Operation bedste våben mod fedme


EverLast
 Share

Recommended Posts

Nu ved WHO jo ikke så meget om def som Stubbe... men så kan I andre da lige få den her tabel med klassifikationer som bruges på endokrinologisk afdeling i Odense...

<{POST_SNAPBACK}>

Her er WHO's definitioner

Så alligevel ser det ud til at WHO og jeg er enige :4smartass::laugh:

<{POST_SNAPBACK}>

Du er så brændt af mand ... det er helt vildt :blink:

:violin: :violin:

<{POST_SNAPBACK}>

Det kan jeg jo ikke modargumentere

:violin::violin::violin::violin::violin::violin:

Link to comment
Share on other sites

  • Replies 159
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

Guest Slettet bruger

Modargumentere? At norah blot sætter ord på din virkelighedsfornægtelse?

DU TOG FEJL, indrøm det dog! Det er ikke på deres/vores side argumentationen knækker, det er hos dig.

Link to comment
Share on other sites

Jeg fornemmer diskussionen træder vande i øjeblikket...

Er det virkelig nede i bagatellerne om definitionen på diverse klassifikationer af overvægt i har gang i? Det kan da ikke være så svært at blive enige om :dry:

Og kunne i så ikke samtidig snakke pænt til hinanden som voksne mennesker plejer at kunne? :smile:

Link to comment
Share on other sites

Jeg er ked af tonen i debatte lige nu - jeg kan selvsagt ikke moderere i denne tråd - men jeg synes godt nok den er kørt af sporet i flueknepperi og personangreb - på begge sider.

Et par kommentarer:

Doc: Den ting har everlast og jeg debateret på PM og er fine venner for det

Craw: Humaniore og samfundsvidenskab er også videnskab - og ikke mindre streng i sine krav til metode og konsistens. Psykologien er en videnskab.

Jeg synes diskusionen om hin eller din definition er flueknepperi. Det der står tilbage er at denne tråds udgangspunkt var en diskussion af en metodes anvendelighed mht. til meget, meget fede mennesker - ikke dem der har et mindre eller middelstort "velfæds overvægts problem".

Link to comment
Share on other sites

Det er da lige præcis en af pointerne i ikke havde formået at forstå. Der siges tidligere, ganske uvidende, at overvægt udelukkende skyldes for stort kostindtagelse, og at genetiske og metaboliske faktorer ikke spiller ind :4thumbup:

Tillige nævnes at der hos adipøse har været en genetisk disposition, Hvilket også blev postuleret tidligere, ganske uvidende, at det kun var hos yderst få der var en genetisk årsag :4thumbup:

<{POST_SNAPBACK}>

Nej, du læser som sædvanligt ikke indlægene. Der blev sagt at kostindtaget er for stort i forhold til det der skal til og i nogle tilfælde absurd meget større. I meget få patologiske tilfælde vil genetikken være problemet, men når stofskiftet er indenfor normalen, omend lavt på dette kontinuum, så kan man ikke sige at stofskiftet er hovedproblemet. Jeg har hele tiden sagt at det skal behandles medicinsk, såfremt problemet er patologisk.

Er der derimod tale om at man ligger i den lave ende af det kontinuum, der betegner et stofskifte, som etablissementet vælger ikke at behandle medicinsk, er det bare skæbnens lod! Jeg har da heller ikke selv verdens hurtigste stofskifte, men har det så skylden for at jeg tager på ind imellem eller er det bare mig der ikke kompenserer nok for det i min kost? Der er sikkert mange overvægtige, som ikke har verdens hurtigste stofskifte, hvilket teknisk set er genetisk betinget. Men, og det er så et stort men, det betyder ikke at man er fritaget for at holde styr på eget kalorieindtag. Man har en mindre ramme at lege med, men at sygeliggøre det er absurd og det gøres vist heller ikke i det quote du postede.

Der stod endda tydeligt at overvægtiges/fedes kalorieindtag er højere end normalvægtiges, men at det ikke med 100% sikkerhed kunne siges at være den PRIMÆRE årsag til fedme. Det betyder jo langtfra at det ikke er tilfældet at for mange kcal betyder overvægt, men at man ikke kan påvise at det er den VIGTIGSTE faktor. Man kan ikke engang sige det eller ikke :blink:

Vil du så i ramme alvor og med hånden på hjertet påstå at man bliver fed uden at have et energiindtag som er højere end hvad man forbrænder?

Vil du så medgive at man, såfremt man har et stofskifte der ikke betegnes som patologisk lavt, skal indtage store mængder mad?

Efterhånden virker det som om du SKAL være uenig i et eller andet, være det sig formuleringer eller andet omstændigt. Hele din tirade om BMI er nærmest latterlig og udergraver fuldstændig din anråbte saglighed :laugh: Den tabel du citerer fra er WHO's, som på dansk oversætter Obesity med svær overvægt ELLER fedme og som er sat til 30+ i BMI. Sjovtg nok er det den samme som er på MOL, men det vil du så bestride eller?

Der er ingen som er uenig i at del at processen er at tage sig sammen, hvor spændende det end måtte lyde. Fakta er at mange "bare" ikke er i stand til at gøre alene, på grund af mange faktorer, og derfor behøves hjælp. Det er ikke nok at sige: stop med dine ynkelige offerhistorier og stop med at æde dig flommefed, se at gør noget ved det.

Har jeg sagt det? Har jeg sagt at det er let? Tværtimod har jeg sagt at det er langt lettere at lade være med at gøre noget, hvilket er det modsatte af hvad du har bildt dig selv ind at jeg har sagt. Har jeg på noget tidspunkt sagt at alle fede er ugidelige, umotiverede osv? Jeg beklager hvis jeg ikke pakker tingene nok ind til at de kan godtages af smagsdommerpanelet, men jeg står ved samtlige udtalelser.

Btw, så er din insisteren på at du og ikke WHO har ret et meget godt eksempel på at man tilsyneladende godt kan være nogenlunde intelligent og samtidig være hinsides enhver sund fornuft :laugh::wink:

Link to comment
Share on other sites

Vil du så i ramme alvor og med hånden på hjertet påstå at man bliver fed uden at have et energiindtag som er højere end hvad man forbrænder?
Nej.
Vil du så medgive at man, såfremt man har et stofskifte der ikke betegnes som patologisk lavt, skal indtage store mængder mad?
Nej ikke nødvendigvis, hvilket er en mine pointer jeg har kommenteret.
Hele din tirade om BMI er nærmest latterlig og udergraver fuldstændig din anråbte saglighed laugh.gif Den tabel du citerer fra er WHO's, som på dansk oversætter Obesity med svær overvægt ELLER fedme og som er sat til 30+ i BMI. Sjovtg nok er det den samme som er på MOL, men det vil du så bestride eller?
Svær overvægt indgår hverken i den "originale" (WHO) eller MOL's.

Denne triade er startet af "jer". Da i har brugt det som undskyldning for ikke at have snakket om "adipøse klasse 3" Jeg har tidligere argumenteret for at stort set alle andre i tråden havde taget stilling til hvilken "overvægtig" gruppe vi snakkede om.

Skjold snakker 140, ptpoul snakker 140, chris27 snakker 140, Torben F snakker svær overvægt, Docholliday snakker ekstrem overvægt, everlast snakker til dels om svær overvægt, maxp snakker svær overvægt, så det er langt fra kun Arne og jeg. 140 kg vil svare til et BMI omkring 40 for en person af almindelig højde, og svær overvægt er i denne tråd defineret til BMI over 40, hvilket er gået op for disse personer.
Om der er noget der hedder svær overvægt eller ej, er blevet kørt videre af "jer".
Har jeg sagt det? Har jeg sagt at det er let? Tværtimod har jeg sagt at det er langt lettere at lade være med at gøre noget, hvilket er det modsatte af hvad du har bildt dig selv ind at jeg har sagt. Har jeg på noget tidspunkt sagt at alle fede er ugidelige, umotiverede osv? Jeg beklager hvis jeg ikke pakker tingene nok ind til at de kan godtages af smagsdommerpanelet, men jeg står ved samtlige udtalelser.
Nej det har du aldrig sagt og det har jeg aldrig sagt at du har sagt. Dette var en kommentar til Ptpouls indlæg.
Btw, så er din insisteren på at du og ikke WHO har ret et meget godt eksempel på at man tilsyneladende godt kan være nogenlunde intelligent og samtidig være hinsides enhver sund fornuft laugh.gif wink.gif

:4smartass:

Link to comment
Share on other sites

Nu er der vist gået børnehave i diskussionen :sleeping: .

Det er selvfølgelig i sig selv godt, hvis mna med operationen kan hjælpe de overvægtige. Men som Angel siger, så er 16% vægttab ikke imponerende, hvis det er i en gruppe med BMI på >40, da de i gennemsnit stadig vil være ret overvægtige (med 16% vil BMI falde fra 40 til 33,4).

Men resultatet dækker nok over, at nogen har tabt sig en del, medens andre slet ikke har tabt sig, da man jo stadig kan snyde mavesækken, hvis man vil. Så det er stadig et spørgsmål om vilje, omend det nok bliver lidt lettere.

Men en ting, som jeg ikke forstår er, hvorfor nogle insisterer på at overvægt og ekstrem overvægt er to helt forskellige ting. Ekstremt overvægtige har jo også været almindelige overvægtige, som bare har taget endnu mere på, derfor forstår jeg ikke at nogen vil afvise de mekanismer, som giver almindelig overvægt, når man snakker om ekstrem overvægt.

Hvis man snakker psykiske problemer i forbindelse med ekstrem overvægt, så er jeg overbevist om, at de psykiske problemer oftere skyldes overvægt end omvendt.

Men jeg synes som Crawdaddy også, at der er for meget tabu med hensyn til overvægt, hos alle overvægtige som jeg kender, der er overvægtige så skyldes det dovenskab. Det virker lidt som om, at det ofte er psykologerne selv som (op-)finder forbindelsen til et barndomstraume eller lignende og så overvægten.

Link to comment
Share on other sites

Stubbe, Angel og Craw ->

Det der mundhuggeri er hinsides enhver form for anstændighed. Jeg synes at det er pinligt at man ikke kan holde sig for god til den slags. I en akademisk diskussion må man holde hovedet koldt selvom modparten provokerer. Det er den eneste måde man kan få respekt og gennemslagskraft på.

Jeg husker en særlig kongres Muskelcenteret afholdt i forbindelse med at vi havde klare data der tilbageviste det såkaldte laktatparadox. Andre grupper, der holdt hårdt på laktatparadoxet, var også tilstede. Diskussionen udviklede sig i irrationel retning - specielt fra gruppen der talte for laktatparadoxet. I stedet for at forholde sig til konkrete data forsøgte de afvise data på diverse søgte måder.

Til slut på på dagen var Bengt Saltins stilfærdige kommentar: "I'm surprised they don't take arguments!".

Han havde forsøgt at komme så langt han kunne med data, men ikke een gang blev han nedladende på talerstolen. Det er format.

Link to comment
Share on other sites

Hvis man snakker psykiske problemer i forbindelse med ekstrem overvægt, så er jeg overbevist om, at de psykiske problemer oftere skyldes overvægt end omvendt.

Men jeg synes som Crawdaddy også, at der er for meget tabu med hensyn til overvægt, hos alle overvægtige som jeg kender, der er overvægtige så skyldes det dovenskab. Det virker lidt som om, at det ofte er psykologerne selv som (op-)finder forbindelsen til et barndomstraume eller lignende og så overvægten.

<{POST_SNAPBACK}>

Det første kan du have ret i i mange tilfælde. Det sidste synes jeg er noget vrøvl. Du kan ikke koble lige over mellem dem du kender også det at nogen mener at have brug for, og have gavn af, hjælp fra en psykolog. Det har i hvert fald gjort hele forskellen fra mig. En klog mand sage en gang: "Der findes sjældent ren dovenskab - men ofte handlingslammelse.

Jeg er i øvrigt enig i at tabu skal væk - bare vi så også kan slippe af med fordomme, hån og ydmygelse (og her taler jeg generelt - ikke specifikt om folk i denne tråd)

Link to comment
Share on other sites

Stubbe, Angel og Craw ->

Det der mundhuggeri er hinsides enhver form for anstændighed. Jeg synes at det er pinligt at man ikke kan holde sig for god til den slags. I en akademisk diskussion må man holde hovedet koldt selvom modparten provokerer. Det er den eneste måde man kan få respekt og gennemslagskraft på.

Jeg husker en særlig kongres Muskelcenteret afholdt i forbindelse med at vi havde klare data der tilbageviste det såkaldte laktatparadox. Andre grupper, der holdt hårdt på laktatparadoxet, var også tilstede. Diskussionen udviklede sig i irrationel retning - specielt fra gruppen der talte for laktatparadoxet. I stedet for at forholde sig til konkrete data forsøgte de afvise data på diverse søgte måder.

Til slut på på dagen var Bengt Saltins stilfærdige kommentar: "I'm surprised they don't take arguments!".

Han havde forsøgt at komme så langt han kunne med data, men ikke een gang blev han nedladende på talerstolen. Det er format.

<{POST_SNAPBACK}>

Synes nu ikke mundhuggeriet har været så slemt endda... men lidt tabt blev tråden da :innocent:

Du har nok ret i at man lige så godt kan vende sig til at nogle ikke vil tage konkrete kendsgerninger til sig :wink: og fortsat stå på deres på trods af at alle andre ting peger i modsat retning :raisebrow:

Edited by angel
Link to comment
Share on other sites

Studier har vist at genetik betyder op imod 70% af forskellen i BMI.

Studier har vist at appetitregulering (leptin, mm.) har betydning for fedme.

Studier har vist at stofskiftet hos en del adipøse er lavere end normalt.

Derudover kan nævnes psykofarmaka, pcos, mm.

For slet ikke at glemme de psykiske, sociale og miljømæssige.

Der er flere årsager bagved næsten alle adipøse personer end at de bare har spist for meget. Dette er konkrete kendsgerninger :raisebrow:

Link to comment
Share on other sites

Studier har vist at genetik betyder op imod 70% af forskellen i BMI.

Studier har vist at appetitregulering (leptin, mm.) har betydning for fedme.

Studier har vist at stofskiftet hos en del adipøse er lavere end normalt.

Derudover kan nævnes psykofarmaka, pcos, mm.

For slet ikke at glemme de psykiske, sociale og miljømæssige.

Der er flere årsager bagved næsten alle adipøse personer end at de bare har spist for meget. Dette er konkrete kendsgerninger :raisebrow:

<{POST_SNAPBACK}>

De konkrete kendsgerninger er at de har indtaget mere end de har forbrændt. Årsagerne til dette kan så variere.

-Hvis du siger at appetitregulreing har betydning for fedme, så vedstår du også at fede spiser for meget ift. hvad de forbrænder.

-Hvis du siger at deres stofskifte er lavere (i begrænset omfang) end ved normalvægtige, vedstår du også at de spiser mere end deres stofskifte berettiger dem til.

Dette kan så skyldes følgende faktorer?

-Sociale, psykiske, og miljømæssige aspekter er forskellige grader af mere eller mindre heldige "undskyldninger" for at overspise. Det er samfundets skyld at jeg er fed, hele min familie er fed, jeg kan ikke X, man kan ikke få sund mad hvor jeg bor osv.

-Genetik er en god nok begrundelse for at være fed, såfremt det er noget som er så grelt at det kræver medicinsk behandling. Har man en smule lavere stofskifte eller appetitregulering, betyder det bare at man har lettere ved at tage på end andre. Det er dog ikke ensbetydende med at man ikke kan gøre noget ved det, men blot at man skal gøre mere end andre for at opnå de samme resultater. Det er fuldstændig det samme som at godtage at mindre begavede børn kunne skippe skolen fordi de har sværere ved at lære ting end mere begavede børn.

Link to comment
Share on other sites

Lige en lille ting.

Jeg har bidt mærke i at der tit nævnes at fede mennesker propper sig uhensigtmæssigt meget og at der skal enorme mængder mad til at blive fed.

250kcal ekstra om dagen vil rent nøgternt resultere i at en person tager 1/4kg fedt på om ugen (hvis man antager at 1kg fedt indeholder 7000kcal). 1/4kg x 52 = 13kg om året, 13kg om året over 10 år = 130kg. Meget firkantet, det ved jeg godt, min pointe er bare at man sagtens kan blive overvægtig uden at overspise og proppe sig med groteske mængder mad. Og det forholder sig mig bekendt ikke sådan, at så snart ens BMI rammer 30, så skal man pludseligt indtage groteske mængder mad for at tage yderligere 50kg på.

Min eneste pointe med overstående er at man sagtens kan blive decideret fed uden at spise specielt meget! Har ingen intentioner om at rode mig ud i en længere diskussion - mener bare at det bør understreges at der ikke nødvendigvis skal indtages en sygelig mængde mad for at blive svært overvægtig!

Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet bruger

Foodman> den går jo begge veje! At forbrænde 250 kal. ekstra om dagen vil også resultere, over lang nok tid, i et massivt vægttab. En person med en normal kost vil aldrig være i 250 kal. overskud hver dag. Snarere zig-zagge. Pointen er at dem der spiser ikke sætter bremserne i. Desuden har Arne astrup, mener jeg, forsket i at jo federe du bliver desto hårdere arbejder din krop også (stofskiftet forøges) - ergo skal der mere end 250 kal. til for at fede dig op der ellers fik dig til at tage på før du ellers fik en god størrelse.

Nej, medmindre man fysiologisk set fejler noget bliver man IKKE ekstremt overvægtig eller meget overvægtig uden massive mængder mad. Du har ret, du opstiller det firkantet.

Link to comment
Share on other sites

Det er dog ikke ensbetydende med at man ikke kan gøre noget ved det, men blot at man skal gøre mere end andre for at opnå de samme resultater.
Problemet er at den ekstra indsats er det ikke alle som har overskud til. Er man genetisk disponeret, har et "lavt" stofskifte, vokset op med "flæsk og piskefløde"(miljø) og har fået tæsk gennem barndomme er man temmelig dårligt stillet. Man kan ikke overskue sin situation før man har fået styr på livet og blevet klar over hvilke barrierer der ligger til grunds, og selv når det er sket kræver det hjælp udefra.

Det er ikke et spørgsmål om bare at tage sig sammen og spise mindre som mange fejlagtigt tror. Selvfølgelig skal man tage sig sammen og arbejde med det, men man behøves hjælp udefra og det er en opgave der for de fleste tager mange år. Så kan vi slanke gå med vores fordomme og hån, hvilket kun gør det sværre at tabe sig.

Arnes eksempel illustrerer dette meget godt.

Link to comment
Share on other sites

Nej, medmindre man fysiologisk set fejler noget bliver man IKKE ekstremt overvægtig eller meget overvægtig uden massive mængder mad. Du har ret, du opstiller det firkantet.

Nej. Det er ikke nødvendigt med "massive" mængder mad. Det kommer an på stofskiftet og næringssammensætningen.

Link to comment
Share on other sites

Jeg er da enig i at man skal have hjælp til at komme videre såfremt det er muligt. Jeg synes derimod ikke at man skal prøve at tvinge folk til at blive hjulpet, gennem vægttabskurser, højskoler mm, hvis ikke de mentalt er parat til det.

Jeg ser hellere at man bruger resourcerne på dem der gerne vil, istedet for dem der modvilligt skal slæbes igennem et forløb.

Jeg har intet problem overhovedet med folk som vitterligt prøver at gøre. Tværtimod har jeg stor respekt for den indsats, som jeg selv ved det kræver. Mit problem ligger nærmere den ikke ubetydelige gruppe som udadtil gerne vil tabe sig, men reelt ikke "vil".

Link to comment
Share on other sites

Hvis man spiser samme antal kalorier, så vil man naturligvis kun tage på indtil det antal kalorier svare til dit ligevægtsindtag, hvilket jo stiger efterhånden som vægtenstiger.

Med mine stats og aktivitetsniveau (nok en smule lavere end det faktiske) ville jeg have et ligevægtsindtag (LVI) på 3000kcal hvis jeg vejede 86kg ifølge Benerict Harris formlen. Indtager jeg konsekvent 3250kcal burde min vægt stige til 98kg, hvorefter 3250kcal ville være mit LVI. Ifølge samme formel skal jeg indtage 4000kcal for at nå og opretholde en vægt på 135kg.

Så det er tilsyneladende ikke voldsomme mænder der skal indtages og 4000kcal burde ikke være noget problem med et par liter sodavand og 1-2 måltider junkfood + diverse snacks.

Link to comment
Share on other sites

Foodman> den går jo begge veje! At forbrænde 250 kal. ekstra om dagen vil også resultere, over lang nok tid, i et massivt vægttab. En person med en normal kost vil aldrig være i 250 kal. overskud hver dag. Snarere zig-zagge. Pointen er at dem der spiser ikke sætter bremserne i. Desuden har Arne astrup, mener jeg, forsket i at jo federe du bliver desto hårdere arbejder din krop også (stofskiftet forøges) - ergo skal der mere end 250 kal. til for at fede dig op der ellers fik dig til at tage på før du ellers fik en god størrelse.
Sådan set enig - men hvor mange kcal snakker vi - pr kg ekstra fedtvægt?
Nej, medmindre man fysiologisk set fejler noget bliver man IKKE ekstremt overvægtig eller meget overvægtig uden massive mængder mad. Du har ret, du opstiller det firkantet.

Ved godt at det var meget firkantet :smile:, men, ligefrem massive mængder... ja måske set over lang tid?

Kunne være interresant hvis der var nogle der lå inde med undersøgelser af ekstremt overvægtige menneskers (150+kg) daglige forbrænding!

Igen, ikke for at tage overvægtige i forsvar - men for at finde ud af om man virkelig skal være et madsvin af rang for at tage på, eller om det rent faktisk godt kan ske at mange overvægtige ikke spiser så meget som man måske går og tror?

Er iøvrigt på vej ud af døren - så ikke flere indlæg fra mig lige forløbigt :smile:.

Link to comment
Share on other sites

Jeg er da enig i at man skal have hjælp til at komme videre såfremt det er muligt. Jeg synes derimod ikke at man skal prøve at tvinge folk til at blive hjulpet, gennem vægttabskurser, højskoler mm, hvis ikke de mentalt er parat til det. 

Jeg ser hellere at man bruger resourcerne på dem der gerne vil, istedet for dem der modvilligt skal slæbes igennem et forløb.

Jeg har intet problem overhovedet med folk som vitterligt prøver at gøre. Tværtimod har jeg stor respekt for den indsats, som jeg selv ved det kræver. Mit problem ligger nærmere den ikke ubetydelige gruppe som udadtil gerne vil tabe sig, men reelt ikke "vil".

<{POST_SNAPBACK}>

Det kan vi også blive næsten enige om. Det er ikke sikkert alle i den "store" gruppe, som udadtil gerne vil tabe sig, ikke "vil" det, men måske stadig ikke kan magte det på grund af psykiske barrierer. Det er en meget almindelig betragtning hos fagfolk, bare for at vise at det ikke kun er min holdning til situationen,

Link to comment
Share on other sites

Der er ingen som er uenig i at del at processen er at tage sig sammen, hvor spændende det end måtte lyde. Fakta er at mange "bare" ikke er i stand til at gøre alene, på grund af mange faktorer, og derfor behøves hjælp. Det er ikke nok at sige: stop med dine ynkelige offerhistorier og stop med at æde dig flommefed, se at gør noget ved det.

<{POST_SNAPBACK}>

Dine pointer mht. den nedladende tone er taget, de udtalelser skal dog også ses i kontekst til at de er svar på dine indlæg og at denne "debat" ofte har været en pingpong hvor de samme synspunkter bliver gentaget i forskellige formuleringer.

Jeg ville godt kunne få dig til at fremstå som blødsødden og bortforklaringens mester ved at qoute dig igennem denne debat.

faktum er at en lidt mere striks livsførelse vil kunne rette op på de par 100kcal et sænket stofskifte vil påvirke ens energibalance.

læg mærke til at jeg decideret skriver:

Det interessante er at Arne er enig i betragtningen at en del af processen ER at tage sig sammen og stille krav til sig selv fysisk/kostmæssigt. Der er ingen der har sagt det er let, det er dog meget simpelt...

Denne del kan man ikke komme uden om.

På hvilken måde skriver jeg at det er noget man "bare" gør?

Jeg bruger selvsamme ord som dig: "en del af processen".

Din nedladende tone

hvor spændende det end måtte lyde.
WTF?!?!? -er decideret pinlig og faktuelt forkert. Jeg har valgt, ikke at gå ind i den del af debatten der omhandler de psykiske aspekter, dette betyder ikke at jeg ikke er bevidst om andre facetter af processen.

Det er i mine øjne vanvittigt vigtigt at man beslutter sig for at man selv vil være deltagende og aktiv ifht. at nå målene. Erkender man måske ikke har de bedste forudsætninger for at holde vægten nede, men vil gøre dette alligevel.

Der er ingen der benægter at du becider en god portion viden omkring dette område, men din tone og evne til at tillægge post's medbetydninger, de ikke har, og være nedladende over for meddebatørerne efterlader et dårligt indtryk.

Edited by ptpoul
Link to comment
Share on other sites

Nu behøver rækkefølgen jo heller ikke være sådan, at først opstår fedmen, og sidenhen kommer de psykiske og sociale problemer.

I dagens samfund er MEGET ændret i løbet af de sidste 20-30 år. Livet går hurtigere, rundsave på albuerne bliver et must for at begå sig i forretningsverdenen, der bliver flere ensomme - endda blandt de helt unge, folk er stressede, folk er egoistiske, folk går fra hinanden, skilsmisse % er oppe på 50. Jeg kan få øje på MASSER af årsager til, at der er flere mennesker idag, der har behov for at trøstespise, eller ikke kan finde motivation eller grund (i deres eget billede af dem selv) til at skulle tabe sig, eller lægge maden på hylden. At nogle af danmarks flotteste kroppe udtaler sig hånligt om alle de, der ikke deler deres motivation og vilje til at opnå idealet, synes jeg virker malplaceret.

Jeg er ganske sikker på, at enhver overvægtig (både svært og alm. fed) gerne ville være slank og lækker hvis det var muligt for dem! Alt er muligt i denne verden, og selvfølgelig er det også teorestisk muligt, at transformere deres tykke kroppe til slanke, faste rammer - men den teori falder til jorden, hvis ikke personen selv skønner det muligt. Der kan være masser af ting i personens liv, som overskygger drømmen om den ideelle krop. Herinde har vi naturligvis alle samme interesse i en sund og flot krop, og vi har gjort noget ved det - men vi må altså se i øjnene og respektere, at der er mange udenfor MOL, som har mere presserende problemstillinger. Det kan være en ulykkelig barndom, et forlist ægteskab, ensomhed etc. etc.

Psykologhjælp vil i mange tilfælde kunne gøre en forskel; men tro endelig ikke, at en psykolog kan kurere alt!

<{POST_SNAPBACK}>

Super indlæg. :4smartass:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share