Okse-loggen!


Oksen fra Århus N
 Share

Recommended Posts

Så er mine lårmuskler ramt af, hvad jeg vil kalde doms i middelsvær grad. Det var jo at forvente.

Som følge af ovennævnte trænede jeg i dag ikke leg extensions, men kun leg-curls, samt naturligvis al min øvrige træning.

Med pecdeck gik det bedre i dag, men det er endnu ikke helt oppe på samme niveau som før ferien.

Skulderpres, biceps og maveøvelser kørte godt, mens rows vart, som de plejer at være.

Nu skal jeg lige have lidt at spise. Forsøger mig med et moderat cut, men lidt skal der jo til.

Link to comment
Share on other sites

I dag var jeg rimeligt tidligt oppe, og fik cyklet 21 km, inden jeg smuttede ned for at kigge på stærkmands-konkurrencen.

Desværre var antallet af deltagere ret begrænset, og derfor blev konkurrencen heller ikke ved så længe som annonceret.

Thomas Høeg blev en klar vinder. Hans dødløft var bare noget af det ondeste.

Desuden var der dæk-flip, log lift, øltøndeløft, kampesten, der skulle løftes op på stabler af paller, DB hold, og endelig ganske alm. bænkpres.

Det var udmærket, men der skulle have været mange flere deltagere.

Link to comment
Share on other sites

ZE OX IS ON TV!

Omkring 7.35. Man ser mig, med rollator, lige bag/ved siden af Verner Nielsen.

Peter Wood laver tire-flip, og Ralf Jakobsen leger med fustager.

Ham der Lasse Walther var i øvrigt sindssygt hurtig til at rende frem og tilbage med fustagerne.

Nu vil jeg i bad, og så have en night cap, imens jeg ser Brødre.

I øvrigt mener jeg, at Susanne Bier er lidt af en MILF!

Edited by Oksen fra Århus N
Link to comment
Share on other sites

Det blev et godt, intenst styrke-pas i går.

I DB curls var jeg liiige oppe og lege med de 14 kg. Det var lidt tungt, men det gik.

I rows er jeg igen oppe på 75 kg, og leg extensions ligger stabilt omkring de 85.

DB skulderpres kørte også fint.

Jeg har haft lidt bøvl med mit håndled, og det eneste, der hjælper, er en god gang wristrolls, så det fik jeg også lige. Det var med 30 kg på loading pin´en.

Så skulle jeg lige udsætte Peter Wood for lidt venskabelig mobning: Ud fra den velkendte devise om at `friends don´t let friends lift light!´, sagde jeg: `Lad nu være med at køre med sådan nogle tøse-vægte ( i pecdeck)! Imidlertid kom det til at lyde hårdere end tilsigtet, idet han troede, at jeg havde sagt: `bøsse-vægte´! :laugh:

Nå, men han er heldigvis en rar og stilfærdig person, og andre bevidnede da også, at jeg ikke havde sagt `bøsse-vægte´.

Men det er nu rart med lidt træningscenter-humor. I forvejen er der ikke for mange steder, hvor jeg passer ind, rent socialt.

Nu må vi se, om jeg får mig en god cykel-etape i dag.

Alt i alt er jeg kommet godt i gang efter ferien. Skal bare sørge for, at5 der også er tid og energi til en forsvarlig mængde cykling, idet jeg helst ikke vil bulke for kraftigt. Har skåret ned på flere mindre sunde ting, såsom Nutella og øl.

For resten går jeg og overvejer, om jeg skal invitere mine forældre til Langtbortistan, eller hvor man nu rejser hen nutildags, engang til efteråret. Jeg havde jo ellers svoret på, at jeg var færdig med at rejse længere væk end ned efter sprut hos Calle i Süderlügum. Men hvis mine forældre gerne vil til De Kulinariske, så kan jeg jo sådan set godt gøre dem den glæde. Og ingen af os bliver jo yngre. Og jeg må da indrømme, at tanken om de kæmpestore, jade-grønne laguner nedenfor de store resorts i Arguineguin virker en smule tillokkende.

Link to comment
Share on other sites

Jeg vil for resten lige fortælle noget, som jeg hidtil har glemt at nævne:

I mangel af `rigtig´ mad købte jeg en Weider DoublePro protbar, da jeg var nede og se stærkmandskonkurrence i søndags. Det er ikke tit, at jeg bruger penge på sådan noget, men når man lige får en craving, så skal der være plads til det i budgettet.

Den kunne godt nok anbefales!

Smagsvarianten var hazelnut+banana, og jeg må da sige, at det var den bedste var, jeg har smagt (har ganske vist heller ikke smagt så mange forskellige). Konsistensen var lige tilpas blød. Jeg hader, når protbars er stenhårde. Det har jeg bl.a. oplevet med bars fra Maxim.

Link to comment
Share on other sites

Her er lidt billeder fra konkurrencen i søndags.

Ralf var nok min favorit, men endte som bekendt ikke med at vinde. Folk, der kender ham, siger i øvrigt, at han har tabt sig en del på det sidste.

Lige nu har jeg ikke en dyt at lave. Lidt ærgerligt, at man skal læse bøger i arbejdstiden, for at få tiden til at gå. Dette har jeg også selv påtalt (naturligvis både roligt og høfligt) flere gange. Men som situationen er, lige nu, ser jeg ingen anden udvej.

Nu glæder jeg mig til et styrke-pas i eftermiddag. Skal bare hjem og klare en mega opvask først.

Link to comment
Share on other sites

I forgårs:

Godt styrke-pas, med god fokus på håndvægt-øvelser. Det er rart, at jeg er blevet bedre til det med håndvægte. Kan bedre lide DB curls, end at bruge TechnoGym curl-maskinen.

Pecdeck kørte også fint, og faktisk nåede jeg at tage et sæt med 70 kg, hvor det egentlig havde været min hensigt, kun at sætte 65 kg på.

Leg extensions virkede ligeledes fint, men der var nogen rift om maskinen, så jeg kunne godt have haft brug for lidt mere fred til netop den øvelse.

Desuden en masse maveøvelser, samt triceps pushdowns.

I går kom jeg lidt sent fra arbejde, idet det regnede så kraftigt, at jeg valgte at blive lidt længere end først planlagt. men da jeg først kom op på cyklen, fik jeg da taget mig en god halvmarathon. Det kan ikke vare længe, før kondicyklen kan fejre 5000-km´s jubilæum.

Det var i øvrigt godt, at jeg fik nyt batteri i mit gamle Seiko-ur. Så lader jeg mit Seamaster ligge hjemme, når jeg skal til træning, så bliver det hverken smadret af en tung vægt, eller snuppet af evt. svage sjæle. Alternativet havde været at købe et billigt Casio G-schock som trænings-ur, men da mit Seiko kunne gøres funktionelt for 65 kr, så var det det, jeg valgte at gøre.

I dag satser jeg igen på et styrke-pas, og så bliver det cyklads (og masser af rengøring) i weekenden.

Link to comment
Share on other sites

Der var lidt arbejdsbøvl i dag, men heldigvis havde jeg det overordnede personale på min side, så det gik ikke så galt.

Nede i træningscentret var der meget lummert, men jeg fik da et ganske ok styrke-pas. Til alt held var der ikke alt for overfyldt, så jeg havde god mulighed for at tage mig den nødvendige tid.

Masser af god håndvægt-træning, pecdeck, leg extensions mm.

Ikke det store at fortælle, men tingene gik nogenlunde, som de skulle.

Her til aften var himlen klar, og jeg kunne mærke, at byens puls trak i mig, så det varede ikke længe, før jeg var på vej downtown.

På Bispetorvet larmede et eller andet rockband (jeg vil, helt seriøst, betegne det som larm), men ellers skete der ikke det store. Dog kom jeg hjem med en pæn sjat flasker.

Det var lidt ærgerligt, at Torben Grimmel ikke fik hentet en OL-medalje hjem til DK i dag, i riffelskydning. Jeg hilste på hans far engang, i Skytternes Hus. Han var en flink mand, men, i sagens natur, langt mere konkurrence-minded, end jeg nogen sinde hverken kan eller vil være.

Nu trænger jeg til mad, og til at få skyllet nedløbsrøret!

Link to comment
Share on other sites

Jeg gik godt til den med cyklingen i dag, og resultatet blev 23 km, med 29,1 km/t i snit.

Det var noget, der gav sved, og jeg havde det skønt bagefter.

I morgen bliver det sandsynligvis styrketrænings-dag. Så kan jeg tage en cykel-etape på mandag, hvor der er lovet regn.

Har kæmpet hårdt mod husstøvet i dag. Skal lige have klaret det sidste i morgen. Og er desuden så småt ved at gøre klar til festivalen.

Vi tager lige en sang, og det bliver noget så særpræget som en japansk countrysanger.

Hank Sasaki er desuden helt fantastisk på violin. Han plejer at vælge en smuk pige fra publikum, og bede hende holde violinen mellem benene. Et syn for guder.

God lørdag nat til MOL!

Link to comment
Share on other sites

Hehe!

Jeg er noget SÅ indifferent overfor regnvejret i dag, når bare vi får det lovede tørvejr til weekenden. Det er nemlig kun indvortes, at festivalen skal være fugtig.

Snart vil Jylland genlyde af instrumenter, der bliver stemt, flasker, der klirrer, våben, der bliver klargjort, og TDI-motorer, der varmes op. Them good, ol´ country bastards are coming!

Jeg hørte godt nok noget buldren i morges, men tænkte ikke over, at det var jordskælv, idet jeg lå og drømte, at jeg var til festival!

I går var jeg en lille tur downtown, og undgik lige netop at ende midt i et uskønt sammenrend af hooligans og strømere. De var sgu ikke særlig kønne, nogen af parterne.

I dag står den på cykling, og så gode skinkeschnitzler til aften!

Edited by Oksen fra Århus N
Link to comment
Share on other sites

I dag er der en smule kedsomt her på kontoret.

Jeg har fungeret som kaffebrygningsmand, men det kan hele min arbejdsdag jo ikke gå med, selv om det er ganske betragteligt, hvad de kære akademikere kan sætte til livs af det mørke fluidum.

I går cyklede jeg en halvmarathon. 28,8 km/t i snit. Syntes måske, det holdt en anelse hårdt, men det var sikkert bare noget psykisk. Fidusen er, at man kun skal tænke en km eller to frem af gangen. Hvis man starter med at tænke på, hvor langt, der er op til de +20 km, så bliver det uoverkommeligt. Men jeg fik det da gjort, og det er det vigtigste.

Skinkeschnitzlerne var, som altid, glimrende, og der blev til 3 halve stykker rugbrød med kold skinkeschnitzel i dag. Det er heller ikke så ringe. Madspild er i hvert fald noget puha. Jeg er ved at tage min død, når jeg af og til er til grillfest hos familien, og ser, at de bare smider pænt store stykker tilovers-blevent kød ud. Man kunne da altid lave en gang miksebad (som Kaj & Andrea siger) af det.

I øjeblikket lider jeg stærkt af festival-feber. Begynder at pakke grejet i aften, når mit styrke-pas er overstået.

Link to comment
Share on other sites

Stetson: Tjek!

Revolverbælte og 9-milimeter løsskud med sortkrudt: Tjek!

2 par Wranglers: Tjek!

Bajere: Tjek!

Colaer: Tjek!

Rom: Tjek!

Jack D: Tjek!

Snaps: Tjek!

Country-skjorter og lædervest: Tjek!

Marlboro-jakke. Tjek!

Mørbradbøffer (fast tradition lørdag efter at musikken er slut): Tjek!

Rent undertøj: Tjek!

Regntøj (selv om behovet herfor tegner til at blive minimalt): Tjek!

Toilet-grej: Kan først pakkes i morgen.

Så venter vi bare på at slippe af med bygerne. Hellere få dem nu, end når det først går løs på festivalen.

Gårsdagens styrke-pas var, i nogen grad, præget af manglende energi, grundet en blanding af overarbejde og festival-feber. Men jeg fik da taget nogle gode wristrolls, DB curls/hammer curls, pecdeck, rows, maveøvelser og triceps pushdowns. Benene kunne derimod have været bedre.

Skal forsøge at få en anstændig cykel-etape i dag, men som nævnt er der en del ting, jeg skal have gjort klar. Skal også huske at have det bad, der bliver mit sidste på denne side af weekenden.

Link to comment
Share on other sites

JUBIIIIII!

Sig nærmer tiden!

Kl. 12 holder jeg fri fra jobbet, og så er det ud på den midtjyske prærie!

Naturligvis er jeg forsigtig nok til at medbringe regntøj, men der er ikke de store tegn til, at der bliver brug for det.

Cykle skulle jeg naturligvis også i går, og jeg endte på 20 km, med 28,8 km/t i snit.

Der er nu under 50 km tilbage, før cyklen runder de 5000 km. Dejligt.

Sidste melding fra festival-camp´en lyder, at den nyligt istandsatte festival-plads er blevet særdeles flot, og at der allerede er mange folk i selve camp´en.

I morgen ved middagstid er der officiel åbning på torvet i Silkeborg. Det er dels for at give turisterne et lille show, og dels for at silkeborgenserne skal have mulighed for at se, at de der skøre country-folk altså ikke er nogen, man behøver tage afstand fra, men at vi derimod giver liv og kolorit i deres by.

Vi ses, her i loggen, efter den country-agtige weekend.

Link to comment
Share on other sites

Oksens årlige festival-beretning:

Torsdag, efter at jeg var færdig på jobbet, gik det af sted mod Silkeborg, Resten af dagen gik så med at komme i den rette stemning.

Fredag, over middag, var massevis af country-folk så klar til den officielle åbning på torvet. En lang, hvid Cadillac bragte festivallederen, samt 3 af Silkeborg bys spidser, frem til arrangementet. Og de blev naturligvis modtaget med saluttering fra de mange fremmødte gunslingers. Derefter spillede Johnny Cash Band (et kopi-band, eftersom Johnny Cash jo desværre er død) og Dark Horse, inden turen gik ud til Indelukket, til festivalens egentlige start.

The Nashvilles (DK) lagde ud i udmærket stil. Det var god, solid country, med en del kendte hits af den slags, som mange af gæsterne på festivalen kan lide.

Rio Grande (DK) spillede lidt mere up-tempo. Også det var ganske ok, selv om det var en noget anden stil end The Nashvilles. Jeg satte mig ud i Food Street, hvorfra jeg sagtens kunne høre musikken, og nød en frankfurter med fritter. En ældre cowboy var allerede nået til det stadium, hvor han faldt ned fra bænken. Men det tog både han og hans bros med godt humør.

Bibbi & Snif (DK) er bl.a. kendt fra Talent 2010 på TV2. Da jeg startede i country-miljøet, var Bibbi bare en lille tøs, og Snif var, ligesom alle os andre, en del yngre. I dag har Bibbi udviklet en fantastisk flot stemme, der bl.a. er glimrende til fortolkning af Dolly Parton-numre, og Snif er, som han altid har været, en fremragende bassist. Derfor kunne det heller ikke gå galt med deres show, og det gjorde det heller ikke. De leverede varen.

I pausen var jeg så oppe og høre Johnny Cash Band i Tuborg Teltet, hvor der var en herlig stemning. Folk skreg af grin, da forsangeren sagde: Nu skal vi et sted hen, hvortil vi alle venter på at komme!, og derefter stemte i med sangen om `San Quentin´. :laugh:

The Mavericks (USA) var årets mega-satsning, og jeg må da sige, at pladsen var propfyldt. De kendte numre var da også gode, men af og til var der for meget larm. Deres scene-show var dog spektakulært. Så konklusionen må vel blive, at det var en drøm for Mavericks-fans, men at jeg bare ikke er nogen gigantisk Mavericks-fan.

Om natten skete der en sjov ting: En amerikansk musiker (The Mavericks havde temmelig mange med) skulle følges op til sit hotel, og det i buldermørke.

Amerikaneren: SECURITY! Someone´s stalking me!

Vagten kom springende, og skulle høre, hvad der var galt.

Amerikaneren (med en gysen): That sound!

Vagten (lytter) OH, STFU! Det er én af hotellets robot-plæneklippere! :laugh: :laugh:

Næste `morgen´ kl. 14 gik danske Pete på Scenen. Han spillede gode, gedigne hits, og med afstikkere til de mere rockede sub-genrer. Men ok, det er i orden, at de yngre kunstnere får lov at vise, hvad de kan. Og hans fortid som guitarist i Memphis Boulevard bør være garanti for hans musikalske kvaliteter. Lad os bare høre mere til ham og hans band.

Så var turen kommet til Pam Mac Beth (USA). Hende har jeg oplevet en gang før. En KÆMPE sangstemme, gemt i en lille, sprød sydstats-blondines veltrænede krop. Pam kan det hele: Hun kan fyre et scene-show af, med en sådan energi, at man tror, det er løgn, og omvendt kan hun også synge dybtfølt, som en kvinde, der har levet livet, på godt og ondt. Hendes scene-show var genialt, og hendes fortid som danser og gymnast fornægter sig ikke. Hun formår at være sensuel, uden at komme til at virke slutty (modsat f.eks, Becky Hobbs, der ynder at smække stængerne op på keyboardet, så kun meget lidt overlades til fantasien). Pam lavede i stedet vejrmøller, iført stramme, sorte hotpants Jeg kan kun sige: WAY TO GO, PAM! :bowdown:

Så stod østrigske Tex Robinson for tur. Ham går man aldrig fejl af. Ikke noget tyroler-halløj her, kun gode, traditionelle country-hits, fremført med en stemme, der (næsten) er en mega-stjerne værdig. Super cool! :smilerock:

The Flying Burito Brothers (USA) startede lidt vildt ud, men musikken fandt hurtigt et fornuftigt leje, og så fik vi ellers serveret evigt unge, klassisk country-hits på stribe. Modsat mange andre bands kunne de nøjes med en guitar, en bas og et tromme-sæt. Tænk, mere behøver man ikke for at spille god country. Stor respekt for det, og lad os endelig høre The Flying Burito Brothers igen en anden gang.

Zydeco Annie & The Swampcats (D) var, imo, festivalens eneste deciderede fiasko. Eller også er jeg bare ikke til lynhurtige harmonika-rytmer og cajun-franske tekster. Det blev for ensformigt for mig.

Lørdagen sluttede med amerikanske Wendel Adkins, i selskab med Waylon Jennings´ gamle band, The Waylors. Desværre synes jeg, at bandet tog for meget over, så Wendels stemme ikke rigtig kunne slå igennem. Det var en skam, for han er en stor musiker. Men bevares, vi fik mange af Waylons gode, gamle numre. Dog ville jeg ønske, at Wendel ville holde igen med spritten. Der er næppe nogen tvivl om, at han var mindst middelsvært beruset, og at det gik ud over hans performance på scenen. What a shame! Dog tror jeg også, at han ville have været bedre med et andet band.

Hjem i campen til whisky og chips, og så i seng.

I `morges´ kl. 11 (det er nærmest nat, i country-kredse) spillede Tex Robinson igen, denne gang i Tuborg Teltet, og lidt senere var færøske The Reverends på den store scene. I erkendelse af, at mange havde tømmermænd, lagde bandet ud med `Sunday Morning Comin´ Down´. Let´s face it: Færingerne kan det der med country. Det var from the heart and down to earth. Sådan skal det lyde, drenge!

Mike Strauss voksede op i Berlin, hvor han lyttede til de radiostationer, der spillede for de udsendte amerikanske soldater. Så han har fået country ind med modermælken. Da SCCs ledelse mødte ham på country-messen i Berlin, var han straks fyr og flamme for at vende tilbage til Silkeborg, hvor han spillede for nogle år siden. Desværre manglede han et band!

Det viste sig dog, ikke at være noget problem, for på et øjeblik var han omringet af musikere, der gerne ville med. Atmosfæren og den gennemførte country-stil på festivalen er blevet kendt langt ud over Danmarks grænser. Sådan gik det til, at Mike Strauss stillede op med det, der blev kendt som The Family Band. Og jeg kan kun give min varmeste anbefaling! Tyskerne har et stærkt country-miljø, dels pga. de mange udstationerede amerikanere, og dels fordi Tysklands position som transit-land i Europa har givet grobund for et stort og kraftigt trucker-miljø. Mike Strauss vil jeg gerne høre igen en anden gang!

James Lann (USA) er blevet spået en stort fremtid i sit hjemland. Det tror jeg gerne, for hans musik var lige så karakterløs som meget af det andet, der pumpes ud fra Music Row nutildags. Ikke specielt dårligt, men bare hurtigt glemt. Penge og berømmelse skal han nok få, men min anerkendelse vil det knibe mere med. Om nogle år har vi ikke længere råd til at have ham på festivalen. Og for min skyld gør det ikke noget.

South Mountain (CAN) er vant til at lukke og slukke på festivalen. Og de gør det med manér! Steve Piticco er nok én af de bedste nulevende country-guitarister, og forsangeren ved, hvordan en stærk, enkel countrysang skal synges. Som noget nyt havde bandet den lille, søde Linsey Beckett med på violin. Hun gjorde en super god debut på festivalen.

Og så var tiden kommet, hvor alle tilstedeværende musikere skulle på scenen til den traditionelle afslutning med `Cotton Fields´. Og med både Mike Strauss, The Flying Burito Brothers og mange andre til stede, så blev det et brag af en afslutning.

Vejret var jo i top. For første gang i flere år havde jeg slet ikke regntøj med ind på pladsen. Tak, country-venlige vejrguder!

Alt i alt en super fed weekend, hvor jeg kunne lide ca. 90 % af musikken (man kan jo ikke synes lige godt om alt, og country er en bred genre), og hvor var masser af fest og farver. Ballade var der, som altid, intet nævneværdigt af. Vistnok to fulderikker blev bortvist, og det sørgede bl.a.én af mine gode gym buddies for. Men så kunne de bavianer jo bare lære det! Strømerne ser man stort set aldrig dernede. De ved godt, at der er nul ballade (og også nul tolerance fra vagterne, hvis nogen går for vidt).

Nu skal jeg have århundredet største bad, for jeg lugter ekstremt cowboy-agtigt!

Edited by Oksen fra Århus N
Link to comment
Share on other sites

Mødet i går var langt, og gav da noget på overtids-kontoen.

Men jeg fik da kørt et ganske alm. styrke-pas igennem.

Benene virkede en anelse tunge, og det tilskriver jeg det faktum, at jeg er slem til at sidde og læse til omkring midnat, så jeg måske ikke får mere søvn, end hvad der lige går an. men wristrolls, rows og samtlige håndvægt-øvelser kørte da fint.

Til aften stod den på hakkebøffer, og det gjorde godt.

Gudskelov, at jeg ikke, i skrivende stund, sidder i en af universitetets fesne tjenestevogne (de fleste er gamle Hiace´r) på vej til konference! Og det tør jeg godt skrive i et offentligt forum, for de fleste kender i forvejen min indstilling til det. Og hvis de ville have haft mig med, skulle de jo have sagt det, imens tid var.

I dag satser jeg på, at kondicyklen skal nå over de 5000 km.

Link to comment
Share on other sites

Jeg endte med at få cyklet 18 km i går.

Det gik ganske ok, selv om fugtig varme er noget af en dræber. Det er, som om man ikke kan komme af med sin sved. Men når jeg SKAL cykle, så bliver der cyklet! Og 5000 km´s jubilæet kom da også i hus. Hurra for det!

I dag: Styrke-pas.

I weekenden bliver der forhåbentlig en tur eller to downtown.

Link to comment
Share on other sites

I går kørte jeg et lidt disco-præget styrke-pas.

Wristroller, rows og håndvægt-øvelser virkede godt. I pecdeck var jeg, for en sjælden gangs skyld, oppe og lege med de 70 kg.

Maveøvelser og triceps fik jeg naturligvis også trænet.

Verner syntes godt nok, at en time i jernhulen var lige lidt nok. Men sådan siger han altid. Har aldrig oplevet nogen, der har givet den så meget gas, at Verner har fundet det tilstrækkeligt.

Om aftenen var jeg en lille tur downtown. På Ndr Ringgade var en ældre herre gået omkuld, og nogle unge gutter fik tilkaldt lægebilen. Ved ikke, hvad fyren fejlede, om det var sprit eller hvad.

I dag har jeg cyklet 21 km, trods varmen. Det var noget, der trak vand.

Link to comment
Share on other sites

Damn, hvor var det en skøn aften i aftes!

Dejligt vejr, glade unge mennesker på gaden, og pant-emballagen lå formeligt i dynger på fortovene.

Virkelig en aften af de super skønne.

I dag må jeg vist primært dedikere mig til det huslige. Tøjet er jeg ved at få vasket, og så skal der vaskes op og tørres støv aw.

Vil også gerne ned og sidde lidt i haven.

Link to comment
Share on other sites

Kære log.

Har længe tænkt over, hvilken titel, der egentlig kan hæftes på mig, rent job-mæssigt. Kontorass., kan jeg ikke kalde mig, idet jeg ikke har uddannelsen, kontor-funktionær (som der vistnok står på kontrakten) er for langt og for formelt, og kontormedhjælper er heller ikke et udtryk, der rigtigt fænger. Når man møder nye mennesker, bliver der (til tider alt for hurtigt) spurgt til, hvad man arbejder med, og så kan det være vanskeligt, hvis man ikke lige har en brugbar betegnelse liggende klar på sit mentale lager.

Et eller andet skal det jo hedde, også selv om titler hverken kan bruges til at købe noget for, eller til ret meget andet, i vore dage.

Efter lange og grundige overvejelser nåede jeg frem til betegnelsen (TA-DAAAAA!):

ADMINISTRATIV MULTI-KUNSTNER! :laugh: :laugh:

Det kunne faktisk se ganske sejt ud på mit CV, til evt. fremtidige jobsøgninger.

Nå, men i går fik jeg for alvor fyret den aw i Ny Helse:

Energien var bedre end længe, benene virkede igen, og også håndvægt-træningen var god. 13 kg curler jeg nemt. Og i skulderpres er det 14 kg. I hammer curls nøjes jeg med 12 kg. Men det skal nok blive bedre.

I wristrolls har jeg konstateret, at jeg er blevet langt bedre til at rulle den `modsatte´ vej. Men det er stadig langt hårdere end alm. wristrolls.

I leg extensions røg de 85 kg op, ganske uden probs.

En masse maveøvelser fik jeg også lavet.

Pecdeck @ 65 kg, rows @ 75 (det er 3 sæt á ca. 10 reps), og så triceps pushdowns til at slutte af med.

I dag skulle jeg gerne have cyklet en god tur. Varmen kan ikke blive helt så slem i dag.

Til aften tager jeg en rest kalkunkød, som jeg blander med brasede tofler. Med rugbrød og et par rå gulerødder til skal det nok blive et brugbart måltid. Madspild skal man bare sige nej til, når det er muligt! Og går det helt galt, tager jeg en lille bøtte skyr med bananskiver til dessert. Fik afleveret en del flasker i går, så udgiften til indkøbene blev begrænset.

Link to comment
Share on other sites

Så blev temperaturen da en anelse mere udholdelig!

I morges vågnede jeg ved, at kraftige byger tæskede løs mod mine vinduer.

Cyklingen i går gik udmærket, og jeg lavede en etape på 22 km. Det gælder bare om at holde ud, støt og roligt. Det har jeg altid sagt, og det bliver jeg ved med at sige.

I dag regner jeg med et styrke-pas. I morgen skal jeg til fys, og ved ikke, hvad jeg kan holde til bagefter.

Det er vigtigt, at det med fys ikke glider helt ud. Hold i nakken er slemt, og skal forebygges med alle til rådighed stående midler. Dog skal man ikke beklage sig til de gamle SL-træningsmænd, hvis man har hold i nakken. `Det har vi alle sammen haft. So fucking what?´, vil svaret lyde. Been there, tried that!

Edited by Oksen fra Århus N
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share