Guest Posted August 12, 2006 Report Share Posted August 12, 2006 ik fordi jeg er død, meeen nu fik jeg hvist også kun en enkelt, og det var IKKE i kombination med sport, så jaaah hvis man sidder helt stille som man gør når man vil slanke sig, og spiser bare en, så kan det godt være man ikke dør, men blot får hjerteflimmer og hvis man gør det mange gange så kunne man også få sig en depression eller en hjerneskade.Læs denne artikel og bliv lidt klogere.http://www.getbig.dk/vis_artikel.php?id=27 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
alle_tiders Posted August 12, 2006 Report Share Posted August 12, 2006 Læs denne artikel og bliv lidt klogere.http://www.getbig.dk/vis_artikel.php?id=27Så du mer at fordi der står at kun 3 er døde overdriver jeg.Jeg ved bare hvad jeg har erfaret på min egen krop Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Guest Posted August 12, 2006 Report Share Posted August 12, 2006 Så du mer at fordi der står at kun 3 er døde overdriver jeg.Jeg ved bare hvad jeg har erfaret på min egen kropDe tre der døde, var resultatet af en forgiftning og ikke efedrinen i sig selv. Som jeg læser det, har det højst sandsynligt haft noget at gøre med dårlig "discount-medicin". Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
alle_tiders Posted August 12, 2006 Report Share Posted August 12, 2006 Nå men efedrin er det samme som amfetamin, og det er der jo også folk der mener ikke er farligt Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Guest Posted August 12, 2006 Report Share Posted August 12, 2006 Nå men efedrin er det samme som amfetamin, og det er der jo også folk der mener ikke er farligtJesus christ...Efedrin er ikke det samme, som amfetamin. De ligner hindanden i deres kemiske opbygning, men hvad har det med sagen at gøre? Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
alle_tiders Posted August 12, 2006 Report Share Posted August 12, 2006 De to stoffer minder da meget om hinanden synes du ikke? Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Guest Posted August 12, 2006 Report Share Posted August 12, 2006 (edited) De to stoffer minder da meget om hinanden synes du ikke?Læser du ikke hvad jeg skriver?Deres kemiske struktur minder om hindanden, JA!Deres effekt ved indtagelse minder ikke om hindanden. Edited August 12, 2006 by anonymiseret-bruger Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
alle_tiders Posted August 12, 2006 Report Share Posted August 12, 2006 Læser du ikke hvad jeg skriver?Deres kemiske struktur minder om hindanden, JA!Deres effekt ved indtagelse minder ikke om hindanden.Jeg læser hvad du skriverMen jeg synes nu der er en del ligheder Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Guest Posted August 12, 2006 Report Share Posted August 12, 2006 Jo, det har nogle af de samme effekter, som efedrin har.Meeen, vi har stadig med et andet stof at gøre. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Guest Posted August 12, 2006 Report Share Posted August 12, 2006 Synes nu også at vi bevæger også ud fra tråden.Min pointe er, at den mængde efendrin man indtager gennem slankepiller, ikke er så farlig, som du påpeger. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
alle_tiders Posted August 12, 2006 Report Share Posted August 12, 2006 Termal Power kan du kalde slankegejl eller ej, efedrin nedsætter sultten og øger dine hjerteslag Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Guest Posted August 13, 2006 Report Share Posted August 13, 2006 Termal Power kan du kalde slankegejl eller ej, efedrin nedsætter sultten og øger dine hjerteslagDet er jeg udmærket godt klar over, og jeg har da heller ikke sagt at det ikke gør det. Men det er stadig ikke, så slemt , som du gør det til. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
alle_tiders Posted August 16, 2006 Report Share Posted August 16, 2006 Jo.. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
JEC Posted August 16, 2006 Report Share Posted August 16, 2006 Jo..Hold da op der er gang i en argumenterende debat her......... Jeg er til dels enig med anonymiseret-bruger, og syntes lidt du er igang med at opbygge et skræmmebillede..... - men smid lidt dokumentation der underbygger din holdning, i stedet for ovenstående "argument"..... Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Sortiarius Posted August 16, 2006 Report Share Posted August 16, 2006 Altså JEG er ikke sikker, men vent lidt du så finder jeg lige nogæe navne på nogle kloge hoveder, som jeg selvfølgelig naivt stoler på.Finder det lige til dig, bare for DIN skyld, right? Pik fordi jeg er død, meeen nu fik jeg hvist også kun en enkelt, og det var IKKE i kombination med sport, så jaaah hvis man sidder helt stille som man gør når man vil slanke sig, og spiser bare en, så kan det godt være man ikke dør, men blot får hjerteflimmer og hvis man gør det mange gange så kunne man også få sig en depression eller en hjerneskade.Nå men efedrin er det samme som amfetamin, og det er der jo også folk der mener ikke er farligtFor lige at stoppe den her hygsomme diskussion.Efedrin og amfetamin minder overhovedet ikke om hinanden med hensyn til biologiske effekter...deres kemiske similaritet har ikke nogen biologiske betydning, ekstremt mange hormoner minder om hinanden og adskiller sig kun ved enkelte atomer, nogen endda kun ved den rummelige konformitet ... du dør ikke af efedrin med mindre du tager alt for store doser, og du får ikke hjerteflimmer af dem. Når det er sagt, efedrin kan rimelig let koges til metamfetamin (chrystal-meth) som rimelig let kan slå dig ihjel ... det er det eneste interessante i forbindelse med den kemiske lighed. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Sortiarius Posted August 16, 2006 Report Share Posted August 16, 2006 Bambi- Hvilken dokumentation ligger der til grund for at blodsukkersvingninger øger sulten?Det kan godt være jeg springer ud i en fælde her... men idet blodsukker er bestemmende for mæthedsgraden vil et svingende blodsukker (der implicerer et lavt blodsukker til tider) vel også give hunger på forskellige tídspunkter.Det sagt siger jeg ikke at det at indtage 6 måltider om dagen er løsningen på et svingende blodsukker. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Sortiarius Posted August 16, 2006 Report Share Posted August 16, 2006 Nu blev jeg måske lidt ivrig i min tidligere post om efedrin kontra amfetamin så må hellere lige præcisere hvad jeg mente før nogen begynder at qoute mig for ivrigt.Når jeg siger amfetamin overhovedet ikke minder om efedrins biologiske effekter - er det måske lige at skyde over målet ... der er visse ligheder ... men i denne forbindelse synes jeg udtalelsen kan forsvares ... der er kæmpe forskelle på at indtage en omgang efedrin og en omgang amfetaminog selvfølgelig hvis man indtager ekstremt store mængder efedrin kan det også give rytmeforstyrrelser ... det jeg mente var at den lille pige nok ikke skal forvente ventrikelflimmer fordi hun kun vejer 50kg og spiser et par therma powerhåber min lille uddybning kunne hjælpe. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Stubbe Posted August 16, 2006 Report Share Posted August 16, 2006 Det kan godt være jeg springer ud i en fælde her... men idet blodsukker er bestemmende for mæthedsgraden vil et svingende blodsukker (der implicerer et lavt blodsukker til tider) vel også give hunger på forskellige tídspunkter.Det sagt siger jeg ikke at det at indtage 6 måltider om dagen er løsningen på et svingende blodsukker. Hvilken dokumentation er der for det? Det er spørgsmålet. En person med et blodsukker på 16 er ikke nødvendigvis mæt, så hvor er det helt præcist blodsukkeret er bestemmende for mæthedsgraden og hvilken baggrund er der for det? Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Sortiarius Posted August 16, 2006 Report Share Posted August 16, 2006 (edited) Hvilken dokumentation er der for det? Det er spørgsmålet. En person med et blodsukker på 16 er ikke nødvendigvis mæt, så hvor er det helt præcist blodsukkeret er bestemmende for mæthedsgraden og hvilken baggrund er der for det?Samtlige af de undervisningsbøger jeg har i fysiologi nævner blodsukkeret (hermed også til en hvis grad leverens glykogenlagre) og udspilsningsgraden af mavesækken som de væsentligste faktorer for sult. Af andre faktorer findes der også hormoner som cholesystokinin, leptin, ghrelin (mener faktisk netop ghrelin er med til at signalere mavens udspilningsgrad overfor hypothalamus), NPY og obestatin (hvoraf nogle selvfølgelig styres af hypothalamus på baggrund af overstående). Jeg kunne slå op i gamle bøger og bruge dem som kilder, men tror da blodsukkerets rolle i mæthedsfornemmelsen er rimelig velanderkendt ... hvis du ikke mener blodsukkeret har en helt essentiel rolle hvad mener du så styrer den humane sult? Edited August 16, 2006 by Sortiarius Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Sortiarius Posted August 16, 2006 Report Share Posted August 16, 2006 (edited) ... Edited August 16, 2006 by Sortiarius Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Stubbe Posted August 16, 2006 Report Share Posted August 16, 2006 Samtlige af de undervisningsbøger jeg har i fysiologi nævner blodsukkeret (hermed også til en hvis grad leverens glykogenlagre) og udspilsningsgraden af mavesækken som de væsentligste faktorer for sult. Af andre faktorer findes der også hormoner som cholesystokinin, leptin, ghrelin (mener faktisk netop ghrelin er med til at signalere mavens udspilningsgrad overfor hypothalamus), NPY og obestatin (hvoraf nogle selvfølgelig styres af hypothalamus på baggrund af overstående). Jeg kunne slå op i gamle bøger og bruge dem som kilder, men tror da blodsukkerets rolle i mæthedsfornemmelsen er rimelig velanderkendt ... hvis du ikke mener blodsukkeret har en helt essentiel rolle hvad mener du så styrer den humane sult? Hvis du mener blodsukkeret er helt essentielt må du gerne forklare hvorfor et blodsukker på 16 ikke giver en meget stor mæthedsfølelse eller en person på en kulhydratfattig diæt ikke føler en konstant sult? Jeg er ikke uenig i at blodsukkeret kan have betydning, men at det er af stor/essentiel/afgørende betydning må du da gerne finde kildehenvisninger på. Hvilke studier har for eksempel vist en sammenhæng mellem højt blodsukker og stor sult eller blodsukkersvingninger og svingninger i sult/mæthed? Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Sortiarius Posted August 16, 2006 Report Share Posted August 16, 2006 nu er det som regel altid svært at angive absolutte faktorer indenfor fysiologien ... og i det her tilfælde besværes det jo også af at mange af de hormoner der spiller en rolle indenfor mæthed jo frigives på baggrund af andre stimuli. Endelig er mæthed også en svært målbar størrelse, og i det hele taget relativt.Det sagt vil jeg ikke kløve ordet essentielt mere ... som jeg er blevet opdraget er de to vigtigste faktorer for sult kontra mæthed blodsukker og mavens fyldningsgrad. Pt. sidder jeg på netcafe og surfer da jeg lige er flyttet og mit inet er nede... så sidder ikke med den store bogkollektion hernede ... det vil jeg dog lige arbejde på ...du spørger hvorfor en person med et blodsukker på 16 stadig kan være sulten? ... nu ved jeg ikke lige om du snakker om en reel case eller et hypotetisk tilfælde ... men hvis jeg skulle give et bud på det vil jeg sige der var et eller andet psykisk problem med patienten ... ellers generelt kan man argumentere for at lave niveauer af hormoner som PYY 3-36 (der er det hormon der sender signaler om mavesækkens fyldningsgrad til hypothalamus (nu slog jeg det lige op)) ... men ellers også generelt lave niveauer af CCK og ghrelin...du spørger hvorfor en person på kulhydratrig kost ikke er konstant sulten ... jeg går ud fra spørgsmålet er retorisk da det er umuligt at svare på ud fra informationen "kulhydratrig kost", så vælger ikke at svare. jeg siger ikke jeg har fundet den hellige gral til kroppens kontrol af sult og mæthed ... jeg siger jeg har læst mig til at blodsukker og mavesækkens udspilningsgrad spiller den vigtigste rolle i kontrollen ... essentielt ... som jeg valgte at udtrykke mig ... så kan vi så diskutere hvor langt vi er fra hinanden ... det er klart at hormonniveauer af stoffer som NPY, leptin også spiller ind... men som du sikkert er klar over er der kørt forsøg hvor folk har fået tilført leptin ... hvilket (modsat hos dyr) ikke fik folks spisetrang til at forsvinde ... det siger lidt om at mætheds/sult begrebet hos mennesker er lidt mere avanceret end hos dyr ... måske fordi det moduleres på lidt højere kortikale niveauer ... det sagt mener jeg stadig at kunne forsvare at af de fysiologiske stimuli er blodsukker og fyldningsgrad af ventriklen de vigtigste. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Stubbe Posted August 16, 2006 Report Share Posted August 16, 2006 Ahh, der skulle stå kulhydratfattig - f.eks atkins hvor blodsukkeret jo netop ligger relativt lavt, men sulten ikke er stimuleret. Et blodsukker på 14, 16, 18, u name it, ses ofte ved diabetikere uden de er totalt mætte. Hvordan forklares disse når blodsukker er så vigtigt? jeg siger ikke jeg har fundet den hellige gral til kroppens kontrol af sult og mæthed ... jeg siger jeg har læst mig til at blodsukker og mavesækkens udspilningsgrad spiller den vigtigste rolle i kontrollen ... Stoffet CCK er et af de stoffer der menes at være vigtigst for mæthedsfornemmelsen. Der er i mange bøger nævnt adskillige stoffer som påvirker mæthed/sult, så det behøves vi ikke komme ind på. Helt konkret - Hvor god er evidensen bag at blodsukker er en af de vigtigste faktorer på mæthed/sult og hvor god er sammenhængen mellem et svingende blodsukker og sult/mæthed? Hvis man ved at blodsukker er en af de vigtigste faktorer burde der være masser af evidens bag, så du nemt kan smide en håndfuld referencer til gode artikler efter mig Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Sortiarius Posted August 16, 2006 Report Share Posted August 16, 2006 (edited) hehe... har søgt lidt på pubmed men det var et kaos... søgte på bloodsugar AND sateity eller appetite ... der kom en masse skidt om diabtikere ... kunne ikke rigtig finde noget på MESH... anyways nu konsulterer jeg lige bøgerne igen og så kan du få lidt der hvis jeg husker rigtigt ... omend jeg ikke selv er for begejstret for samme bøger (jeg har også hørt det andre steder men det kan du jo ikke rigtig bruge til noget)mht. til CCK.... javel ja ... CCK stopper sulten lige når man sidder og spiser ... praktisk nok når man jo bør stoppe med at spise før kroppen for fordæret al maden ... dermed ikke sagt at CCK har den vilde rolle at spille når vi lige kommer ud over den kortvarige mæthedsfornemmelse.btw, nu er diabetes nok den største metabolismesygdom herhjemme så synes ikk det er helt fair at inddrage patologiske tilstande Edited August 16, 2006 by Sortiarius Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Sortiarius Posted August 17, 2006 Report Share Posted August 17, 2006 (edited) Jeg har nu været hjemme i bøgerne og kigge - her fandt jeg, i een af de første fysiologibøger jeg læste, hvad jeg ledte efter:To maintain a stable weight, therefore, food indtake has tobe controlled. This is coordinated by the hunger centre and the satiety center in the hypothalamus (Fig. 87). Following a meal, distension of the stomach and increased levels of circulating nutrients stimulate the satiety centre which inhibits feeding, while hunger develops as these inputs wane.J. G. McGeown, Physiology, second edition, Churchill Livingstone (2002) s. 139-140Herfra nævnes selvfølgelig også de andre vigtige hormoner CCK, ghrelin, leptin og NPY o.a. men det er klart at bogen skildrer de første to stimuli, som også ses på figuren, som værende de vigtigste.Til al retfærdighed skal det dog siges at andre (lidt tykkere) bøger nævnte andre faktorer på lige fod. Roades & Tanner Medical Physiology second edition, Lippincott Williams & Wilkins (2003) , bruger specielt megen tid på Leptin og NPY, mens Per Brodal, Sentralnervesystemet 3. udgave, Universitetsforlaget (2001), bruger lang tid på at skitsere hvordan højere kortikale systemer i højere grad er med til at regulere sult/mæthed. Alle nævner CCK som et hormon der på kort sigt stopper sulten på baggrund af mavesækkens fyldning (udover neural stimulation og PYY 3-36)Nu vi er ved Sentralnervesystemet, er der faktisk en interessant klinisk boks der forklarer hvorledes blodsukkeret i mindre grad bestemmer sult og mæthed hos IDDM patienter pga. manglende insulin sekretion (apropos dit spørgsmål med folk med hyperglækæmi)Jeg har ikke fundet artikler da dette som sagt er et virvar på pubmed ... desuden er spørgsmålet også lidt trivielt ... hvilken fysiologisk faktor er den vigtigste i forbindelse med bestemmelse af mæthed? .... for det første er systemet ikke 100% klarlagt endnu... og for det andet finder der massiv kortikal individel kontrol af fænomenet sted ... for det tredje er det altid svært at definere lige præcis den vigtigste faktor for en funktion - når man ved at der tilknyttet funktionen findes en række forskellige stimuli der arbejder sammen ... stadigvæk ... hvis jeg skulle hive to stimuli ud ville det være blodsukkeret og mavens fyldningsgrad som det også blev i J.G. McGeown ... det er også umiddelbart let at forstå. Edited August 17, 2006 by Sortiarius Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.