Hjælp mig!


sonniboy
 Share

Recommended Posts

Hej,

jeg kan med det samme sige at det her bliver en meget lang historie, men som er meget kort i forhold til alt det der er skeet med mig. Gider i læse? Så er i søde

Jeg har disse spørgsmål:

1 - Hvor meget skal jeg tabe mig?

2 - Hvorfor fåår jeg ikke min menstruation mere?

3 - Kan jeg godt begynde på p-piller selvom de skal tages på første blødningsdag?

4 - Fejler jeg noget ? Kan jeg godt få børn når jeg engang vil have det ?

5 - har jeg ødelagt mitstofskifte?

For at besvare disse spørgsmål skal du have en bid af min historie.

Lige nu er jeg 16 år, 163 cm og vejer 69 kg. Jeg vejede sidste år, i februar 2005 45-46 kg. Har altså øget vægten over 50%. I august 2003 vejede jeg 60 kg. Havde nogle lunde samme højde, for er ikke rigtig vokset. Mine bryster er heller ikke blevet større.

I 2003 havde jeg sidste gang min mens. Jeg fik den første gang, i januar, da jeg lige var fyldt 13. Så havde jeg den normalt, en gang om måneden, lige indtil juli 2003, hvor den pludseligvarede 14 dage. Nogle gange var det mest bare udflåd. Men juli 2003- der hvor jeg blødte så mange dage, var sidste gang jeg havde mens. Og der var der ikke sket noget med min vægt.

Så omkring oktober 2003 begynder jeg at tabe mig. I noen tid havde jeg været led af mit udseende, og prøvet tøj og atter prøvet alt mit tøjh foran spejlet, for at finde det tøj jeg så tyndest ud i.. I december 2003 vejede jeg ca 56 kg, og i maj 2004, vejede jeg 49 kg.

Den vægt holdte jeg mig på, og da jeg vejede det, havde jeg det godt med mig selv.Dog gjorde jeg alt for at holde vægten. Jeg talte kalorier og fik nok omkring 1000 kcal pr dag. Men jeg talte somregel lidt ekstra til, for at være sikker på jeg ikke ville indtage for meget og dermed tage på.Vejede mig som regel hver dag.

Jeg motionerede også en del. Så i august 2004 begynder jeg på efterskole. Den første uge er jeg meget påpasselig med ikke at få for mange kcal. For jeg havde hørt om så mange der tog på på efterskole. Efter en uge på efterskole, var det første jeg gjorde, da jeg kom hjem, at veje mig. Jeg fløj ind til vægten. Og hurra. Den viste 48,6 kg MED TØJ PÅ :) Jeg var glad, og spiste en masse vindruer, hvilket resulterede i, at jeg vejede ca. 50 , søndag da jeg skulle op på efterskolen igen. Jeg tænkte, at det var en katastrofe, og jeg var meget ked af det. Min storsøster var på daværende tidspunkt guide, og det eneste jeg tænkte på, var at jeg skulle være meget tynd, så mine forældre og min søster ville være stolte af mig og syntes jeg var sej.

Derfor tænkte jeg, at jeg bare måtte spise noget mindre påefterskole ugen efter, og det gjorde jeg så. Det blev bare værre og værre. Min vægt begyndte at svinge mere og mere, og til sidst endte det med, at jeg, i november, slet ikke spiste noget de dage jeg var på efterskolen, fo derefter at grovæde, når jeg kom hjem. Hjem til mine forældre, hvor jeg var tryg. Kun der ville jeg spise.

Det resulterede i, at jeg blev mobbet og gjort nar at af alle på efterskolen. Og selvsagt var jeg meeget ked af af gå der og jeg gjorde alt for at komme hjem.Har schoiaman (rygskade) og sagde hele tiden en eller anden undskyldning for at komme hjem til mine forældre. Derudover kaldte eleverne på skolen mig Blandt andet for løbersvin. Og jeg løg også meget. Når jeg holde den plan jeg havde lavet over min motion og kost, for at jeg kunne hygge mig med mine forældre hjemme, løb jeg 30km mandag, 5-10 km tirsdag, 30 km onsdag, 5 km torsdag og 7 km fredag. Løbeturerne blev fordelt ud over dagen, så jeg kunne få det til at passe ind imellem timer osv.

Jeg forsøgte self. at skjule at jeg intet spiste, ved at gemme maden i en serviet i ærmet og derefter i lommen med det. Efterhånden som mine "skolekammerater" så at jeg gemte maden, begyndte de at gøre nar af mig, og sidde og grine til hinanden, hver gang jeg gemte noget mad.

En dag, da lærerne for første gang gemte mAden, sagde han "jamen Sille, hvorfor gemmer du maden?" og jeg sagde "detgør jeg heller ikke". Og han blev ved med at kigge på mig. Derfor tog jeg noget kartoffel med sovs på ond i munden. Men jeg sad med det i munden min. 15 minutter, for derefter at spytte det ud og skylle min mund mange gange. Jeg havdemeget dårlig samvittighed over at have haft det i min mund.

Efterhånden begyndte lærerne at tage det op til deresugentlige møde, og jeg var nede og snakke med forstanderen, fordi han opdagede at jeg havde pjækket fra middagsmad op til flere gange. Og at jeg altid ikke var der, de dage, hvor vi ikke sad på vores faste pladser, så der var mulihed for min ikke tilstedeværelse ville blive opdaget. Men det gjorde den så. Jeg fik bortforklaret at det var for jeg havde snakket i telefon medmin søster i udlandet, og at det var meget vigtigt, men da jeg brast i gråd, kom jeg med en søforklaring om at de andre drillede mig, og derfor kunne jeg ikke lide at sidde i spisesalen.

Forstanderen ringede allligevel hjem til min mor. Og så spurtge min mor "Sille, har du et spiseproblem". Og jeg sagde "nej". Så var den ikke længere. I julemåneden havde jeg rigtig planlagt, hvordan jeg kunne guffe juleaften, men så måtte jeg virkelig holde min fastekur, og heller ikke spise noget udsundt i weekenderne. Det kunne jeg slet slet ikke holde, og da min vægt, da vi gik tik juleferie 2004 viste 49,8, var jeg ulykkelig. Men alligevel ÅD jeg. Og hver weekend, når jeg spiste, blev min mave stor og tyk og oppustet.Jeg fik brækfornemmelse og kunne ikke sove ordentligt om natten,. Nogen gange vårnede jeg for at jeg ikke kunne lade være med at tænke på det mad jeg ville spise "alt kiunne jo gøre ligemeget, for jeg skulle jo ikke spise de kommende dage alligevel. Så jeg måtte hellere tage lidt ekstre". Andre gange vågnede jeg fordi jeg nærmest havde bræk op i halsen fordi jeg havde spist så meget.

Da juleferien var slut og år 2005 var skudt ind, var vægten 57 ca. Til sidst turde jeg slet ikke veje mig. Når jeg var hjemme, havde jeg overhovedet ingen kontrol over hvad jeg spiste. Tilgengæld havde jeg 100% konrtol over mig selvpå skolen.

I januar fortalte jeg for mine forældre - for første ggang, at jeg HADEDE skolen. (nævnte ikke et ord om spiseproblemerne. Og den dag idag tror jeg at mit skoleophold havde været godt hvis jeg kunne have spist normalt. Misundte de, der bare kunne spise. uden at tage på).De sagde "at det havde de haft på fornemmelsen"og beroligede mig med at skoleåret snart var færdigt. Jeg sagde at jeg ville gøre efterskolen færdig,for det kunne min søster. Og så kunne jeg også. Gjorde alt for at alt skulle være perfekt for at inponere hende. Kunne sidde og skrive det samme brev 5 gange, for at skriften skulle være PERFEKT.

Og så var det at mine forældre ville give mig en trøsterejse ned til min søøster i syden. Og jeg tænkte juhu. Og så inderest inde ikke. For jeg var jo blevet tyyk! så jeg måtte tabe mig. En måned efter, dag jeg skulle ned til søster, vejede jeg 45 kg. Jeg havdefået en omgang dobbeltsidig lungebetændelse der virkelig var slem. Nede hos søs ville jeg virke sej, og spiste derfor en masse, for at blæere mig med at være den jeg ivrkeligheden gerne ville være; den tynde der kan æde vildt meget uden at tage på. Ugen efter, da jeg kom hjem, vejede jeg 50. Men jeg var glad. For jeg havde imponeret søs. Men jeg ådådåd og åd til mandag, hvor jeg skulle op på skolen igen (fik fri en dag pga. ferien - vi havde haft vinterferie ugen da jeg var på ferie) og såsultede jeg fredag, hvor min vægt igen var 46. Sådan fortsatte det. _Menfor hver weekend tog jeg en smule på;

48, 49, 50, 51. Og helt galt gik det, da jeg en gang om ugen fik lov til at sove hjemme. En aftale, mor lavede, imod forstanders vilje, for at jeg ikke kunne klare den sidste tid på efterskole. Med denne dag hjemme gikder jo hul imin kostplan, og jeg tog ekstre på,fordi en dag hjemme betød en dag med mad.

D. 28. maj 2005 vejede jeg 50 kg. dagen efter 53. Og d. 31., vejede jeg 56 kg.

Så kom eksamenere og jeg blev syg igen, Denne gang var det bronkiebetændelse. Resultat: jeg kunne ikkke snakke, og det var jo ikke godt da der jo var mdt eksamen. Men d. 31 gik jeg op i dansk og fik 8. Det var en katastrofe. Jeg var vant til rene 11 og 13taller og en 8'er! Min verden brast sammen.

Jeg fik lov at få mine eksamener rykket, og de jeg igen kunne snakke, fik jeg 13 i tysk, dog kun 10 i engelse, 0g 9 i fysik...

Så stoppede helevedet på efterskolen, men jeg havde i den sidste tid været hjemme det meste af tiden da jeg var på ppencilin. Forstanderen troede ikke på os og ville have en lægeerklæring, hvilket han også fik.

Jeg skulle have været en weekend på efterskolen, for ikke at blive smidt ud men pga sygdom måtte jeg på dispensation. Jeg skulle have været til en musikfestival, hvilket jeg jo så måtte afbryde. Det passede mig også ok godt, fordi min vægt var på 56. Og det var jo ikke godt. For jeg skulle jo møde en masse gamle kendte,og hvad ville de ikke sige, når jeg havde taget på?

Nå, men ferie blev det og jeg tog på. Jeg tog på men tænkte ikke på andet end at tabe mig. Tænkte; det her er sidste bid,imorgen sulter du. Holdt måske at sulte nogle dage men tog så alt på igen plus lidt til.

August 2005 vejede jeg 62 kg. Og det var frygteligt. Jeg skulle starte på en ny skole, og det var drøngodt vejr. Men jeg gemte mig i min fleecetrøje . Ingen skulle se min fede mave. Siden svingede min vægt som før. Tabe, tage på, tabe og tage det dobbelte på...

Nogle dage, efter en weekend, sagde jeg til min mor at jeg var syg, firi jeg var nødt til at blive hjemme, fordi jeg kunne mærke at mine lår var blevet federe og det skulle de andre ikke se.

Jeg tænkte også meget over aat min søster snart ville flttte hjem fra udlandet, og at der mptte jeg ihvertfalt komme ned på 46 igen, så hun ikke kunne se at jeg havde taget på.

Jeg lavede planer, over hvor meget jeg skulle tabe for hver dag, og hvis jeg spiste og ikke holdt planen, ville det blot betyde at jeg mptte tabe mere de efterfølgende dage. Fks. kunne et regnestykke se ud som. Fint, du skulle have vejet 63 på fredag. Altså skal du tabe 5 kg på 8 dage. Dvs. 5kg/8=0,625 kg jeg skulle tabe pr dag. Jegkunne ikke holde det, og tog bare mere og mere på.

Jeg nåede heller ikke ned på den vægt til da min søster kom hjem . Og jeg fik også elevator blikket af hende. Det sårede mig meget. Og hun snakkede også meg mig under to øjne en dag om, hvorfor jeg var blevet så arrig. Hun sagde at jeg ikke var den samme som da hun tog afsted. (2½ år siden). Og hun sagde også, at hvis det var for jeg gerne ville tabe mig, skulle jeg bare spise sundt. Lade være med at spise slik. det tog jeg som en pæn hentydning til at jeg var blevet fed. Huun sagde at hvis jeg havde en problem, kunne jeg jo bare sige det. Så nemt er det bare ikke. Jeg begyndte at græde og tæntke. Nu vil jeg sule og udmagre mig og så kan hun se det er hendes skyld det hele. For jeg viille jo ku gøre hende og mine forældre stolte. Ved at væretynd. Og det kan jeg ikke være. Intet hjælper og jeg kna ikke tabe mig. Jeg ka fint lade være at æde en hel dag i skolen men når jeg kommer hjem, må jeg bare æde. Nogle dage tager jeg mig meget og andre tager jeg meget på. Jeg arbejder ogsåhos en bager. Og enten æder jeg intet på arbejde, eller også æder jeg så jeg ikke kan styre det rigtigt. Jeg har heller ikke haft min mens i lang tid. Men jeg har ihvertfalt ikke gået nogle dage, hvor jeg har spist mindre en 1000 kcal pr dag siden min søs kom hjem, for nu har vi mere faste måltider. Og jeg spiser vildt sundt nogle dage. Men her i weekenden faldt jeg i igen. Jeg tænker også meget på at jeg gerne vil have p-piller, så jeg kan have sex uden kondom.

Forrige kæreste jeg havde var ham er tog min møddom, men de to gange jeg har haft 6, har jeg ikke, overhovedet fået orgasme. Jeg har også fået den ibag og det gjorde bare ONDT!

Men kan jeg godt få p-piller?

Sidst jeg gik rigtig udan at spise noget, var i april, hvor vi var på lejrskole. Der spiste jeg ikke i en ige, og kom ned på 63. Menpå en weekend kom jeg igen op på67 kg.

Jeg vil gerne have p-piller, men hvordan +Hvordan skal jeg starte med at tage dem, når jeg ikke får min mens ? Ogkan jeg ikke fåbørn nu? Dør jeg tidligere? Hvad er det jeg har gjort med mig selv? Bliver jeg ikke højere? Får jeg ikke større bryster?Nogle gange har jeg lyst til bare at hænge mig selv.Men så alligevel ikke. Vil gerne bruge mit liv til noget.

MENPLEASE lad være at skrive "gå til læge, tal med dine forældre, psykolog" eller hvad ved jeg" Jeg kan ikke tale med nogen om det her. Det er simpelthen for tæt på. Har ikke fortalt nogen IRL hele denne historie. Ingen kender mig 100%, men det gør DU nu. Så please giv mig et råd...

Jeg kan ikke snakke med min mor, eller familie, for vi skænde smeget.

Forresten andre ting der kan have påvirket min menstruaton: vi er flyttet, jeg tog på efterskole, min søster flyttede hjemmefra og rejste senere til syden.

Sille :superman: -musen

Link to comment
Share on other sites

Jeg har disse spørgsmål:

1 - Hvor meget skal jeg tabe mig?

2 - Hvorfor fåår jeg ikke min menstruation mere?

3 - Kan jeg godt begynde på p-piller selvom de skal tages på første blødningsdag?

4 - Fejler jeg noget ? Kan jeg godt få børn når jeg engang vil have det ?

5 - har jeg ødelagt mitstofskifte?

Men kan jeg godt få p-piller?

Jeg vil gerne have p-piller, men hvordan +Hvordan skal jeg starte med at tage dem, når jeg ikke får min mens ? Ogkan jeg ikke fåbørn nu? Dør jeg tidligere? Hvad er det jeg har gjort med mig selv? Bliver jeg ikke højere? Får jeg ikke større bryster?Nogle gange har jeg lyst til bare at hænge mig selv.Men så alligevel ikke. Vil gerne bruge mit liv til noget.

MENPLEASE lad være at skrive "gå til læge, tal med dine forældre, psykolog" eller hvad ved jeg" Jeg kan ikke tale med nogen om det her. Det er simpelthen for tæt på. Har ikke fortalt nogen IRL hele denne historie. Ingen kender mig 100%, men det gør DU nu. Så please giv mig et råd...

Forresten andre ting der kan have påvirket min menstruaton: vi er flyttet, jeg tog på efterskole, min søster flyttede hjemmefra og rejste senere til syden.

Sille :superman: -musen

1. Du skal i hvert fald glemme alt om en kur, du har vel allerede erfaret at de kg du smider kommer tilbage og tager nogle venner med, du skal igang med at ligge dine vaner om, det kan simpelthen ikke hjælpe noget, at du "junker" den med en masse "forkert" mad i tide og utide, på den måde vil du sikkert aldrig opnå det som du ønsker. Livstilsændring er vejen frem mod en sund vægt.

2. Man kan vel formode at dit misbrug af din krop og de periodevise store belastninger på kroppen, i form af alt for lav kcal-underskud, har fået kroppen til at lukke af for din mens-cyklus, derfor mener jeg personligt, at du bør søge læge. Intet er vel for privat til en læge, det er hans job at holde sin kæft og finde ud af, hvad der er "galt" med dig. vi andre kan kun sidde og gisne om, hvad der er galt med dig, det er vel bedre med klarhed, end uvished?

3. Det ved jeg ikke, men det kan du passe spørge din læge efter, når du skal derop til samtale om at få p-piller :)

4. Ved det ikke. Igen snak med lægen.

5. Ved ikke om du har ødelagt det, det kan vel rettes op på igen, men der er vist ikke tvivl om, at det kræver meget hårdere arbejde end nogensinde, så fremt du har mistet meget af den muskelmasse du havde fra starten af, der trods alt medvirkede til en smule energo-omsætning.

om du kan få p-piller er noget du skal snakke med din læge om. Du kan faktisk ikke komme uden om at konsultation med din læge, får du en klump i halsen og kan ikke fortælle ham, hvad du har skrevet her, så kan du vel tage en kopi af det med (altså udskrive det) og give ham det, han/hun vil sikkert forstå det, når det er så personligt, som det er :)

forresten det med sex, altså medmindre du selv leger en del og virkelig kender din krop, så kan du ikke forvente at din fyr bare giver dig instant orgasme, det er en ting man er fælles om, som kommer af at kende sin partner og at ens partner kender sig selv.

Selvom jeg har skrevet mange gange at du skal gå til lægen, selvom det ikke har rådet du ønskede, så håber jeg du kan bruge noget af det til noget alligevel.

//Søren

Link to comment
Share on other sites

Hej S

Vi har allesammen vores små hemmeligheder som vi af flere gode grunde (synes vi selv) ikke har lyst til at dele med omverdenen. I en del tilfælde er situation imidlertid den at vi ikke har mulighed for at finde en brugbar løsning selv, hvilket kan være næsten umuligt at erkende.

Det lader til at du selv har erkendt at der er noget som ikke er helt som det skal være og det er første skridt. På et tidspunkt kommer man til et punkt hvor man er klar over at "der her er noget der skal gøres noget ved" og det er her man starter med at søge hjælp ligesom du nu har gjort. Det kræver helt enormt meget af én selv at komme ud med det den første gang og fortælle "omverdenen" omkring éns problemer.

Jeg tvivler reelt på at Motion-Online kan hjælpe dig med at svare på de spørgsmål du gerne vil have svar på og jeg mener at det på samme tid at det reelt ikke er det du tumler med. Dette er ikke et problem om at tabe sig, holde sin vægt, p-piller eller sex af den ene eller den anden art. Derfor har jeg også undladt at svare på dine spørgsmål for jeg mener dybest set ikke at det vil kunne hjælpe dig.

Hvis det har interesse så shoot mig en PM, så vil jeg gerne fortælle dig om en situation i min egen verden (der godt nok ikke har med spiseforstyrrelser at gøre) som måske kan hjælpe med at sætte tingene i perspektiv.

MLP

Link to comment
Share on other sites

Når jeg læser det her bliver jeg meget urolig for dig. Du er tydeligvis i problemer til op over halsen, og det har krævet noget mod at komme her og spørge om hjælp.

Jeg tror ikke at nogen her kan hjælpe med dine problemer, men vi vil gøre hvad vi kan for at støtte dig.

Du siger at du hverken kan snakke med en læge, en psykolog eller din familie eller venner om det her. Men det bliver du nødt til. Du kan som FaLLenQ skriver, printe det du har skrevet ud og give til den du søger hjælp hos. Og jeg kan forsikre dig om at alle i din alder skændes med sine forældre og er meget forvirret omkring en masse ting. Men dine familie elsker dig, og vil gerne hjælpe.

Held og lykke med det. Og meld tilbage her hvordan det går.

Anders

Edited by Liller
Link to comment
Share on other sites

  • 5 months later...
Hej,

jeg kan med det samme sige at det her bliver en meget lang historie, men som er meget kort i forhold til alt det der er skeet med mig. Gider i læse? Så er i søde

Jeg har disse spørgsmål:

1 - Hvor meget skal jeg tabe mig?

2 - Hvorfor fåår jeg ikke min menstruation mere?

3 - Kan jeg godt begynde på p-piller selvom de skal tages på første blødningsdag?

4 - Fejler jeg noget ? Kan jeg godt få børn når jeg engang vil have det ?

5 - har jeg ødelagt mitstofskifte?

For at besvare disse spørgsmål skal du have en bid af min historie....

Oh my fucking god!

Det passer næsten lige så godt til min historie, har bare ikke taget på.

men er bange for det, kom med din msn.

Jeg ville VILDT gerne snakke med dig om alt det der!

Link to comment
Share on other sites

Hej.

Jeg kan med 100% sikkerhed fortælle at du lider af atypisk anoreksi. (spiseforstyrrelse).

Den eneste måde du kan få hjælp med dit problem er at tale med nogen irl om de følelser du har.

Der er også anonym rådgivning du kan ringe til. De vil også kunne hjælpe dig med spørgsmålen om din cyklus.

Held og lykke.

Anonym rådgivning tlf 70101818 man-tors. 18-20

www.spiseforstyrrelser.dk

Link to comment
Share on other sites

Hej :blush:

Jeg er meget ening med "lille mig". Og er også meget bekymret for dig! Der er også mulighed for at kontakte en organisation der hedder "Travellers - en interventionsmetode væk fra spiseforstyrrelse". De henvender sig lige netop til din gruppe. her har man mulighed for at komme i kontakt med andre der står i samme situation.

Noget andet - Så er jeg og en medstuderende igang med at skrive bachelor om spiseforstyrrelser. Se min profil

Knuzzzz descam :cry3:

Link to comment
Share on other sites

Forrige kæreste jeg havde var ham er tog min møddom, men de to gange jeg har haft 6, har jeg ikke, overhovedet fået orgasme. Jeg har også fået den ibag og det gjorde bare ONDT!

Men kan jeg godt få p-piller?

Sidst jeg gik rigtig udan at spise noget, var i april, hvor vi var på lejrskole. Der spiste jeg ikke i en ige, og kom ned på 63. Menpå en weekend kom jeg igen op på67 kg.

Jeg vil gerne have p-piller, men hvordan +Hvordan skal jeg starte med at tage dem, når jeg ikke får min mens ? Ogkan jeg ikke fåbørn nu? Dør jeg tidligere? Hvad er det jeg har gjort med mig selv? Bliver jeg ikke højere? Får jeg ikke større bryster?Nogle gange har jeg lyst til bare at hænge mig selv.Men så alligevel ikke. Vil gerne bruge mit liv til noget.

Jeg har ondt af dig. Du har det ikke godt, og jeg synes det vil være et meget stort krav til dig selv, at du kan løfte dig selv ud af situationen. At du har skrevet din historie her er måske et godt skridt på vejen. Men du skal have professionel hjælp. Det er nok heller ikke dine forældre eller venner, der kan hjælpe dig ud af din situation. Det kan siden her heller ikke. Vi er jo bare glade amatører selvom man selvfølgelig godt kan være heldig at der dukker en bruger op, som tilfældigvis er psykolog eller noget i den stil.

Er du gået ind på at gennemføre noget seksuelt, som du ikke var indstillet på? Har du følt dig overgrebet? Man kan og skal altid sige nej, hvis der er noget man ikke vil være med til! - hvis en kæreste ikke kan acceptere det er han simpelthen ikke noget værd.

Når man har svinget i vægt og haft et forhold til mad og krop, som du har, er det ikke unormalt at ens cyklus går i stykker. Men det er ikke ensbetydende med at den ikke kan blive normal igen. Det er heller ikke ensbetydende med at du ikke kan få børn. Eller at du ikke kan få p-piller. Men det er altsammen noget du skal til din læge med. Det er kun lægen, der kan give dig p-piller.

Så hvis du vil have p-piller skal du under alle omstændigheder til lægen. Og det er måske en meget god anledning til at tale med en fagperson - om det hele. Lægen findes for at hjælpe dig, og intet er for flovt eller privat til lægen. Og hvis du føler det skal du finde en anden læge! Men det her drejer sig vidst ikke om p-piller. Spørgsmål og bekymringer myldrer rundt i hovedet på dig. Angst for død og angst for ikke få større bryster optræder i en stor pærevælling.

Det er fedt at du gerne vil bruge dig liv til noget! - og du har hele livet foran dig. Men du skal have hjælp til at få behandlet dine problemer, så du for alvor kan komme igang med at bruge dit liv til noget, der bygger dig op, istedet for noget, der gør du får det værre.

Jeg håber virkelig det kommer til at gå godt for dig!

Link to comment
Share on other sites

Jeg kan se det er meget lang tid siden jeg har skrevet sidst. Nu vejer jeg ca. 54 kg. Jeg har fået en dejlig kæreste, som har fået mig til at elske livet mere end noget andet - i perioder vel og mærke. I weekenden spiser jeg normalt når jeg er med kæresten, så i hverdagene vil jeg ikke rigtig spise fordi jeg genre vil have min skat skal have en lækker kæreste. Han har bemærket mit vægttab og sagt at han elsker min krop og at jeg hverken er for tyk eller tynd.

Men - jeg vil stadig ned på 50 igen, som i ikke er en unormal vægt for min størrelse.

Derudover har jeg fået p-piller. Men - mit problem kan jeg IKKE tale med nogle om.

Link to comment
Share on other sites

Derudover har jeg fået p-piller. Men - mit problem kan jeg IKKE tale med nogle om.

Det kan du i hvert fald. Og anonymt tilmed. Tjek denne side, http://www.spiseforstyrrelser.dk/script/site/default.asp, for dit eget bedste. De kan hjælpe dig med bedre end nogen her. Fortæl dem evt. om denne tråd (giv dem linket) - så er du "fri" for at sætte ord på alle de tusind følelser og tanker du har endnu engang + at den person du kommer til at tale med hurtigt får indblik i din historie.

Synes virkelig at du skal tage kontakt til dem. Anonym og professionel vejledning er et godt alternativ, hvis du føler at du ingen har du kan tale om dine problemer med.

Held og lykke :smile:

Link to comment
Share on other sites

LMS telefon- og mailrådgivning

Rådgivningen har åbent mandag-torsdag mellem kl. 18 og 20 på tlf 7010 1818. Dog ikke på helligdage.

På telefonrådgivningen kan man blandt andet:

få hjælp til at dele den bekymring og de problemer der kan opstå i forbindelse med en spiseforstyrrelse

få rådgivning om de forskellige former for spiseforstyrrelser

få rådgivning om forskellige behandlingsmuligheder for spiseforstyrrede

få vejledning til at søge yderligere hjælp

få rådgivning omkring hvor/hvordan hjælpen findes

Rådgivningen er bemandet af frivillige mænd og kvinder i alderen fra ca. 24-55 år. Nogle af de frivillige rådgivere er selv tidligere spiseforstyrrede, mens andre har erfaring med spiseforstyrrelser på anden vis.

Alle frivillige er rekrutteret og udvalgt direkte af LMS selv og har gennemgået en grundig uddannelse internt i foreningen forud for deres rådgivningsarbejde.

Under uddannelsen er rådgiverne blevet undervist af professionelle behandlere, bl.a. i ydre og indre billeder af spiseforstyrrelser samt i områderne krise og tab. Endvidere er rådgiverne blevet undervist i rådgivningsteknik, telefonrådgivning, samtaleteknik, spørgeteknik samt aktiv lytning.

Rådgiverne modtager herudover løbende efteruddannelse samt supervision som led i kvalitetssikringen af det frivillige rådgivningsarbejde.

Du er velkommen til at henvende dig anonymt til LMSs telefonrådgivning.

Alle rådgivere har tavshedspligt, om de opkald der modtages.

Du er også velkommen til at benytte vores mailrådgivning på

[email protected].

Link to comment
Share on other sites

  • 1 year later...
Guest Slettet bruger

Kæreste StilleMusen

Du aner ikke hvor glad jeg blev for at høre om dine promblemer, for de er præcis de samme som mine!

Men selvfølgelig er jeg også ked at det på dine vegne.

Jeg har besluttet at sende dig en selvbiografi, måske kan de hjælpe dig lidt?

Jeg har vejet omkring 51-52 og er nu oppe på over 60, og har det også elendigt med mig selv nu. Jeg har OVERHOVEDET ikke lyst til at tage på, men nu VIL jeg have min menstruation.

Men den er ikke kommet endnu, og for hver dag der går bliver jeg mere og mere deprimeret. Men det kan du alt sammen læse om..

Og please send din Messenger, for jeg har også virkelig brug for at tale med nogen i samme situation.

Jeg ved ikke hvordan det er system fungerer, men når jeg finder en metode så alle ikke kan se den sender jeg min.

[size="3"]Chapter 2 (Jeg har valgt primtal, bare for lidt variation)

Jeg har en spiseforstyrrelse! Jeg hader desuden mig selv, men jeg elsker sgu også mig selv. Faktisk har jeg et meget ambivalent forhold til mig selv. Jeg er en smule manio despressiv, tror jeg. Desuden har jeg også stress.

Det er så et overview af mit liv. Lyder det ikke dejligt?

Jeg er en venlig, smuk pige på 17, snart 18 år, det ved jeg godt. Alle siger det til mig. Ingen har nogensinde sagt at jeg er tyk, og det har jeg heller aldrig været.

Så hvad startede anorexien, spørger du nu? Tja, spørg mig ikke.

Denne morgen gjorde jeg det at jeg vågnede (sjovt nok). Men jeg vågnede ikke bare; jeg vågnede og tænke: jeg må have noget tahin og peanutbutter. Tahin er samme princip som peanutbutter, bare med sesamfrø.

Så jeg gik ned og gjorde det jeg havde lovet mig selv dagen før ikke at gøre næste dag; tog 3 spsk. ren tahin og peanutbutter.

Til morgenmad satte jeg det også frem, så min mor og søs også kunne se at jeg altså ikke kun lever af 0,5 mælkeprodukter og frugt.

Så dér spiste jeg så en skive rugbrød med både tahin og peanutbutter i forholdet 1 del brød: 3 dele pålæg, selvom jeg ikke havde lyst til mere.

QED: Jeg skal have folk omkring mig for at kunne styre mine madvaner.

Jeg er 1,75 høj og vejer nu snart 60. Men det har fand’me også været en kamp. Allermest har jeg bare lyst til at leve af frugt og grønt og ylette. Men det går sgu ikke længere.

Jeg var nede og veje 52 kg på et tidspunkt. Jeg havde så flotte modelben, en superslank overkrop også, og, når jeg ellers ikke havde frådet, en flad, flot modelmave. Men det er ikke menneskeligt. Det ved jeg nu.

Men en ting er at vide. En helt anden er hvad ens indre stemme siger. Tab dig, nu, bevis du kan!

Dag ud, og dag ind. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Alle ved at jeg HAR HAFT anorexi. Det er hvad jeg har fortalt dem. Men det jeg har nu er sgu lige så slemt. Det er som at gøre noget du har det EXTREMT dårligt med hele tiden.

Men så tab dig dog, kælling, hvis det er så vigtig for dig! Sidder du nu og tænker.

Ja, jeg vil tabe mig, men jeg skal sgu have den lorte menstruation igen. Så taber jeg mig. Og åh, hvor jeg hader mig selv for at have det sådan, men jeg må tænke sådan, ellers kan jeg ikke holde mig selv ud.

QED: Først vægtøgning, så menstruation, så vægttab.

Sådan. Dejlig let opskrift. Jeg må forenkle alt omkring mig, ellers går jeg ned med stress.

Hvorfor har du så stress? Det er da latterligt! Ja, det er extremt latterligt, det kan jeg kun bekræfte. Stress. Tja.

En af mine teorier er, at for at tage på skal jeg spise meget, og meget energirigt. Når jeg gør det, især om morgenen, så kan jeg ikke skide, for at sige det rent ud. Når jeg ikke kan skide, men min mave bare bliver tykkere og tykkere, og jeg føler mig oppustet og grim, så begynder jeg at spise frugt for at få lorten ud. Når jeg spiser meget skal jeg til gengæld skide hele tiden, den følelse har jeg i hvert fald. Og så får jeg stress. Så fucker mig mave totalt op, og er i uorden flere dage i træk. Hele tiden følelsen af at skulle skide. Men jeg kan samtidig ikke optage noget mad, fordi det hele bare fiser igennem. Så nu har jeg købt psyllium frøskaller for at stabilisere maven, men egentlig har jeg bare lyst til at tage en kæmpe dosis afføringsmiddel hver aften.

QED: Stress pga. mine latterlige spisevaner.

Det værste er at det er så PINLIGT at tale om. Jeg har kun sagt det til min mor og far.

Det andenværste er at min fars kæreste, som jeg beundrer meget og har et godt forhold til, arbejder med spiseforstyrrede.

Haha, skæbnens ironi.

Har hun haft en rå og kold fucked op barndom? Spørger du nu. Nej det har hun ikke.

Mine forældre har sgu altid været lidt mærkelige, småfanatiske og VILLE absolut være alternative. Men jeg har haft en fantastisk barndom, og grundet min intelligens har jeg aldrig haft problemer med at tilpasse mig til dér hvor jeg nu var.

I skolen var jeg relativt normal, i hvert fald når jeg havde lyst. På efterskolen, som desuden var en tysk, kunne jeg også sagtens tilpasse mig de andres væremåde og var accepteret i fællesskabet.

Men dér begyndte jeg at tabe mig.

Jeg ved ikke hvorfor. Jeg syntes ikke jeg var tyk, jeg begyndte bare at spise mindre. Det blev en vane, og lige pludselig vejede jeg et sted mellem 54 og 58. I sommerferien tabte jeg mig yderligere, og da jeg kom i gymnasium gik det helt galt.

Jeg fik et kæmpe chok!

Jeg havde haft helt andre forventninger; fællesskab, lærelyst, gå-på-mod, støtte og humor var mine forventninger. Men jeg blev mødt af individualitet, kulde og skoletræthed.

Det slog mig fuldstændig ud.

Jeg skiftede klasse til en næsten ren pigeklasse, det syntes jeg virkede utroligt hyggeligt, og der VAR et supergodt fælleskab. Men så gik den sidste dreng ud, og introduktionens festligheder blev hverdag. Stemningen blev kedelig, humoren forsvandt og jeg blev bitter over mit valg. Jeg meldte mig lige så langsomt ud af fællesskabet uden at notere det.

I den periode flyttede jeg alene, ind i en lillebitte lejlighed i Odense som jeg lejede sort. Den var superbillig, og selvom det ikke var så godt for mig at være alene, var der andre ting som jeg lærte meget af:

1) Jeg blev tvunget til at, i det mindste forsøge at, spise ordentligt. Jeg stod med ansvaret for en lejlighed, en hel masse ting af værdi. Og ikke mindst ansvaret for mig selv!

2) Jeg havde ikke forstyrrende elementer når jeg læste lektier, og lærte da også en hel del dette år.

3) Jeg havde de FEDESTE weekends, venner kom på besøg og vi gik i byen hvor vi nu kunne og lavede en hel masse skæg og ballade.

Men punkt 3) undrede jeg mig meget over – hvordan kunne min hverdag være så forfærdelig når nu mine weekends var så fede?

Jeg har forklaringen lige her …

Er du spændt?

Den kommer her…

Ha, snydt :wink: !

Nej, nu skal jeg nok lade være med at drille.

Jeg er meget sikker på at det var fordi at jeg:

1) Var sammen med venner jeg kendte godt og kunne tale med.

2) Spiste ordentligt: I weekenden fik jeg altid fråderen på fordi jeg kom i nærheden af lækker mad. Så spiste jeg meget og fedtrigt, havde det lidt skidt med mig selv, men havde sgu tilstrækkeligt med energi!

Nå, da jeg havde indset det tænke jeg: Jamen, så begynder jeg bare at spise noget mere og mere energirigt, og så får jeg det meget bedre. Hvis jeg så tilsvarende også dyrker lidt sport kan det være jeg tager på, men bliver i det mindste ikke tyk.

Men det er lettere sagt en gjort.

Det lå nu så dybt i mig at undgå fedt at jeg gjorde det helt automatisk. Og alle ens problemer forsvinder jo ikke bare med et knips, har jeg nu forstået.

Men det har da hjulpet en del at fortælle min omgangskreds at jeg havde anorexi. At fortælle at jeg stædig har spiseforstyrrelse, men den nu bare hedder overspisning/ for meget focus må mad. Det er svært. Rigtig svært.

Lige nu sidder jeg og overvejer at lade min mor læse dette igennem for at give hende større forståelse for hvordan jeg har det, og hvordan jeg reagerer.

Men så ser hun jo at jeg vil tabe mig igen!

QED: Jeg er endnu ikke ude af anorexien, men har samtidig diagnosen overspisning.

Det er sgu ikke let!

Chapter 3

Jeg er perfectionist med stort P. Og meget, meget beslutsom. Jeg kan huske engang hvor jeg ikke rørte slik, sodavand og chips i et år, bare for at bevise at jeg kunne.

Og har jeg besluttet at løbe hele vejen når jeg er ude at løbe, så gør jeg det. Har jeg besluttet at det skal være på MIN måde, så bliver det på MIN måde.

Derfor er det ikke svært for mig at beslutte mig for noget (fx ikke at røre fede ting) og gennemføre det.

Problemet er, når jeg ikke har besluttet mig for noget. Som fx nu. Jeg ved ikke om jeg skal tage mere på, tabe mig eller forblive hvor jeg er nu.

Så jeg kan overhovedet ikke styre det.

Ligesom en computer der får 2 modstridende kommandoer og går i sort, sådan gør jeg også når jeg får stress.

Så må jeg genstartes.

Jeg ville ønske at jeg vidste hvorpå mig selv mine ”Ctrl” + ”Alt” + ”Del” – taster sidder henne så jeg kunne trykke på dem og vælge ”Afslut job” når jeg er ved at bryde sammen af stress.

Derfor skal alting være meget enkelt for mig. Jeg tænker på en måde som en computer.

Jeg er ikke nået længere.

Håber det hjælper!

Kærligst Carla

Klik her!

Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet bruger
Oh my fucking god!

Det passer næsten lige så godt til min historie, har bare ikke taget på.

men er bange for det, kom med din msn.

Jeg ville VILDT gerne snakke med dig om alt det der!

Hey STAUBER

Også lige mine problemer!

Please send din Messenger, har virkelig brug for at tale med nogen om det her.

Knus Carla

Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet bruger
Tråden er et år gammel så tvivler på at de to stadig er aktive herinde

Nope Christian

Lige nu skriver jeg sammen med STAUBER, så den var ikke for gammel.

Ellers tak:)

Knus Carla

Link to comment
Share on other sites

  • 4 weeks later...

hey Sille

det er rigtig mærkeligt at læse din historie for tro det eller ej, så er det næsten somom du har siddet og skrevet om mig!

Jeg er en pige på 17 år, 163 cm høj og mit højeste jeg har været på er de 69 kg!!!!

Jeg kan genkende så mange ting fra dit liv, som jeg også har været igennem...jeg har også i perioder sultet mig selv og tabt mig helt vildt meget, for igen at tage det hele og lidt mere på igen.... jeg har i flere år overspist og kastet op...

på samme måde føler jeg heler ikke jeg kan snakke med det om nogen og især ikke min mor

måske fordi jeg lidt føler at noget af det er hendes skyld... ser du jeg har en meget smuk mor, som slet ikke ligner mig og hun har altid været meget fokuseret på udeende og har altid sammenlignet mig med mine kusiner (som jeg har mange af og som er utroligt smukke) herudover begyndte jeg fra ca. 4 klasse at blive buttet og mine klassekammerater har altid været efter mig...Alt dette kom så vidt til at jeg i sommerferien før 8 klasse bestemte at jeg ville tabe mig...

MIT LIVS FEJLTAGELSE!!!

siden den tid har mit liv været et helved... jeg har været fanget i en ond spiral af at overspisning, at kaste op, sulte mig selv og bruge afføringspiller osv.

I dag er jeg vel kommet lidt videre - jeg begyndte på et nyt gymnasium og skulle derfor ikke høre på mine skolekammeraters evindelige bemærkninger om at jeg er fed (mærkeligt nok kommenterede de det aldrig når jeg blev tynd, kun når jeg var inde i en dårlig periode)

jeg har lært at lukke nogenlunde af når min mor kritiserer mig - selvom det stadig gør ondt indeni.

jeg tror også jeg er blevet lidt mere fornuftig i forhold til min krop - mit mål er ikke længere at være anorektiker på fuldtid-

nu vil jeg bare være sund og slank (ikke sygeligt) og have et normalt forhold til mig selv og min krop, for der ER virkeligt vigtigere ting i livet..

men det er svært at lukke dette grimme kapitel i mit liv...de er ikke kun de psykiske ar...det er de fysiske ar jeg har fået af at mishandle min krop over så lang en periode... jeg har strækmærker over hele kroppen, min hud er løs somom jeg har været gravid med mindst 5 børn... I dag har jeg utroligt svært ved at se mig i spejlet uden at græde....(hulk!)

Derfor er mit råd til dig

1) at stoppe denne form for mishandling...jeg ved ikke rigtg hvad der skal til...jeg tror heler ikke det skete over en nat, men prøv at tænke over hvad du vil med dit liv og hvad du i grunden ønsker dig... (prøv at læse en bog kaldet 'modvægtsbogen')

2) prøv at tabe dig på en fornuftig måde - seriøst ellers ødelægger du dit stofskifte fuldstændigt!! men tror godt du kan få dit normale stofskifte tilbage ved at spise sundt..

3) PLEASE hold op med at gå på slanke- og sultekure mere- kan ikke holde tanken ud at man med sine egne hænder ødelægger sin krop.. (seriøst nogle gange ønsker jeg mig at jeg kunne tag tilbage i tiden og forhindre mig selv i at ødelægge min krop)

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share