Øget muskelmassen sikrer bedre forbrænding


ChristianLykke
 Share

Recommended Posts

Det har jeg fået at vide de sidste mange år. Men hvor meget?

Hvor mange kcal. pr. dag/uge/måned er der tale om?

Hvad er den fysiologiske forklaring?

Jeg ved at fiberarealet bliver større i musklen ved styrketræning, men hvordan er den præcise sammenhæng til forbrændingen?

Håber der er nogle der kan fjerne min uvidenhed på dette område :rudolph:

Edited by ChristianLykke
Link to comment
Share on other sites

  • Replies 71
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Muskler er aktivt væv, der bruger energi. Derfor vil dit energibehov øges hvis du øger din muskelmasse. Jeg ved ikke om man kan sige det sætter forbrændingen op - synes det lyder forkert - men det er jo klart at du har en større "maskine" der skal holdes igang.

En person på 100kg (for nu at gøre regnestykket let) og en fedtprocent på 25 har så 75kg fedtfri masse.

En anden person på 100kg med fedtprocent 10 har 90kg fedtfri masse. Hvis vi antager at vægten af knogler, organer mm er nogenlunde ens for de to vil person 2 have 15kg mere muskelmasse til at forbrænde energi. Fedtvæv er derimod et lager, der bruger væsentlig mindre energi.

Her står at muskelvæv før aktivitetsfaktoren er taget med bruger 54kj/kg pr dag imod 19kj/kg pr dag for fedtvæv. Ved et gennemsnitligt aktivitetsniveau burde det i mit eksempel betyde at person 2 forbrænder i omegnen af 200kcal mere pr dag.

PS: Lad være med at stille samme spørgsmål i flere foraer/tråde. :wink:

Edited by MaxPower
Link to comment
Share on other sites

Hvad så hvis vi tager to personen der gerne vil tabe sig.

De vejer begge 100 kg. De har samme fedtprocent lad så sige 30% Og vi sætter dem til et negativt kcal. indtag pr. dag på ca. 500 kcal.

Person A træner 4 timers konditionstræning om ugen.

Person B træner 2 timers konditionstræning og 2 timers styrketræning om ugen.

Lad os sige at de under selve træningen forbrænder det samme.

Hvad vil der ske efter 3 måneder? Hvem vil tabe sig mest, hvormeget og hvorfor? :blink:

Er det kun den forskel der kommer i deres fedtprocent/muskelmasse der har betydning for, hvormeget de taber sig? :blink:

Link to comment
Share on other sites

Hvad så hvis vi tager to personen der gerne vil tabe sig.

De vejer begge 100 kg. De har samme fedtprocent lad så sige 30% Og vi sætter dem til et negativt kcal. indtag pr. dag på ca. 500 kcal.

Person A træner 4 timers konditionstræning om ugen.

Person B træner 2 timers konditionstræning og 2 timers styrketræning om ugen.

Lad os sige at de under selve træningen forbrænder det samme.

Hvad vil der ske efter 3 måneder? Hvem vil tabe sig mest, hvormeget og hvorfor? :blink:

Er det kun den forskel der kommer i deres fedtprocent/muskelmasse der har betydning for, hvormeget de taber sig? :blink:

Den er sgu' ikke nem at svare på, men mit umiddelbare bud er at person A vil tabe sig mest, men også miste mest muskelmasse.

Hvor meget er igen meget svært at sige, men ud fra de tal du giver kan vi jo prøve at regne på det.

Jeg sætter forbrændingen pr time kondi til 800 og for styrketræning er det måske det halve. Måske er den 1000 eller noget helt tredje, men det kommer helt an på hvor god form personen er i og hvor god vedkommende er til at presse sig. 3 mdr er ca 13 uger. Tallene er lidt gætværk, men også baseret på hvad diverse formler giver og hvad mit pulsur siger jeg kan forbrænde.

Total kalorieunderskud for A: 4timer/uge x 800kcal/time x 13uger + 500kcal/dag x 13x7dage = 41600kcal + 45500kcal = 87100kcal = ca 12,5 kg fedtvæv

Total kalorieunderskud for B: 2timer/uge x 800kcal/time x 13uger + 2timer/uge x 400kcal/time x 13uger + 500kcal/dag x 13x7dage = 20800kcal + 10400kcal + 45500kcal = 76700kcal = ca 11 kg fedtvæv

Forskellen er faktisk mindre end jeg regnede med, men det anhænger jo ekstremt meget af hvor stor forbrændingen reelt er under hhv kondi og styrke, plus der skal tages højde for efterforbrænding ved styrketræningen. Samtidig forudsætter vi at de løbende sænker deres indtag så det hele tiden er 500kcal under ligevægt.

Håber det er til at forstå :nissegrin:

Edited by MaxPower
Link to comment
Share on other sites

Mener du det er en rimelig antagelse at sige du forbrænder det samme på konditræning og styrketræning (selvfølgelig med samme tidsperiode)?
Nej ikke almindeligvis.

Er du ellers enig i mine betragtninger?
Nu er det ikke nævnt at aktiviteten skaber et energiunderskud udover det nævnte underskud på 500 Kcal. Hvis det er tilfældet ser det rigtigt ud.

Hvis energibehovet er 10.000 KJ på ikke træningsdage og man forbruger 1000 KJ ekstra på træningsdage, det vil sige et energibehov på 11.000 KJ på træningsdage. Så vil det være ens ligevægtsindtag og 2000 KJ i energiunderskud vil være 8000 KJ og 9000 KJ på henholdsvis træningsfri og træningsdage.

Edited by Stubbe
Link to comment
Share on other sites

Hvis energibehovet er 10.000 KJ på ikke træningsdage og man forbruger 1000 KJ ekstra på træningsdage, det vil sige et energibehov på 11.000 KJ på træningsdage. Så vil det være ens ligevægtsindtag og 2000 KJ i energiunderskud vil være 8000 KJ og 9000 KJ på henholdsvis træningsfri og træningsdage.

Medmindre altså aktiviteten osse øger energibehovet på offdagen osse.

M.V.H

Helio

Link to comment
Share on other sites

Medmindre altså aktiviteten osse øger energibehovet på offdagen osse.

M.V.H

Helio

Princippet er stadig det samme.

Hvis energibehovet er 10.000 KJ på ikke træningsdage og man forbruger 1000 KJ ekstra på træningsdage, det vil sige et energibehov på 11.000 KJ på træningsdage. Så vil det være ens ligevægtsindtag og 2000 KJ i energiunderskud vil være 8000 KJ og 9000 KJ på henholdsvis træningsfri og træningsdage.
I dette eksempel kunne vi sige at energibehovet så var øget til 10.200 KJ på træningsfri dage. Et angivet underskud på 2000 KJ vil blot være fra dette udgangspunkt, altså et indtag på 8200 KJ for at være i det angivne underskud. Med andre ord vil et underskud på 2000 KJ stadig være et underskud på 2000 KJ. Edited by Stubbe
Link to comment
Share on other sites

Stubbe -> jeg forstår forudsætningerne for spørgsmål sådan, at indtaget ligger 500kcal under ligevægt (før motion) og dertil kommer så selve forbruget ved træningen. Ellers er spørgsmålet vel mindre interessant, for så kan jeg kun forstå det sådan, at begge har 500kcal i underskud, hvor den ene realiserer det med kondi og den anden med både kondi og styrke.

Link to comment
Share on other sites

Stubbe -> jeg forstår forudsætningerne for spørgsmål sådan, at indtaget ligger 500kcal under ligevægt (før motion) og dertil kommer så selve forbruget ved træningen. Ellers er spørgsmålet vel mindre interessant, for så kan jeg kun forstå det sådan, at begge har 500kcal i underskud, hvor den ene realiserer det med kondi og den anden med både kondi og styrke.
Tja, men det gør det vel ikke uinteressant? Jeg læser at han spørger om hvad den forskel man opnår i kropssammensætningen ved forskellig typer fysisk aktivitet har af betydning for vægttab.
Link to comment
Share on other sites

Grunden til at jeg stille disse spørgsmål er, at jeg gerne vil finde de bedste strategier at tilbyde overvægtige som gerne vil tabe sig.

Spørgsmålet er om de både skal styrketræne og konditionstræne, eller kun konditionstræne

Hvis styrketræningen kun gavner til vægttab i kraft af den muskelmasse der opbygges, da er det en meget langsigtet strategi, da der vil gå langtid før der er opbygge ekstra muskelmasse, som medfører en markant højere forbrænding.

Det jeg tænkte på med de to forsøgs personer A og B var følgende:

Vil person B der kombinerer styrketræning og konditionstræning miste mindre muskelmasse, end person A der kun konditionstræner. Og på den måde bevare en højre forbrænding i hvile.

Link to comment
Share on other sites

Jeg havde til dagens træning pulsur på. En times fullbody træning, dog kun en benøvelse.

Jeg lavede i alt 31 sæt fordelt på et-bens squat (pistols) (5), chinups (5), bænkpres (4), db rows (4), military press (4), db curls (3), closegrip bænkpres (3) og db laterals (3). Tallene i parantes er antal sæt.

Det tog en time i alt og jeg kombinerede faktisk alle øvelser i par/tripler.

Det lykkedes mig at holde en snitpuls på 75% af mit max og ifølge mit pulsur forbrændte den omgang 958kcal på 1 time og 3 minutter. Til sammenligning ligger jeg som regel på 82-85% på en spinningtime og forbrænder cirka det samme på omkring 50 minutter, dvs små 20% højere forbrænding.

Det skal siges at den træning nok var en af de mere intense (forstået som meget arbejde på relativt kort tid), men jeg synes det er meget bemærkelsesværdigt at det trods alt ligger så højt. Den absolutte præcision af det tal for forbrændingen er noget usikker, men relativt ift spinningen giver det et godt billede synes jeg.

Jeg mener også helt klart at kombinationen af styrketræning og kondi er bedst under vægttab, både fordi man forbrænder en ikke ubetydelige mængde kalorier ved styrketræning og fordi det bevarer muskelmassen under diæten og dermed bedre bevarer dit ligevægtsindtag. Taber du meget muskelmasse vil ligevægtsindtaget falde mere. Først efter diæten kan man tænke langsigtet at øget muskelmassen for at oppe forbrændingen, og selv der er det nu ikke det store. Hvis mit eksempel holder var det 200kcal for 15kg muskler i stedet for fedt. Det vil være lidt højere hvis alternativet er ingenting, frem for samme mængde i fedt, men det er stadig ikke meget i forhold til det selve træningen giver.

På den anden side, hvis du konsekvent spiser 100kcal for meget hver dag, så vil du tage 5kg på om året. :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Max> Meget imponerende forbrænding med din styrketræning. Men efterforbrændingen er vel også øget mere i forbindelse med styrketræningen, så den reelle forbrænding ligger nok meget tæt.

Christian> På mig lyder det lidt som om du spørger hvor stor forskellen i muskelmasse, der er kommet mellem A og B efter at have gennemført programmet. Det er noget der er ret svært at sætte tal på, men hvis B kan gennemføre et lige så intenst træningsprogram som MaxPower (hvilket nok ikke er sandsynligt for en nybegynder), så er deres forbrænding under træningen ret ens, mens B har fået: 1) en pænere krop ved at beholde mere muskelmasse, 2) lettere ved at fastholde den nye vægt, grundet højere forbrænding. Så jeg ville også anbefale træning B.

Link to comment
Share on other sites

Jeg burde nok have startet denne debat over i Vægt & vægttabs fora - beklager - er ny herinde :blush:

Når man skal arbejde med overvægtige er der mange forskellige hensyn der er vigtige - økonomi, sundhedstilstand, mentale ressourcer, sociale ressourcer, personlige præferencer angående træning & mad, individuel genetik, forhistorie osv.

Derfor vil jeg ikke bare vide, hvad der er det mest effektive, men også hvor meget mere effektiv det ene er frem for det andet.

Hvis styrketræning kun giver en lille gevinst i forhold konditionstræning i forbindelse med vægttab, da vil det ikke være klogt at jeg forsøger, at tvinge en overvægtig til at styrketræne, hvis det medfører meget stor risiko for, at personen opgiver vægttabsprojektet.

Dette skriver jeg ikke for at nedgøre nogle af jeres svar, for dem har jeg været rigtigt glade for, men at skabe forståelse for min jagt på hvor meget og hvorfor :wink:

Tak for henvisningen Ugh - spændende debat.

Jeg har prøvet at opstille et lille forsøg:

Til at starte med gælder det for både person A & B, at de veje 100 kg. er 180 cm høj (BMI 30.9), Fedt % = 35%, FFM = 65 kg. FM = 35 kg.

To mænd der begge er overvægtige og utrænede (Er en fedt % = 35 % realistiske i forhold til højde og vægt?).

Person A: Træner konditionstræning 4 timer om ugen.

Person B: Træner konditionstræning 2 timer og styrketræning 2 timer om ugen.

De har begge et dagligt energiunderskud på 500 kcal. så de taber sig ca. ½ kg. om ugen, så efter 20 uger har person A tabt ca. 10 kg. Men hvad med person B?

Vil styrketræningen bevirke, at person B ikke taber sig lige så meget i total vægt?

Hvad vil være realistisk at forvente af A & B's fordeling af FFM & FM efter de 20 uger?

Fx:

Person A = 90 kg. BMI = 27,8 FFM = 60 kg. FM = 30 kg.?

Person B = 92 kg. BMI = 28,4 FFM = 55 kg. FM = 37 kg.?

Jeg tænker at perosn B måske godt kan øge sin muskelmasse med 2 kg., da han kommer fra utrænet tilstand?

Efter 20 uger Bliver både person A & B's kalorie indtag sat i ligevægt, således at deres vægt fastholdes. Og dette bliver den de næste 20 uger.

Dette vil betyde, at person A's FFM vil blive ved med at blive mindre og FM blive større? Mens person B's FM forsat vil blive mindre, i takt med at FFM bliver større? (vægt fastholdes for begge)

Den større FFM hos person B, vil betyde en større forbrænding, både i hvile og under træning, og derfor tillade et større kalorieindtag.

Men hvad med VO2? Vil den større mængde konditionstræning hos person A give en større iltoptagelse, og hermed give en større forbrænding under konditionstræningen?

Endvidere vil de fleste nok mene, at person A kan forbrænde mere på de 4 timers konditionstræning, end person B kan på 2 timers konditionstræning og 2 timers styrketræning? Men hvor mange kcal. taler vi ca. om?

Jeg ved at der selvfølgelig sker en masse andre ting i kroppen, men er der nogle meget vigtige faktorer, som har markant betydning for vægttabet, som jeg har glemt at tage højde for?

Hvis der er nogen der kender til artikler, bøger, forsøg, der kan besvare på nogle af mine spørgsmål, så er jeg meget interesseret i henvisninger.

Edited by ChristianLykke
Link to comment
Share on other sites

Der er for mange variable i dit "forsøg" til at man kan spytte konkrete tal ud.

Men hvis begge personers underskud er 500kcal og B benytter både styrke og kondi, så mener jeg det er rimeligt at antage at når udgangspunktet er en overvægtig person vil han som minimum kunne bevare sin nuværende muskelmasse og formentlig også øge den en smule (det er der mange forsøg, som viser er gældende for overvægtige). Hans vægttab vil altså være ½kg pr uge rent fedt og muligvis en mindre øgning i FFM.

Person A, der kun konditræner vil formentlig tabe lidt flere kg, men det er fordi en del af energien til at dække underskudet er kommet fra muskelmasse, der er væsentlig mindre energitæt end fedt. A vil altså "ende" med mindre FFM og mere FM end B efter perioden med underskud.

Din eneste mulighed for at sætte tal på er at finde et forsøg med mere eller mindre samme forsøgsprotokol. Selvom sammenligningen med kondi vs styrke er interessant, så tror jeg næppe du finder noget der lige rammer. Og selv hvis du gjorde er det jo et gennemsnitligt resultat, så der kan stadig være markante udsving for den enkelte, ikke mindst afhængigt at hvor godt de "følger programmet"

Endvidere vil de fleste nok mene, at person A kan forbrænde mere på de 4 timers konditionstræning, end person B kan på 2 timers konditionstræning og 2 timers styrketræning? Men hvor mange kcal. taler vi ca. om?

Som sagt er det jo ekstremt afhængigt at hvor meget folk går til den når de træner. Du kunne se at jeg formåede at forbrænde ca 20% mere ved spinning end ved et styrketræningspas, når der er justeret for tidsforbruget, og så er der endda ikke taget højde for efterforbrændingen. Baseret på mine erfaringer og denne side vil jeg skyde på at styrketræning gennemsnitligt forbrænder et sted mellem 50-80% af konditræning, begge naturligvis så hårdt man nu kan klare.

Hvilken situation er det helt konkret du skal bruge det her? Skal du rådgive overvægtige eller hvad?

Edited by MaxPower
Link to comment
Share on other sites

Ved ikke om mit indlæg kan bidrage med noget fornuftigt, anyway jeg kan da gøre et forsøg.

Først og fremmest som MaxPower skriver, er det UMULIGT at regne det ud på den måde du stiller det op, det er langt fra så sort og hvidt at regne ud..

I stedet kan man gøre sig nogle generelle betragtninger på de tilpasninger der sker ved de forskellige træningsformer på den type "patienter man har med at gøre.

Utrænede overvægtig, er højst sandsynligt ret taknemmelig mht at forbedre sig, uanset hvilken slags træning du laver. Personligt ville jeg gå mest op i at finde det mest motiverende kombineret med en lav skadesrisiko. (Ved godt det ikke umiddelbart er hvad dit spørgsmål går på, men anyway)

Personligt ville jeg da foretrække en kombination af træningsformerne. Derved øger du både styrke samt kredsløbet hvilket set fra et sundhedsmæssigt synspunkt må være et foretrække. Hvis du derudover laver din styrketræning med høj intensitet, og efter superset/kaos princippet, får den jo naturligt også en aerob karakter og bidrager ligeledes til adaptationer man normalt kun vil opleve ved kredsløbstræning.

Anyway, ved ikke om jeg rammer helt forbi. For hvis du kun er interesseret i regne eksemplet kan jeg ikke umiddelbart hjælpe, og tvivler på andre kan heller, det vil blive rent gætteri.

Fandt dog denne her artikel omhandlende hvad vi alle "ved", men det skader jo aldrig med lidt referancer, her er klippet lidt fra konklusionen også:

The underlying biological mechanisms are complex and affect almost all human organic systems. Yet, the health benefit is critically dependent upon the form, duration and intensity. Endurance-orientated activities such as walking, running, cycling etc. performed at a moderate intensity, exercised at least 2 days a week for a duration of 30-60 min, are recommended. This should be supplemented by moderate strength training comprising all relevant muscle groups. An early commencement of regular, continuous, lifelong physical activities is particularly effective and can be, thus, recommended from a health-orientated perspective.
Link to comment
Share on other sites

Jeg ved godt at der er mange variable og at det på ingen måde er sort og hvidt :tongue:

Jeg fik vist også stillet lidt for mange spørgsmål på en gang, men det var for at give et overblik over, hvor jeg vil hen.

Men hvis vi nu starter med den første del af "forsøget"

Hvad vil være realistisk at forvente af A & B's fordeling af FFM & FM efter de 20 uger?

Fx:

Person A = 90 kg. BMI = 27,8 FFM = 60 kg. FM = 30 kg.?

Person B = 92 kg. BMI = 28,4 FFM = 55 kg. FM = 37 kg.?

Hvis person A taber 10 kg, hvad vil det være realistisk at forvente at fordelingen er mellem den fedtfrie masse (FFM) og fedt massen (FM) ?

Er det realistisk som jeg har foreslået med 5 kg. FFM og 5 kg. FM?

Hvilke faktorer spille ind på dette?

Fx hvor hurtig der spises efter træning og kostsammensætningen?

Link to comment
Share on other sites

Jeg har prøvet at opstille et lille forsøg:

Til at starte med gælder det for både person A & B, at de veje 100 kg. er 180 cm høj (BMI 30.9), Fedt % = 35%, FMM = 65 kg. FM = 35 kg.

To mænd der begge er overvægtige og utrænede (Er en fedt % = 35 % realistiske i forhold til højde og vægt?).

Person A: Træner konditionstræning 4 timer om ugen.

Person B: Træner konditionstræning 2 timer og styrketræning 2 timer om ugen.

De har begge et dagligt energiunderskud på 500 kcal. så de taber sig ca. ½ kg. om ugen, så efter 20 uger har person A tabt ca. 10 kg. Men hvad med person B?

Vil styrketræningen bevirke, at person B ikke taber sig lige så meget i total vægt?

Hvad vil være realistisk at forvente af A & B's fordeling af FFM & FM efter de 20 uger?

Fx:

Person A = 90 kg. BMI = 27,8 FMM = 60 kg. FM = 30 kg.?

Person B = 92 kg. BMI = 28,4 FMM = 55 kg. FM = 37 kg.?

Jeg tænker at perosn B måske godt kan øge sin muskelmasse med 2 kg., da han kommer fra utrænet tilstand?

I dit eksempel er det FM (fedtmasse) der øges hos person B.

Person A vil nok stort set bibeholde sin FFM mens B vil øge den med et par kg.

Person A - 90 kg. FFM 64-65kg FM 25-26kg

Person B - 90-91 kg. FFM 66-68kg FM 23-25kg

Stort set samme vægt men en svag forbedring i kropssammensætning.

Efter 20 uger Bliver både person A & B's kalorie indtag sat i ligevægt, således at deres vægt fastholdes. Og dette bliver den de næste 20 uger.

Dette vil betyde, at person A's FFM vil blive ved med at blive mindre og FM blive større? Mens person B's FM forsat vil blive mindre, i takt med at FFM bliver større? (vægt fastholdes for begge)

Deres vægt vil fastholdes og begge kan opleve en forbedring i kropssammensætningen, B dog mest.

Den større FFM hos person B, vil betyde en større forbrænding, både i hvile og under træning, og derfor tillade et større kalorieindtag.
Noget i stil med 70 KJ eller 17 Kcal dagligt.

Det optimale hvis "vi" kan bestemme er en kombination. Det optimale for den enkelte person vil være afhængig af mål, ønsker, muligheder mm.

Link to comment
Share on other sites

Jeg har prøvet at opstille et lille forsøg:

Til at starte med gælder det for både person A & B, at de veje 100 kg. er 180 cm høj (BMI 30.9), Fedt % = 35%, FFM = 65 kg. FM = 35 kg.

To mænd der begge er overvægtige og utrænede (Er en fedt % = 35 % realistiske i forhold til højde og vægt?).

Person A: Træner konditionstræning 4 timer om ugen.

Person B: Træner konditionstræning 2 timer og styrketræning 2 timer om ugen.

De har begge et dagligt energiunderskud på 500 kcal. så de taber sig ca. ½ kg. om ugen, så efter 20 uger har person A tabt ca. 10 kg. Men hvad med person B?

Vil styrketræningen bevirke, at person B ikke taber sig lige så meget i total vægt?

Hvad vil være realistisk at forvente af A & B's fordeling af FFM & FM efter de 20 uger?

Fx:

Person A = 90 kg. BMI = 27,8 FFM = 60 kg. FM = 30 kg.?

Person B = 92 kg. BMI = 28,4 FFM = 55 kg. FM = 37 kg.?

Har du ikke byttet om på noget her, eller mener du at B, der også styrketræner taber 5 kg fedtfri masse og tager 2 kg fedt på? :smile:

Link to comment
Share on other sites

Hvad vil være realistisk at forvente af A & B's fordeling af FFM & FM efter de 20 uger?
Har jeg ikke mere eller mindre svaret på det i min sidste post?

Hvordan får du det til at B, der styrketræner mister mere Fedtfri masse?

Er det realistisk som jeg har foreslået med 5 kg. FFM og 5 kg. FM?

Det er vist en kende pessimistisk.

Med styrketræning og kondi af varierende grad er det selv lykkedes mig at holde en fordeling på minimum 80% fedt og 20% massetab, og i sidste diæt lykkedes mig faktisk ifølge mine fedttangsmålinger at stige i FFM (godt nok kun med 1kg eller deromkring). Og udgangspunktet var bestemt ikke at jeg var overvægtig, nærmere en fedtprocent på 15 plus minus et par stykker. :wink:

Her er en meta-analyse omkring emnet:

Meta-analysis: effect of exercise, with or without dieting, on the body composition of overweight subjects. link (dog ingen sammenligning med styrke vs kondi men derimod træning vs ingen træning)

Konklusion: med konditræning og diæt-kontrol kan overvægtige forvente en vægttabsfordeling på ca 80% FM og 20% FFM eller bedre (ved et totalt vægttab på 10kg). Er kalorieunderskudet det samme imens der tilføjes styrketræning kan massetabet kun være mindre.

Link to comment
Share on other sites

Hvilken situation er det helt konkret du skal bruge det her? Skal du rådgive overvægtige eller hvad?

Hey MaxPower

Jeg læser psykologi og sidder lige nu og forbereder mig til en eksamen, hvor jeg laver en kritik af en Kognitiv-adfærds behandling af overvægtige. Selvom det er en psykologi eksame, har den fysiologiske del så stor betydning på dette område, at jeg er nødt til at inddrage det :nissecool:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share