Operation bedste våben mod fedme


EverLast
 Share

Recommended Posts

>>> Du har en pointe Torben. Jeg undskylder hvis der er nogen der føler sig stødt. Min intension var at provokere til at man så på simpliciteten i problematikken også.

Det er et problem når det det egentligt handler om sovses ind i alt for meget teori. For handlingsplanen for at nå til et givent mål skal være simpelt når det handler om et så krævende foretagende som dette. Bliver det for uoverskueligt og teknisk kan det tære på motivationen ifht det egentlige mål.

Jeg har intet imod en direkte kritik som din. Men sarkastiske kommentarer i et forsøg på at nedgøre mig og min intelligens hører ingen steder hjemme (hvor berettiget man end må føle sig i sit udfald).

t-nation er et amerikans trænings magasin. Ser man på de amerikanske forhold, er det meget skræmmende. Hvis vi kommer til at overtage disse trends er det ikke positivt. Husk også på at artiklen hvor quoten kommer fra er skrevet af et menneske der selv har brugt de undskyldninger han senere skyder med skarpt på.

Netop i USA er der mange der fokuserer på at skyde problematikken væk fra sig selv istedet for at se på hvad de selv kan gøre. Hvilken hjælp der er brug for til dem personligt.

Det er virkeligt vanskeligt at se til imens et voldsomt operativt indgreb bliver løsningen på et komplekst psykosocialt problem. Der må være en bedre måde at løse det på, end et så voldsomt indgreb der faktisk bare er en "fancy" måde at sulte kroppen på.

Det er dybt tragisk at vi er kommet dertil.

Alle kategorier af overvægt stiger. Min oplevelse af dem jeg er i kontakt med der tager gradvist tager på er, at de ikke forstår at en slank sund krop ikke er noget man bare har. Men skal være bevidst om sin kost og tage vare på sig selv hver dag.

Det kunne egentligt være interessant at se på hvilke terapeutiske tiltag der kan tænkes at afhjælpe situationen for mennesker med "svær fedme", ud over operative indgreb.

Det er interessant at de genetiske faktorer menes at betyde så meget for vægtøgningen. At 70% af årsagen for ens BMI determineres ud fra genetiske faktorer betyder vel ikke nødvendigvis at man ikke kan bryde cirklen med vægtøgning, eller evt. vælge at styrketræne og omdanne kcal underskudet til hovedsageligt muskelmasse.

I andre af livets forhold er man pinligt bevidst om sine styrker og svagheder, arbejder for at kompensere for svaghederne imens man vedligeholder sine styrker. Hvad er det der gør dette umuligt ifht at opretholde en sund vægt?

En sådan debat ville være langt mere konstruktiv end barnlige øvelser i definitioner og verbal mudderkastning.

Link to comment
Share on other sites

  • Replies 159
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

PTPOUL >>> Jeg er enig med dig et stykke hen af vejen. :smile:

Ligesom dig, finder jeg at problemstillingen er to-sidet. På den ene side skal man selvfølgelig hjælpe de svært overvægtige alt det man kan, men hjælpen skal ikke blive nogen sovepude, der luller "dem" i søvn.

Men læs flexi´s indlæg. Og tænk over det én gang til. :smile:

Du har en pointe Torben. Jeg undskylder hvis der er nogen der føler sig stødt. Min intension var at provokere til at man så på simpliciteten i problematikken også.

Bare i orden. :wink:

Edited by Torben F.
Link to comment
Share on other sites

Ptpoul-

- Slettet -

Lad os holde os til hvad tråden handler om istedet for at begynde med mere mudderkastning.

faktum er at en lidt mere striks livsførelse vil kunne rette op på de par 100kcal et sænket stofskifte vil påvirke ens energibalance.
Ja, teoretisk har du ret, og det er det samme andre i tråden har sagt adskillige gange, men faktum er at sådan hænger det ikke sammen. Derfor synes jeg det er sjovt man bliver ved med at køre i det.

- Slettet -

Din nedladende tone
Jeg har på intet tidspunkt anset den kommentar for at være nedladende, men det kan jeg se på dit indlæg at du har. Beklager.
men din tone og evne til at tillægge post's medbetydninger, de ikke har, og være nedladende over for meddebatørerne efterlader et dårligt indtryk.
Samme kan jo så siges om flere i denne tråd, selv om jeg, af flere, er gjort til "the bad guy" Edited by Stubbe
Link to comment
Share on other sites

Jeg må indrømme (som overvægtig), at jeg er ved at blive ikke bare træt af den triste udvikling, men meget træt af de amerikaniserede serier der kører på TV konstant "forunderlige forandring" og hvad det ellers hedder alt sammen. Helt ærligt, jeg har i nu 3 mdr kæmpet for at tabe mig, og det er gjort med succes - og jeg vil kæmpe videre... Men hold kæft hvor er det deprimerende at se folk som får den lette genvej til en sund krop, plus at jeg synes dem som får en operation for fedme og andre synlige skavanker på sin krop, istedet for at kæmpe hårdt for det gør de dem som slider og slæber hårdt i det hver dag til grin.

Jeg har tabt 17 kg på 3 mdr, jeg kan passe tøj i butikkerne... Den stolthed kan ingen tage fra mig, men dem som får en operation har overhovedet ikke noget at være stolt over. Til at brække sig over - FØJ.

Link to comment
Share on other sites

Jeg må indrømme (som overvægtig), at jeg er ved at blive ikke bare træt af den triste udvikling, men meget træt af de amerikaniserede serier der kører på TV konstant "forunderlige forandring" og hvad det ellers hedder alt sammen. Helt ærligt, jeg har i nu 3 mdr kæmpet for at tabe mig, og det er gjort med succes - og jeg vil kæmpe videre... Men hold kæft hvor er det deprimerende at se folk som får den lette genvej til en sund krop, plus at jeg synes dem som får en operation for fedme og andre synlige skavanker på sin krop, istedet for at kæmpe hårdt for det gør de dem som slider og slæber hårdt i det hver dag til grin.

Jeg har tabt 17 kg på 3 mdr, jeg kan passe tøj i butikkerne...  Den stolthed kan ingen tage fra mig, men dem som får en operation har overhovedet ikke noget at være stolt over. Til at brække sig over - FØJ.

<{POST_SNAPBACK}>

Tillykke med dit vægttab Torskefjæs - godt gået.

Jeg synes dog du skal holde lidt igen med dine "FØJ" erklæringer. Jeg er uafklaret mht. operationen. Instinktivt er jeg imod. På den anden side, hvis vi taler om personer der har prøvet turen op og nej i jojo'en og har fået dårlige knæ, alvorlig blodtryksstigning eller andet i den duer - så er det måske alligevel en ok hjælp at give med sådan en operation?? Jeg ved det ikke, men jeg synes ikke at dioskussionen hidttil har fokuseret på det i tilstrækkelig grad.

Link to comment
Share on other sites

Jeg må indrømme (som overvægtig), at jeg er ved at blive ikke bare træt af den triste udvikling, men meget træt af de amerikaniserede serier der kører på TV konstant "forunderlige forandring" og hvad det ellers hedder alt sammen. Helt ærligt, jeg har i nu 3 mdr kæmpet for at tabe mig, og det er gjort med succes - og jeg vil kæmpe videre... Men hold kæft hvor er det deprimerende at se folk som får den lette genvej til en sund krop, plus at jeg synes dem som får en operation for fedme og andre synlige skavanker på sin krop, istedet for at kæmpe hårdt for det gør de dem som slider og slæber hårdt i det hver dag til grin.

Jeg har tabt 17 kg på 3 mdr, jeg kan passe tøj i butikkerne...  Den stolthed kan ingen tage fra mig, men dem som får en operation har overhovedet ikke noget at være stolt over. Til at brække sig over - FØJ.

<{POST_SNAPBACK}>

Lyder altså lidt som ren og skær misundelse, - lidt en grim ting. Hvorfor kan du ikke bare være glad på andres vegne, når andres liv bliver bedre, og så bare være stolt over hvad du selv har opnået samtidig??

Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet bruger
Lyder altså lidt som ren og skær misundelse, - lidt en grim ting. Hvorfor kan du ikke bare være glad på andres vegne, når andres liv bliver bedre, og så bare være stolt over hvad du selv har opnået samtidig??

Nej det synes jeg nu ikke det lyder som om.

Kan da sagtens forstå Torsken, at kirurgisk gå ind og rette på noget der i princippet løses ved at spise mindre og røre sig mere forekommer for mig også som vanvid. iøvrigt er det vist ikke et helt risikofrit indgreb, mener faktisk der forekommer en del kompl. hos mange.

Link to comment
Share on other sites

Misundelig ligefrem? Hvad skulle jeg være misundelig over? Jeg har det svært med at nogle mennesker åbenbart skal havde en operation, hvorimod normale mennesker må slide i det dag ud dag ind. Personligt har den bedste beslutning i mit liv været at begynde at motionere hver dag, fordi man simpelthen får det godt af det - jeg tvivler på at dem som får sådan en operation får det godt i længden.

Igen, jeg synes det virker lidt som at spytte de folk som virkelig kæmper for det i ansigtet.

Link to comment
Share on other sites

Misundelig ligefrem? Hvad skulle jeg være misundelig over? Jeg har det svært med at nogle mennesker åbenbart skal havde en operation, hvorimod normale mennesker må slide i det dag ud dag ind. Personligt har den bedste beslutning i mit liv været at begynde at motionere hver dag, fordi man simpelthen får det godt af det - jeg tvivler på at dem som får sådan en operation får det godt i længden.

Igen, jeg synes det virker lidt som at spytte de folk som virkelig kæmper for det i ansigtet.

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg kan ikke lade dit indlæg stå uimodsagt. Det er massere af argumenter mod operationen - er det et liv resten af sine dage ikke at kunne gå ud og spise en god middag med kærsten, ægtefællen eller de gode venner? For slet ikke at tale om de mulige komplikationer. Andre har fremført moralske argumenter som jeg har kunnet følge, uden helt af være enig nøædvendigvis.

Dine "argumenter" Torskefjæs jeg tænker på at du føler dig spyttet i ansigtet, kan jeg bare slet ikke følge. Vi taler om personer der, med al mulig respekt for dit eget forløb, står i meget større problemer end du med deres vægt, og som måske vitterligt har forsøgt alt igennem flere år. Jeg synes du burde ønske dem held og lykke, selv om du er betænkelig ved metoden. Du har nok at være stolt over! At glædes over andre succes i stedet for at være, jeg var lige ved at skrive smålig, er en god menneskelig kvalitet

Link to comment
Share on other sites

Lyder altså lidt som ren og skær misundelse, - lidt en grim ting. Hvorfor kan du ikke bare være glad på andres vegne, når andres liv bliver bedre, og så bare være stolt over hvad du selv har opnået samtidig??

Nej det synes jeg nu ikke det lyder som om.

Kan da sagtens forstå Torsken, at kirurgisk gå ind og rette på noget der i princippet løses ved at spise mindre og røre sig mere forekommer for mig også som vanvid. iøvrigt er det vist ikke et helt risikofrit indgreb, mener faktisk der forekommer en del kompl. hos mange.

<{POST_SNAPBACK}>

Doc >>> Kan du ikke se modsætningsforholdet i de to sidste sætninger. Hvis det blot er et spørgsmål om at spise mindre end man forbrænder, ja hvem i alverden ville så få foretaget en risicabel operation?

Er det stadigvæk dovenskab der betyder at man hellere vil få foretaget en risicalbel operation, hvis det nu principielt er så let at spise mindre?

Alle >>> Mon ikke det mange ser som DOVENSKAB blot er toppen af isbjerget. At blot er det man SER og derfor fejlbedømmer det. Mon ikke DOVENSKAB, i disse extreme tilfælde, er fremtrædeformen af et sammensurium af lavt selvværd, depression, psykiske problemer, et messed-up belønningssystem i hjernen, osv.

Ps. Læs flexi´s indlæg én gang til.

Link to comment
Share on other sites

Alle >>> Mon ikke det mange ser som DOVENSKAB blot er toppen af isbjerget. At blot er det man SER og derfor fejlbedømmer det. Mon ikke DOVENSKAB, i disse extreme tilfælde, er fremtrædeformen af et sammensurium af lavt selvværd, depression, psykiske problemer, et messed-up belønningssystem i hjernen, osv.

Ps. Læs flexi´s indlæg én gang til.

<{POST_SNAPBACK}>

"Der findes ikke meget sand dovenskab - kun handlingslammelse"

Ukendt

Link to comment
Share on other sites

"Der findes ikke meget sand dovenskab - kun handlingslammelse"

Ukendt

<{POST_SNAPBACK}>

Meget enig med Arne mht. dovenskab vs. handlingslammelse.

Jeg tror vi alle er enige om, at man ikke kommer langt med at have ondt af folk og af at sovse dem ind i selvmedlidende forklaringer.

Men der hvor vandene tilsyneladende skiller i denne debat er (underligt nok) om man kan kalde det et problem eller ej, når mennesker ikke kan finde ud af at tabe sig. Og her vil jeg ikke rodes ind i BMI + 30 vs. BMI + 40/+45 debatten. :4smartass:

Om psykologi er en anerkendt videnskab af alle herinde skal jeg ikke forholde mig til, men blot konstatere, at jeg tror de fleste mennesker i løbet af deres liv nok i et eller andet omfang ville kunne drage fordel af en psykolog. Og man behøver altså ikke være ’syg’ for at have brug for psykologhjælp, ligeså lidt som de mennesker, der i disse dage vender hjem fra Phuket er syge, men ikke desto mindre kan have begrundet brug for at tale med en psykolog. For at komme videre.

På samme måde med folk der er fede – de sidder af en eller anden årsag fast i et mønster, hvor de har svært ved at bryde deres vaner – de finder tryghed i at spise, ligesom mange af os finder tryghed i at træne og ville have svært ved at stoppe. Den gode indvending er selvfølgelig, at man ikke kan hjælpe folk, der vitterligt ikke VIL hjælpes. Og det er helt rigtigt. Problemet med at have den holdning på forhånd er bare, at mange fede tror, at de ikke vil hjælpes, eller tror at de ikke kan hjælpes, netop fordi de sidder nede i ’hullet’ og derfor ikke er klar over, hvad de egentlig er, de gerne vil. De har mistet fokus, overblikket, selvværdet. Men de kan stadigt stædigt fastholde deres verdensbillede, fordi de har fundet tryghed i det. Men det betyder ikke at de ikke gerne ville tabe sig - hvis de turde. For det kræver jo at man tror på det og tror på sig selv. Derfor er det svært at klassificere folk, som notorisk ikke taber sig af egen vilje, som nogle, der bare ikke VIL tabe sig – det er sgu for firkantet. Nogle gange har man brug for hjælp udefra for at komme videre. Mennesket er IKKE en maskine.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Hej alle... stor respekt til Arne for hans åbenhed og ærlighed. Angel og crawdaddy tilhører tydeligvis det usympatiske og afstumpede hardcore fitness miljø og

den slags 'beton hjerner' kan man ikke få en fornuftig diskussion med. :blahblah: Det er da trodsalt positivt de ikke straks foreslog en kur med stofskiftehormoner til alle overvægtige (men omvendt forbudt at skrive på MOL så man ved jo aldrig...) :sneaky2:

Jeg har desværre selv engang haft lignende holdninger - dengang mit liv kun

handlede om hvilke hormoner jeg skulle kombinere i min næste kur, læse musclemag og tage på fitness shows... så kan i 'flame' alt det i vil :newtongue:

Link to comment
Share on other sites

Jeg tillader mig at komme med et par kommentarer til denne fordommenes og snæversynethedens malstrøm, selv om jeg kun orkede at læse de første fire sider i denne omgang.

Hvis man overhovedet ikke, eller kun i meget ringe grad, prøver at sætte sig lidt ind i de problemer svært overvægtige kæmper med, hvordan kan man så forvente forståelse for de fordomme, vi bodybuildere kæmper med?

Først vil jeg understrege, at jeg skelner mellem almindelige buttede eller overvægtige mennesker, som affinder sig fint med det, og så de stærkt overvægtige som er kandidaterne til operation.

Der er en bred enighed hos mange læger og andre behandlere om, at overspisning er direkte sammenligneligt med alkoholisme, narkomani m.m. Ingen vælger at blive stærkt overvægtig, lige som ingen vælger at blive alkoholiker. Meget overvægtige mennesker har ofte i en form for afmagt eller desperation fundet en slags trøst, af mangel på et bedre udtryk, i misbrug af mad, som alkoholikeren og narkomanen finder "trøst" i DERES misbrug. Dette påvises af, at overvægtige efter 20 mislykkede slankekure igennem utallige år pludselig formår at lægge deres livsstil om og tabe sig på rekordtid når de, med hjælp af venner, en psykolog, psykoterapeut eller simpelthen en pludselig indsigt finder ud af, hvad det egentlig er for nogle problemer, de mangler at få bearbejdet.

Jeg vil gentage et argument fra starten af tråden, at hvis overspiseren bare skal lade være med at spise, så skal alkoholikeren bare lade være med at drikke, narkomanen skal bare lade være med at fixe, ludomanen skal bare lade være med at spille, kleptomanen skal bare lade være med at stjæle, den pædofile skal bare lade være med at tænde på små børn, bodybuilderen skal bare lade være med at tage as, psykopaten skal bare lære at snakke om sine følelser, den depressive skal bare tage sig sammen, og sådan kunne jeg blive ved.

Nuvel, velkommen til virkeligheden, verden er mere indviklet end som så. Hvis man kun har en hovedrysten til overs for førnævnte og andre psykiske problemer, er man snæversynet. Mit forslag er, at man så melder sig til noget frivilligt arbejde i f.eks. Red Barnet, en flygtningelejr, et herberg eller Reden på Gasværksvej og prøver at komme i kontakt med nogle mennesker som ikke har det lige så godt som du og jeg. Så måske man ville få udvidet sin horisont lidt.

Til sidst mit syn på prioriteringen af hvem der skal have behandling. Når folk bliver syge, er der kun een ting der afgør deres placering på ventelisten, og det er i hvor høj grad deres liv er truet. Selvfølgelig kan der komme et tidspunkt, hvor målet er fuldt, for hvis nogen vælger at spise, ryge eller drikke sig ihjel, så kan man jo bare ikke gøre noget, men som udgangspunkt kan man i et civiliseret samfund ikke skelne mellem om det er folks egen skyld eller ej, for hvem har så egentlig patent på sandheden om, hvem der reelt har ret til behandling? Hvis man først går ud af den sti kan vi arkivere grundloven lodret og genindføre jungleloven.

Edited by EggFace
Link to comment
Share on other sites

Hej alle... stor respekt til Arne for hans åbenhed og ærlighed. Angel og crawdaddy tilhører tydeligvis det usympatiske og afstumpede hardcore fitness miljø og

den slags 'beton hjerner' kan man ikke få en fornuftig diskussion med. :blahblah: Det er da trodsalt positivt de ikke straks foreslog en kur med stofskiftehormoner til alle overvægtige (men omvendt forbudt at skrive på MOL så man ved jo aldrig...) :sneaky2:

Jeg har desværre selv engang haft lignende holdninger - dengang mit liv kun

handlede om hvilke hormoner jeg skulle kombinere i min næste kur, læse musclemag og tage på fitness shows... så kan i 'flame' alt det i vil :newtongue:

<{POST_SNAPBACK}>

Tak for roserne - men også lige en kommentar. Jeg kender i øvrigt angel og craw som tiltalende mennesker og når de ikke forslår hormoner er det fordi deres holdning til den slag er ganske klar i mod.

Link to comment
Share on other sites

--->Eggface,

Jeg kunne godt tænke mig lidt yderligere dokumentation for din påstand om at de fleste læger er parate til at opfatte fedme som en sygdom. Mig bekendt er det ikke tilfældet. Derudover er det heller ikke lykkedes mig at finde fedme som en klinisk diagnose, kun konsekvenserne heraf.

Generelt mener jeg at du bevæger dig ud på et farligt spor, nemlig at acceptere alle der ikke er helt og aldeles "normale" som syge. Nogle af de grupper du nævner (kleptomaner, psykopater.....) er uden tvivl syge og kan også diagnosticeres som sådan. Andre (eks. BB'ere) er det ikke, og skal heller ikke behandles som sådan.

Ved at gøre anormaliteter til sygdomstilfælde fritager vi dem også i et vist omfang for deres personlige ansvar, de er jo syge !

Derudover skal man måske også holde sig for øje, at en del medicinalvirksomheder lobbyer voldsomt for at udvide vort sygdomsbegreb, så der kan gives offentlig støtte til deres produkter.

Personligt tror jeg at der findes to grupper fede. Der findes dem, hvor fedmen kan henføres til en personlige problemer, og hvor fedmen i virkeligheden kun er et symptom på et underliggende problem. Her skal der sættes ind med behandlingstilbud, ikke kun overfor fedmen men også overfor de problemer de måtte stå med.

Den anden, og i mine øjne langt større gruppe, er dem der er blevet fede pga. dårlige vaner. IMO trænger de til at lære selvdiciplin og til at sparke sig selv i røven.

Jeg kender flere af dem fra min egen omgangskreds. For 20 år siden spillede vi fodbold sammen, fiskede......., og de var i rimelig form. Idag er de 20kg overvægtige, rør sig ikke og tilbringer weekenden foran DVD'en med Matadormix, øl og chips inden for rækkevidde.

Om 20 år lider de af type 2 diabetes, for højt blodtryk..... og om 30-40 år vil en del af dem være faldet fra pga. følgesydgomme. Trist, men sandt.

Link to comment
Share on other sites

Jeg kunne godt tænke mig lidt yderligere dokumentation for din påstand om at de fleste læger er parate til at opfatte fedme som en sygdom. Mig bekendt er det ikke tilfældet. Derudover er det heller ikke lykkedes mig at finde fedme som en klinisk diagnose, kun konsekvenserne heraf.
Blandt fagfolk på området har/er der meget snak om hvorvidt adipositas kan betragtes som en sygdom. Der er uden tvivl mange af de meget adipøse (BMI over 40) der kan betragtes som syge. Et af problemerne ved det er, at en del af de "mindre adipøse" også risikerer at blive klassificeret som syg. Der er både for og imod i diskutionen.
Personligt tror jeg at der findes to grupper fede. Der findes dem, hvor fedmen kan henføres til en personlige problemer, og hvor fedmen i virkeligheden kun er et symptom på et underliggende problem. Her skal der sættes ind med behandlingstilbud, ikke kun overfor fedmen men også overfor de problemer de måtte stå med.

Den anden, og i mine øjne langt større gruppe, er dem der er blevet fede pga. dårlige vaner. IMO trænger de til at lære selvdiciplin og til at sparke sig selv i røven.

Jeg kender flere af dem fra min egen omgangskreds. For 20 år siden spillede vi fodbold sammen, fiskede......., og de var i rimelig form. Idag er de 20kg overvægtige, rør sig ikke og tilbringer weekenden foran DVD'en med Matadormix, øl og chips inden for rækkevidde.

Om 20 år lider de af type 2 diabetes, for højt blodtryk..... og om 30-40 år vil en del af dem være faldet fra pga. følgesydgomme. Trist, men sandt.

Den første gruppe er dem vi snakker om i denne tråd. Det er personer som er meget adipøse.

Den sidste gruppe er de overvægtige med BMI 25-35, som er "livsnydere" nu, men kommer til at døje med konsekvenserne senere. Mange af dem har ingen eller få problemer med deres vægt.

Første nævnte gruppe skal have hjælp, sidste nævnte skal have et spark i røven. Meget generaliseret for grupperne flyder selvfølgelig sammen og der er personer fra hver af kategorierne i modsatte kategori.

Link to comment
Share on other sites

--->Eggface, Jeg kunne godt tænke mig lidt yderligere dokumentation for din påstand om at de fleste læger er parate til at opfatte fedme som en sygdom.
Hvorfor skal jeg dokumentere en påstand, jeg ikke har fremsat? Jeg har kaldt overspisning for misbrug af mad og sammenlignet det med alkoholisme og narkomani, ikke kaldt det for sygdom.
Generelt mener jeg at du bevæger dig ud på et farligt spor, nemlig at acceptere alle der ikke er helt og aldeles "normale" som syge. Nogle af de grupper du nævner (kleptomaner, psykopater.....) er uden tvivl syge og kan også diagnosticeres som sådan. Andre (eks. BB'ere) er det ikke, og skal heller ikke behandles som sådan.
Du taler igen om sygdom. Du har enten misforstået mig eller blandet andres påstande sammen med mine. Det eneste tidspunkt hvor jeg nævner "sygdom" er for så vidt angår følgesygdomme, og det synes jeg var underforstået. Jeg skrev, at hvis nogen vælger at spise, ryge eller drikke sig ihjel, så kan man ikke gøre noget, men hvis folk bliver decideret syge, kan man ikke med rimelighed prioritere hvem der har fortjent behandling. Følgesygdomme er per definition sygdomme, men overvægt har jeg ikke kaldt for en sygdom, det kræver en læge at lave den følgeslutning, men jeg påstår, at det i nogle tilfælde er at sammenligne med misbrug.
Personligt tror jeg at der findes to grupper fede. Der findes dem, hvor fedmen kan henføres til en personlige problemer, og hvor fedmen i virkeligheden kun er et symptom på et underliggende problem. Her skal der sættes ind med behandlingstilbud, ikke kun overfor fedmen men også overfor de problemer de måtte stå med.
Det er jo lige præcis det, jeg skriver i mit indlæg, så vi er faktisk helt enige.
Den anden, og i mine øjne langt større gruppe, er dem der er blevet fede pga. dårlige vaner. IMO trænger de til at lære selvdiciplin og til at sparke sig selv i røven.
Ja, hvis de vil tabe sig, er det den eneste vej frem. Man skal bare huske, at det er deres liv og deres valg.

Nederst har jeg vedlagt lidt "dokumentation". Ikke for den påstand, som jeg ikke har fremsat :wink: , men for den jeg, om ikke andet så prøvede at fremsætte :laugh:, nemlig at det er en anerkendt holdning, at ekstrem overvægt ofte kan sammenlignes med andre former for misbrug. Det er ikke link til en videnskabelig afhandling, men bare til en tilfældig artikel, her fra netdoktor.dk, som behandler emnet overvægt/underliggende problemer.

Til sidst vil jeg understrege, at jeg ikke baserer mine holdninger på nogle tilfældige lommefilosofiske betragninger, men fra såvel personlige erfaringer, jeg har været oppe at toppe 150 kg, før jeg så lyset, såvel som fra overvægtige venner og bekendte. Så selv om jeg hverken er læge eller psykolog, taler jeg dog med en smule "vægt" bag mine ord.

Fortrængte problemer som har medført overvægt

Edited by EggFace
Link to comment
Share on other sites

Hvorfor skal jeg dokumentere en påstand, jeg ikke har fremsat? Jeg har kaldt overspisning for misbrug af mad og sammenlignet det med alkoholisme og narkomani, ikke kaldt det for sygdom.
Fair nok, du har ikke direkte kaldt fedme for en sygdom - jeg har ikke læst dit indlæg ordentligt.

Min forvirring opstår fordi du sammenligner fedme med lidelser der rent faktisk er sygdomme, eks. kleptomani.

Her kunne jeg stadig godt tænke mig en yderligere begrundelse for hvordan de to kan sidestilles.

Ja, hvis de vil tabe sig, er det den eneste vej frem. Man skal bare huske, at det er deres liv og deres valg

Også fair nok, men detil hører så at de også vælger diabetes, forhøjet blodtryk..... og når de løber ind i de problemer vil de gerne have gratis behandling for det. Dermed gør de det til et samfundsproblem.

Link to comment
Share on other sites

Min forvirring opstår fordi du sammenligner fedme med lidelser der rent faktisk er sygdomme, eks. kleptomani.

Her kunne jeg stadig godt tænke mig en yderligere begrundelse for hvordan de to kan sidestilles.

<{POST_SNAPBACK}>

Sidestillingen kan ligge i, at kleptomani er et tvangsmæssigt handlemønster (ligesom alkoholisme), og det kan overspisning også være (men er det ikke nødvendigvis).

Link to comment
Share on other sites

Min forvirring opstår fordi du sammenligner fedme med lidelser der rent faktisk er sygdomme, eks. kleptomani.

Her kunne jeg stadig godt tænke mig en yderligere begrundelse for hvordan de to kan sidestilles.

Jeg har ikke sidestillet kleptomani og fedme, jeg nævnte kun en række af psykiske lidelser, sygdomme og misbrug, altså en række forskellige problemer uden nærmere sammenhæng, for at understrege en pointe tidligere fra tråden, at man ikke bare kan sige til en person med en psykisk lidelse, en afhængighed eller lignende, at han bare skal tage sig sammen.

Jeg vil skære ind til benet og med en enkel sætning fremlægge min holdning til emnet debatteret i denne tråd: "Jeg mener, sammen med mange læger, der anerkender min holdning, at svær overvægt kan være psykisk betinget, og kan sidestilles med andre former for misbrug som alkoholisme."

Link to comment
Share on other sites

Jeg tror man skal gøre sig klart, at der er forskel på om en person har et problem (som kan kræve psykologisk hjælp og som er psykisk betinget og funderet) og så at personen er syg og skal have små blå piller.

Der er ligeledes forskel på om en person ikke er syg og ikke har klinisk brug for hjælp, og så at "tag dig sammen, slapsvans" er et råd eller en taktik, der nødvendigvis vil have effekt.

Link to comment
Share on other sites

---Egg

Jeg vil gentage et argument fra starten af tråden, at hvis overspiseren bare skal lade være med at spise, så skal alkoholikeren bare lade være med at drikke, narkomanen skal bare lade være med at fixe, ludomanen skal bare lade være med at spille, kleptomanen skal bare lade være med at stjæle, den pædofile skal bare lade være med at tænde på små børn, bodybuilderen skal bare lade være med at tage as, psykopaten skal bare lære at snakke om sine følelser, den depressive skal bare tage sig sammen, og sådan kunne jeg blive ved.
Hvordan kan du skrive ovenstående og så bagefter påstå at du ikke sammenligner kleptomani og overspisning ?
Jeg vil skære ind til benet og med en enkel sætning fremlægge min holdning til emnet debatteret i denne tråd: "Jeg mener, sammen med mange læger, der anerkender min holdning, at svær overvægt kan være psykisk betinget, og kan sidestilles med andre former for misbrug som alkoholisme."

Jamen det er jeg da ikke uenig med dig i. Det ligger bare temmeligt langt fra det du tidligere skrev. Nu skriver du at svær overvægt KAN være psykisk betinget. Tidligere har du skrevet at det er direkte sammenligneligt med.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share