Trist udvikling


cfred
 Share

Recommended Posts

  • Replies 160
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Det tror jeg faktisk ikke. Da jeg var barn i 70'erne, var der langt flere, der levede af fed brun sovs og kartofler - og fedtfattigt kød var et begreb, man ikke kendte meget til.

I dag har man på fornemmelsen, at en del familier sidder og guffer hjemmebragt pizza eller McDonalds food i sig hver weekend. Og så er der på den anden side de mødre, der står og læser fedtprocenter på rugbrødspakken (til dem selv, da det ikke passer børnene at spise noget så kedeligt og sundt som rugbrød) i supermarkedet...

Edited by Ripley
Link to comment
Share on other sites

Det tror jeg faktisk ikke. Da jeg var barn i 70'erne, var der langt flere, der levede af fed brun sovs og kartofler - og fedtfattigt kød var et begreb, man ikke kendte meget til.

I dag har man på fornemmelsen, at en del familier sidder og guffer hjemmebragt pizza eller McDonalds food i sig hver weekend. Og så er der på den anden side de mødre, der står og læser fedtprocenter på rugbrødspakken (til dem selv, da det ikke passer børnene at spise noget så kedeligt og sundt som rugbrød) i supermarkedet...

Jeg tror at problemet idag er at man sidder og guffer længere end før + man ofte sidder foran fjernsynet og guffer hvorfor man ubevidst spiser mere end man ellers ville have ved spisebordet....

Idag er børn sgu heller ikke så ivrige efter at komme ud og lege igen og har slet ikke så travlt med at spise op som tidligere!!

Link to comment
Share on other sites

Jeg er enig med Crawdaddy og Angel. Det er først og fremmest forældrenes skyld, og at lade sine poder blive svært overvægtige er decideret vanrøgt og her burde myndighederne gribe ind på samme måde som feks ved vold og incest, da det er et så psykisk og fysisk stort problem for barnet.

At voksne bliver overvægtige er skidt, men det er grundlæggende deres eget ansvar, men en tiårig er ikke selv ansvarlig for en eventuel overvægt.

Men en vigtig pointe er også, at der er meget forkert information i omløb: ugebladenes kure, Astrups påstand om at sukker ikke feder, og generelt at man kun bliver fed af fedt. disse myter trives fint udenfor MOL. Jeg læste om en undersøgelse sidste år, som sagde at danskernes fedtindtag var faldet fra 43% (vist engang i 1980'erne) til 37%, så fedtkampagnerne har virket noget, men overvægten er som bekendt steget alligevel fordi man kun har focuseret på fedt.

Link to comment
Share on other sites

Jammen... med sådant "positivt ladede ord" er al debat jo ligegyldig Hessel.

At kalde ting "nazisme" i debatter viser at debatørerne ikke er specielt voksne. At sammenligne sundhedsmæssige tiltag med et styre der stod for KZ lejre, Holocaust og verdenskrigen er i bedste fald historisk uvidenhed, og i værste fejl propaganda og forfladelse af en af de mest uhyggelige perioder i moderne historie.

jeg troede egentlig du var mere voksen end det.

Link to comment
Share on other sites

Ellers er min holdning til de fede børn med vejrtrækningsproblemer at det kan sidestilles med intet mindre end vandrøgt og at disse børn burde fjernes fra de pågældende familier indtil en tilfredsstillende løsning kan findes og både famile og barn kan uddannes i en sund og tilfredsstillende livsstil som ville være langtidsholdbar :)

Du er enig med børnelægen Vibeke Manniche, der fornylig har foreslået det.

I den forbindelse sagde Arne Astrup at fedme i høj grad var genetisk bestemt, og at det derfor var meningsløst at gøre forældrene ansvarlige. At det skulle være genetisk bestemt lyder da meget mærkeligt, og udtalelsen kan vel i høj grad virke som en sovepude for overvægtige.

Fra Fedme, kost og fysisk aktivitet, af Arne Astrup:

Det er generelt accepteret, at fedme udvikles, når individer, der er genetisk disponeret eller på anden måde er særligt modtagelige over for udvikling af fedme, har en livsstil karakteriseret ved fysisk inaktivitet og rigelige mængder af energitæt, fedtrig kost evt. kombineret med sukkerrige drikkevarer. I de følgende afsnit vil betydningen af de enkelte faktorer blive beskrevet.

Dvs. at hvis man ikke er genetisk disponeret for det, bliver man ikke fed af fysisk inaktivitet og rigelige mængder af energitæt, fedtrig kost :blink:

Link to comment
Share on other sites

Naturligvis er der forskel på folks forbrænding og deponering af fedt, men det lyder godtnok som om den gode Astrup er lidt ude på en vildand..igen :D At den genetiske dimention ligefrem skulle være generelt accepteret er nyt for mig :blink:

Link to comment
Share on other sites

Naturligvis er der forskel på folks forbrænding og deponering af fedt, men det lyder godtnok som om den gode Astrup er lidt ude på en vildand..igen  At den genetiske dimention ligefrem skulle være generelt accepteret er nyt for mig

Genetik er i høj grad involveret i om man udvikler fedme eller ikke - men den kan selvfølgelig ikke være skyld i den fedmeepidemi vi nu ser da det genetiske materiale ikke kan være ændret meget nu i forhold til for fx. 30 år siden.

Desuden mener jeg også man skal passe på med at kritisere Astrup før i har den konkrete udtalelse fra ham. Han er en af de største eksperter inden for fedme, hvilket generelt er accepteret i de videnskabelige kredse. De som har oplevet ham i virkeligheden og ikke bare i et klip på fjernsynet vil også vide at han er utroligt vidende. Problemet er at medierne typisk ikke bringer ikke hele sammehængen, men ofte et lille udklip.

Dette så vi bl.a. i sukker problematikken - og Astrup blev da også frikendt af en undersøgelseskomite. Men medierne fremstillede det helt anerledes fordi det sælger flere aviser. Skal dog så tilføjes at Astrup måske nok burde have handlet anerledes end han gjorde i sukker sagen.

Vil man læse mere om sukkers effekt på fedme kan man læse Ernæringsrådet sukker rapport ca. s. 80

Sukker rapport

Af rapporten fremgår at det især er som drikkevare at sukker er "kriminelt".

Link to comment
Share on other sites

Hejsa.

Jeg er ny her, men ser en masse ting i denne tråd, som jeg gerne ville kommentere.

1. MOMS differenciering.

Jeg bor pt. i Australien, hvor der er en differenciering (godt nok hedder det her GST og er kun på 10%, men stagvæk). Alle basisfødevarer er fritaget for GST. Dette inkluderer nogle ting som måske ikke er sunde, men som alligevel sagtens kan indgå i sund kost fx. kød og fløde (ja! man kan rent faktisk godt spise sundt selvom man bruger en lille sjat fløde en gang om ugen)

For mig gør det en forskel, da jeg er ret økonomisk (og sundhedsmæssigt) bevidst i mine madinkøb, men jeg kender flere, der er fuldstændigt ligeglade.

2. Omkring vægtproblemer opstået i barndommen.

Jeg er ifølge min BMI overvægtig (har en BMI på omkring 27.5). Jeg har været let overvægtig siden jeg var omkring 4 år gammel eller noget i den stil. Min mor giver mig jævnligt 'åh, hvis du bare tabte 5-10 kg ville du være sådan en køn pige' (og har gjort det siden jeg var omkring 12 år gammel). Det gør mig harm! Det er da hende der har fodret mig og opdraget mig gennem min barndom, jeg bliver så rasende når hun bare fralægger sig ansvaret fuldstændigt.

3. Omkring aktivitet.

Jeg var for et par år siden på idrætshøjskole i fire måneder. Jeg trænede mindst 10 timer om ugen, som regel mere. Jeg tabte mig ikke, tværtom tog jeg et par kilo på. Jeg har siden været til et par forskellige læger i andre anliggender, men har samtidig spurgt dem, hvorvidt de mener jeg har et vægtproblem mht. til min sundhed. Svaret har været 'hvis du ikke har problemer med din vægt og er nogenlunde aktiv, så nej'.

(for de interesserede er jeg 22 år gammel, 1.75 høj og vejer ca. 86 kilo)

Jeg besluttede mig efter idræthøjskolen at lade være med at bekymre mig så meget om min vægt (lige meget hvor meget eller lidt jeg har bekymret mig om den har den ligget 77-87 kg siden jeg var 15). Jeg tænker nu over hvor god eller dårligt form jeg er i. Det eneste, der virkeligt irriterer mig er, at jeg af og til har svært ved at finde tøj, der passer, men det har nu mest at gøre med, at tøjdesignere af en eller anden grund laver alt til piger med b-skål, ikke dd.

Link to comment
Share on other sites

Fitt: Jeg kunne godt tænke mig at idræt i skolen blev udvidet (også i timeantal) og at ernæring og kroppens vedligeholdelse blev en del af pensum for de større klasser.
Udvidelsen er nu ikke nødvendig. Jeg sidder med faghæftet for idræt lige her, og angående kost står der;
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at

få indsigt i og beherske forskellige kropslige udtryksformer og anvende kropslige kompetencer

opleve, at mestringen, kampen, legen og dansen i idrætten har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet

kende til idrættens betydning, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt

opnå indsigt i sammenhængen mellem livskvalitet, sundhed, fysisk bevægelse og kroppens kommunikationsmuligheder.

Desuden har biologifaget også en del med sundhed at gøre.

Formål for faget biologi

Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge.

Stk.2. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger.

Stk.3. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.

Men igen ... folkeskolen er *ikke* samfundets resocialiseringsinstitution. Ansvaret *må* ligge hos forældrene. Det kan simpelthen ikke være anderledes i mine øjne.

Hr. K

Link to comment
Share on other sites

Så så Blackmoore. :) Nu har du jo selv været provokerende og så var det vel på sin plads med en provokerende artikel der er den diametrale modsætning.

helt fint med modsatte synspunkter, men jeg ser simpelthen rødt når nogen misbruger nazismens rædsler for at fremme deres egent politiske agenda!

Link to comment
Share on other sites

Meget spændende tråd, jeg har nu lige siddet og læst alle indlæg og det er faktisk ret svært at huske alt det jeg gerne ville skrive.

Men jeg har selv været overvægtig i ca. 4 år, inden da var jeg meget "sporty" og havde dertil hørende popularitet og selvtillid. Det ændrede sig da jeg fik en computer og samtidig udviklede en yderst sød tand. Jeg betragter ikke mig selv som dum eller doven, men jeg har sandelig mødt de fordomme ude i samfundet. Jeg tror egentlig ikke PlayboY siger det af en ond mening, det er simpelthen bare holdningen blandt unge mennesker. Hvis man ryger lidt uden for idealbilledet, ja så ER man virkelig også udenfor. Det har været lidt specielt for mig at prøve, for inden jeg blev fed hørte jeg også selv til de populære. Jeg kan godt huske det, dengang i 8-9 klasse. Lige pludselig hørte man først om festerne dagen efter og steder som "rygeskuret" var lukket land, medmindre man gad være centrum for tilsvininger og jokes.

Jeg synes godt man kan sige, at det er som overvægtig man lærer sine ægte venner at kende! Dem som stopper med at snakke med en er det bare med at smide væk, hvorimod dem som bliver og er ligeglade med hvilket korpus man har er den slags venner man beholder resten af livet! Jeg har mistet mange venner i løbet af årene som overvægtig, men tilgengæld har jeg en en lille kreds af SANDE venner. Jeg har selv en klar ambition om at skide på udseende, når jeg engang selv har nået mit ideal. Det skal fandme ikke være folks udseende der afgør om jeg har lyst til at være venner med dem.

Jeg arbejdede sidste år som pædagogmedhjælper. Fritidsklubben som havde ansat mig havde været så utrolige at ansætte mig foran en masse andre, selvom jeg var direkte fed. Det havde jeg stor respekt for og betalte tilbage på en ret god måde, hvis jeg altså selv skal sige det. Klubben havde store problemer med at drengene kun gad sidde indenfor, og spille computer. Det tog lidt tid og i starten var vi ikke ret mange, men det lykkedes mig at få dem overbevist om hvor sjovt det var at vælte rundt i gymnastiksalen. Stolene ved computerne stod tomme og gymnastiksalens vinduer dukkede hver dag pga. den store aktivitet med redskaber, bolde, gråd, grin og krigshyl. Desværre er der efter min mening ALT for mange direkte kedelige og grå pædagoger. De har været så mange år i faget, at de tilsyneladene har mistet alt lyst til at få børnene igang med andet end at sy, samle lego og spille computer. Jeg synes egentlig det er ok at fritidsinstitutioner og skoler har computere, for de har jo altså vitterligt en ret vigtig rolle i vores samfund. Men på mit arbejde indførte vi en regel om at de max måtte side der i en halv time om dagen. Men det var nu næsten ikke nødvendigt til sidst, for børnene havde forlængst fundet ud af noget som var meget sjovere.

Vedr. diskussionen om cola, så FATTER jeg ikke hvorfor Cola light / Pepsi Max ikke er mere udbredt. Jeg gider ikke en diskussion om Aspartam, men det er min teori at sukkercolaen står bag en masse af de fede børn/voksne i dag. Desværre er den udbredte tro at light blot er snyd og fup. Men er der noget at sige til folk uden viden/interesse i kost ikke forstår ret meget? Jeg har så sent som for 10 minutter siden set en reklame for "Katjes" slik, en eller anden lille lækker kvinde ligger og forklarer at der altså KUN er 0,3% fedt i det dejlige slik, så det kan man bare svælge i og alligevel ligne hende. Desværre vil en masse komme og sige, jamen der er jo kun 0,3% fedt i, så det er okay at spise. Ja hej søster, tjek lige sukkerindholdet på det du sidder og hælder i gabet. Jeg forstår slet ikke at den slags reklamer (gælder også TV shop) er lovlige, men TV stationerne skal jo tjene penge på en eller anden måde.

Mange mennesker ville have godt af at komme en tur på MOL. Jeg er således også sikker på at hvis nogle af "spidserne" herindefra kommer ud på de store poster og får lov til at styre kampagnerne, ja så skal samfundet også nok finde ud af det med kosten på et tidspunkt.

Link to comment
Share on other sites

Vedr. diskussionen om cola, så FATTER jeg ikke hvorfor Cola light / Pepsi Max ikke er mere udbredt. Jeg gider ikke en diskussion om Aspartam, men det er min teori at sukkercolaen står bag en masse af de fede børn/voksne i dag.

Hvor udbredt ligt cola er ved jeg ikke - men jeg rører det ikke fordi smagen er så meget dårligere end sukker-colaen. Til gengæld prøver jeg så også at holde sukker-cola indtaget på et minimum og drikke køleskabs-vand istedet - skal så tilføjes at jeg ikke har noget fedme problem for så ville jeg da klart skære sukker-cola væk.

Jeg er enig i at sukker-colaen og andre sukkerdrikke har en hel del af skylden for at folk bliver fede. Herudover er der så en række andre årsager.

Link to comment
Share on other sites

Desværre er der efter min mening ALT for mange direkte kedelige og grå pædagoger. De har været så mange år i faget, at de tilsyneladene har mistet alt lyst til at få børnene igang med andet end at sy, samle lego og spille computer

Hørt!

- jeg håber bare ikke at folk beskriver mig sådan om 15 år hæ hæ

Problemet med pædagoger (undskyld - nogen af dem...ikke mig!!!) er simpelthen at de siger "Nej altså - når de sparer indenfor vores område, ja så GIDER vi altså ikke gøre en forskel mere.....og så er I altså bare selv udenom det!" (sagt med en meget pivet stemme!)

& hvorfor gider pædagoger så ikke lave aktiviteter, hvor børnene får rørt sig og måske samtidig styrket lattermusklerne, fordi pædagogen ser lidt sjov ud?!?!!??!

Jeg har løbet rundt i min tidligere praktikker sammen med børnene på legepladsen - uden formål overhovedet; men selv den doven knægt med lidt for meget fedt gad at være med...fordi "ihhh hvor sjovt, nu skal vi altså efter Hanne og så kan vi spise hende og og og"

- jeg mener; der skal så lidt til!! (Og så skidt med at jeg næsten er ved at dø af iltmangel, fordi børnene skiftes til at løbe, mens andre holder vagt! - jeg havde jo ingen pædagoger at skifte med!!).

Men alligevel vælger vi at sige "det er forældrenes ansvar", "vi har ikke ressourcer til det" osv.

- og ja, hovedansvaret ligger hos forældrene og nej, vi har ikke mange resspourcer i en bhv. Men når vi alligevel smider børnene ud på legepladsen et par timer dagligt, kan vi da lige så godt lege noget vildt og få os og børnene rørt - vi kan jo stadig godt holde øje med de andre børn samtidig!

Jeg mener dog stadig - når forældrene ikke magter opgaven, ja så må vi altså hjælpe dem lidt på vej!

Edited by tøsen
Link to comment
Share on other sites

Jeg synes godt man kan sige, at det er som overvægtig man lærer sine ægte venner at kende! Dem som stopper med at snakke med en er det bare med at smide væk, hvorimod dem som bliver og er ligeglade med hvilket korpus man har er den slags venner man beholder resten af livet! Jeg har mistet mange venner i løbet af årene som overvægtig, men tilgengæld har jeg en en lille kreds af SANDE venner. Jeg har selv en klar ambition om at skide på udseende, når jeg engang selv har nået mit ideal. Det skal fandme ikke være folks udseende der afgør om jeg har lyst til at være venner med dem.

Jeg sidder og spørger mig selv, om rigtige venner ikke ville fortælle dig, at du er ved at få et problem, i stedet for at ignorere, at du er ved at få et problem. Hvis man i 9. kl (15årig) ser sin kammerat blive fed (på den tid har man måske ikke overblik over alt det sundhedsmæssige, men man er i hvert fald klar over, at man får dårligere kondi og bliver socialt marginaliseret), med alt hvad det medfører uden at bemærke det.

For det er et problem, at ens overvægt får lov til at udvikle sig, efter, at man har bemærket det. For man har et problem, hvis man vejer 40kg for meget, men man er også ved at få et, når man vejer 10kg for meget.

Link to comment
Share on other sites

Jeg tror også at der er en vis berøringsangst over for emnet. Jeg har aldrig hørt at andre forældre eller pædagoger har sagt til forældrene at deres barn trængte til at gøre noget ved overvægten. Det er heller ikke pænt at sige til en anden voksen at han/hun burde motionere mere.

Omvendt har jeg lige siden at jeg var barn og til for nylig altid hørt at "du er da for tynd" - og sjovt nok altid fra overvægtige personer. Der var også på et tidspunkt nogle pædagoger der flere gange sagde i "sjov" om min søn, som på det tidspunkt var meget slank - Hva´gir i ham aldrig noget mad. Jeg kan ikke forestille mig, at det vil skabe en god dialog hvis man laver grin med forældrenes overvægtige børn.

Så efter min mening tror jeg at det eneste der virker, er en fornuftig debat omkring ernæring og motion. Og viden omkring emnet findes der jo rigeligt af, så det er jo et spørgsmål om at få det kommunikeret ud på en fornuftig måde :)

Link to comment
Share on other sites

Jeg mener dog stadig - når forældrene ikke magter opgaven, ja så må vi altså hjælpe dem lidt på vej!

Måske, men det kan stadig ikke blive statens (læs: pædagoger/lærere) opgave at rette op på borgernes børn. Jeg synes det er helt vildt, at voksne mennesker ikke kan sørge for deres barns bedste. Jeg har ikke selv børn, så måske er mit syn snævert på området, men for pokker, hvor har jeg svært ved at forstå, at man ikke kan passe på sit barn.

Skal vi til at indføre et forældre-kørekort? Eller lave statskontrollerede heldagsinstitutioner, så børnenes opdragelse varetages 100% af professionelle?

Hr. K

Link to comment
Share on other sites

Nu har jeg kun læst lidt rundt omkring i denne debat, men jeg er dybt rystet over nogle menneskers holdning og indstillinger til andre. At møde mennesker med så meget foragt, fordi de er overvægtige, er uværdigt. Ikke bare for den overvægtige, men så sandelig også for krænkerne. Når der så kommer penge ind i de, så viser nogle med al tydelighed at det ikke kun handler om foragt, men også om egoisme. Hvor kommer al den foragt og egoisme dog fra? Jeg synes det er sørgeligt... :(

Link to comment
Share on other sites

Jeg bliver harm, når jeg ser for store børn blive kørt i klapvogn på strøget i Odense. Jeg bliver harm, når jeg ser en buttet dreng på en 10 år sidde på en af de der mini-scootere. Det irreterer mig, når jeg hører folk, der hellere vil give deres børn en sukkersodavand, end en light, for sukker ved man da hvad er. Hellere juice en sodavand? (umiddelbart ja, men der er samme mængde sukker i og ingen af dem mætter en skid).

Børn der får mandag-søndagsslik.

Jeg så gerne at vi havde 2 timers idræt i skolen om dagen, som i Japan. Og det skulle være idræt, der battede i kalorieregnskabet. I Japan kan de, så vidt jeg ved vælge mellem judo (min absolutte favorit blandt alle de idrætter jeg kunne tænke mig at sætte børn til) og Kendo.

Fodbold, løb foran kvægstav, håndbold, jorden er giftig (eller strømførende), kampsport, armbøjningerog benbøjninger med kropsvægt sat ind Boris S kontekst. Alle sammen kunne børnm have godt af at dyrke 2 timer om dagen. Én time batter INTET, hvilket alle skolelærere (og ditto in spe) vil give mig ret i, da poderne jo også skal klæde om og i bad (så lærerne kan holde ud at lugte til dem bagefter).

Det at børn har svært ved at ånde for fedt er dog ikke noget nyt fænomen. Det hedder Pickwick-syndrom efter en karakter i en Charles Dickens roman. En voldsomt overvægtig dreng.

Edited by jsc
Link to comment
Share on other sites

Jeg mener dog stadig - når forældrene ikke magter opgaven, ja så må vi altså hjælpe dem lidt på vej!

Måske, men det kan stadig ikke blive statens (læs: pædagoger/lærere) opgave at rette op på borgernes børn. Jeg synes det er helt vildt, at voksne mennesker ikke kan sørge for deres barns bedste. Jeg har ikke selv børn, så måske er mit syn snævert på området, men for pokker, hvor har jeg svært ved at forstå, at man ikke kan passe på sit barn.

Skal vi til at indføre et forældre-kørekort? Eller lave statskontrollerede heldagsinstitutioner, så børnenes opdragelse varetages 100% af professionelle?

Hr. K

Der kan der være noget om.

Men efter at have læst en del af denne tråd, bliver jeg bare bekræftet

i at man ikke kan løse andres problemer, selv om det kan se let ud :)

Man kan forsøge at løse sine egne.

Og for hver af os, der har styr på kost og motion, er der en mindre i verden

med kost og motionsproblemer.

I bedste fald kan man måske påvirke en enkelt af vores nærmeste,

men at frelse resten af verden, eller bare ens nærsamfund eller skole,

tror jeg ikke på - desværre.

Som man ofte hører i den slags idealistiske debatter: Det starter hos en selv.

Og der man ikke hører så meget: Det når ikke længere.

Henning :pumpin:

Link to comment
Share on other sites

Henning har ret i at der er den enkelte der skal løse problemet.

Jeg mener dog godt at det kan være statens og lærerne/pædagogens opgave at komme med relevant information.

Men i forhold til børnene er det da helt klart forældrenes opgave at være et godt forbillede. Det gælder for øvrigt i alle livets forhold ;)

Jeg prioritere i hvert fald min rolle, i forhold til mine tre børn meget højt :)

Link to comment
Share on other sites

Jeg tror også at der er en vis berøringsangst over for emnet. Jeg har aldrig hørt at andre forældre eller pædagoger har sagt til forældrene at deres barn trængte til at gøre noget ved overvægten. Det er heller ikke pænt at sige til en anden voksen at han/hun burde motionere mere.

Hmmm... Jeg må jo nok indrømme jeg kan betragter de mennesker i min omgangkreds som jeg kan sige lige netop sådan noget til som mine egentlige venner, resten er mere 'kammerater'...

Jeg har da også flere gange sagt til en af mine venner at han burde tabe sig (få styr på kosten og begynde at træne med mig igen), både 'i spas' og seriøst, og det har han skam fuld forståelse overfor! :)

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share