig :)

Hep hep fra Tulle :bigsmile:

Edited by tulle
Link to comment
Share on other sites

Guest
This topic is now closed to further replies.
 Share