Sign in to follow this  
cfred

Trist udvikling

Recommended Posts

Jeg tror også at der er en vis berøringsangst over for emnet. Jeg har aldrig hørt at andre forældre eller pædagoger har sagt til forældrene at deres barn trængte til at gøre noget ved overvægten. Det er heller ikke pænt at sige til en anden voksen at han/hun burde motionere mere.

Hmmm... Jeg må jo nok indrømme jeg kan betragter de mennesker i min omgangkreds som jeg kan sige lige netop sådan noget til som mine egentlige venner, resten er mere 'kammerater'...

Jeg har da også flere gange sagt til en af mine venner at han burde tabe sig (få styr på kosten og begynde at træne med mig igen), både 'i spas' og seriøst, og det har han skam fuld forståelse overfor! :)

Nu kan man jo ikke være venner med alle (ens børns) skolekammeraters forældre eller lærere/pædagoger ;) Men det er da en god start når ens venner høre efter :)

Share this post


Link to post
Share on other sites
Jeg sidder og spørger mig selv, om rigtige venner ikke ville fortælle dig, at du er ved at få et problem, i stedet for at ignorere, at du er ved at få et problem. Hvis man i 9. kl (15årig) ser sin kammerat blive fed (på den tid har man måske ikke overblik over alt det sundhedsmæssige, men man er i hvert fald klar over, at man får dårligere kondi og bliver socialt marginaliseret), med alt hvad det medfører uden at bemærke det.

Det er sandt, rigtige venner vil naturligvis nævne hvis de kan se man er på vej i en forkert retning, de venner jeg har i dag er selvfølgelig også 100% inde omkring mit vægttab. Men i 9 klasse, hvor man som du siger er ca. 15 år, vil jeg vove den påstand at det ikke er ret mange drenge, som er udviklede nok til at sætte sig ned og snakke om deres problemer.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Nu skal jeg jo lige finde en der passer til noget sådannet først! ;)

Ved heller ikke hvor smart det er at blive far som 20-årig... Selvom det vel nok ikke ville være det store prob, jeg går ikke engang i byen længere...... Jaaaa... Det var godt 'dengang' man var ung! ;) :lol:

Share this post


Link to post
Share on other sites
Måske, men det kan stadig ikke blive statens (læs: pædagoger/lærere) opgave at rette op på borgernes børn. Jeg synes det er helt vildt, at voksne mennesker ikke kan sørge for deres barns bedste. Jeg har ikke selv børn, så måske er mit syn snævert på området, men for pokker, hvor har jeg svært ved at forstå, at man ikke kan passe på sit barn.

Skal vi til at indføre et forældre-kørekort? Eller lave statskontrollerede heldagsinstitutioner, så børnenes opdragelse varetages 100% af professionelle?

Hr. K

Hr. K - vi er sådan set ikke helt enig og det er fair nok. Men hvis du læser Lov om social service, som er det grundlag som bl.a. arbejdet i børnehaven bygger på, står der bl.a. (frie citater, kan ikke huske den egentlig ordlyd - kan jeg finde, hvis det ønskes), at "hovedansvaret ligger hos forældre...men hvis de "ikke magter opgaven" er det pædagogens pligt at sørger for de punkter, hvor det halter for forældrene..."

Altså - hvis jeg skal være en ansvarlig pædagog (som jeg anser mig selv for!), så er jeg nød til at kommenterer et barns vægtproblemer. Men jeg ville altid ligge vægt på at problemet skal løses af forældrene og i et større/mindre grad af samarbejde med pædagogen - fordi jeg kan måske være den, som giver forældrene de input de ikke selv har fået med hjemme fra.

Forældrekørekort ville ikke være en dum ide, hvis forældrene ikke magter deres evner.

Det er bare så vigtigt at huske på at med den positive dialog kommer man længst - ergo skal det lægges ud med empati og i en positiv ånd! - og ikke den her "jeg-ved-bedre-nu-skal-du-lærer-af-mig"-holdning.

& jeg fatter hellere ikke hvorfor nogen forældre "lader stå til"....på det punkt kommer jeg hellere aldrig til at forstå mine egne forældre - fordi de har jo også måtte kun se hvilken problemer overvægten gav mig - men uden at gribe ind.......

Faktisk vil jeg tro at vi i nogen tilfælde ville kunne snakke om omsorgsvigt?!?!?!?

Share this post


Link to post
Share on other sites
Men efter at have læst en del af denne tråd, bliver jeg bare bekræftet

i at man ikke kan løse andres problemer, selv om det kan se let ud

Man kan forsøge at løse sine egne.

Nej, man kan ikke løse andres problemer - ingen kan løse nogens problemer, men man kan hjælpe dem på vejen - hvis de vil have hjælp!

Hvis forældrene til en dreng med vægtproblemer gerne vil have hjælp, kan de hjælpes.

Hvis de ikke ønsker hjælp til drengens vægtproblemer, ja så kan jeg skriger lige så højt jeg vil, fordi så kan de ikke blive løst, før forældrene har FATTET at der er noget galt.

Share this post


Link to post
Share on other sites
Jamen så skal rygere vel også skrive under på noget tilsvarende. Og vi motionister skal selv betale, hvis vi får slidgigt eller brækker et ribben under en 150 kg's vægtstang (I wish...  ) Og når genteknologien bliver i stand til at afgøre, hvem der har forhøjet risiko for denne eller hin sygdom, skal de vel også selv betale for behandling; de har jo selv valgt at leve videre...

Ja rygere skal selv betale, hvis det bevises at det er skyld i sygdommen. Motionister en anden problematik, staten opfordrer til mere motion, dermed skal det ikke indgå og spare en masse penge på længere sigt.

Men desuden går jeg ind for lavere skatter, og private sygesikringer til alle. Nogle af os slipper billigt igennem, dem der skaber deres egne sygdomme får problemer. Derfor mener jeg det skal være sådan ;)

Din type, den blødsødne. Lad os alle sidde og tude over nogle vejer for meget, Dem der dør af lungekræft grundet rygning, dem der dør i trafikken for at køre for stærk... Og lad os alle betale for dem, bruge vores surt optjente penge på den slags... Nej du andre boller på suppen. :o

Men med genteknologi når vi så langt, vi muligvis kan helbrede de sygdomme. Men er man født med sygdomme er det en anden sag, modsat fald jeg selv er skyld i det.

Men desuden går jeg ind for lavere skatter, og private sygesikringer til alle. Nogle af os slipper billigt igennem, dem der skaber deres egne sygdomme får problemer. Derfor mener jeg det skal være sådan ;)

Unskyld men hvad er det for en gang PLADDER at sidde og lukke ud..

JEg er ked af det men nu kan jeg sgu ikke holde kæft mere...

Hvad så med de mennesker der er stillet i en situation hvor de har været ind og ud af sygehuse det meste af deres liv skal de også selv betale??

FIS i en hornlygte..

Hvis det var sådan ville min kone højst sandsynlig være DØD nu, grundet de sygdomme hun har haft.

Lægerne ved stadigvæk ikke hvad det er hun fejler eller har fejlet for det der var galt kom kun hvert andet år og har været væk i 4 år nu..

Inden du danner dig en mening om at folk selv er skyld i deres dårligdomme synes jeg du skulle tænke på dem der IKKE er!!

Hvad med børn med hul i hjertet??

Hvad med Parkinsonpatienter??

Kræftpatienter?

osvosv

Det er ikke alle der har penge..

Share this post


Link to post
Share on other sites

Glemte lige det sidste ..

Hvad så hvis det er samfundet eller sygehusvæsenet der er skyld i det????

Min kone tog 30kg på efter at have fået ordineret noget medicin mod hendes sygdom...

Det var medicinen der var skyld i hendes overvægt..

Hvem betaler??

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now

Sign in to follow this