Langt pokker i MOL


Gregers TF
 Share

Recommended Posts

20 minutters lår-løsnen på turbotræneren. Jeg kørte så let som “den kloge mand” anbefalede at man kørte nogle af sine længere ture, for at opbygge kapillærsystemet - altså det yderste fine net af blodårer som forsyner de enkelte celler. Nuij, det var langsomt.

Nu giver det mening når jeg tænker tilbage på min barndoms vintre og så cykelryttere. De kørte ALTID to og to, havde kvast-huer og så fornemmede man at knevren gik mens de snøvlede derudaf. Egentlig et fedt koncept, jeg tænker at det kunne slås sammen med fedtforbrænding. Men dræbende kedeligt alene, tror jeg.

Hvis vejret er til det, så regner med at køre udendørs i morgen og i hvert fald starte stille ud og så må jeg se om det holder eller jeg opgiver og sætter farten op.

Link to comment
Share on other sites

Jo dumt at køre langsomt når man træner så lidt som jeg åbenbart gør. Kiggede på min træningskalender og jeg laver en del mindre end jeg  bildte mig selv ind.

Jeg gik og nussede rundt indtil ved 17-tiden og det var blevet mørkt og fandt vintercyklen frem. Det er næsten 4 uger siden sidst og det kunne jeg godt mærke. Udholdenheden er totalt væk. Efter 40km ville kroppen ikke rigtigt mere. Pulsen var ikke høj. Vejrtrækning rolig. Benene ikke trætte. Men de ville bare ikke træde. Heldigvis er det noget af det letteste at træne op men stadig irriterende, især fordi det jo er ganske hyggeligt at komme ud, når jeg først er der.

Turen var også første langtidstest af mit projekt med at træde nogenlunde rundt også med venstre ben. Ellers har trådeffektiviteten ligget 1/3 - 1/2 lavere end højre ben. På hjemmetræneren er de tal under konstant overvågning og jeg prøver at huske den nye følelse på cykelbanen, omend jeg tit glemmer det når det brænder på. I dag var jeg god til det, det meste af tiden. Lænden kom træt hjem og min venstre læg er totalt smadret men den begyndte også at DOMSe allerede ude på turen.

51,5km i alt

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

90 minutter på turbotræneren :gal: Jeg var oppe klokken 3:15, så skulle lige have en god lur og følte også for at doble opvarmningen til 10 minutter.

Så stod den 3 sweet spot blokke på 20 minutter. Eller rettere 3 dele 6 minutter krydret med 1 min vo2max som afveksling. 5 minutters pause mellem hver blok. Jeg synes godt nok det er længe at sidde og glo i wattmåleren - det ved jeg altså ikke om er noget jeg gentager.

Link to comment
Share on other sites

Kort tur på cykelbanen hvor jeg ikke cyklede meget. Jeg har gjort alt det rigtige for sat få sadelpinden til ikke at synke efter råd fra landholdsmekanikeren. Hvis det stadig ikke virker må der fuskes. Jeg fik sat sadlen i den rigtige højde og nu jeg var igang, så satte jeg styret et hak ned men det skal et halvt op igen.

Jeg ankom sent pga arbejde og havde tænkt at køre med når sadlen sad rigtigt men benene er skamstegte efter i går, så jeg holdt mig i skindet.

 

Link to comment
Share on other sites

Banecykling, lidt fiasko-ish.

Jeg starter altid første interval meget koncervativt. Det var en trio med først pointløb, linieløb over 6 omgange og så over i udskildning. Jeg fedtede den godt af og gemte til udskildningsløbet. Desværre lå jeg nummer to og det var jo fint, bortset fra at jeg ikke fulgte med og pludselig lå næstbagerst over stregen - der blev udskildt 2 hver omgang og det gik åbenbart hurtigt og nåede slet ikke at blive rigtigt udfordret.

Næste var Italiensk. Jeg startede 5 af 7 og så var det pludselig tydeligt og yderst generende at sadlen var for højt oppe.

Fik sat den ned og vi kørte spurter men den var stadig høj og styret for lavt, så det blev korrigeret sammen med sadlen.

Holdforfølgelsesløb. Efter et par omgange sank sadlen pludselig og bagefter kunne jeg se at det var 4-5cm. Lårene syrede så også pænt til.

Måtte opgive at rette mere på sadlen, de min umbrakonøgle døde. Det var én der fulgte med en IKEA-kommode, så det går nok og jeg missede kun afrulningen.

Må konstatere at 1: carbonfedtet virker ikke hvis man justerer for meget med det eller 2: sadlen blev sænket ned, så der var for lidt fedt til ar holde. Jeg skal i hvert fald starte HELT forfra.

Og så var der slet noget umph i kroppen men det har faktisk knebet ret meget de sidste aftentræninger. Også længe siden jeg har gaflet spurter el lign :dry:

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Planen var styrketræning i dag men jeg fravalgte. Dels kunne lænden godt lige bruge lidt ekstra tid efter kiropraktorens knækken i går men især, så er lår, lægge og baller stadig totalt off efter turen på turbotræneren forleden. Og eftersom jeg står over for flere træningsfri dage, skulle stængerne gerne gennemtæskes og det kunne jeg slet ikke overskue.

I stedet snuppede jeg 2 x 20min sweet spot. Oppe i den høje ende af zonen på 280w da de 270 føles lidt for lette. De trætte quads var ikke enige i den ændring og kunne bestemt ikke lide det i dag men pulsen holdt sig lidt under niveauet for sidste år, når jeg kørte det samme.

Det er næppe en hemmelighed at jeg ikke er fan af hyppige FTP-tests, da jeg generelt godt mener at vide hvor jeg står. Alligevel overvejer jeg på den ene side snart at lave en ny, til erstatning for den bøf jeg lavede med at køre sidste test med al for høj kadence. På den anden side, så lægger jeg min livsstil om efter 8/1, hvilket jeg helt klart forventer kaster et vægttab af sig. Og vægttab er jo desværre også lig med watt-tab og så kommer testen måske alligevel til at passe i den sidste ende....

...

Ret voldsom overspisning i dag hos mor og lillebror, som erstatning for julen som DSB lægger hårdt beslag på, indledende med nattevagt ml fredag og lørdag og ikke meget mere end 11 timer mellem de næste 4 vagter. Egentlig HAR jeg fri juleaften - klokken 18:00 men da jeg skal møde 5:01 mandag morgen, så.....

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Tanken om at stængerne skulle have høvl gik rent ind på motivationskontoen og jeg gik fik helt lyst til at gøre ondt på mig selv - på den gode måde altså :wink:

Den slags skal man gribe når man kan, så jeg har lige været på turbotræneren og køre en gang tabata. Kort og ikke mere. Der er lidt mere guf i det end i sweet spot, så i dagens anledning var der både musik og åbent ud til altanen. Og de ekstra-ekstra korte bibs men udover lidt dryp på håndklædet, så var det fint temperaturmæssigt. For hver gang jeg cykler i stuen, bliver jeg mere og mere glad for mine sære ideer.

 

Link to comment
Share on other sites

Efter ovenstående cardio, gik turen i FW:

Romaskine: 5 minutter
Squat: 4 x 6 x 85
Hacksquat: 2 x 8 x 100, 4 x 8 x 110
Glutes: 3 x 8 x 210
Lårcurl: 3 x 8 x 65
Læg: 5 x 10 x 200, 1 tretrins dropsæt
Leg extensions: 5 reps med moderat vægt, straks mere på og 5 reps osv indtil jeg nåede den sidste vægt jeg mente at kunne holde 5reps på. 30sek pause og 1 dropsæt med 3 trin
Kropshævninger: 3 x 8
Bænkpres: 3 x 8 x 32
Skulderpresmaskine: 3 x 8 x 90
Bicepscurl: 3 x 8 x 20
Tricep pushdowns: 3 x 8 x 32,5
Mavemaskine: 3 x 8 x FS
Hyperextension: 3 x 15
Sidebøjninger i hyper: 3 x 10
Laterals: 3 x 8 x 9
Det meste supersættet og flettet så jeg holdt det på 1time og 40m

Nu arbejde til en gang i nat/morgen :4puke:

 

Link to comment
Share on other sites

Efter arbejde måtte jeg have en lur, som dog blev rigelig lang. Herefter i FW til næsten en Fullbody. Jeg sprang dog alt over som ville involvere quads - de er stadig monster ømme. Hvad der er mere fedt er at kroppen arbejder på at restituere dem, så de net af vener jeg kan se når jeg er 5-7kg tyndere, træder fint frem og så er de væskefyldte og markant større end de plejer :wub: ... men så altså næsten ubrugelige pga. DOMS. Men man kan ikke få det hele :tongue:

Jeg fik trænet en lille times tid og brugte dermed noget mere tid på core og overkrop end jeg plejer. Alt var på gefühl og uden papir og kuglepen.

Nu håber jeg bare at jeg trods den lange lur alligevel snart bliver træt, for jeg skal møde klokken kvalme i morgen tidligt.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

På 15/12/2017 at 15:41 , Gregers TF skrev:

Jeg kørte så let som “den kloge mand” anbefalede at man kørte nogle af sine længere ture, for at opbygge kapillærsystemet - altså det yderste fine net af blodårer som forsyner de enkelte celler. Nuij, det var langsomt.

Jeg tror det bliver svært at finde evidens for at det skulle være en særlig effektiv måde at gøre det på. Når man kigger på eliteløbere på marathon distancen, så er det stadig intensiteten som er mest betydningsfulde for udvikling af formen og som jeg har forstået det gør det samme sig gældende for elitecykling. Det ville også være mærkeligt at en lav intensitet ville 'tvinge' kroppen til at ændre sig på den måde. Det er nok nærmere fire timers ture med højintensitet som er vejen frem :-)

Link to comment
Share on other sites

Æv med knæ især, men god bedring med det hele.
Det blev ikke i dag, dog. Mine lår er stadig bustede efter styrketræningen :unsure:, det siges at der er op 70m/k til de her fælles juletræninger, hvilket jeg synes er et voldsomt antal at være på banen samtidigt i opvarmningen og så er er det ikke just min favorit, der har træningen i dag.

I stedet havde jeg luret at HvidovreCKs motionsafd skulle køre en kortere tur på Amager og det turde jeg godt hoppe ud i. Men ungdom kørte også og deres træner var ham der svinede mig mest over messenger i foråret. Og da han lagde sin børnegruppe midt ind motion og var selv bagstopper og jeg lå aller bagerst, så var jeg fanget da jeg ikke liiige mente at det ville være et hit om jeg skulle bede ham om at køre på een række, så jeg kunne komme fremad. Efter lidt tid er motion trukket fra og jeg drejede også bare fra og kørte en endnu kortere tur i lortevinden. Blot 31km.

Men måske meget godt at turen ikke var længere, for var det vintergedens skyld at jeg måtte have kiropraktoren til at knække ryggen i sidste uge? Jeg havde i hvert fald rigeligt ondt i lænden da jeg stod af - det er heldigvis næsten væk igen.

...

Mht til de lavintensive ture, så er vi alle tre helt enige, så længe ens træningspensum er lille, under 8-10 timer. Stort set alt højintens træning har en effekt, der også virker nedad mod lavere intensitet. Dog er der een ting som den lavintensive træning virker klart bedst på - både efter ham gutten på banen og flere andre kilder jeg er stødt på i tidens løb, nemlig udbygningen af kapillærer, altså det helt fintmaskede net af blodforsyning. Om det så er værd af smide træningstid efter.... han synes .... Men det er stadig fint at man kan finde en undskyldning for at ligge og nulre rundt i farfar-tempo. Ellers har okklusionstræning samme effekt, da kroppen reagerer på “panikken” over at mangle frisk blod og søger at øge kapillærtætheden.

Link to comment
Share on other sites

Banecykling, noget kikset. Som planlagt lagde jeg ud med at have sadlen for langt nede, så jeg kunne hæve den og stadig have carbongripper om klampen. Desværre var den SÅ langt nede at venstre knæ begyndte at øffe. Også pænt uheldigt at opvarmningen var meget lang lige i dag. Sadlen fik den stor tur opad, hvilket var for meget, så jeg sænkede den i små bidder mellem hvert interval.

Først samme tre-blok som sidst: Pointløb, så linieløb over 10 omgange og udskilning. For at banke mig ud af komfortzonen gik jeg efter første spurt men blev kun 2'er. Sadlen alt for høj og jeg holdt lav profil i resten og "lod mig" udskilde ret hurtigt.

Herefter skulle vi tage en omgang. To gange alene og den sidste som par.

Italiensk jagtstart, jeg startede 4 af 6 og kørte 350 af 500 meter på eksplosionsgrænsen.

Til sidst et nyt slags interval hvor vi heller ikke var mange tilbage. Vi blev delt i 3 hold (hhv 3,3 og 4 mand) og blev sat med lidt over 80 meters afstand. Stående start og så skulle vi hente holdet foran og blev man selv hentet, så havde man tabt og skulle udgå. Vi fangede holdet foran og lå længe og jagtede det sidste hold uden at kunne køre dem ind, da løbet heldigvis blev afblæst. Jeg var det svage led på holdet og det bliver altså grumme hårdt, så,

Den høje sadel giver et relativt lavt styr. Kombineret med at være morgenvagts- og julesmåkagefed, gav det store kvaler med at få luft - helt lavpraktisk var der ikke plads til lungerne.

Og vægten ER stukket af og det stopper nu, Lige nu!!! Godt nok er det endnu ikke den 8/1 men de 95,3kg jeg klokkede ind på i morges, skal ikke overgås. Resten af ugen tænker jeg over kosten (måske ikke lige på søndag) og fra mandag tæller jeg kalorier igen. Uden mål andet end at det plejer at dæmpe indtaget. Og så næste mandag lægger jeg hele min hverdag om, når jeg får nye arbejdstider.

...

Om ikke andet var det lækkert at skulle til fællestræning og få afpelset stængerne. Er det mon kun mig der føler det småskusket når det ikke er gjort :unsure:

 

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

10 timer siden, Gregers TF skrev:

 

Om ikke andet var det lækkert at skulle til fællestræning og få afpelset stængerne. Er det mon kun mig der føler det småskusket når det ikke er gjort :unsure:

 

Det håber jeg, for ellers er verden blevet et mere metroseksuelt sted end jeg troede 

Link to comment
Share on other sites

Nå for katten...  jeg troede kun det var tidligere og nuværende cykelfolk der læste med herinde. Der er der en noget anderledes tilgang til den slags end i resten af verden, hvor den slags næppe nogensinde kommer på tale :tongue:

....

Mine VMO'er er stegt efter i går. Og ptøj, jeg er træt - større kvaler med at falde i søvn i går end normalt.

 

Link to comment
Share on other sites

På 12/26/2017 at 01:24 , kahlua-kalv skrev:

Jeg tror det bliver svært at finde evidens for at det skulle være en særlig effektiv måde at gøre det på. Når man kigger på eliteløbere på marathon distancen, så er det stadig intensiteten som er mest betydningsfulde for udvikling af formen og som jeg har forstået det gør det samme sig gældende for elitecykling. Det ville også være mærkeligt at en lav intensitet ville 'tvinge' kroppen til at ændre sig på den måde. Det er nok nærmere fire timers ture med højintensitet som er vejen frem :-)

Er du sikker på det? Det virker som om, alle langdistanceløberne er gået mere og mere mod et træningsregime med en masse lavintensitetsture modsat, hvordan de trænede førhen. Om det kan overføres til cykling, ved jeg ikke, da fx skadesrisikoen nok er knap så stor.

Link to comment
Share on other sites

På 12/26/2017 at 16:08 , Gregers TF skrev:

I stedet havde jeg luret at HvidovreCKs motionsafd skulle køre en kortere tur på Amager og det turde jeg godt hoppe ud i. Men ungdom kørte også og deres træner var ham der svinede mig mest over messenger i foråret.

Nu har jeg set dig nævne nogle problemer i Hvidovre CK en del gange. Hvad er det egentlig sket? :)

Link to comment
Share on other sites

Det var et skænderi på fjæsen og videre over messenger, her i foråret.

Jeg har dels altid manglet et hold mellem motion og licens men det ville man ikke. Der var ellers fremmøde nok, på en solskinsdag kunne der være over 30 til træning på begge hold. Samtidigt har jeg ikke holdt mund med at jeg ikke trænede med licens, da jeg dels mente træningen var dårlig og især ikke favnende, hvilket i min verden pegede mod at dele op. Og så især fordi de kører (kørte, hvordan de kører nu, kan jeg jo ikke vide) som en nyudklækket motionist, der mener at kunne køre som man har lyst til. 

Så blev der omsider oprettet et supermotionshold. Straks gik licens ind og “kupped” det og opfordrede til at man kørte med dem i stedet. Og så var jeg så dum at argumentere for hvorfor jeg ikke ville køre med licensholdet, eftersom de var ret insisterende på at supermotion ikke skulle køre. Det blev taget ret ilde op, mildt sagt, blandt enkelte medlemmer.

Desværre var det nogle af klubbens mest fremtrædende og så var den kamp tabt, da ingen turde/ville bakke mig op i offentlighed men gerne under 4 øjne. Men OK, jeg kunne også nok have formuleret mig enderledes men på den anden side, så kendte i fleste i forvejen min holdning, eftersom jeg tidlige kørte med licens men fravalgte det, hvilket jo gjorde at folk spurgte.
Og jeg har også set en messengertråd fra en anden motionist, der har fået en sviner fra en af de samme som gav mig, så....

 

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

 

På 26/12/2017 at 01:24 , kahlua-kalv skrev:

Jeg tror det bliver svært at finde evidens for at det skulle være en særlig effektiv måde at gøre det på. Når man kigger på eliteløbere på marathon distancen, så er det stadig intensiteten som er mest betydningsfulde for udvikling af formen og som jeg har forstået det gør det samme sig gældende for elitecykling. Det ville også være mærkeligt at en lav intensitet ville 'tvinge' kroppen til at ændre sig på den måde. Det er nok nærmere fire timers ture med højintensitet som er vejen frem :-)

7 timer siden, BrombærVanilie skrev:

Er du sikker på det? Det virker som om, alle langdistanceløberne er gået mere og mere mod et træningsregime med en masse lavintensitetsture modsat, hvordan de trænede førhen. Om det kan overføres til cykling, ved jeg ikke, da fx skadesrisikoen nok er knap så stor.

Jeg er ikke træningsekspert  og har ikke det fulde overblik over, hvordan 'man' træner. Men efter min tid som cykelrytter i min grønne ungdom havde jeg nogle år som konkurrenceløber 1980-83. Dengang holdt man sig stadig til Lydiards principper, som dikterede et meget stort volumen af træning for at opbygge en base uden at risikere skader. Det var ikke super langsomt, men dog klart nede i den sikre, aerobe zone. Jeg løb 130-170 km/ugen fra efterår til forår, og det var ikke nogen usædvanlig mængde dengang (og jeg var ikke maratonløber, men 5000 meter-løber). Det var - tankevækkende - også dengang, danskerne tilhørte den internationale løbeelite på blandt andet maraton.

Siden har jeg kun været motionist, men kunne dog notere mig, at man fra måske sidst i 1990'erne og frem til 2010'erne blev udsat for alle mulige forsøg på at 'skyde genvej' med højintensiv træning og langt, langt færre kilometer. Det gjorde den danske elite langsommere og har sikkert også resulteret i en masse skader hos motionister, der fra ingenting kastede sig ud i hurtige intervaller og 10-20-30 træning og alt muligt andet.

Så vidt jeg ved - og igen, jeg er ikke ekspert - så har man de senere år besindet sig og fundet tilbage til formlen med stort volumen og med lange ture, der bliver afviklet ved afdæmpet tempo. Det startede i USA og har også bredt sig til Danmark hos bl.a. Hechmann. Sidstnævntes træningsprincipper afviger ikke ret meget fra Arthur Lydiards, guruen tilbage fra 1970'erne og 1980'erne.

Er man konkurrenceløber, så tror jeg ikke, der er nogen vej udenom et stort volumen. Der findes ikke nogen nem formel eller genvej til at løbe hurtigt. Den rigtige, hårde intervaltræning er så hård, at man skal have en seriøst solid base for at kunne holde til det. Og det tror jeg sagtens, men kan overføre til cykeltræning. Der skal været stærkt fundament at bygge på. Om det så har noget med kapillærerne at gøre, ved  jeg ikke, men det e rmin egen erfaring, at det virker.

Link to comment
Share on other sites

Jeg kan også kun tro.
Men især ved løb er jeg sikker på, at den langsomme base er yderst vigtig - om ikke andet for at undgå skader. Der er cykling mere skønsomt men lur om der alligevel ikke er både motionister og enkelte licensryttere, der døjer med bøvl i knæene fordi de træner for meget for hårdt i forhold til deres base.

Mange kan så være heldige at undgå det men jeg tror nu også at hvis man skal op på et højt plan, så vil de fleste have gavn af høj volumen hvoraf noget med lav intensitet. Ligger man på at lavt timetal, så skal man nok bare fyre den af når man endelig er på cyklen men er man over 4 ture ugentligt, så siger min mavefornemmelse, at noget lavintens kørsel ikke er at foragte.

Link to comment
Share on other sites

3 minutter siden, Gregers TF skrev:

Jeg kan også kun tro.
Men især ved løb er jeg sikker på, at den langsomme base er yderst vigtig - om ikke andet for at undgå skader. Der er cykling mere skønsomt men lur om der alligevel ikke er både motionister og enkelte licensryttere, der døjer med bøvl i knæene fordi de træner for meget for hårdt i forhold til deres base.

Mange kan så være heldige at undgå det men jeg tror nu også at hvis man skal op på et højt plan, så vil de fleste have gavn af høj volumen hvoraf noget med lav intensitet. Ligger man på at lavt timetal, så skal man nok bare fyre den af når man endelig er på cyklen men er man over 4 ture ugentligt, så siger min mavefornemmelse, at noget lavintens kørsel ikke er at foragte.

Hvis jeg vrider min hjerne og tager tidsmaskinen helt tilbage til 1975-80, hvor jeg kørte cykelløb, så gjaldt det samme dengang. Bare for at sætte det i perspektiv: Jeg kørte to sæsoner ungdom, to sæsoner junior og knap to sæsoner som senior, til sidst i B-klassen. Dengang var det - også i cykelsporten - god latin at få en masse kilometer i benene.

Som 2. års junior i 1978 fik jeg fra 1. januar til 31. marts 3300 km i benene. I sæsonen kørte jeg mellem 1700 og 2500 km om måneden til træning og løb (og der var ingen sommerpause dengang, så jeg kørte 30 løb i det hele).

Som 1. års senior i 1979 havde jeg 4500 km i benene fra 1. januar til 31. marts. I sæsonen kørte jeg mellem 1600 og 2300 km om måneden. Det blev til i alt 31 løb (og oprykning til B-klassen i juni måned). Fra 1. januar til medio september (hvor sæsonen sluttede dengang) blev det til ca. 16.000 km kan jeg se af min træningsdagbøger.

Vintertræningen havde fokus på lange ture i jævnt tempo, en lille smule tempotræning og så en masse træning i skoven med cyklen på nakken. Når marts kom, blev der skruet op for både volumen og intensitet. Så var man klar til at køre sig i form i løbene, som begyndte omkring 1. april.

Der var 1-2 løb hver weekend, og man var så vidt muligt med i dem alle. Det er først i 'rigtige' cykelløb, men kommer i 'rigtig' løbsform. Jeg giver nok ikke så meget for watt og sweet spot og alt det der ;)

Kort sagt: Selv for en middelmådigt talenteret rytter som mig var man oppe på et vist volumen dengang ...

Link to comment
Share on other sites

UDEN SAMMENLIGNING I ØVRIGT :)

Verdens bedste sportsmand ever, Eddy Merckx, troede også på volumen, og det kan du læse om her i Chris Sidwells artikel i Cycling Weekly fra 2015:

When Italian coffee machine manufacturer Faema recruited Eddy Merckx in 1968, part of the deal was to provide the cash not only to pay Merckx but to let him build the best team he could. That agreement was preserved when Molteni took over sponsoring Merckx’s team in 1971.

Merckx and his personal manager Jean Van Buggenhout enlisted the best talent possible, but with one proviso — anyone joining the team wasn’t just riding for anybody, but Eddy Merckx.

The pay was good, but you could forget personal glory. The deal appealed to some, but not everybody he approached, thankfully.

Once the team was assembled there was a pretty tough regime implemented. Training started with a bang on January 1 each year, and riders were expected to stay fit through to the end of the previous year. They had to cope with what Merckx had in store for them.

Every Monday, Wednesday and Friday the team met at his house just outside Brussels for a ride. Most of the team were Belgians, so they were expected to turn up. And the ride plan was simple and unwavering.

For almost the whole of January, the team rode 200 kilometres together. They rode side by side, swapping riders at the front. And they rode whatever the weather threw at them. Rain, hail or sleet, it didn’t matter.

They rode from Brussels to the East Flanders hills, the Flemish Ardennes, did a big loop of the Tour of Flanders climbs, then rode back to Brussels again.

“I used to see them,” said former British rider Barry Hoban. “I’d be out training, but the Flemish Ardennes are a lot nearer to where I lived in Ghent than they are to Brussels. I’d be on my way home and I’d shout, ‘Enjoy your 200 kilometres, lads,’ taking the mickey a bit, but the training worked.

“Merckx always had riders around him towards the end of a Classic. He always had teammates who could set the pace and close gaps, setting things up ready for him to attack.”
The training group would have a team car following them, with bike spares, extra clothing, food and drinks because there were never any stops. The car didn’t pick up stragglers though. Anybody who dropped behind had to make their own way back, then explain to the boss why they were late.
And if it rained or if sleet fell, Merckx would just tell the group it would probably do the same in the Tour of Flanders, so they’d better get used to it.

Once back at Merckx’s place the riders showered and ate — usually the universal pro recovery food of Seventies Belgians, hot minestrone soup — then the group dispersed. And in the days they were at home, they were expected to do their own training.

It was a tough regime but when the season started in February, Merckx and his men were always ready. He was never less than competitive in his favourite first races; the Trofeo Laigueglia, Monaco GP and the Tour of Sardinia, often winning them.

Then Merckx would roar into the Classics. Winning Milan-San Remo seven times was no accident — it was based on those Monday, Wednesday and Friday sessions.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share