Den fede(s) vej til et slankere liv.


Solkat
 Share

Recommended Posts

Bagrunden for at skrive dette indlæg er en blanding af at vidergive hvad der viker/har virket for mig personligt til et sundere gladere slankere liv. Samt en en meget stor tak til de mange brugere af motiononline forummet, foruden dem ville der være mange der ikke ville blive inspireret til at tage kampen op mod et af vestens livstils problem idag :).

Om mig selv starter historien mange år tilbage i 9 - 10 klasse / gymnasie tiden. Jeg husker da jeg var lille havde jeg absolut ingen problemer med vægten. Tværtimod, jeg var en ond satan der hakkede især på de overvægtige -.- (absolut ikke stolt af det idag :) Da jeg ramte "puberteten" begyndte jeg langsomt i en ond spiral med ingen aktivitet udover fingerbevægelser og museklik, time efter time spil efter spil. Mors kødgryder var ikke specielt sundt. Bidt af computeren og en general udvikling i omgangskredsen var gymnasietiden stort set et væld af intet aktivitet til cola og junkfood til frokost. Det havde selvfølgelig sine omkostninger og jeg tog på stille og roligt. Samtidig mister man mere og mere selvtillid, man gider ikke længere ud om aftenen med vennerne, spille fodbold engang imellem som man ellers gjorde. Istedet isolerede man sig selv med endnu flere timer foran computeren med diversen spil sammen med de samme navne som man kom til at kende, med og modspillere.

Så kom tiden efter gymnasiet, fandt sig et arbejde hvor der var gratis frokost og al den dåsesodavand man kunne tænke sig til, hvilket selvfølgeligt ikke hjalp specielt meget på den dårlige spiral. Man tog lidt mere på, og fik efterhånden mere eller mindre depressioner i forskellige perioder. Man prøver et par af de "nemme" løsninger, piller der garanterer dit og dat (selvom man inderst inde ved bedre :P )

Indtil man en dag sider og surfer lidt rundt på nettet og tilfældigvis falder over motiononline. Man begynder langsomt at læse forskellige tråde, folk der søger hjælp andre der giver det. Man kigger adskillige logs igennem. Langsomt bliver man inspireret, opbygger en nogenlunde viden til hvordan det hænger sammen. Beundrer dem der er kommet igang, læser deres kamp, opture, nedture, depressioner, til glæde over små sejre som folk skriver om. Så beslutter man sig endnu engang at tage kampen ( som man har forsøgt adskillige gange tidligere med mere og mindre effekt, for at tage hele skidtet på igen alligevel)

udgangspunktet starter på omkring de 130 kg. Ikker super overvægtig men stadig farligt i forhold til højden. Starter simpelt. nogle måneder går med at afvænne den største synder af dem alle, Colaen. Kunne snildt rydde 2 - 3 liter cola om dagen, stor frokost og pizza til aftensmad. Langsom afvænning, ens krop er en form så man kan ikke løbe uden hurtigt at få store smerter i skinnebindet. Så man tager det stille roligt, går en tur engang imellem, colaen falder hurtigt til en halv liter om dagen og pizza engang om ugen. Rugbrød og tun finder sin vej til maven. Det bliver hurtigt tørt og kedeligt. Men man fortsætter, den halve liter cola er nu udskiftet med en halv liter faxe kondi, efter et halvt år er små 10 kg. røget fra ved kun at droppe colaen. Stadig er det svært at løbe en tur og diverse problemer med overbelastning. Fortsætter med at blive inspireret af mol forummet og diverse logs. spis grønt spis 4 stk frugt om dagen start i motionscenter, spis mange mellemmåltider. Vejen er simpel men alligevel ulidelig svær når man har lav selvtillid. Man har op og nedture over at det går langsomt. Melder sig ind i et træningscenter. For kun at blive mere deprimeret når man tager derned for at træne, kroppe i perfekte form, store muskler etc. Kigger de mon på den overvægtige der går rundt. Selvom om kender vejen, man ved man ikke skal tænke på hvad andre tænker. Den lave selvtillid tager over og der bliver længere og længere mellem besøgende. Fortsætter dog den langsomme livstil ændring. Spiser mere varieret og sundere end nogensinde uden at overdrive. Skal fandme ikke leve af et salat blad og et glas vand.

lidt mere end et års tid er efterhånden gået, 20 kg er efterhånden røget af. Man fortryder at man aldrig fik taget sig sammen den log som alle anbefaler men det går da den rigtige vej. Samtidig føles det rart med lidt mere energi i hverdagen og tøjet hænger løsere. Vinteren kører igennem og man gider ikke rigtig gåturene når det er koldt. Går et par måneder med et par kg der kommer igen, enormt nedtrykkende. Forår og sommer kommer, man investerer i en ordentlig mp3 afspiller og undrer sig over hvordan man kunne leve uden?. Gå turene og fornuftig varieret føde er stadig mere hyppigere med den nyfundne musik oplevelse :). Så småt begyndt at småløbe, lungerne brænder men man har det enormt meget bedre med sig selv, selvom man stadig tager sine ture når mørket er faldet på da man stadig har lav selvtillid og er enormt bevidst om hvad folk tænker når de ser en fed prustende fyr komme løbende forbi.

Man runder de 100 kg så 95 (yay) 1½ år efterhånden gået. Har på forhånd før man overhovedet startede valgt at veje sig 1 gang om måneden ( svært! ) Man mærker efterhånden man kan løbe længere uden tidligere smerter. 86 kg det kører stadig nogenlunde uden at være for fanatisk med at tælle kalorier og alt muligt, selvom man har forsøgt engang. Stadig enormt svært med at spise flere gange om dagen når man i mange år har været vant til 2x mad om dagen og intet andet. Så sker det kedelige, vejret er dejligt, sommer. For sjov bold med vennerne og BAM knæet ryger af led en gammel skade ryger op. ARGH! Operation og alt hvad det medfører, min 3 mdr. uden træning, og så genoptræning min 1 - 2 mdr extra. Falder tilbage i den gamle spiral, junkfood og cola sniger sig ind. Langt fra tidligere tiders indtag dog men stadig skadeligt nok. 4 - 5 mdr's halv depression går og 10 kg sniger sig ind. Hvor hurtigt det er at tage på i forhold til at tabe sig grr. Men styrket af ens erfaring hopper man tilbage på hesten efter ens skade. Januar 2006 går nogenlunde løber så småt igen og en smule hjemme styrketræning. Sukkervandet og junkfooden igen sorteret fra. Februar igen starter man i træningscenteret, denne gang om morgenen inden arbejde urgh! - surt de første par gange, men der er ikke så mange kl 7 om morgenen. Men nu føles det faktisk ret godt og giver mere energi i løbet af dagen, især fordi man nu har appetit til en god morgenmad, youghurt med havregryn, frugtstykker og lidt protein pulver + en banan mums.

Det går den rette vej takket være mol, så tak til alle der skriver indlæg både spørgsmål og svar.

Mvh den stille anonyme bruger af mol, der er sikkert flere af dem. Selvom vi ikke siger noget bliver vi hjulpet og det i sig selv er jeres fortjeneste :). Nu blev det sq et halv langt indlæg og jeg er stadig langt fra målet, men det lange træk vinder jeg til sidst - uden tvivl. Indlæg forresten inspireret af Monse der lige er startet. Det tager tid og der vil være op og nedture, men det at du læser på motiononline er i sig selv en rigtig god start!.

Link to comment
Share on other sites

Wow!

Det er min første tanke!! Det er virkelig, virkelig flot! En kæmpe inspiration at læse. Det er rigtig flot af dig at du langsomt, men sikkert tog de rigtige valg. Trods dine modgange så har du formået at kæmpe videre og komme ind på rette spor igen!

Jeg håber - og tror - at du fortsætter dine gode vaner og til slut når et godt resultat. Ikke kun på vægten, men også alle de gode ting, der følger ved at have en vægt der ikke gør dig ked af det eller gør en løbetur i skoven umulig!

TILLYKKE!

Fik jeg sagt wow?! :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

ja bare det at du fortæller din historie kan være grænseoverskridende!(har erfaring fra min egen søster der også er overvægtig)

du skriver du i starten vejer 130kg men hvor høj er du?

din historie er superfed og godt skrevet, meget nemt indlevende da du også beskriver den psykiske indgang. . men uheldigvis er udgangspunktet langt fra usædvanlig så derfor er det supergodt du viser dig som et lys for enden af en tunnel for andre i samme situation!

ps angående din selvtillid/værd så med det du har gået igennem, har du bevist du er en rigtig fighter hvilket mange mennesker ikke er og det gør at du har en personlighed man kun kan se op til!

så keep on fighting! :superman: :4thumbup:

Edited by apprenti
Link to comment
Share on other sites

Hejsa.

Tak til de mange roser :bigsmile: . Den primære grund til jeg skrev indlægget var for at takke brugerne af mol for at have inspireret mig til at starte. Det tager lang tid og har taget lang tid af nå derhen hvor man gerne vil være når man er overvægtig, ufokuseret, træt, lav selvtillid. Det er bare ikke lige at løfte røven og komme igang som _nogle_ har det med at kommentere når en overvægtig første gang åbner sig og skriver i forummet.

Heldigvis er der mange herinde der kan give nogle ordentlige svar og inspirere andre. Når man først forstår hvordan hele ens kropssystem hænger sammen er det nemmere rent faktisk at forstå hvorfor motion er vigtig, hvorfor kosten er vigtig istedet for bare at følge rådene. Viden er magt :bigsmile:

Jeg er stadig langt fra mit mål men har det langt bedre med mig selv og med at fortsætte især en søndag som idag hvor solen skinner og foråret er lige om hjørnet (fornemmer man)

Og jeg er ca 1.75, 23 år. så jeg var meget overvægtig og er stadig i farezonen, endnu.

Er stødt ind i et andet muligt problem, nemlig fordøjelse. Læste for nyligt at en "normal" person besøger toilettet 2 gange inde for 36 timer. Det gør jeg langt fra medmindre jeg har indtaget noget maven slet ikke kunne tåle. Det er mere 1 gang inden for 48 timer nogle gange længere. Er det noget jeg burde bekymre mig om? Søgte lidt på nettet og det kunne skyldes jernmangel - hvilke mest skulle være kvinder. Kunne også skyldes det man kalder for lavt stofskifte, hvilket ligesom jernmangel også giver symptomer som træthed uoplagthed osv. Som jeg nogle gange stadig føler. Det kunne så også være årstiden :blink:

Overvejer at lige få det tjekket hos lægen via en blodprøve og bare generalt få tjekket alt igennem, går ud fra der findes en eller anden standard sundhedstjek man burde få lavet en gang om året eller noget?.

Måske er min fordøjelse bare lidt langsommere end normen.

Edited by Solkat
Link to comment
Share on other sites

Du skal huske på, at hastigheden hvormed dit tarmsystem sender tingene igennem på er baseret på volumen, ikke kalorier. Når man er på diæt for at tabe sig indtager man ofte fysisk mindre mad, hvilket kan resultere i en lavere frekvens af toiletbesøg for at lave "stort". Hvis man synes det er et problem er løsningen at sørge for at spise noget der fylder godt pr. kalorie. Her er grøntsager en oplagt kandidat. Jeg er dog lidt i tvivl om hvor usundt det som sådan er at der går længere mellem disse hyggestunder...

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share