hvilke motion er mest effektiv?


MusenGrisen
 Share

Recommended Posts

Hej allesammen

Jeg er en pige på 22 år, jeg har en 7 kilo jeg meget gerne vil af med. :tongue:

Og så kommer spørgsmålet så, hvilke slags motion er mest effektiv?

Jeg har altid dyrket idræt, lige indtil jeg blev opereret i mellemgulvet og så har jeg haft en masse problemer med at mellemgulvet kramper.

Men jeg er træt af at det hele ikke sidder som det skal :lol:

jeg håber i kan hjælpe

Link to comment
Share on other sites

Hej og velkommen :bigsmile:

Jeg er sikker på at der er nogen herinde der kan hjælpe dig, men når jeg læser dit indlæg, er jeg lidt i tvivl om hvorvidt dit spørgsmål drejer sig om vægttræning eller fedt/vægttab?? - Tænker du på hvilken form for træning du forbrænder mest ved eller?? Hvis du kan uddybe lidt er jeg sikker på du kan få nogle svar du kan bruge ;)

Link to comment
Share on other sites

Løb er da helt klart den bedste/hurtigeste måde at forbrænde kcal på. Men måske er det ikke den bedste måde for dig, pga. din foregående operation. Du skal godt nok cykle langt og hurtigt før alm. cykling kan sammenlignes med løb, medmindre det er spinning eller kondicykel, men det er jo så bare min mening. Ellers roning i et fitness center, altså øvelser hvor hele kroppen er i bevægelse.

Link to comment
Share on other sites

Jeg er selv klart mest til løb (og er også rimelig sikker på at det er dér man forbrænder mest - afhængig af intensitet). Men ellers er spinning vist også rimeligt godt (har kun prøvet det én gang hvor jeg blev udfordret af en kollega). Ellers har jeg hørt at langrend og skulle være i den gode ende af cadiosport at dyrke, så det er bare afsted.... :blink::unsure::bigsmile: :lol:

Link to comment
Share on other sites

Løb er da helt klart den bedste/hurtigeste måde at forbrænde kcal på. Men måske er det ikke den bedste måde for dig, pga. din foregående operation. Du skal godt nok cykle langt og hurtigt før alm. cykling kan sammenlignes med løb, medmindre det er spinning eller kondicykel, men det er jo så bare min mening. Ellers roning i et fitness center, altså øvelser hvor hele kroppen er i bevægelse.

Det helt korte svar er naturligvis den motionsform du kan lide og som gør at du kan holde den højeste intensitet (puls) i længst mulig tid.

Ang løb vs cykling, så synes jeg ikke helt det er så lige til.

Jeg præsterede for nylig at cykle ca 25km på 1 time, hvilket med min kropsvægt giver sådan cirka 1000kcal forbrændt. Skal jeg forbrænde det samme ved løb skal jeg tilbagelægge 11-12km, hvilket nok også vil tage mindst 1 time for de fleste, og jeg vil tro det kræver en del tilvænning at komme op på den distance.

Just my 2 cent :)

Link to comment
Share on other sites

Faldt i øvrigt over denne artikel med Chris MacDonald:

Historier om fedtforbrænding lever deres eget liv blandt

de mange tusinde danskere, som flere gange om ugen møder op på landets fitnesscentre - langt de fleste er de rene myter.

"Jeg oplever ofte, at der kommer mennesker til mine spinning-timer og fortæller, at de i artikler i populære fitnessmagasiner har læst, at man kan forbrænde over 1.000 kcal. på en time, men det kan ikke engang den mest fysisk veltrænede topatlet præstere. En utrænet motionist skal faktisk kæmpe for at forbrænde mere end 300 kcal. i løbet af en typisk spinning eller aerobictime". siger spinninginstruktør og fysiolog Christopher MacDonald, som gerne advarer mod den nærmeste sygelige fokusering på fedtforbrænding.

Instruktøren mener også, at alt for mange, der dyrker motion for at tabe sig, sulter sig flere timer efter træning for at opnå den stærkt overvurderede efterforbrændingseffekt.

Lille efterforkænding

"Ved lav til moderat træning, som de fleste der gerne vil tabe sig dyrker, er den såkaldte efterforbrændingseffekt lille i forhold til energiforbruget under træning, 80 minutters træning kan give op til omkring 75 kcal. Det er rigtigt, at efterforbrændingseffekten er større efter højintensitetsarbejde end lavintensitets, men vi taler stadig ikke om flere hundrede kalorier. Den største betydning for, hvor mange kalorier man forbrænder, vil stadig være under selve træningen. Så man kan altså sagtens spise en banan og drikke- et glas juice, lige så snart man er færdig med sin træning, for det vil stort set ingen betydning have i forhold til fedtforbrændingen," siger Christopher MacDonald, som også gerne vil mane ideen om, at man kan træne en bestemt delle væk (også kaldet spottræning) dybt i jorden.

"Ideen om spottræning stammer fra en tro på, at man gennem muskeltræning kan stimulere den metabolske aktivitet i området omkring. Derved skulle man gennem træning af udvalgte områder selektivt kunne reducere mængden af fedt. Fortalere anbefaler ofte, maveøvelser og sidebøjninger for at reducere mængden af fedt på maven og taljen og bodytoning for hofter, balder og lår for pigerne. Selv om ideen lyder tiltalende, kan den, efter en kritisk evaluering af forskningsmaterialet på området, ikke underbygges," siger instruktøren, som også er uddannet fysiolog.

Høj intensitet

"Utrolig mange mennesker tror, at de skal træne på lavintensitetsniveau, hvis de skal tabe sig. Men det er ikke rigtigt. Et vægttab afhænger af den totale energiomsætning over 24 timer, og så er det altså ikke særlig vigtigt, om man forbrænder fedt eller kulhydrater under træning. Den største fedtforbrænding opnås ved at træne på så højt en intensitet, som det er muligt at opretholde under hele træningsforløbet," siger Christopher MacDonald.

Link to comment
Share on other sites

Løb er da helt

Ang løb vs cykling, så synes jeg ikke helt det er så lige til.

Jeg præsterede for nylig at cykle ca 25km på 1 time, hvilket med min kropsvægt giver sådan cirka 1000kcal forbrændt.

Just my 2 cent :)

Nu synes jeg heller ikke 25 km på en time høre under kategorien "alm. cykling", derfor skrev jeg at løb var mere effektiv end det medmindre det var spinning. Ofte kræver den form for cykling jo også en ordentlig cykel og omgivelser, da det måske ikke er det bedste at ræse rundt inde i byen... :)

Link to comment
Share on other sites

sparklez -> hmm, meget interessant artikel. Chris MacD er jo ikke ligefrem en Hr hvem-som-helst. Jeg bruger denne beregner til kalorieestimering, og jeg kan se at den inkludere hvileforbrændingen i det tal den spytter ud. Jeg kan desværre ikke lige finde noget info om hvor de har tallene fra ;)

Men selvom det absolutte tal er en del forkert, så må det passe bedre relativt set, altså sammenligningen med cykling og løb (ved de angivne hastigheder). Jeg er overbevist om at man skal være i bedre form end jeg er for at kunne løbe 12km på en time ift de 25km på cykel. Og naturligvis kan man ikke gøre med 25km/t i gennemsnit i byen - med mindre man kører virkelig råddent ;)

Ifølge den side med kalorierestimater ligger de fleste "krævende" aktiviteter på max 1000kcal/time incl hvileforbrænding, hvor løb dog skiller sig ud ved at forbruge næsten 2000kcal/time hvis man løber i verdensklasse marathon/halvmarathon tempo (~20km/t).

En lille smule underligt når MacD siger man ikke engang kan forbrænde 1000kcal/timen :unsure:

Link to comment
Share on other sites

Det er de konditionsprægede idrætsgrene der forbrænder klart flest kalorier - fx løb, cykling, svømning, aerobic (high impact), roning, langrend osv.

Hvor meget og hvilke der forbrænder mest afhænger i højere grad af den intensitet du lægger i træningen.

Når målet er vægttab og udgangspunktet er en nystartet person er det dog ikke kun intensiteten, men også den træningstid du er i stand til at gennemføre, der er relevant. Her er det lettere at øge i nogle idrætsgrene end i andre. Løb er desværre i idrætsform, hvor det er meget vigtigt at gå gradvist frem p.g.a. skadesrisikoen. Cykling er derimod en træningsform der hurtigt kan øges.

2000 kcal/time lyder ekstermt højt. Jeg ved at flere liciensryttere ved cykling anvender 1400 kcal/time.

I nedenstående tråd gennemgås emnet mere uddybende med sammenligning af løb, cykling og svømning

At cykle eller løbe...............

Link to comment
Share on other sites

Den absolut mest effektive fedtforbrænder er langrendsløb på ski. Derefter kommer almindeligt løb. ovenstående er en alt andet lige sammenligning, intensiteten er selvfølgelig i den sidste ende afgørende.

Som tommelfingerregel forbrænder man 1 kalorie pr. km. man løber pr. kg. legemsvægt. Derfor er det heller ikke korrekt at man ikke kan forbrænde over 1000 kalorier i timen. Min vægt er pt. 85kg, hvilket vil sige at en tur på 12km vil give en forbrænding på omkring de 1000 kalorier. 12km/t giver en km. tid på 5min/km, hvilket de fleste rutinerede løbere kan holde.

Vil man tabe sig, er løb i mine øjne uhyre effektivt. Jeg startede med at løbe for knapt et år siden og har i den periode smidt omkring 12kg uden at ændre nævneværdigt på mine kostvaner. Faktisk har vægttab slet ikke været hovedformålet med min træning.

Link to comment
Share on other sites

Endeligt kan man spørge - hvad skal du nå?

7 kg - det lyder slet ikke umuligt. Normalt anbefales det herinde at du ikke taber dig mere end ca. 500 gram/uge (for at undgå at tabe for meget muskelmasse). Og 500 gram/uge skulle du nok kunne opnå ligegyldig hvilken motionsform du vælger.

Langsigtet er det nok vigtigere at vælge en motionsform du kan lide og så træne den - evt. variere hvis det er det du bedst kan lide.

Endeligt - når du nu alligevel skal i gang med at træne cardio - så husk at få noget motion ud af det også (altså høj intensitet og gerne intervaltræning - og glem alt om fedtforbrænding).

Link to comment
Share on other sites

Antal kcal forbrændt må vel også afhænge af hvilke og hvor mange muskler der bliver aktiveret? Så skulle jeg mene at roning eller langrend hvor man i begge discipliner bruger musklerne i det meste af kroppen burde være overlegne i forhold til discipliner hvor kun en del af kroppen hovedsageligt bruges, som f.eks. løb (godt nok bevæger man armene og overkroppen med det er uden belastning).

Link to comment
Share on other sites

DaDane

Endeligt - når du nu alligevel skal i gang med at træne cardio - så husk at få noget motion ud af det også (altså høj intensitet og gerne intervaltræning - og glem alt om fedtforbrænding).
En rigtig god ide, hvis man gerne vil have skader. Normalt anbefales en mild opstart. Motion og især vægttab kan også opnås via mængde. Høj intensitet er udmærket men ikke for nystartede uden forudsætninger.

DaDane

Langsigtet er det nok vigtigere at vælge en motionsform du kan lide og så træne den - evt. variere hvis det er det du bedst kan lide.

Vigtigt budskab. Det bliver ellers let en teoretisk snak. Hvilken idrætsgrene der er bedst er nok meget individuelt.

Edited by Jan D.
Link to comment
Share on other sites

Hvis du skal smide 7kg kan det jo godt tage et par måneder, så find noget DU synes er sjovt. En motionstype, hvor det hele ikke går op i vægttab og kcal. Find noget du synes er sjovt/spændene også når du har noget dit mål...

Om der er fitniss / aerobics / kickboxing eller whatever er ikke så vigtigt.

:blink:

Link to comment
Share on other sites

Intensitet spiller en rolle, hvis man er presset rent tidsmæssigt ifht. sin træning. Det er derimod mindre afgørende om man løber 10km. hurtigt eller langsomt, forbrændingen er stort set den samme. Eneste forskel er faktisk størrelsen af efterforbrændingen.

Som nybegynder vil jeg foreslå at man starter med en intensitet der er overkommelig. At starte for hårdt er en sikker måde at forkorte sin karriere som løber på. Når først man har grundformen på plads, kan man uden problemer skrue op for intensiteten.

Roning er også ganske effektivt som kalorieforbrændinger, men ikke på samme niveau som løb. En af årsagerne er, at der i roningen er en kort regelmæssig pause (når man bevæger årerne i luften), hvor man næsten ikke bruger energi. En sådan pause findes ikke i løb eller langrendsløb. De er derfor de bedste forbrændere.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share