Hvordan gør man træningen sjovere?


MaxPower
 Share

Recommended Posts

Jeg har i øjeblikket en træningsmakker, der har noget mindre træningserfaring end mig. Vi trænede sammen det første halve år jeg også begyndte at træne, men han stoppede igen og er først kommet tilbage i efteråret.

Jeg har strikket et fullbody-program sammen til ham, da han som regel kun træner to gange om ugen.

Desværre fornemmer jeg at det måske mere er en pligt end en fornøjelse (for ham), så spørgsmålet hvordan gør man træningen spændende og fornøjelig for én der ikke kender så mange øvelser og kun så småt er begyndt at have lidt teknik i de sværere løft?

Nu jeg sidder og skriver tænker jeg at det nok i høj grad handler om at gøre ham nysgerrig for selv at ville lære mere. Det er begrænset hvor meget jeg kan motivere fordi jeg jo også selv skal have tid til at træne og fordi vi oftest ikke træner de samme øvelser - på samme tid i hvert fald. Og selv hvis vi gjorde er det måske ikke så motiverende at jeg løfter tæt på det dobbelte af ham :wink:

Så kom med alle jeres gode forslag :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Det er et svært spørsgmål. Mange har simpelthen ikke 'gejsten' til at slide for meget i det, jeg kender dælme mange der er startet med at træne, men som mister interessen når de ikke bliver kæmpestore i løbet af måneder.....

Det vigtigste tror jeg er at de får et godt program der giver fremskridt, og at de bliver holdt til ilden, min nuværende træningskammerat har fx. ofte trænet on/off, men har været overrasket over og fået en del mere 'spirit' efter at han er begyndt at træne mere koncentreret og kan mærke fremgang.....

Det mest demotiverende er manglende fremgang, og derfor er det jo en god ide at du har lavet et program til ham.

En anden ting; hvis han ikke gider, men gerne vil være større/stærkere, så er det lidt af en umulig opgave, der er vel nogen som simpelthen ikke nødvendigvis skal træne så, såfremt motivationen ikke kommer indefra.

Link to comment
Share on other sites

Det må vel tage udgangspunkt i, hvorfor han startede.

Motivationen kan passende deles op i to

  1. Resultaterne af træningen
  2. Oplevelsen ved selve træningen

Hvis han oplever at det går fremad, er det fint,

men hvis selve træningen samtidig er en fornøjelse

er det endnu bedre.

Det sidste er måske en betingelse for at han bliver ved.

Det med kun at løfte ca. det halve af makkeren kender jeg meget til.

Det er en af grundene til at jeg ikke så gerne træner med makker,

men det er samtidig lidt ekstra motivation, da jeg dermed må erkende

at det er nødvendigt for mig at træne.

Jeg har ikke noget imod at være spotter og træne med andre,

men jeg træner mit eget program uafhængigt af dem.

Og endelig, hvem er der flest af i centeret ?

Hos os er det nok motionisterne og dem på

begynderniveau, og dem har jeg det fint med,

så jeg må tage mig selv i at sammenligne mig

med de store og stærke :laugh:

Iøvrigt er MOL forumet en god motivation, fordi vi

her deler interessen med andre.

Men svaret på hvordan man motiverer, må vel være

en af de fornemmeste opgaver for en instruktør,

og dem er der nogle stykker af her.

De kommer nok med nogle gode input til denne tråd om lidt :4thumbup:

Henning :showoff:

Link to comment
Share on other sites

Tjah, spændende spørgsmål at tage op.

Har selv en kammerat som træner on/off (mest off). Han har den holdning at han ikke træner for at blive stærkere / større, kun for at få bevæget sig lidt.

Har prøvet et par gange at få lokket ham på nogen småprogrammer, men han ryger hurtigt tilbage til hans hjemmelavede træning, som består at en 4-5-6 maskiner (stort set uden belastning) og lidt mavebøjninger. Det giver naturligvis intet fremskridt whatsoever. Tror egentlig ikke at hans problem er at han er så svag som han er (gigant svækling), det lyder i hvert fald ikke til at være psykisk. Min konklusion har lidt været at nogen bare spilder deres penge ved at være tilmeldt et træningscenter fremfor en badmintonklub eller lignende.

Men det kunne da være fedt at høre hvis nogen har noget godt at sige om hvordan man motivere dem som er "fortabte" :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Trooper:

Det mest demotiverende er manglende fremgang, og derfor er det jo en god ide at du har lavet et program til ham.

Enig.

Jeg tror det er vigtigt at få klartlagt hvilke mål han har med sin træning, og så få sat lidt måleenheder på. Hvis det er styrken, ja så er det kg på stangen - hvis det er vægttab så er det målebåndet, hvis det er masse, så er det igen målebåndet.

På den måde kan man ihvertfald over en længere periode se at der sker noget.

Her og nu, kan man oftest få gejsten frem ved at rose personen så meget som muligt - tage fat i hans forcer, give masser af komplimenter, og hvis man er meget forskellige i de vægte man nu løfter, være klar over at dette altså sagtens kan være en demotiverende faktor for en makker - og her behøver man ikke engang at være begynder, det kan være sur røv at træne sammen med een hvor man konstant skal pille skiver af.

Men lægge lidt vægt på at forklare i sådan en situation, at det ikke betyder en dyt om hvad man løfter, sålænge det føles tungt - og så ellers være seriøs når han kæmper med noget som man måske kunne løfte med øjenvipperne.

MEN det er ikke alle der kan motiveres, der findes folk som rent faktisk ikke kan se det sjove, og heller ikke kommer til det i at løfte vægte - dem tror jeg ikke man kan gøre særlig meget ved, de er oftest mere stemt for andre sportsgrene hvor der er lidt mere mening i :wink:

Link to comment
Share on other sites

Det der altid har holdt mig mest motiveret er kammeratskab og konkurrence.

Dvs. man træner med en gruppe der går op i deres træning og man presser og støtter hinanden.

Mine nuværende mål indeholder også at tæve Stephan (Moos) i så mange løft som muligt. Men på samme tid gør jeg alt hvad jeg kan, for at han selv udvikler sig. Han er jo min ven, og jeg ønsker ham det bedste.

Sådan har jeg det med mange af gutterne fra OBBC. Det er en sund situation at være i, for så motivere man hinanden og støtter hinanden konstant.

Det absolut vigtigeste er klar målbar feedback. Mål fedt%, muskelmasse, kropsmål kondition og andre relavante præstations mål for at give positiv feedback omkring objektivt målbare faktorer.

Mere subjektive faktorer så som fokus og kvalitet i træningen kan også være meget motiverende.

Hvis personen motiveres af at overgå sig selv kan træningsprogrammer som EDT og modificeret WSB være gode programmer med umiddelbar tilfredsstillelse hver gang man træner.

Link to comment
Share on other sites

Jeg går ud fra, at han er i 20'erne.

Udover ovenstående forslag så fortæl ham, at hvis han ikke træner, så mister han en god portion muskelmasse årligt, der i længden vil resultere i synligt mindre muskelmasse, mindre ligevægtsindtag og derigennem større akkumulering af fedtmasse.

Sådan er det, musklerne "forfalder", når man kommer op i alderen, hvis de ikke holdes i gang, og det er helt sikkert en af disse ting, der får mig til at hoppe ned i centeret, selv når det er det sidste på denne jord, som jeg har lyst til.

Tanken om at blive en blegfed stodder i en ung alder kan få de fleste i omdrejninger. :cooldance:

Link to comment
Share on other sites

der er også hvis man skal være lidt generel to typer af motivation, som man reagerer individuelt på...nogen skal motiveres 'negativt'...ved at sparke til dem...hvor andre skal opmuntres..og her gør det en kæmpe forskel hvilken feedback man får...........

jeg ved det er en lidt overordnet betrgatning, men det er vel basalt forskellen nogle kan lide at kæmpe op af bakke og bliver tændt af det, imens andre hellere vil støttes

Link to comment
Share on other sites

I min korte karriere (3 mdr.) som styrketræner, gjorde det mig ikke noget at andre løftede (ikke dobbelt så meget men snarere) 3-4 dobbelt så meget som mig. Det der gav mig den kampgejst, jeg trods alt havde var at de (især Blackmore) ikke syntes at der var principiel forskel på min og deres træning, det var bare et (helt) andet nivaeu. Derfor kunne man jo snakke om de samme ting, og følelsen af at øge er jo den samme om man er ny eller gammel i gårde. Derudover var det kanon at få kvalificeret rådgivning og støtte i at det jeg gjorde var godt. Det fik jeg her på MOL. Og så syntes jeg jo at jeg var rigtigt sej, når jeg blev undervurderet!! jeg kan specielt huske at Blackmore sagde til mig at jeg ville kunne dødløfte min egen vægt inden ½ år - der gik vist 2 mdr. eller sådan noget. Måske et lille fif.

Jeg sidder og spekulerer på hvorfor jeg stoppede så hurtigt? det er jo faktisk ret vigtigt i den her sammenhæng. Jeg tror mest det var fordi jeg bed over for stor en mundfuld. Det kunne gå i sommerferien - ja det var faktisk rigtigt fint, men da hverdagen meldte sig, måtte jeg melde pas og holde mig til løbet (der efterhånden også gled ud).

Link to comment
Share on other sites

Min erfaring siger mig at de fleste der starter er interesseret i en disco krop, dvs. at få lidt masse på armene og brystet, jeg har bedst erfaring med at lade nybegyndere prioteren overkroppen meget i starten, når de synlige resultater så kommer kan man mange gange letter få dem i gang med mere kompliceret øvelser som squat og dødløft..mm. og lettere overbevise dem hvor vigtige disse øvelser er for at deres udvikling af over kroppen kan forsætte lige så godt.

Jeg har set mange nybegynder gå ned på kedelige fullbody programmer, på tros af at disse programmer er ment i den bedste mening

Edited by Arnold schwarzenegger
Link to comment
Share on other sites

Tak for alle jeres inputs.

Jeg skal nok høre ham hvordan han selv ser situationen, for som skrevet er det mest baseret på min egen fornemmelse.

Jeg har bestemt ikke tænkt mig at tvinge ham til noget - heller ikke at læse herinde x timer om dagen. For at virkelig bliver ved med noget, så skal det ikke være noget man gør FOR andre eller noget man bliver PÅDUTTET af andre. Det kan virke noget tid, på efterhånden vil motivationen drevet af dette dø ud.

Som ugh skriver kan man vælge at se de hårde facts i øjnene: brug din krop eller den forfalder. Den negative følelse kan bruges positivt til at skabe motivation. I den anden ende af spektret er den positive motivation, at man får det fantastisk af at træne.

Men alt det handler jo om den generelle motivation ved at træne og ikke så meget konkret om at gøre selve træningen sjov.

Alle de målbare ting som fedtprocent, kondi, kg på stangen (og på kroppen) er fine til fortsat motivation, men efterhånden som man får trænet nogle år bliver der længere og længere imellem de målbare fremskridt, så på sigt mener jeg ikke dette udelukkende kan stå for motivationen.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share