Insulinmåling


Athletic-monkey
 Share

Recommended Posts

Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår hvad du mener, men hvis jeg forstår dig ret tænker du på konkrete måder at måle insulinfølsomheden på? (fx i diagnosen af NIDDM)

Først lige meget kort om insulinsekretion. Når insulin frigives fra pancreas (bugspytkirtlen) sker det i 2 faser. Den første fase initieres idet ATP/ADP niveuaet stiger i beta-cellerne i de langerhanske øer i pancreas - dette medfører en depolarisering (en kaliumkanal lukkes) hvorpå calcium bevæger sig ind i cellen (via en spændingsafhængig kanal) - dette calcium influx medfører umiddelbart en initial sekretion af insulin (1. fase) - den anden fase hvor insulinspiken ikke er så kraftig (men længerevarende) opstår på baggrund af forskellige mere længervarende ændringer i cellen (bl.a. en øget koncentration af langkædede acetyl-CoA molekyler og ændringer i intracellulære messengers som DiAcylGlycerol (DAG) og Protein Kinase C (PKC)). Selvom første fase er kraftigere end 2. fase så er 2. fase længere og er derfor kvantitativt den vigtigste.

I klinikken findes der to hovedmetoder faste s-insulin og oral glucose tolerance test.

Ved første måles ganske simpelt insulinniveauet ved faste - et forhøjet serum insulin assay er normalt et tegn på NIDDM.

Ved en oral glucose tolerance test gives en pt. en mængde ren glucose (som for øvrigt smager af pommern til) og man måler herefter blodsukkeret et stykke tid efter - oftest 2 timer. Hvis blodsukkeret stiger meget hurtigt og meget kraftigt vil det typisk være tegn på IDDM mens en mindre abnormal stigning vil være tegn på NIDDM.

I NIDDM tilfældet vil beta-cellernes evne til at producere 1. fase insulin oftest være gået helt eller delvist tabt hvorfor blodsukkeret vil være let forhøjet i forhold til normalt - derimod vil der efter et stykke tid ofte ses et overshoot af insulin (2. fase er kraftigere) hvorfor man paradoksalt kan se en pt. gå i hypoglykæmi (lavt blodsukker).

I forbindelse med interventionsstudier o.lign. kan insulin følsomheden måles mere nøjagtig - men metoden er forholdsvis bøvlet og bruges aldrig i klinikken . I hvert fald går princippet her ud på løbende at infundere insulin ind i en vene samtidig med glukose der så skal sigte efter at holde blodsukkeret nogenlunde normalt på en given værdi. Efter forsøget er ovre ser man herefter hvor megen glukose der bliver indfunderet for at holde blodsukkeret normalt - og man kan på denne måde vurdere insulinfølsomheden (hvis insulinfølsomheden er høj skal der infunderes megen glukose mens der skal infunderes mindre ved lav insulinfølsomhed).

Metoden bruges ikke normalt fordi den er dyr og invasiv (der skal anlægges venflon med mulig phlebit m.m.)

Håber jeg svarede på dit spørgsmål (er ikke helt sikker :smile:)

Link to comment
Share on other sites

Tusinde tak for dit svar Sortiarius, endnu engang er kommer du med brugbar information. Mht målingen af patienternes insulinsensitivitet, ville det åbentlyst være lettest med en oral-glucose tolerancetest. Jeg skal i forbindelse med med et forsøg undersøge udviklingen og have en delta-værdi af insulinsensitiviteten som resultat af et træningsforløb. Ville her starte med at finde initialværdien vha. oral-testen og ligeledes efter forløbet. Men er der ikke mange forbehold der skal tages ift. fødeindtag, aktivitetsniveau mm. før at man kan få et valid billede af udviklingen?

A-M

Link to comment
Share on other sites

Hvis du laver en oral glukose test skal personen skal være fastende 12 timer før testen, normalt laves selve testen om morgenen.

Du skal også sikre dig at testen bliver foretaget med ren glukose og vand (dvs. ikke noget med andre stoffer som fx sucrose eller lign) - man plejer at sige omkring 1,75g glukose pr kg. kropsvægt (de gange jeg har fået foretaget den har jeg dog fået 75g sukker hver gang uagtet af min vægt). Hele væsken skal drikkes med det samme.

Afhængig af nøjagtigheden af intervallet (og vurdering af type 1 respons versus type 2) kan man variere hvor ofte man vil tage blodsukkeret - går ud fra du her vil bruge en priktest til at vurdere blodsukker - hvis du udformer en rapport skal dette i hvert fald være med som en fejlkilde.

Umiddelbart ville jeg sjusse mig til at tage en blodsukker før personen drikker glukosen, en efter 10 minutter og en efter 20 minutter, en efter 30 minutter og så en efter 2 timer - men du kan nøjes med een før og een efter (2timer).

Husk også at notere dig at priktest måler midtkapillært blodsukker modsat fx IV blodsukker.

Sort.

Edited by Sortiarius
Link to comment
Share on other sites

Tusinde tak for dit svar Sortiarius, endnu engang er kommer du med brugbar information. Mht målingen af patienternes insulinsensitivitet, ville det åbentlyst være lettest med en oral-glucose tolerancetest. Jeg skal i forbindelse med med et forsøg undersøge udviklingen og have en delta-værdi af insulinsensitiviteten som resultat af et træningsforløb. Ville her starte med at finde initialværdien vha. oral-testen og ligeledes efter forløbet. Men er der ikke mange forbehold der skal tages ift. fødeindtag, aktivitetsniveau mm. før at man kan få et valid billede af udviklingen?

A-M

En oral glukosetolerensetest er den mindst præcise og bruges sjældent til at måle insulinsensitiviteten. Der er en betydelig større usikkerhed, hvilket i praksis betyder at man i et studie skal bruge mange flere forsøgspersoner for at have en fornuftig power. Til voksne bruges 75g speciel glukose i 2½ dL vand.

Edited by Stubbe
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share