Operation bedste våben mod fedme


EverLast
 Share

Recommended Posts

Operation er det bedste våben i kampen mod ekstrem fedme, viser en stor svensk undersøgelse.

Patienter opereret i mavesækken taber sig mere og har det sundere end patienter, der modtager traditionel fedmebehandling, skriver Berlingske.

Patienter opereret for fedme havde efter to år i snit tabt 23 pct. og 16 pct. efter 10 år. Til sammenligning tog patienter i den traditionelle fedtbehandling lidt på i samme tidsrum.

Professor Bjørn Richelsen. Århus Universitetshospital, skønner, at 15.000 danskere er så fede, at de opfylder kravene til at blive opereret. 

http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.j...rticleID=223285

Link to comment
Share on other sites

  • Replies 159
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

Så lad dem blive opereret! Hvis det virkelig er sådan at man absolut ikke kan styre hvad man propper i munden, så lad dem blive opereret og få det overstået. Så slipper vi måske for at høre på den ene ynkelige offerhistorie efter den anden :wink: Diætister og psykologer er spild af penge, så hvis operationer er det der skal til, må det være det.

Link to comment
Share on other sites

Ak ja - vi har været her før.... Intolerancen og manglen på evne til at sætte sig i andre folks sted er den samme som altid.

OK - jeg kan også få nok af nogle af de historier man høre - lige som jeg havde det svært da jeg gik til diætist og nogle på holdet simpelthen intet ville fatte. Men jeg vil stadig fastholde, at der kan være mange grunde til massiv overvægt og at det KAN dække over alvorlige problemer på andre område af livet - derfor er din holdning alt for firkantet og let Devito - det er den pæne måde at sige det på - jeg må indrømme at jeg lige måtte tælle til 1000 inden jeg begyndte at svarer.

Jeg ved ikke hvad jeg skal mene om gastric banding - men hvis det er det der kan hjælpe syge og ulykkelige mennesker - så umidelbart helt fint med mig.

I øvvigt så er operationen ikke nok i sig selv - hvis folk spiser forkert - så hjælper det stadig ikke for alvor - derfor kræves der fortsat en indsats

Link to comment
Share on other sites

Man kan hvis man vil, det syntes jeg da mange logs herinde har vist.

Endda nogle vildt imponerede resulatater nogen har præsteret. Fra 133kg til 90kg på 3-4 måneder etc.

Jeg syntes også at det er forkasteligt at der ligefrem skal tilbydes gratis operationer til folk som ikke kan styre deres madvaner.

Jeg bryder mig ikke om at evt. mine skattepenge evt skulle bruges på at Frk/Hr Jensen skal have opereret deres sindsyge forbrug af flødekager væk. Så må de styre hvad de putter i munden.

Kender en pænt sjat overvægtige, og sikke en masse sympati de høster når de sidder og beklager sig over deres vægt mens de spiser dagens grill kylling.

Og at man så skal trækkes med programmer som "Livet er fedt" hvor de for så meget hjælp de kunne ønske og så taber sig. Og efter 2 måneder hjemme har de så lagt de hele på igen fordi der havde de ikke længere den store opmærksomhed som deres vægttab øjesynligt kræver...

De er sikkert nogle få stakler derude som bare ikke kan tabe sig, men det er 1 ud af 100, og de har min sympati, men resten har selv bedt om det. Man kommer ikke bare til at veje 140kg...

Som sagt, man kan hvis man vil... Det er bare nemmere at hyle over det og høste sympati end at gøre noget aktivt ved det..

Edited by Skjold
Link to comment
Share on other sites

Helt klart så er operation mig bekendt ikke helt ufarligt, folk tager en chance.  Men hvis det er sidste løsning på problemet extremt overvægt, så må mine skattepenge gerne gå til overvægtige, hvis det kan give den enkelte en større livslængde samt et bedre forhold i dagligdagen. Ikke alle er fra naturens side udstyret med skal vi kalde det gener,  med den evne at kunne kontrolere sig selv med hensyn til overspisning og andre misbrug.

<{POST_SNAPBACK}>

Kan sagtens forstå dit synspunk, men man skulle mene at operationsbordende først og fremmest skulle bruges til at gøre noget ved de lange ventelister på alverdens "rigtige" problemer og skader.

Link to comment
Share on other sites

Helt klart så er operation mig bekendt ikke helt ufarligt, folk tager en chance.  Men hvis det er sidste løsning på problemet extremt overvægt, så må mine skattepenge gerne gå til overvægtige, hvis det kan give den enkelte en større livslængde samt et bedre forhold i dagligdagen. Ikke alle er fra naturens side udstyret med skal vi kalde det gener,  med den evne at kunne kontrolere sig selv med hensyn til overspisning og andre misbrug.

<{POST_SNAPBACK}>

Kan sagtens forstå dit synspunk, men man skulle mene at operationsbordende først og fremmest skulle bruges til at gøre noget ved de lange ventelister på alverdens "rigtige" problemer og skader.

<{POST_SNAPBACK}>

Til de "rigtige" skader hos folk som ikke kan "styre sig" i et træningscenter?,

til de "rigtige" skader hos folk som ikke kan "styre sig" på en skiferie?,

til de"rigtige" skader hos folk som ikke kan "styre sig" i trafikken? osv.,

hvad gør dem til bedre mennesker end der som ikke klare styre fødevareindtag?,

som Arne siger er det trist med den intolerence mange folk har over for overvægtige personer.

Edited by Stubbe
Link to comment
Share on other sites

Tænkte godt den ville komme...

Du mener måske ikke at en person med en f.eks knæskade, uanset hvordan han har pådraget sig den, burde komme først til operationsbordet fremfor en person som gennem flere år bevidst/ubevidst har ædt sig så fed at vedkommende skal operares.

Kan være mig der er gal på den, men hvornår er manglede selvkontrol og ansvar for ens egen livstil blevet en sygdom?

Og ja jeg mener da klart at personer som "ikke kan styre sig i trafikken, på Skiferien og i centeret", vinder uendeligt mange gange mere sympati hos mig. Og klart burde have førsteret til hjælp, om det så er på operationsbordet, hos psykiater og hvad har vi.

Hvad mener helt du præcist med ikke kan styre sig?

Mener du at en stakkel som kørte lidt for hurtigt ned af grøn bakke, eller lidt for hurtigt gennem lyskrydset, selv er ligeså meget skyld i sin skade som en person der gennem længere tid har spist sig så stor at det er blevet et handicap og personen ikke længere kan fungere normalt? For så kan jeg på ingen måde følge dig.

Som jeg sagde tidligere, man kommer ikke bare til at veje 140kg+ uden selv at være skyld i det... (grim generalisering, men ikke destro mindre temlig sand)

Edited by Skjold
Link to comment
Share on other sites

Der er ingen tvivl om at man kun bliver ekstrem fed – som jeg stadig delvist er selv – ved at putte for meget mad i munden – det kan slet ikke diskuteres.

Der kan være mange grunde til at det går sådan – uansvarlighed kan have mange årsager.

Jeg gider ikke diskussionen omkring skyld – selv om Skjolds synspunkter forkommer mig utroligt snæversynede, men vil fremføre et helt andet argument.

For mig er en af de væsentligste ting vi har kæmpet os frem til gennem det seneste århundrede, at vi hjælper folk der har hjælp behov – det gælder stort og småt. Vi hjælper ham der har kørt uansvarligt og betaler prisen, vi hjælper hende der troede for meget om sig selv på ski, vi hjælper den der har røget sig til kræft -. vi hjælper alkoholikeren hvis han vil hjælpes, vi hjælper ham der har spist for meget...

Tror mig Skjold – fede mennesker synes ikke det er sjovt at være fede – det er ikke noget de har besluttet sig for at være. Det er i alles interesse at hjælpe dem – og en naturlig ting at gøre i vores samfund – heldigvis.

Link to comment
Share on other sites

Du mener måske ikke at en person med en f.eks knæskade, uanset hvordan han har pådraget sig den, burde komme først til operationsbordet fremfor en person som gennem flere år bevidst/ubevidst har ædt sig så fed at vedkommende skal operares.
Ja selvfølgelig.

Mener du at personer som vejer 140 kg, er dumme og er mindre værd end andre personer, og derfor kun skal behandles eller opereres hvis andre ikke har behov for det?

Kan være mig der er gal på den, men hvornår er manglede selvkontrol og ansvar for ens egen livstil blevet en sygdom?

Er det ikke manglende selvkontrol der gør man løfter for tungt og bliver skadet? er det ikke manglende selvkontrol der gør at man kører galt med 200 km/t? osv. Hvorfor skal overvægtige med manglende selvkontrol ikke hjælpes?

Samtidig er det en meget grov generalisering, som tyder på manglende viden omkring og åbenhed overfor overvægtige.

Link to comment
Share on other sites

Der er ingen tvivl om at man kun bliver ekstrem fed – som jeg stadig delvist er selv – ved at putte for meget mad i munden – det kan slet ikke diskuteres.

Der kan være mange grunde til at det går sådan – uansvarlighed kan have mange årsager.

Jeg gider ikke diskussionen omkring skyld – selv om Skjolds synspunkter forkommer mig utroligt snæversynede, men vil fremføre et helt andet argument.

For mig er en af de væsentligste ting vi har kæmpet os frem til gennem det seneste århundrede, at vi hjælper folk der har hjælp behov – det gælder stort og småt. Vi hjælper ham der har kørt uansvarligt og betaler prisen, vi hjælper hende der troede for meget om sig selv på ski, vi hjælper den der har røget sig til kræft -. vi hjælper alkoholikeren hvis han vil hjælpes, vi hjælper ham der har spist for meget...

Tror mig Skjold – fede mennesker synes ikke det er sjovt at være fede – det er ikke noget de har besluttet sig for at være. Det er i alles interesse at hjælpe dem – og en naturlig ting at gøre i vores samfund – heldigvis.

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg prøver bestemt ikke at træde nogen over træerne Arne, selv om det sikkert virker sådan. Det kan godt være jeg fremstår som snæversynet, men af de få overvægtigt folk som virkelig beslutter sig for at gøre noget ved problemet, er det en rigtig pæn del som også for løst det gennem diæter, cardio og livsstilsændringer, og det er enmormt flot.

Jeg syntes bare der er alt for meget fokus på de overvægtigte som kun kan råbe op om det, for at få opmærksomhed og sympati, men som egenligt ikke er villige til at ligge det arbejde i det som det kræver at permenent ændre sig krop,

fremfor de få som gør noget ved det, uden at medvirke i alverdens IMHO latterlige tv-shows, diætklubber og hvad der nu ellers er.

Jeg har dog også ondt af de folk hvis liv vitterligt er ødelagt af deres overvægt, selv om mine tidligere indlæg måske langt fra afspejlede det.

Men jeg syntes ikke af samfundet skal belemres med det i den grad det bliver gjort det i dag. Fordi i mange af tilfældende er overvægt 99% selvforskyldt.

Det må være utroligt få som har den mindste smule styr på deres kost og dyrker bare et minimun af cardio som går hen og skal opereres for fedme.

Nu kan jeg se på din log Arne at du også gør noget aktivt for at ændre det og det har jeg respekt for. Men jeg føler desværre at det er meget få som er villige til at gøre noget ved fremfor at bare snakke om det...

Link to comment
Share on other sites

Du mener måske ikke at en person med en f.eks knæskade, uanset hvordan han har pådraget sig den, burde komme først til operationsbordet fremfor en person som gennem flere år bevidst/ubevidst har ædt sig så fed at vedkommende skal operares.
Ja selvfølgelig.

Mener du at personer som vejer 140 kg, er dumme og er mindre værd end andre personer, og derfor kun skal behandles eller opereres hvis andre ikke har behov for det?

Kan være mig der er gal på den, men hvornår er manglede selvkontrol og ansvar for ens egen livstil blevet en sygdom?
Er det ikke manglende selvkontrol der gør man løfter for tungt og bliver skadet? er det ikke manglende selvkontrol der gør at man kører galt med 200 km/t? osv. Hvorfor skal overvægtige med manglende selvkontrol ikke hjælpes?

Samtidig er det en meget grov generalisering, som tyder på manglende viden omkring og åbenhed overfor overvægtige.

<{POST_SNAPBACK}>

Der er en forskel på momentan overvurdering af egne evner/tage en kalkuleret risiko for at nå sine mål, frem for kontinuerligt at overspise.

hvis det er andre forhold der spiller ind burde psykiatrisk behandling måske tilbydes i højere grad.

Jeg erindrer et interview i fimen "supersize me" hvor en patient på vej til en gastric bypass fortalte om sit daglige forbrug på 6-8l sodavand.

Følgevirkningerne var +140kg, sukkersyge, momentan blindhed fra sukkersygen osv.

I sådan et tilfælde undrer det en hvorfor man ikke bare spiser mindre, eller bare skærer de 8l sodavand væk.

8L sodavand om dagen kræver en målrettet indsats. Jeg ville have meget svært ved et sådan indtag bare en dag!

Det er disse problemer der er vanskelige at sætte sig ind i for mennesker der har vanskeligt ved at få sig selv til overhovedet at spise usundt.

Hver gang jeg spiser usund kost for at komme i kcal overskud tænker jeg over det. Det er absolut ikke naturligt for mig. At andre kritikløst mæsker sig i junkfood og derefter beder om hjælp er derfor vanskeligt at forstå.

Link to comment
Share on other sites

Jeg synes det er et skråplan, hvis folk er nødsaget til at ty til operationer for at slippe af med deres overvægt, men hvis det er eneste udvej, så er det vel nødvendigt.

Jeg synes dog, at fokus på kosten i undervisningen allerede i folkeskolen skal intensiveres markant. Det vigtigste er for mig at se, at folk får en forståelse for, hvad de putter i munden og konsekvenserne af dette. For nogen er det allerede for sent, men nu er man nødsaget til også at tænke forebygning i kraft af den skræmmende udvikling.

Så kan man sgu droppe et af de andre ubetydelige fag og få øget kostundervisning presset ind. Jeg tror, at unge, der får denne basale forståelse og indsigt i kost og metabolisme, vil kunne få forbedret deres livskvalitet senere hen og øge deres helbred markant.

Til gavn for alle og derved også den økonomiske samfundsudvikling.

Denne stigende fedme blandt befolkningen vidner om, at man er nødsaget til at gribe mere fat om den næste generation, hvis udviklingen skal vendes. Indtil da synes jeg, at man skal gøre, hvad der er nødvendigt for på nuværende tidspunkt at realisere det bedste liv for dem, der ikke kan nås på denne måde.

Edited by Ugh Togoth
Link to comment
Share on other sites

Alle ved at chokolade, slik, chips, sodavand, kager og fed mad er usundt og at man nemt kan tage på af at spise de fødevarer og især hvis forbruget er ukontrolleret.

Ingen kan sige at de ikke ved at den slags er usundt og fedende. Alligevel siger langt de fleste fede at de ikke kan tabe sig :blink: Yeps, fordi alle fysiologiske regler er sat ud af kraft i deres tilfælde :blink::laugh: Groft sagt og med en stor mængde generalisering, vil jeg sige at der er to grupper fede. Dem der snakker og dem der gør noget. Dem der gør noget kan godt drage fordel af diætister mm, men dem der snakker får ALDRIG gjort noget ved det. Det er bare varm luft og selvmelidenhed og blabla. For den slags er selv mandsopdækning med psykologer, diætister osv spild af tid og resourcer, for det ender alligevel med ingenting.

Et operativt indgreb er langt billigere på sigt og at foretrække, når man har at gøre med folk som ikke evner at styre sig selv og er hinsides enhver form for fornuft. Hvis ikke de kan styre sig selv, må andre styre dem istedet og kan det gøres operativt med god effekt er det vel bare at sætte i værk.

Link to comment
Share on other sites

Vi nærmer os jo amerikanske tilstande, når vi siger at en operation er den bedste kur imod overvægt. Jeg kan huske, at jeg læste på en amerikansk side om overvægt, alle som skrev ind spurgte om piller og operationer imod overvægt, ikke en nævnte kost eller motion. Det er denne tankegang, som jeg også ser her.

Jeg synes, at det er for nemt at sige, at folk ikke selv har valgt at være overvægtige. For det har de (i hvert fald ubevidst), og det er de nødt til at erkende, hvis de vil af med overvægten igen, for det er dem selv, som skal gøre en indsats for det.

Man vågner jo ikke en dag og vejer 140kg. Det kræver meget dårlige vaner over flere år, så man må have bemærket, at man er ude på et skråplan længe inden det går så galt, og så må man tage et ansvar, hvis man virkelig ønsker at gøre noget ved overvægten.

Et problem er dog folks manglende viden om kost. der er feks stadig mange som stadig tror, at man kun bliver overvægtig af at spise fedt.

Link to comment
Share on other sites

Mener du at personer som vejer 140 kg, er dumme og er mindre værd end andre personer, og derfor kun skal behandles eller opereres hvis andre ikke har behov for det?

Dumme og mindre værd? Tror vist du skal læse mine indlæg en gang til. Jeg har på intet tidspunkt skrevet sådanne påstande. :raisebrow:

Men hvis man vejer 160kg og lever af junkfood og ikke kan forstå hvorfor man er fed ja så er man i min bog dum.

Og ja, jeg ville blive pænt harm hvis jeg skulle vente med at få opereret mit ødelagte knæ fra f.eks et trafikuheld fordi en eller anden ikke har kunne styre sine madvaner i en årerække. Så vidt jeg ved bliver man ikke så overvægtig at man skal opereres på een dag. Det tager sikkert flere måneder, hvis ikke år, hvor man nærmest skal kæmpe for at blive så stor at man ikke længere kan gøre noget ved egen kraft.

Og der er MEGET langt mellem de to!

Er det ikke manglende selvkontrol der gør man løfter for tungt og bliver skadet? er det ikke manglende selvkontrol der gør at man kører galt med 200 km/t? osv. Hvorfor skal overvægtige med manglende selvkontrol ikke hjælpes?

Samtidig er det en meget grov generalisering, som tyder på manglende viden omkring og åbenhed overfor overvægtige.

<{POST_SNAPBACK}>

Den har ptpoul svaret godt på.

Link to comment
Share on other sites

Alle ved at chokolade, slik, chips, sodavand, kager og fed mad er usundt og at man nemt kan tage på af at spise de fødevarer og især hvis forbruget er ukontrolleret.

Ingen kan sige at de ikke ved at den slags er usundt og fedende. Alligevel siger langt de fleste fede at de ikke kan tabe sig

Igen så mener jeg, at de mangler en grundlæggende forståelse for mekanismerne bag et vægttab.

Netop også derfor ser man dem desperat følge alle mulige vanvittige diæter, som de bliver fodret med fra højre og venstre, uden resultat. Derudover har de gennem hele deres liv opnået en fysisk og psykisk afhængighed af mad, som kan være svær at bryde. Netop også derfor skal der sættes tidligt ind.

Man ser dog så, at der trods alt er en del, der får succes, når de pludselig følger vægtvogterne, eller vægtkonsulenternes foreskrifter, da dette er en måde, hvorpå de kan få en forsimplet forståelse for, hvordan man kan styre vægttabet gennem pointtælling, eller hvad det nu er. Hvis denne forståelse for kaloriebalancen og fødevarers energiindhold var brændt ind i deres underbevidsthed fra en tidlig alder, så mener jeg, at man er nået meget langt.

Edited by Ugh Togoth
Link to comment
Share on other sites

Skjold-

Dumme og mindre værd? Tror vist du skal læse mine indlæg en gang til. Jeg har på intet tidspunkt skrevet sådanne påstande. :raisebrow:
Dine indlæg giver udtryk for dette, hviket var grunden til at jeg spurgte. Hvad er begrundelsen så for, at overvægtige personer skal nedpriorteres til behandling og operationer?

Ptpoul-

Der er en forskel på momentan overvurdering af egne evner/tage en kalkuleret risiko for at nå sine mål, frem for kontinuerligt at overspise.
Mange som dræbes i trafikuheld kører jo også for stærkt hver dag, måske endda i mange år. Mange af skaderne i træningscentre er vel heller ikke fordi man lige en enkelt gang skal løfte tungt. Mange skader/ uheld sker efter kontinuerligt at have gjort forkerte/ risikofyldte handlinger, så selv om du har ret i nogle tilfælde, er din fortolkning forkert i de fleste.

Men ok, hvad er grunden til at man "kontinuerligt overspiser", hvis ikke det kan betragtes som en sygdom eller psykiske problemer? Et faktum er, at en del af kraftigt overvægtige betragtes fra faglig side som syge eller psykisk syge. Hvorfor skal de ikke have behandling på lige fod med andre?

Link to comment
Share on other sites

Skjold-
Dumme og mindre værd? Tror vist du skal læse mine indlæg en gang til. Jeg har på intet tidspunkt skrevet sådanne påstande. :raisebrow:
Dine indlæg giver udtryk for dette, hviket var grunden til at jeg spurgte. Hvad er begrundelsen så for, at overvægtige personer skal nedpriorteres til behandling og operationer?

Ptpoul-

Der er en forskel på momentan overvurdering af egne evner/tage en kalkuleret risiko for at nå sine mål, frem for kontinuerligt at overspise.
Mange som dræbes i trafikuheld kører jo også for stærkt hver dag, måske endda i mange år. Mange af skaderne i træningscentre er vel heller ikke fordi man lige en enkelt gang skal løfte tungt. Mange skader/ uheld sker efter kontinuerligt at have gjort forkerte/ risikofyldte handlinger, så selv om du har ret i nogle tilfælde, er din fortolkning forkert i de fleste.

Men ok, hvad er grunden til at man "kontinuerligt overspiser", hvis ikke det kan betragtes som en sygdom eller psykiske problemer? Et faktum er, at en del af kraftigt overvægtige betragtes fra faglig side som syge eller psykisk syge. Hvorfor skal de ikke have behandling på lige fod med andre?

<{POST_SNAPBACK}>

Vil du så dermed påstå at den stigende andel af svært overvægtige skyldes at befolkningen er blevet mere syge i løbet af de sidste 10-20 år?

En forklaring på at man bliver ved med at overspise er at det er rart at spise. Det lyder måske utroligt, men hvis det smager godt og man ikke lige kan finde ud af at stoppe tager man på. Vores kroppe er glade for at lægge til side når der er overflod, og man må sige at overfloden er tilstede. Man bliver heller ikke ligefrem overdrevet energisk af at overspise, så sofaen er nok et mere oplagt valg end en omgang motion. Så er der hele hyggeelementet at tage hensyn til udover det.

Er det virkelig nødvendigt at trække komplicerede psykologiteorier ind over det hele? Om det ligefrem er dumhed, der forårsager fedme, er nok tvivlsomt. De fleste ved godt at det de gør er uholdbart, men de gør det alligevel. Om det så er ladhed, dovenskab, viljeløshed eller noget helt andet er for såvidt ligegyldigt.

Faktum er at det er uendelig lettere at spise løs end at lade være. Har man ikke viljen eller motivationen til at stoppe selv, er det svært for andre at trække læsset. Hvis det er tilfældet, vil en operation være en langt bedre løsning, selvom det er dybt idiotisk at sunde og raske mennesker skal have en operation, der kan beskytte dem mod deres egen manglende evne til stoppe udskejelserne.

Edited by Crawdaddy
Link to comment
Share on other sites

Craw - det er vigtigt at skeldne imellem den generelle tendens til let til moderat overvægt og så de problemer som voldsomt overvægtige har (selv om problemerne har en eller anden kontakt med hinanden - måske)

Det er INGEN tyvivl om at alt for mange er for dovne og uansvarlige mht. kost og motion - det kan dårligt diskuteres. Det som vi diskutere her er patienter med BMI over 45 og som skal have alvorlige følgesygdomme for at komme i betraktning til den operation. Man kan ikke gå lige ind fra gaden

Jeg er stadig i yvivl om jeg synes at den operation er vejen - men at mange ekstremt overvægtige har masive problemer andet end med vægten - det er jeg helt sikker på - og det er den vi taler om her - ikke dem med 5,10-25 kg for meget - det skal man kunne smide ved egen indsats!

Link to comment
Share on other sites

Crawdaddy >>> Har du måske tænkt den tanke at der kan ligge noget psykisk bag?

Jeg ved godt at den letteste løsning er at karakterisere svært overvægtige som dovne. Men er det så også hele forklaringen? - det tror jeg ikke. En svær overvægt er jo noget der i snit vil kappe 10-30 år af livet (sig til hvis jeg tager fejl). Hvis man er villig til at tage denne konsekvens af ens overforbrug af mad, ja så skyldes det vel andre ofte andre ting end bare dovenskab? Ville et menneske der havde højt selvværd, en god og stor familie, et godt ægteskab, sunde hobbyer og var på toppen fysik men OGSÅ var doven tillade dette at ske?

Nej, selvfølgelig ikke.

Og hvad kan man så bruge denne "erkendelse" til? - ja, der er ikke nogen der taber så meget som et extra gram, ved at man har ondt af sig selv. Allen fra livet er fedt, kommer til at tude hele vejen til graven. Men måske kræver en succesfuld behandling af svært overvægtige, mao. en succesfuld slankekur, også forståelse for og hensynstagen til, disse bagvedliggende faktorer.

Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet bruger

Torben jeg er ikke enig i din retorik omkring at det ikke er dovenskab. Jeg mener det ER dovenskab for mange.

De mærker ikke følgesygdommene hver gang de propper sig med for meget mad, dem mærker de når det er for sent. Det er ligesom at lege med fyrværkeri, man siger sjovt nok til sig selv "der sker ikke noget" netop fordi man ikke mærker det mens man gør det, men først efter - når det er gået galt. Hvis man ikke mærker det mens det sker forstår man måske ikke konsekvenserne. Man magter ikke at overskue og forstå følgerne.

Dovenskab? Ja hvorfor ikke. Vi siger at 1/3 af alle i DK er overvægtige. Størstedelen af den 1/3 er jo kun overvægtig og ikke nødvendigvis svært overvægtig. Dem der ER svært overvægtige spiser jo hellere ikke bare moderat eller lidt mere end andre. De spiser som gale mennesker, hvilket jeg ikke forstår. Vi havde ikke fedmeproblemer for 35 år siden som vi har dem nu, hvordan spiller det psykiske ind nu?

For dem der bare har de 10kg for meget, ja der er det nok dovenskab. Men ekstremt overvægt er mere end dovenskab. Man bliver ikke ekstremt overvægtig af at spise lidt for meget og at røre sig for lidt, derimod at spise alt, alt, alt, alt for meget - dagen lang.

Om mennesket dybest set - for manges vedkommede - er en skrøbelig organisme og søger tilflugt i madens nydelse og sikkerhed ved jeg ikke....det er nok den mest fornuftige forklaring ville jeg mene.

Jeg kan sagtens forstå for og imod omkring gastric bypass... ja det er ressourcesparende, men at operer folk der ikke reelt fejler noget motion og mangel på mad kunne ordne viker bare så sindssygt.

Link to comment
Share on other sites

Var der nogle der så extreme makeovers igår på TVDanmark?

3 overvægtige som alle blev sat en operation/fedtsugning i udsigt hvis de kunne tabe sig x antal kg før operationen!!

Det ufattelige var at de alle tabte sig helt vildt på 5 uger med kostomlægning og motion... bare for at de kunne få en fedtreducerende operation!

Fatter ikke efter at have set det at en persone som på 5 uger er nået så langt stadigvæk ønsker en operation når man kan se det kan lade sig gøre under rette forhold at slanke sig og så endda så meget ... men i deres hoveder virkede det som om de troede de ville blive mere lykkelige mennesker af at få en operation på trods af at de allerede havde tabt sig til normalvægt :blink:

Link to comment
Share on other sites

Crawdaddy >>> Har du måske tænkt den tanke at der kan ligge noget psykisk bag?

Jeg ved godt at den letteste løsning er at karakterisere svært overvægtige som dovne. Men er det så også hele forklaringen? - det tror jeg ikke. En svær overvægt er jo noget der i snit vil kappe 10-30 år af livet (sig til hvis jeg tager fejl). Hvis man er villig til at tage denne konsekvens af ens overforbrug af mad, ja så skyldes det vel andre ofte andre ting end bare dovenskab? Ville et menneske der havde højt selvværd, en god og stor familie, et godt ægteskab, sunde hobbyer og var på toppen fysik men OGSÅ var doven tillade dette at ske?

Nej, selvfølgelig ikke.

Og hvad kan man så bruge denne "erkendelse" til? - ja, der er ikke nogen der taber så meget som et extra gram, ved at man har ondt af sig selv. Allen fra livet er fedt, kommer til at tude hele vejen til graven. Men måske kræver en succesfuld behandling af svært overvægtige, mao. en succesfuld slankekur, også forståelse for og hensynstagen til, disse bagvedliggende faktorer.

<{POST_SNAPBACK}>

Ja dovenskab, i mangel af et bedre begreb, er pyskisk. Det er hvertfald ikke pga deres fysik at de ikke taber sig, så ja selvfølgelig er det et mentalt anliggende. Der hvor vandene skiller, er når man lader offermentaliteten råde ved straks at sige at det er noget man ikke selv kan løse. Dermed gøres det til et uløseligt problem, fordi den enkelte foranlediges til at tro at uden psykologer, diætister eller kirurger har de ikke en chance for selv at gøre noget. Det er et typisk moderne fænomen at man overlader ansvaret for en selv til staten, da man er vant til at gøre det på stort set alle andre områder.

Det vil jeg karakterisere som manglen på at træde i karakter og selv tage ansvaret for sit eget liv og levned. Om man så vil kalde det dovenskab, ligegyldighed, manglende ansvarsfølelse, slaphed eller noget andet er hipsom hap. Du hænger dig for meget i at jeg brugte ordet dovenskab, men det spiller da helt sikkert ind at det er meget lettere at stå til end at tage et ansvar. Det er altid lettere at lægge sig på sofaen med en pose slik end at motionere og langt de fleste mennesker springer over hvor gærdet er lavest. Sådan er det bare.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share