Hvorfor er det svært at tabe sig.

[Guest Slettet bruger]

JJ1 tak for din lille ignore information, selvom jeg godt kunne have undladt den.

Det er jo logik at forbrænding naturligt vil stige i takt med at man bliver tykkere. Så langt så godt.

Så lad os sige person A indtager x antal kalorier og med tiden tager 20 kg på. Den forøgede forbrænding der har fulgt gør nu at personen ikke tager mere på. Han har ramt sit ligeindtag.

Sådan skulle man tro det ville forblive i de flestes tilfælde - men alligevel er der de tilfælde hvor personen er ekstremt overvægtig. Og her er det ikke den samme mængde mad hver dag, men mere mad hver dag.

Jeg ville ønske jeg kunne finde noget hurtigt frem om det, men flere samtaler med læger i min omgangskreds (herunder min kære fader) bekræfter denne påstand. Det kræver en masse kalorier at holde kroppen kørende.

Jeg håber MZ evt. kan bekræfte dette, eller nogen andre.

[Guest Slettet bruger]

Det er logik at det er nemmere ikke at gøre noget end at gøre noget.

Jeg henvender mig blandt andet til Alva. Jeg ville langt hellere leve på et lavt kalorieniveau og spise lidt og være en lille smule sulten end at skulle proppe mere i mig end jeg lystede. At tabe sig kræver et minimum af handling. Længere er den ikke.

" " hydr hvor sejt.

Med fare for at få endnu et endnu højere warning level, så bliver jeg sgu nødt til at tilføje at DocHollyday nærmer sig det absolutte bundniveau, hvad angår almindelig fatteevne, i denne debat.

Jeg håber du vil læse denne tråd om en 1-2 år og se hvor komplet tåbeligt du argumenterer.

Det var da ikke pænt sagt

Edited April 21, 2005 by DocHolliday

[EverLast]

Doc:

Jeg ville langt hellere leve på et lavt kalorieniveau og spise lidt og være en lille smule sulten end at skulle proppe mere i mig end jeg lystede. At tabe sig kræver et minimum af handling. Længere er den ikke.

Læs nu hvilke grunde der kan være til at den måske er "lidt længere"......

[Guest Slettet bruger]

Doc:

Jeg ville langt hellere leve på et lavt kalorieniveau og spise lidt og være en lille smule sulten end at skulle proppe mere i mig end jeg lystede. At tabe sig kræver et minimum af handling. Længere er den ikke.

Læs nu hvilke grunde der kan være til at den måske er "lidt længere"......

<{POST_SNAPBACK}>

Det er sandt, at den er lidt længere. Vi er tit uenige, men jeg er tilbøjelig til at give dig helt ret, men det kræver at vi tager en ny faktor med der hedder vilje. Hvis det skal være sværere for nogle må detjo betyde at de ikke har fornødne vilje til at gøre det selv om det gør ondt. Eller er jeg helt off?

[JJ1]

Nice at have nogen på ignore, hvis man afligevel gerne vil læse hvad de skriver. Forresten flot at du lige kunne gøre opmærksom på at han var på listen - du er så kold over for Doc - han får bare ignore!

Jo jo, men folk skal da have en chance for at vise om de kan skrive noget fornuftig.

Se nu bare, nu læste jeg også din tråd.... og du er også på Ignore

Det er på ingen måde personligt, det er bare et spørgsmål om hvordan jeg vil bruge min tid

mvh Jan

[Guest Slettet bruger]

Hvor mange svært overvægtige lider af psykiske problemer?

- Og er det også sådan i USA, at åh så mange lider af psyiske problemer?

Nej, det er en fast-food kultur hvor maden er blevet federe og nødvendigheden for selvtransport mindre. Resultatet er flere tykke mennesker. Jeg køber den ikke ét sekund at alle eller bare en størstedel har psykiske problemer. I så fald er det en epidemi af hidtil usete proportioner.

Er det virkelig så hård at føle lidt sult? Er det virkelig, virkelig, virkelig så hårdt?

[EverLast]

Cola:

Det er sandt, at den er lidt længere. Vi er tit uenige, men jeg er tilbøjelig til at give dig helt ret, men det kræver at vi tager en ny faktor med der hedder vilje. Hvis det skal være sværere for nogle må detjo betyde at de ikke har fornødne vilje til at gøre det selv om det gør ondt. Eller er jeg helt off? 

Du kan godt sige at det drejer sig om "vilje" - jeg vil ihvertfald sige at svaret skal findes i et sted nær "viljen" i hjernen (når vi ser bort fra de ting der har været fremme omkring genetik / vira og sygdomme som kunne være årsag til fedme).

Og man kan sige at viljen fra naturens side til at ville spise når du er sulten, og drikke når du er tørstig er altoverskyggende - at vi der render rundt og cutter lidt oplever cravings og føler os viljestærke når vi ikke falder for dem, tror jeg man skal være påpasselig med at sammenligne med de cravings som nogle overspisere føler - det kan være sult/tørst - men som jeg skrev, så kan det også være psykiske cravings som i et afhængighedsforhold.

Derfor mener jeg måske at "vilje" er et lidt forkert ord at bruge i denne sammenhæng, hvis deres fejl kun består i at lytte til kroppens signaler - og af den af en eller anden årsag sender et signal om at den skal have mere mad.

[Guest Slettet bruger]

Cola:

Det er sandt, at den er lidt længere. Vi er tit uenige, men jeg er tilbøjelig til at give dig helt ret, men det kræver at vi tager en ny faktor med der hedder vilje. Hvis det skal være sværere for nogle må detjo betyde at de ikke har fornødne vilje til at gøre det selv om det gør ondt. Eller er jeg helt off? 

Du kan godt sige at det drejer sig om "vilje" - jeg vil ihvertfald sige at svaret skal findes i et sted nær "viljen" i hjernen (når vi ser bort fra de ting der har været fremme omkring genetik / vira og sygdomme som kunne være årsag til fedme).

Og man kan sige at viljen fra naturens side til at ville spise når du er sulten, og drikke når du er tørstig er altoverskyggende - at vi der render rundt og cutter lidt oplever cravings og føler os viljestærke når vi ikke falder for dem, tror jeg man skal være påpasselig med at sammenligne med de cravings som nogle overspisere føler - det kan være sult/tørst - men som jeg skrev, så kan det også være psykiske cravings som i et afhængighedsforhold.

Derfor mener jeg måske at "vilje" er et lidt forkert ord at bruge i denne sammenhæng, hvis deres fejl kun består i at lytte til kroppens signaler - og af den af en eller anden årsag sender et signal om at den skal have mere mad.

<{POST_SNAPBACK}>

På den anden side bør man måske overveje at det kun er viljesvage mennesker der som udgangspunkt bukker under og ender i et afhængighedsforhold. Hvis den ramte som udgangspunkt har en svag psyke eller vilje, så forklarer det jo udemærket hvorfor det også er svært at komme ud af situationen igen.

[MaxPower]

Denne debat er MEGET tæt på at blive lukket.

Hvor svært kan det være at snakke pænt til andre mennesker??? Kommer i (Cola, Doc, Torben F) i skænderi med vildt fremmede på daglig basis i det virkelige liv?

Nej, vel

Doc, Cola og andre der synes det er så nemt at tabe sig, og ikke fatter folk kan blive fede:

Prøv at læse den tråd jeg linkede til. Det er PRÆCIS samme debat.

Mvh

Moderator

[EverLast]

DOC:

Hvor mange svært overvægtige lider af psykiske problemer?

- Og er det også sådan i USA, at åh så mange lider af psyiske problemer?

Nej, det er en fast-food kultur hvor maden er blevet federe og nødvendigheden for selvtransport mindre. Resultatet er flere tykke mennesker. Jeg køber den ikke ét sekund at alle eller bare en størstedel har psykiske problemer. I så fald er det en epidemi af hidtil usete proportioner.

Tjae check bare antallet af de mennesker der er på lykkepiller i lille danmark altså - jo mange har sgu noget galt oppe i skalden - men du fatter tilsyneladende ikke at der kan være tale om et afhængighedsforhold .

Er det virkelig så hård at føle lidt sult? Er det virkelig, virkelig, virkelig så hårdt?

Lad nu være med at sammenligne det med dine puny erfaringer fra en diæt (dette er ikke sagt for at nedgøre dig, eller hån overfor dine resultater, eller dine erfaringer på nogen måde ).

[EverLast]

På den anden side bør man måske overveje at det kun er viljesvage mennesker der som udgangspunkt bukker under og ender i et afhængighedsforhold.

Hvis den ramte som udgangspunkt har en svag psyke eller vilje, så forklarer det jo udemærket hvorfor det også er svært at komme ud af situationen igen. 

Hm vil du gerne have dem kategoriseret som viljesvage ?

Vi har alle - og det har du også haft eller også får du på et tidspunkt, en periode i dit liv hvor du ikke er psykisk på toppen, og hvor viljen ikke er så stålstærk - der vil selv du kunne ryge ud i en eller anden form for afhængighedsforhold.

[ptpoul]

He he, det der er svært at overskue er at dem der virkeligt har svært ved at tabe sig lider under vanens magt. Måske endda også psykiske problemer. Svære at se udenpå, endnu sværre at sætte sig ind i, hvis ikke man selv har været der.

Jeghar selv været skyldig i "hvor svært kan det være" holdningen. Rent praktisk hvis der ikke er noget mentalt/socialt/psykisk der blokerer en så er det utroligt nemt. Men ellers kan det være voldsomt svært.

Den onde cirkel starter hurtigt. Så snart man tager på falder selvværet og det bliver endnu mere vanskeligt attabe sig. Akumulerede nederlag fra forfejlede kure gør det ikke nemmere.

Omverden er også utroligt hurtig til at låse en fast i en rolle, og gør ubevidst meget for at sabotere ændringer i udssende/adfærd.

Der er et par issues man skal gøre sig klart inden man giver sig ikast med væggtab (og andre udfordringer i livet).

1. Hvilke forhindringer er der praktisk/psykisk.

2. Omgive sig med støttende mennesker.

3. Gøre sig klart hvilke omkostninger der vil være.

4. Sætte sig et klart defineret mål der er meningsfuldt for en selv.

5. Opsætte delmål.

6. Skære negative påvirkninger fra

Jeg har selv mærket det afgørende i atflytte til at sted som OBBC.

Alle der er stærkere end mig, arbejder hårdere end mig. Er glade og giver ros når jeg forbedrer mig -men vil stadigvæk helst vinde over mig, hver gang!

Derudover sviner de mig fordi jeg er en tynd stickman, der ikke tør at spise igennem..

Dette er en overfladisk gennemgang af nogle af de faktorer der spiller ind.

Hvis alle tog de svære valg og fokuserede på at skabe et positivt udgangspunkt for at nå deres mål, så ville succesraten ifht. vægttab og alle andre målsætninger her i livet, ville de være mere succesfulde.

En af de svære er den med at skære negative elementer ud. Utallige har fortalt mig at jeg ikke skal blive større (seriøst ), andre er bange for de vægte jeg løfter.. Igen, seriøst

Tør ikke tænke på hvor mange saboterer vægttabsforsøg

Kom nu, bare idag kan du godt!

Et stykke kage feder ikke.

Du skal da have dessert med, ikke?

[Jens22]

Jeg fatter det simpelthen ikke, jeg tror jeg har tabt 1 kg. fedt om ugen har den sidste tid, og det ser iøvrigt ret godt ud. Jah, det var det og ikke mere. Kan ikke se hvor det svære var.

Så er mit spørgsmål - hvordan er det svært at tabe sig? Jeg sys sq det er det næmmeste i verden.

<{POST_SNAPBACK}>

------------------------------------------------------

Hejsa!

Mener du oversimplificerer problemet med overvægt.

Det er ikke alle som har en hverdag,hvor det at tælle kalorier er særligt centralt,fordi folk kan have et travlt arbejde,familiemønster,som beviker at madindtaget ikke kan sættes på formel.

Ytrer livsformer,hvor maden og træningen ikke er særlig vigtig.

Ja,vi lever i et samfund,hvor tiden bliver mere og mere knap også til fritid og kalorietælleri(studie fra SFI)

Hilsen Jens

[TranceT]

Umiddelbart vil jeg tro at uvidenhed er den værste faktor i det at tabe sig... Var ihvertfald tilfældet for mig engang

Fik så læst en del, og smidt en del kg - hvilket jeg da også er glad for!

Meeeeen synes nu godt nok det kan være trist at cutte, da mit kcal indtag ligger på ca 19xx i snit dagligt (desværre nødt til for at ligge på ~0,5kg om ugen).

ColaJunkie, nu du siger det er "let" - hvor lang tid har du så kørt en diæt i et stræk?

Husk på at 1 uge, 1 måned, ½ år måske ikke engang svarer til den tidshorisont en _svært_ overvægtig skal kigge på, hvis han vil ned og nå sin "ideal"-vægt. - bare tanken om dette dræber vel lysten til at begynde for de fleste.

Jeg har _ekstremt_ let ved at tage på, men derimod ekstremt svært ved at smide vægt igen ser det både som et plus og som et minus. F.eks. gainer jeg ret godt ved bare 2500-3000 kcal dagligt

[razor]

.... tja .... en anden vinkel er også at mennesker ikke optager næring ens .....

fx .... inaktive tynde mennesker som spiser meget har en dårlig energi optagelse .... hvis de fx kun optager 10 % af den næring som de indtager .... ja .... så forbliver de tynde ..... næringen render lige igennem dem ......

.... og hvis kroppen optager 80 % af næringen skal man indtage meget lidt mad for at få den samme energi-mængde i den sidste ende ........

[Henning]

Denne debat er MEGET tæt på at blive lukket....

Mvh

Moderator

<{POST_SNAPBACK}>

Så må jeg hellere skynde mig med at få en kommentar med inden dead-line

Jeg fatter det simpelthen ikke, jeg tror jeg har tabt 1 kg. fedt om ugen har den sidste tid, og det ser iøvrigt ret godt ud. Jah, det var det og ikke mere. Kan ikke se hvor det svære var.

Så er mit spørgsmål - hvordan er det svært at tabe sig? Jeg sys sq det er det næmmeste i verden.

<{POST_SNAPBACK}>

Har det som du beskriver her, det var også let for mig i starten,

men nu efter 1 år kæmper jeg stadig med at cutte det sidste fedt på maven.

Der er vist noget med at hvis man sulter sig for meget,

så regulerer kroppen ind efter det, og gemmer noget fedt,

for at være sikker på at overleve,...

I værste fald smutter muskelmassen før det sidste fedt

Henning

[ptpoul]

.... tja .... en anden vinkel er også at mennesker ikke optager næring ens .....

fx .... inaktive tynde mennesker som spiser meget har en dårlig energi optagelse .... hvis de fx kun optager 10 % af den næring som de indtager .... ja .... så forbliver de tynde ..... næringen render lige igennem dem ......

.... og hvis kroppen optager 80 % af næringen skal man indtage meget lidt mad for at få den samme energi-mængde i den sidste ende ........

<{POST_SNAPBACK}>

Nej!

[GirlieOdense]

FOR FANDEN DA!!

Prøv lige at vær lidt menneskelig!! Psykiske problemer har DESVÆRRE en fandens stor effekt på vægten til tider! Og at nedgøre mennesker med den på, er virkelig at skrabe bunden!

Nogen gange kan alting bare være så fucking uoverskueligt...alting kan bare være sorte tanker... alting kan være ligemeget!! Og ja..så blir maden ens "ven".. den lille dejlige ting der altid følger en... den der altid er der.. den der altid er der til at gøre en glad for en stund!! For en stund!!!

Ja, man kunne bare lade være med at spise det!Korrekt!! Men, sådan er ens tanker altså ikk når først man er kravlet i det sorte hul!

Nogen mennesker har problemer af den ene art, andre af den anden art... giv dog respekt til alle arterne! Forsøg at få lidt forståelse... og ikk bare være fandens hellig og være nedgørende.

At tabe sig er ikk lige så nemt som det er at skrive formlen dertil!

Det kræver energi, overskud og opbakning fra omverdenen!

Jane

Nice at have nogen på ignore, hvis man afligevel gerne vil læse hvad de skriver. Forresten flot at du lige kunne gøre opmærksom på at han var på listen - du er så kold over for Doc - han får bare ignore!

Jo jo, men folk skal da have en chance for at vise om de kan skrive noget fornuftig.

Se nu bare, nu læste jeg også din tråd.... og du er også på Ignore

Det er på ingen måde personligt, det er bare et spørgsmål om hvordan jeg vil bruge min tid

mvh Jan

<{POST_SNAPBACK}>

[Apocalypse]

Jeg vil hævde at rent indsatsmæssigt er det lettere at tabe fedt end det er at tage muskler på. Faktisk kræver det en hel del mere at tage muskler på. Jeg er dog mere motiveret for det sidste, så de er nok lige lette/svære for mig.

[MaxPower]

Jeg vil hævde at rent indsatsmæssigt er det lettere at tabe fedt end det er at tage muskler på. Faktisk kræver det en hel del mere at tage muskler på. Jeg er dog mere motiveret for det sidste, så de er nok lige lette/svære for mig.

<{POST_SNAPBACK}>

Klart. Du kan tabe 10kg fedt på 3 mdr, men være et par år om at tage den samme vægt på i muskelmasse. Men fordi noget er sværere end at tabe sig gør det jo ikke opgaven mindre.

Det vigtige her er motivation og viden om hvordan man når målet. Har man tilstrækkelig motivation kan man jo opnå hvad som helst, der ligger indenfor éns genetiske grænser.

[Nordjyden]

Jeg kom op i vægt da jeg startede på gymnasiet. Jeg stoppede simpelthen med at træne, og vupti 25 kg op på 3 år. Mine spisevaner ændrede sig jo ikke.

Hvis jeg skulle prøve at forklare, hvorfor gjorde jeg ikke noget, hvorfor tabte jeg mig ikke... osv osv osv. .. Det ved jeg egenligt ikke.

Men jeg kan forklare hvorfor det er svært at tabe sig.

Hvis det var mig alene i verdenen, ville det nok ikke være så svært. For hos mig er det omverdenen der presser sig på. Jeg kan godt være på kur, men så bliver den brudt fordi man lige skal med vennerne i byen. Man prøver det første stykke tid om aftenen at drikke danskvand. Men uha det bliver hurtigt kedeligt. Og så falder man i bajserne aligevel.

Så når man er blevet lidt vissen, så skal man lige med vennerne på Burger King - og resten siger jo sig selv.

Det er jo ikke svært at tabe sig et kilo eller fem for den sags skyld. Det svære er at fortsætte med at tabe sig.

Hver eneste gang jeg har tabt mig, har jeg droppet festerne i weekenden. Og det er sgu hårdt psykisk at skulle undvære vennerne. Det tærer virkeligt hårdt på motivationen. Og så er det man begynder at finde undskyldninger. Og man ved at man ikke må. Men man gør det aligevel...

I bund og grund er det jo ens livsstil der skal laves om. Ens spisevaner, motionsplan osv. osv. Det er faktisk ikke de ekstre kilo der bare skal væk. Hvis det dog bare var det.

Og det er derfor at for jer som har "den rette" livsstil, at det er let at tabe sig. Men for dem som har "den forkerte" livsstil. Så er det pisse svært, da der er så meget ved en selv som skal laves om. Og det er meget lettere sagt end gjort.

[EggFace]

Jeg fatter det simpelthen ikke, jeg tror jeg har tabt 1 kg. fedt om ugen har den sidste tid, og det ser iøvrigt ret godt ud. Jah, det var det og ikke mere. Kan ikke se hvor det svære var.

Så er mit spørgsmål - hvordan er det svært at tabe sig? Jeg sys sq det er det næmmeste i verden.

Jeg fatter det simpelthen ikke, jeg kan lave en stoppie på min motorcykel, og det ser iøvrigt ret godt ud. Jah, det var det og ikke mere. Kan ikke se hvor det svære var.

Så er mit spørgsmål - hvordan er det svært at lave en stoppie? Jeg sys sq det er det næmmeste i verden.

Konklusion: Det er ret nemt at gøre ting, når man kan. ColaJunkie, hvor svært kan det være at forstå, at det som falder en let, for andre kan være svært? Hvad ville du opnå med dit indlæg? Promovere din egen superevne til at tabe dig, lægge overvægtige for had, eller hvad var din agenda?

Ps.: Det er ikke mig på billedet. Vil først offentliggøre billeder af mig selv, når jeg kan gøre det uden at wobble :)

Edited April 28, 2005 by EggFace

[KongKent]

Jeg kan heller ikke rigtig tilslutte mig ColaJunkies holdning til, at det er nemt at tabe sig *GG*

Ligger selv omkring de 90 - 93 kg. fordelt på 187 cm. De sidder bare ikke helt rigtigt. Mine arme er for tynde og maven for stor

Min styrketræning igennem 7 mdr. nu har gjort forholdet en anelse bedre, da overkrop er blevet lidt større, men maven er der stadigvæk. Jeg kender udmærket opskriften på at få de overflødige 6 - 8 kg. væk fra maven: Cut!

Men som så mange andre herinde har pointeret, så er det nemmere sagt end gjort. Når først man har vænnet sig til at smide sukker på sine havregryn, eller tage to store portioner til aftensmaden, og derudover spise slik med alt for korte mellemrum, så er man blevet sukker/mad-afhængig. Det er drønsvært at lade fristelserne stå. Da jeg vejede 98 kg. blev jeg for alvor utilfreds og ville aldrig over de 100 (medmindre det er ren muskelmasse altså, hvilket det ikke var ). Jeg røg på en selvopfunden 'gulerodskur' hvor jeg åd gulerødder, drak vand og ellers nægtede mig alle de gode ting i livet rent madmæssigt. Det hjalp, og på 1½ måned var jeg på 90 kg.

Det er bare ikke nemt at holde det. Man bliver konstant tilbudt søde sager, og når man igennem 27 år har vænnet sig til, at man godt kan tage to gange af desserten, og nappe rigeligt af slikskålen om lørdagen, samt drikke igennem alt for mange gange i Jomfru Ane Gade, så skal der altså en jernhård disciplin til at holde vægten, for ikke at tale om hvad der skal til for at få det længere ned. Og det endda selvom jeg vægttræner 4 x 1½ time om ugen.

Det er bare mig. Jeg er jo ikke decideret overvægtig, da 90 - 93 kg. på 187 cm. nærmest umuligt kan være dette.

Forestil jer så hvor langt man er længere nede, når man vejer 120+ . Så er man endnu mere fastlåst i det mønster med madvaner, slik etc. Og så er det bare endnu sværere at komme ud af det.

Så nemt at tabe sig? Det er det for nogen. For mange, mange andre er det en ond sky der hænger over hovedet. Dårlig samvittighed? U bet'cha! Den render vi sq rundt med konstant!