Langt pokker i MOL


Gregers TF
 Share

Recommended Posts

Det frister også at møde tidligt. Men tror det giver bøvl efter fællestræning når jeg kommer halvsent hjem. Især om vinteren hvor banecykling først stopper klokken 23.

Nu vi er ved bane, så så jeg lige at cykelsportens muskelbundt Førstemann stiller op til OL på mtb. Han kører givetvis kun med i få øjeblikke men gad godt være en flue på væggen hvis han når at skulle køre op af en mudderskrænt.

http://www.feltet.dk/nyheder/banerytter_paa_det_franske_ol-landevejshold/

Stængerne er desværre ikke på toppen i dag, så det bliver ikke til andet end turene på pendergeden. I morgen har jeg ikke tid til at cykle, så jeg håber at være ladet op til søndag morgen.

Jeg har været en smule i ribben og jeg har også dippet lidt mellem savbukkene men ikke noget særligt.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Og så elsker jeg at køre. Om det er tog, bus, lastvogn, bil...... faktisk nok helst lastvogn. Jeg ser med stor misundelse når de kommer med en sættevogn og bruger 3 minutter til et kvarter!!! på at bakke til læsserampen

Så burde du næsten se denne film ved lejlighed, hvor en flok enthusiaster tager på truckertur i Norge med nogle lastbiler fra dengang, far her var ung :smilerock:

http://www.nrk.no/nett-tv/klipp/831590/

Link to comment
Share on other sites

Er på arbejde (har pause, altså) men vil helt sikkert se den - den slags plejer altid at gå rent ind.

Yderst overraskende kunne jeg konstatere at de småømme ben faktisk kunne levere varen på indturen på arbejde. Cyklen kørte af sig selv, så fik krydret det lidt med et lille interval på et minuts tid, en spurt og to antrit-starter fra rødt lys. Klokken 17 var der for meget trafikal aktivitet til at presse mere ud af det.

Men pyha, det er lummert. Jeg nussede rundt et kvarters tid inden jeg gik i bad og alligevel skulle jeg køre tog en lille halv time inden jeg holdt op med at småsvede. Hvis jeg skal sove nogenlunde hurtigt når jeg kommer hjem i aften/nat, skal jeg nok satse på at trille meget forsigtigt. Aht. evt. byger, har jeg ingen åbne vinduer i lejligheden, så der er i forvejen sikkert både varmt og fugtigt.

God aften og weekend til boardet :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Jeg er en idiot. Lusepuster. En narrehat og skide socialdemokrat!!!

Det der med at tage det stille og roligt hjem, gik ikke så godt.

Der var ikke en vind. Men del tåge. Umiddelbart lidt kringlet at se ud af cykelbrillerne. Men da de smuttede i trøjelommen hoppede pulsen op fordi det næsten blev tranceagtigt at være lukket inde i dis og mørke. Totalt fedt.

Til gengæld fatter jeg ikke min Garmin eller min SportTracks som jeg trækker data ud med. Jeg har sat Garminen til at registrere hvert sekund, men mit lille bakkeantrit der toppede på 49 på computeren er kun registreret som 41 på grafen. Lige på det punkt er Polar lysår bedre. Kurverne er ganske vist ikke rettet af med bløde hjørner og ser fine ud men til gengæld er alle "spidserne" med. Nå, pyt.

Og så alligevel ikke, for hvis pulsspidserne også bliver jævnet ud, så ser man jo aldrig den faktiske pulstop så måske ligger maxpulsen nogle slag højere end man går og tror.

Det er heller ikke "pyt" at min bagskærm har tabt en skrue og nu slæber så meget på at baghjulet låser på det blanke gulv i opgangen. Jeg må hellere se i morgen om jeg har slidt dækket i stykker - skruen manglede allerede da jeg kørte fra arbejde.

Årsagen til en spoleret nattesøvn har vi her - omend jeg er ved at falde ned igen nu.

post-1580-0-49914600-1341623540_thumb.gi

Link to comment
Share on other sites

Mit søvnunderskud er ved at blive plagsomt. I morges slog jeg vækkeuret helt fra i stedet for at snooze mig til 9 minutter mere. Da jeg vågnede anden gang var jeg en kende presset på tiden men da jeg havde en aftale hos mor, som var planlagt efter at køre med HCM, så måtte jeg bare se hvad jeg kunne nå. Ved at sætte bilen et par km inde på ruten, gik det.

Det var et lille hold 1 jeg kørte i møde - de var kun 4 og var glade for at få en mand mere med og det betød så også at jeg ikke skulle bøvle med at få mine føringer.

Ruten gik ud omkring Tyren, så det kunne ikke være meget bedre. Bortset fra nogle at dyste mod på bakkerne, måske. Der var een som kunne lokkes, men der skulle qikke gås all out for at komme først op men kan se at pulsen alligevel er feset godt i vejret. Det føltes ikke så hårdt som det ser ud til.

Vores norske licensrytter var også med på turen men han er vist i en rolig periode for han var slet ikke fremme i skoene, hverken i sine føringer og var slet ikke legesyg på Tyren. Kun til sidst på Gunderødbakken fik jeg lokket ham med men han var ikke desværre ikke helhjertet og jeg fik parkeret ham ret effektivt. Han kom godt nok med "ikke en chance" da vi samlede os men det var vist for at være flink.

Et af klubbens dampbørn var skidt kørende i dag, så det det med at sætte dem af blev faktisk en realitet. DONG-Jacob som ellers nok plejer at kunne gå til vaflerne, fik jeg smidt af to gange inden han bad os fortsætte uden ham. Så har man altså en off-day.

Med de to bærende kræfter i stækket tilstand, blev det ret fredsommeligt også selvom ingen havde kørt Sjælland Rundt.

Med autostop på de andres cykelcomputere kom vi rundt med et snit på 32,1. Det fik en gedigen snakkepause neddroslet til 25,6 i timen på min :tongue:

post-1580-0-57397300-1341782515_thumb.gi

Efter at have besøgt mor, gik turen om Hvidovre Kajakklub og en fællestræning med Tinapigen. Hvad angår kropsvægtøvelser skal man op på lakridserne hvis man ikke skal sættes.

Jeg trænede uden papir men det blev til

En del squat - ikke supertungt men med mange flere reps end jeg plejer.

Derefter kropshævninger med ekstra vægt

Dips ditto

En sjov (og støjende!) rowsøvelse

Bænkpres med håndvægte - både skrå og lige

Bibz og triceps.

Det er læææænge siden jeg har trænet vægttræning, sådan rigtigt. Det var akkurat så fedt som jeg huskede det og også ret hyggeligt selskab. Jeg har svært på fornemmelsen at jeg får noget DOMS hist og pist.

Og gæt hvem det indtil for en halv time siden havde glemt alt om at skærmen var ved at rasle af og slibe bagdækket på pendlergeden i stykker? Håber DMI tager fejl og det holder tørt, for har just demonteret bagskærmen. Dækket er ikke mere hærget end at jeg stadigvæk tør køre på det.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Jeg er altså noget medtaget efter i går. Ikke så meget at jeg er funktionshæmmet men godt jævnt øm over det meste af kroppen - også i skuldre, mave og lægge som slet ikke blev trænet specifikt.

Opmuntret af at pendlegeden kører en del sjovere uden slæbende skærm, fik den lige et dingerinterval på Gl. Køge Landevej i morges. Men jeg lige skal vænne mig til at "hill holderen" mangler. Cyklen har ellers altid "ædt" skærmen så jeg kun har kunnet køre 2-3 cm baglæns men nu skal jeg selv holde den stille. Hjemturen var ren hygge.

Jeg har været voldsomt træt men da jeg alligevel ikke kunne falde i søvn for en middagslur, kunne jeg lige så godt stå op og køre med Hvidovre. Meldte dog ud at jeg ikke var til noget men.... vi var kun 5 og da der kom lidt småbyger så improviserede vi os gennem turen uden at kunne gemme mig på et af de langsomme hold. Det lave fremmøde åbnede også for en masse knæver og hyggedrillerier.

3 små rulleskift-intervaller, 1 i vifte og 1 cykelløb/en lang spurt med mål på Adabakken - den meldte jeg mig så helt ud af da den begyndte at bide.

Til gengæld fik jeg lov at sidde og trække den næste halve time. Til at starte med sad jeg alene i front. I Hvidovre er det ikke noget man gør udover når vi trækker på en række for at blive overhalet. Efter 5 minutter måtte jeg lige høre hvad der skete omme bagved men det var bare Anja der (igen) havde en bemærkning klar om min popo og blot ventede på at fyre den af. Derefter fik jeg lidt skiftende makkere - igen helt uhørt da vi ellers altid skifter i par med mindre der er ekstrem stor forskel i styrkeforholdet. Ligeså meget jeg holder af system og "regler", lige så herligt er det en gang i mellem at lade det sejle lidt.

Men ikke mere end at min sidste makker fik trukket tempoet en del ned så vi kunne rulle af på vejen hjem. Vi (= Anja og mig) skulle vi lige have vores lille interne Glostrupspurt med men i dag havde hun allieret sig med en sidemand så de lå og blokerede cykelstien.

post-1580-0-79542200-1341866206_thumb.gi

Skide skæg tur. Trods den ikke blev så hård, burde jeg nok have været blevet hjemme men på det sociale plan var den alt værd; også hvis jeg bliver sat af til ACRs træning i morgen ligesom sidst jeg mødte op med überslidte stænger. Onsdag bliver hviledag, så må godt være smadret tirsdag aften.

Skal jeg nå ACRs træning kommer jeg til at satse på at logistikken holder, for har fri liiige sent nok. At det bliver til dobbelt hviledag er ikke urealistisk.

Skulle det ske er det også OK.

Jeg er blevet lidt lukket i næsen og fået krillet i halsen - æv! Jeg håber dog på at jeg får mulighed for at sove det væk - ved flere dages søvnmangel er det ikke umormalt at min krop reagerer med at give mig ondt i halsen og snottud. Men træningen gør det nok ikke bedre.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Jeg er langt udover hvad jeg kan kapere hvis der skal kvalitet-trænes.

Jeg fik kørt pendlergeden ind på arbejde men tog toget hjem - ellers var det helt umuligt at kunne nå at fange ACR. Toget var 1½ minut forsinket da jeg stod af og selvom alt klappede med at få mig klar, kom jeg lige akkurat først da de kørte. Jeg stod så på den forkerte side af vejen midt i myldretiden men intet problem at fange dem.

Sidst jeg kørte med dem, skulle jeg på hold 2. I dag hvor der var flere licensryttere med, ville de have på på hold 1. Hvad logikken er i det, er jeg ikke helt med på. Sker det igen på torsdag er jeg game men i dag måtte jeg bede om at køre på hold 2 - under lovning at ikke at splintre det hele. Men så kvast jeg var, så gik det nu helt af sig selv. Der var virkelig nada og nix at køre med.

Det blev til et par intervaller men det første gik ret meget i stykker da hold 1 havde en rytter "på gulvet" og vi stoppede selvfølgelig da vi passerede.

Det sidste endte i en bakkespurt som jeg fik kørt hjem nogenlunde let, trods jeg ikke gad geare ned i et passende gear. Det var dagens eneste rigtige udfordring.

Vi havde en lille improviseret spurt på Folehavevej, (retning mod vandet) og der var flere der prøvede at lokke mig med frem og vores færøske H-40mand var henne og tippe til hvor jeg skulle rykke. Lidt ærgeligt at jeg så bare ikke var til noget men holdt fast i at jeg ikke skulle mere i hegnet end jeg allerede er.

Op til Klampenborgskiltet lagde jeg mig bare på hjul af H-40´eren der som helt fast rutine trækker spurten i gang et par km udefra.

Alt i alt, blev der bare hældt km på kontoen i dag. I morgen skal jeg trille pendlergeden hjem. Lige nu kan jeg ikke forstille mig at jeg bliver helt frisk til på torsdag men håber at der er gang nok i stængerne til at fyre dem af ude på Tyren på torsdag.

post-1580-0-91130300-1341955745_thumb.gi

Normalt plejer det med at spise at komme helt af sig selv. De sidste 28 timer har jeg ædt igennem for i hvert fald ikke at løbe tør for carbs også. Lige nu glæder jeg mig til at ikke at stoppe i hovedet - det er ellers sjældent at jeg har det sådan, skulle jeg hilse og sige.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Ømheden er ved at forsvinde. Så småt.

I dag blev jeg hevet ind til prøver i sikkerhed og teknik på arbejde, så hvis jeg ikke bliver alvorligt syg eller laver buler i togene, skulle jeg være sikret arbejde i de næste to år.

Om det værste var at det var et halvt år før jeg havde regnet med og derfor ikke havde smugtrænet eller om det var at jeg blev kaldt tilbage til Hovedbanegården og ikke fik min madpakke med, kan jeg ikke beslutte.

Men hold da op hvor var jeg sulten da jeg fik lov at cykle hjem. Håber at blot var derfor for shit, stængerne var ligeså trælse som i går. Men jeg tror nu at jeg vil lade vejret styre en snarlig rolig periode og trække stikket når der er udsigt til regnvejr når der er fællestræning.

Link to comment
Share on other sites

Jeg var en idiot og gøglede rundt på youtube i stedet for at gå i seng i ordentlig tid i går. Godt nok havde jeg fridag i dag og sov længe men søvnkvaliteten er bare ikke god når der er dømt natteroderi.

Turen gik igen i dag mod ACR. På vejen derhen kom jeg i tanke om at jeg havde glemt at dope mig på astmamedicinen - eller rettere: jeg kunne mærke at vejrtrækningen ikke kørte specielt frit. Hmm - hvis ikke det er indbildning, så er her tale om en forværring, faktisk. Måske derfor jeg er blevet en evighed om at få pusten igen efter spurter?

Nu vi er ved klynkeriet, så er jeg hverken sluppet af med ondt i hals eller snottud (det er heldigvis stadigvæk i den milde ende), så jeg kørte i masser af tøj og fik licensryttererne til at ligne forårskåde motionsryttere :tongue:

Vi var 8 uden chip på cyklerne og 6 med chip - licenstræningen holder sommerferie. Holdopdelingen lå derfor ret lige for. Men øv hvor lå jeg på mellemhånd!

Første interval var rulleskift. Det gik langsomt og på bakkerne på Tyren faldt de bagerste håbløst bagud. Intervaltræning på 75% puls er bare ikke godt nok og jeg ærgrede mig fælt over at være kørt til træning. Hold 1 dukkede aldrig op og der var ikke stemning for at køre dem i møde for at se om der havde været styrt. Vejene var snaskede pga. regn og de gange jeg har været på hold 1 har det været totalt vanvid i svingene. Om licensryttere så er mere forsigtige til træning eller omvendt har mere erfaring og kører endnu hurtigere ved jeg ikke men synes bestemt at vi burde have kørt ruten igennem baglæns.

I stedet kørte vi en blot videre og herfra gik der Motionsklub i den - med stort M.

Tons hvor vi igen og igen satte den samme mand af. Jeg prøvede at hente ham op men kunne ikke lave læ nok selvom jeg holdt højt på styret. Fik dog lige banket en solid spurt af da jeg kørte 250 meter ind på resten af holdet så de kunne vente. Den pulstop er er helt væk?!?! Jeg er snart træt af Garmins udjævnede kurver hvor alle detaljer forvinder :4ranting:

Jeg og et par stykker fik kørte lidt bakkespurter på de bakker der var tilbage uden jeg blev specielt presset. Jeg kunne selvfølgelig bare have åbnet max for gassen men synes det var for selvfed en attitude når forskellen var så stor. Derfra skete der ikke rigtigt andet end at jeg sad i front en lille time med skiftende makkere og smed kæden på møtrikken på alle bakker - ikke at det var voldsomt hårdt af den grund.

Jeg blev lokket med henover Kalvebodbroen da den bakke er længere end de andre vi havde kørt spurt på. Vi skulle lige se om den evige to´er kunne mule mig i noget var længere end en antritspurt. Det kunne han så ikke og ham som han kørte leadout for (ufrivilligt da han døde på den første pukkel), var langt tilbage da jeg nåede toppen.

Nede på Amager sagde jeg tak for i dag og hutlede mig op igen mens jeg forsøgte at hive luft ind - dér manglede Symicorten for alvor.

post-1580-0-74801500-1342128839_thumb.gi

Jeg vælger at lade mit skrantende helbred være en løftet pegefinger. Hvis ikke lørdag pludselig byder på en tur til Hallandsåsen, bakketur i Odsherred eller noget i den stil, så nøjes jeg med pendlercykling indtil på tirsdag, hvor jeg håber at der kommer nogle motionister der er hurtigere end dem vi så i dag :please:

Der skulle stængerne så gerne være helt på toppen. De var OK i dag men helt godt var det alligevel ikke.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Dagens lille grin over cykelryttere:

3 af licenserne var U et-eller-andet-efter pupertetsalderen.

Deres tøj var med masser af hvidt.

Men hvor længe mon, når de ligger på hjul af sommercykler uden skærme på regnvåde veje? LOL da de stod og forsøgte at "pudse" vejsnask af deres fine hvide tøj som nu var med brune stænkpletter.

For slet ikke at tale om den panik der indfandt sig da den ene opdagede at der var blevet slynget noget af en smattet skovsnegl på den fine hvide trøje.

Hø-hø, hvor motionisten stod og lo indvendigt.

Link to comment
Share on other sites

Sjovt som man altid gerne vil det som man ikke skal. Shit, det kriblede i kroppen efter at køre en tur i noget der lignede reel solskin i går. Men jeg var artig og holdt mig til planerne.

I stedet trillede jeg frem og tilbage på arbejde og kunne endnu engang konstatere at jeg ALDRIG bliver gode venner med dansk alkoholkultur. Nattens hjemtur bød på

1 stk flaskekast fra bil - ikke mod mig altså

1 stk mandsperson der stod og ørlede i et busskur

1 stk fodgænger som pludselig slingerede ud foran mig på cykelstien

3 personer som gik på fortov/cykelsti, som flejnede fuldstændigt ud da jeg kørte udenom dem - ca. 3cm fra kanten ned til vejen og med max 15km/t, så det kunne næppe gøres mere gelinde.

Dertil en ambulance på tværs og 2 x Brian/Hassan som brændte dæk af.

Bortset fra det så fatter jeg ikke en skid. Benene gør ondt i dag, som havde jeg været ude og få en gedigen køretur af dem hvor der skal graves virkeligt dybt. De var ellers i hopla i går og nu kæmper jeg mig op af trapperne i lejligheden med 75 fiktive kg på ryggen.

Hvis der er nogen som er på Wordfeud og gerne vil have et let offer, så tager jeg gerne imod invitationer til danske spil på Gregers Kagefræser. Jeg har et par spil kørende hvor jeg bliver nogenlunde ligeså udraderet som hvis jeg forsøgte at køre fra Kermit på Åsebakken, så det skal nok være selve spillet der driver mere end pointkonkurrencen. Men der er jo meget sjovt alligevel og bliver vel også bedre når jeg lige får lidt erfaring.

Ingen træning i dag da jeg skal besøge mor her om lidt.

Link to comment
Share on other sites

... og kunne endnu engang konstatere at jeg ALDRIG bliver gode venner med dansk alkoholkultur. Nattens hjemtur bød på

1 stk flaskekast fra bil - ikke mod mig altså

1 stk mandsperson der stod og ørlede i et busskur

1 stk fodgænger som pludselig slingerede ud foran mig på cykelstien

3 personer som gik på fortov/cykelsti, som flejnede fuldstændigt ud da jeg kørte udenom dem - ca. 3cm fra kanten ned til vejen og med max 15km/t, så det kunne næppe gøres mere gelinde.

Dertil en ambulance på tværs og 2 x Brian/Hassan som brændte dæk af.

Nej, det er sgu' ikke altid et kønt syn at se danskerne folde sig ud :rolleyes:

Link to comment
Share on other sites

Ups, det var jeg for grisk. Udvalget af overarbejdstimer ligger i yder!!!timerne og det slider mere end jeg huskede og især fordi de skiftevis ligger i hver sin ende af døgnet.

Jeg har stadig ondt i halsen og nu er maven også begyndt at drille. Kalenderen er desværre fyldt ud for resten af måneden men så må jeg lige være realistisk derfra. Men så skulle der ogaå igen være lidt slanter på tandlægekontoen.

Ellers var det fantastisk at cykle på arbejde i morges hvor den fik en gang Rebekka på Gl. køge Landevej.

Om det er fordi jeg var træt ved jeg ikke men på vejen hjem, glemte jeg at Sora-gearet skal have to tryk før der skiftes foran. Hvor kæden var henne ved jeg ikke men et sted hvor den fangede forskifteren som jeg fik trådt til alternativ kunst.

Når jeg er faldet lidt ned, må jeg lige have en lur og derefter se om min papegøjetang kan rette den ud igen. Ellers er det er lille skub i at få købt en ny pendlerged/vintercykel som ikke er for lille og uden Soras dobbelttryk. Så skal jeg bare køre nogle flere ekstravagter, snøft.

Link to comment
Share on other sites

Mmm :wub: de er også af en noget anden kaliber end herhjemme.

At trække stikket fra træning var fornuftigt i forhold til at få kroppen på højkant igen. Jeg er stadigvæk møg-træt men skroget fungerer og har kun lidt snue tilbage.

Desværre gav det også tid til at tænke (for meget) over tingene og det var vist godt at jeg fik lavet lidt i dag, så jeg ikke faldt helt ned i mine berømte humørhuller. Jeg kan dog stadigvæk ikke rigtigt se mening med at spilde tid og penge på en masse træning som ikke fører noget med sig. Joh, det sinker nok ældningen lidt men den kommer jo rullende som en lavine, på et tidspunkt. Og man kradser alligevel af til sidst.

Formmæssigt sker der ikke en skid. Der er altid 1-3 mand som sætter mig på plads. I dag som da jeg begyndte. Rimeligt meget demotiverende.

Nå, men i dag blev det til en tur med ACR og igen sad jeg på mellemhånd - ih altså!

Kunne i øvrigt godt mærke pausen - allerede med 208 meter på tælleren, begyndte jeg at få syre i lårene og havde små krampenip i højre læg allerede inden jeg nåede opsamlingen.

Men altså igen kun 2 hold: et der kører svinsk hurtigt og et der ikke rigtigt er de store udfordringer i.

2 x rulleskiftintervaller af de lange - på den sidste var vi heldigvis 3 der smuttede fri og det gav da bare lidt udfordring.

Stor var glæden da der var lagt op til skiltespurt ved Vissingerød. Men vi luskede forbi byskiltet i samlet flok udover 2 som stak så sent fra bagtroppen at de bare smuttede forbi. Da havde lige et par interne opgør mere - det ene var langt nok til at man kunne nå at blande sig men når man ligger inderst i gruppen og den ikke vil være med, så sidder man fast.

Ellers rundede vi en snert af Tyren og der gik lidt bakkespurt i den ene bakke men ikke mere end at jeg kunne mase mig først op i et lidt for højt gear, så gruppe1 gad ikke rigtigt.

Så var der lige byskiltet til Storkøbenhavn - det var jo der jeg blev smidt helt af, sidst jeg var fordi.

I dag holdt jeg mig nogenlunde til i fronten. det var de samme to der trak hele vejen, så tempoet var gelinde og jævnt. Endelig to mand der stak - de to forreste. Den ene at de to tidligere spurtglade gutter lå til at ville udenom så jeg var pakket noget ind indtil han endelig fik røven forbi og jeg kunne slippe forbi ham igen, Doh! Da de to udbrydere havde ført i flere km var, de ikke hurtigere end at de var blevet spolet ind hvis den havde været lidt længere men det havde været så unfair at det havde jeg næppe gjort. Men nu nåede jeg det så heller ikke :wink:

Så igen en jævnt kikset omgang - til gengæld blev jeg jævnt øm i røven af at køre stort set alle 105,5km siddende. Jeg kan ikke forestille mig at pulskurven er værd at glo på, så gider ikke trække den ud.

Hold op, hvor jeg glæder mig til at skolesommerferien er overstået for det tegner til at blive nogle røvsyge træningsture indtil videre.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Hvis du skal hæve dig et niveau endnu, så skal du jo bare pakke undskyldningerne sammen, og lade dig afstraffe af det bedste hold. På et tidspunkt skal du nok kunne holde dig blandt de bedste, specielt hvis du gerne vil. Du kommer nok aldrig til at være den absolut hurtigste, men der er stadig masser af rum til forbedring.

Link to comment
Share on other sites

Problemet er at de gør meget ud af man man skal holde sammen i rulleskiftintervallerne (jo, det kiksede for os i dag men det er vist også første gang). Det har reddet mig røv tidligere hvor jeg blevet samlet op.

Men lige nu hvor vi er "alle samlet" kan jeg ikke være bekendt at stille op til noget som er dødsdømt fra start. Uanset hvor meget jeg prøver at æde mig selv, vil jeg være en irriterende klods om benet for en B-rytter - selv vores H-40 mand, var helt smadret i dag. Det vil jo ikke være fair at ødelægge træningen for hele hold 1 og sende dem på hyggetur, fordi en enlig motionist skal mænge sig i licensgruppen.

Hvis hold 1 var et motionisthold hvor der havde forvildet sig en eller to licensryttere med, så er det dem der er på udebane og må indordne sig og så havde det været noget andet. Så snart licenstræningen kører igen så er jeg på hold 1.

Jeg må bare prøve at foreslå at vi laver 3 hold næste gang. Og hvis nej, så ligge 20 meter bag rulleskiftet, det burde trods alt give lidt mere vind på snotten - det er måske i virkeligheden bedre.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Du tænker for meget Gregers. Kan du ikke sidde med i rulleskiftet, så bliver du hægtet af, og så er den ikke længere. A rytteren, C rytteren og H60 rytteren får stadig en god træning. I de individuelle intervaller kan du jo bruge de andre som sparing, og de kan bruge dig som hare. I virkeligheden burde en A eller B rytter slet ikke kunne få noget ud af at træne med en H60 rytter, men det kan altid lade sig gøre. Så igen, prøv evt. at høre træneren for licensholdet om det er ok du kører med, for du synes ikke du får nok udfordring hos motionisterne. Han vil sikkert snart prøve at høre om du ikke skal køre D, og hvorfor ikke?

Link to comment
Share on other sites

De har for vane at rulleskiftet stopper og farten sænkes indtil ham der er sat af kommer op og så genoptager men det, evt. på lavere intensitet hvis det er nødvendigt. Hvis jeg kan få dem til bare at efterlade mig, så de stadig kan give den gas de nu kan, så er jeg klar på at få høvl til hver en tid men jeg ved at jeg stresser for vildt hvis jeg ødelægger det for de andre.

At køre D er lige en kende urealistisk. Desværre; hvis det var muligt ville jeg hoppe på med det samme da jeg så slap for at være medlem af to cykelklubber. Jeg kører udelukkende i ACR for at få adgang til Bella Skilte Cup til næste år så det ville være meget lettere i tøjsammenhæng. Det må blive i næste liv hvis jeg husker at begynde 10-20 år tidligere.

I dag og i morgen har jeg "weekend" fra arbejde og havde håbet at sove en masse i nat. Desværre slog de sidste 3 døgns ret kontinuerte dehydrering igennem, så jeg vågnede to gange med krampe i stængerne - i alt holdt det mig vågen i omkring 3 timer. Så det, ikke at skylle systemet igennem efter træning for at ikke at risikere at skulle på potten om natten, gik hen og blev en dårlig satsning.

Krampen i venstre lår kunne jeg ikke stoppe med udstrækning og den blev ved i et par minutter, så der er jeg blevet særdeles godt DOMSet.

I dag skal jeg hente cyklen hjem fra arbejde - i går havde jeg den der vagt hvor jeg lige har 2-3 minutter i overskud hvis jeg tager toget. Jeg skal møde 03:40 på fredag, så der skulle jeg gerne have cyklen hjemme igen. For at starte lidt forsigtig op, tror jeg ikke jeg laver andet - heller ikke vægttræning i FW :poking:

Link to comment
Share on other sites

Pyyyyha. Da jeg var mest træt var vægten oppe og snuse til de 91 men faldt faktisk af sig selv tilbage på fridagsniveauet på 88 komma noget. Det er stadigvæk en håndfuld for meget men at komme derhen på en gelinde måde, har jeg ikke grejet hvordan og motivationen til det, er der heller ikke. Så af den grund havde jeg frygtet at den blev hængende over 90.

Ellers et trælst vejr vi holdet os. Især fordi atmosfæren er for instabil til præcise vejrudsigter. Jeg burde helt klart have kørt med Hvidovre i går, men der skulle det have regnet. Det gør det så i dag så tør ikke satse på fremmøde i ACR. Det ligner lidt en alenetur.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Inspireret af Kermits imponerede 170rpm og 4-cifrede watttal, var det egentlig plan B at indvie vintersæsonen med en gang banetræning. Men DMIs byvejr slog over i næsten tørvejr og så blev det alligevel med en tur med ACR. Inden, skulle jeg lige fjerne lidt slør i forgaflen og endte med at vaske og pudse lågen og stå og nusse med vatpinde og piberensere i kæden. Det er nemlig hyggeligt!

17:30:40 passerede jeg mødestedet og der var tomt. Det var li´godt Satans at de er SÅ præcise. "Bellahøj" (= opsamling) i Garminen og så af sted. Pga. rød bølge opgav jeg at nå frem i tide men da jeg nåede frem stod der en ACR-rytter. Een. Mens vi hilste pænt kom der to til. Vi besluttede at vente og give folk en chance hvis de skulle se touren færdig :nono:

Der kom ikke flere, så vi trillede af sted for en kort tur: et opvarmningsinterval og så et langt på 17km. Ptøjda, godt jeg styrkemæssigt lå i den lune ende.

Første interval gik fredeligt som opvarmning nu skal - det var fint og har aldrig før siddet i så velkørende et rulleskift; virkelig en fornøjelse.

Inden vi nåede til næste interval, dukkede H-40-manden op. Lidt naivt håbede jeg at blive presset men han lukker så sjældent op at det var et halmstrå.

Tyren indgik i de 17km så det var en kende uharmonisk. En enkelt gang lignede det en bakkespurt midt i det hele, så den gik jeg med på og vandt lidt for let til at det var sjovt. Hov, og det var kun os to der spurtede, så næste gang den angrebsivrige mand stak af, blev jeg selvfølgelig i rulleskiftet.

Efter en masse transport gik H-40 manden i front i en 10 minutters tid og trak os frem til Københavnerskiltet. Da han lettede gassen for at markere at nu kunne vi altså godt få fingeren ud og spurte havde jeg været klar længe og gik også i front men fornemmede at der ikke skete noget og nej. De andre var gennemstegt og var bare glade for at det var slut. Ikke at jeg havde det helt vilde overskud men havde brugt 5 minutter på at sætte mig op, så øv.

Her begyndte det at stå ned i stænger men tog alligevel en omvej henover Amager Fælled. På vejen stoppede regnen. Modvinden lige i smasken ude på fælleden var ikke så gennemtænkt men var blevet kørt varm og lå alligevel med 33 uden at gå specielt dybt. På toppen af Col de la Kalveboderne stod to ACR-ryttere. Far og søn og sønnen med et geardrop som havde været inde i baghjulet. Jeg havde desværre ikke brugbart værktøj med. Mens vi snakkede, åbnede himlen sine sluser igen og på 2-3 minutter forsvandt vinden. Nede på sjælland var det fuldstændigt vindstille mens regnen silede. Oj, hvor lækkert! Havde jeg ikke været skide sulten og uden lygter var jeg fortsat, men måtte trille hjem og vaske cykel for anden gang.

post-1580-0-99415900-1342732736_thumb.gi

Vækkeuret ringer 2:10 - det er lidt tidligt. I morgen er jeg derfor nok for kvast til at sætte mig på cyklen men mon ikke jeg finder energi til lidt squat i stedet.

Link to comment
Share on other sites

Intervallet på Tyren begynder lige over 1:30 inde og med start klokken 17:02 kunne det godt passe. Umiddelbart syntes jeg ikke at jeg så andre derude men når jeg kører rulleskift, så er der også lukket ret meget af for resten af verden :tongue:

Damn, jeg er træt. Hvis jeg skal møde så tidligt i en turnus i fremtiden må jeg jo æde det men det er sidste gang jeg opsøger det frivilligt (lige bortset fra på mandag hvor jeg skal møde 3:17). Jeg har tåget rundt hele dagen og har flere gange undret mig over hvordan jeg nu var havnet hvor jeg var. Nu venter jeg på at falde til ro og så skal der soves.

Jeg fik i øvrigt igen kramper to gange på de sølle 2 timer jeg kunne nå at sove i nat.

Om jeg kun mangler væske eller også salte ved jeg ikke. Ved første anfald, drak jeg en lille liter vand med en zero-tablet i. Ved det andet, 1½ liter vand med en lille teskefuld salt. Alligevel var det faktisk først her ved frokosttid, der var noget af betydning der skulle ud igen. Jeg drak også 3½ liter i forbindelse med træningen. Gad vide hvor det bliver af, for det er ikke meget der når til blæren.

Da jeg aldrig kommer salt i/på maden men kun får det som findes i mit købebrød og pålæg, kunne det også tænkes at der er underskud på den konto.

Det er i hvert fald irriterende.

Pendlerturen hjem var et rent Helvede hvor jeg ikke kunne noget som helst. Til gengæld var der helt vildt smæk på i nat/morges, hvilket kunne udnyttes med de tomme cykelstier.

Link to comment
Share on other sites

Grr, jeg skrev noget om en tur i FW men det blev ikke til noget. Så skulle jeg have lagt mig for at sove noget før, for jeg vågnede alt for sent i betragning af tidlig fredagslukning i FW. Imorgen har jeg for sent fri, så det bliver vist en roligt weekend kun med pendlercykling.

Lige nu skal jeg bare nulre rundt og forhåbentlig blive tidligt træt trods den lange lur - jeg kan godt nok sove helt til klokken 5 men vil gerne i bund med søvnunderskuddet. Jeg har (træthedspanik)ædt som et svin hele dagen og uden træning holder det jo ikke i længden.

I stedet for træning i dag, må vi nøjes med en lille vid fra da jeg trænede med Tina i kajakklubben

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Hej G.

Fine pullups :4thumbup:

Husk, at det ikke var 1. sæt... og at der var "forhindringsbane" op til stangen :wink:

Du må ud og nyde en rekreationsgåtur i din grønne "baghave"...

God weekend!

Evt. starte med 10'eren i noget du kan lave hjemme...push-ups? Eller dips...

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share