Svært overvægtige


Tine og Rikke
 Share

Recommended Posts

Problemstillingen at gøre noget ved overvægt kan vel reelt set deles op i to hovedområder. Forebyggelse og behandling.

Som andre også nævner, så må det forebyggende ansvar ligge hos forældrene frem til barnet er selvstændigt hvilket vel er omkring 13-15 år alderen. Fra denne alder overgår det forebyggende ansvar gradvis til barnet selv. Hvis ellers forældrene har levet op til deres ansvar og "overdrager" en normalvægtig unge til teenageren selv, falder ansvaret for at bliver overvægtig over på individet. Herfra er det så op til den enkelte at sætte sig nogle mål for livet hvoraf et fx kunne være ikke at blive overvægtig. Kommer individet ud på et sidespor er det dets eget ansvar at søge hjælp for vi er vel alle enige i at det må være lettere at forebygge fedme end at kurerer det!!! Det er lettere at vedligeholde en normal vægt med kost og motion end der er at smide 100 kg. og derefter bibeholde en stabil vægt.

Med hensyn til behandling af fedme vil det for de ekstreme tilfælde kun kunne lade sig gøre med en operation idet det som sagt er væsentligt sværer at smide kiloene end at forebygge dem.

Jeg mener derfor at det primære og mest effektive mål må være at forebygge fedme - dermed ikke sagt at dem som allerede er fede er ekskluderet fra at få hjælp.

I stedet for blot at have oplysningskampagner om at spise sundt og undlade at spise fedt og sukker med mere, så mener jeg at man burde bruge lidt mere krudt til at foretælle om ligevægtsindtag af kalorier. Hvis alle ved hvor mange kalorier de "må" indtage om dagen ville de måske tænke lidt mere over det.

Jeg tror at der er rigtig mange af dem der ikke dyrker motion og tænker på deres kost, der ikke aner en pind om kalorieindtag og forbrændning og det er de nødt til at vide mere om.

Link to comment
Share on other sites

  • Replies 143
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Det er klart at det både nytter at gøre noget fra samfundets side, men at de enkelte skal tage fat i sig selv. Det er en kombination af de to ting der skal til, for at man kommer videre.

/Schroinx

Og hvordan gør vi så det? Oplysning, kampagner eller "tag dig sammen og gro en rygrad!" virker tilsyneladende ikke særlig godt, for at sige det mildt.

Skræmmende tal i øvrigt. Ramte ind på en anden kilde fra januar '07, der sagde ca 10% af befolkningen er fede (BMI 30+), så det er i det område - 10-15%.

Link to comment
Share on other sites

Blackmoore (indlæg 34) >>> Det var dog en full-blown socialistisk analyse du leverede der :4thumbup:

Synes det bliver lidt for vildt når du skriver at det som markedet producerer "skal" afsættes. Det er selvfølgelig ikke rigtigt, markedet producerer det der efterspørges, hverken mere eller mindre (bortset fra socialistiske EU-landsbrugsordninger osv.). Du bliver også nødt til at indrømme at industrien ikke propper mad ind i munden på folk, det er dem selv der indtager det. Hvis ikke, så har du jo frataget mennesket den frie vilje fuldstændigt.

(Og lad nu være med at overfortolke mit indlæg, jeg er skam også for oplysning (og muligvis intervention) indenfor kost-politiken).

Link to comment
Share on other sites

Blackmoore (indlæg 34) >>> Det var dog en full-blown socialistisk analyse du leverede der :4thumbup:

det bør vel ikke undre :tongue: Engang rød bandit..... :tongue:

det var lige så meget for at få en anden vinkel end "Tag dig sammen" på problemstillingen.

Der er naturligvis ingen tvivl om det er individets eget valg om man kører 3 wobbere og en Video marathon, eller 3 kyllingefiletter og en sheiko workout

men det valg vil blive påvirket af ting som uddannelse, information, tilgængelighed til "junkfood" og reklamer/markedsføring.

man har indtil videre nok mest set på information, og til en vis grad lidt uddannelse, og mindre på de andre dele. Og hvis man skal have en total debat om det her emne skal alle faktorer med.

Personligt vil jeg da helst have at staten blander sig 200% udenom hvad jeg spiser og drikker. Men hvis folkesundheden med tiden bliver alvorligt truet bør man være parat til at overveje andre træk..som man f.eks gjorde med tobak.Ikke fordi jeg syntes det er et godt træk, men fordi det kan være nødvendigt.

Man kunne måske også sige, udfra en mere liberal tankegang, hvordan forbereder man næste generation til at leve et sundt liv med velovervejede frie valg i en verden hvor tilbuddene om hurtige kalorier og stillesiddende underholdning vil være massive? Det kunne også være en spændende debat.

Hvad der er helt sikkert, er det man har gjort indtil nu har virket som en skrædder i helvede... eller som en vegetar i Valhalla..Så hvis man bliver ved med at gøre det samme og forventer at resultatet bliver forskelligt er man naiv.

Det er selvfølgelig ikke rigtigt, markedet producerer det der efterspørges, hverken mere eller mindre (bortset fra socialistiske EU-landsbrugsordninger osv.).

Omvendt så efterspurgte du ikke en Maximum burger med ekstra fritter før nogen viste dig et lækkert billede af den :tongue:

Forbrugssamfundet drives lige så meget af at opfinde nye behov som at nye behov opstår. Det er en feedback cyklus.

Men..derudover var lige så meget for at ironisere over at vi støtter vores landbrug økonomisk (USA gør det samme, bare helt roligt) til at producere sukker og fedt til befolkninger, hvor overvægt er det nye samfundsproblem. Det er da et sted en tand pudsigt. At man på den ene side støtter oste producenter og på den anden side prøver at folk til at skære ned på fedt i maden :smile:

Edited by Blackmoore
Link to comment
Share on other sites

Arne, jeg håber ikke at du tager mine indlæg ilde op. Jeg er ikke ude på at rakke ned på nogen eller på anden måde gøre fede mennesker til anden rangs mennesker (så ville rygerne være 3. ;-), hvilket jeg heller ikke mener at jeg har gjort. Jeg står ved min holdning om at det i sidste ende er individet som skal gøre noget - tage ansvar. Din historie er ikke rar, men når vi snakker fedme, så er det et enkelt tilfælde og din historie er som sådan ikke repræsentativ.

/Schroinx

Jeg sigtede ikke sepcielt til dig :smile:

Nej min historie er ikke repræsentativ - i og med at jeg har haft adgang til usædvanligt mange resourcer der kunne hjælpe mig

Jeg kender til rigtigt mange "historier" og det her er et felt jeg har stor interesse - og viden - om. Min pointe er at det er alt for let, ja at gøre problemet let og et spørgsmåll om blot et aktivt valg...

Det aktive valg hos den enkeltet er en nødvendig forudsætning - men oftere end undtagelsen, når vi taler om kraftig overvægt, så er der en betydelig psykologisk faktor som den enkelte ikke kan klare uden hjælp - proffesionel hjælp ofte. At du og andre aktivt forsøger art påføre den overvægtige dårlig samvittighed - og at andre begynder at tale om at det skal være dyrt at være overvægtig -det er en total og grusóm fejltagelse.

Et par ord om vilje. Vilje er ikke det der gør at nogen sportsfolk kan presse sig langt ud over normalen. Det er heller ikke vilje der står bag dem der har klaret et stort vægttab. Viljen bruger man til at se sin situation klart - og til at træffe en beslutning om at gøre det der skal til. Viljen eren uendelig svag kræft over tid. Det der batter noget er at "omprogrammere" sin måde at tænke på - som Blackmoore var inde på.

Jeg er kommet et stykke i mit vægttab af egen kraft. Nøglen har været at se meget nøje på mmin indre dialog. Hele tiden spørge mig selv om mine tanker er gode for mig - om de tjener til at jeg når mine mål. Jeg har en serie spørgsmål jeg stiller mig selv - inden jeg f.eks overgiver mig og modtager noget spiseligt jeg får tilbudt. Dette er sagt meget kort - og virker meget banalt. Men redskaber til at arbejde og kontrollere sin indre dialog - og langsomt omprogramere sin automatisk adfærd - det kan flytte noget. Hvis jeg skulle stole på min vilj til at sige nej - uden grundlæggende at arbejde med min psyke - så ville jeg ingen vegne komme.

Link to comment
Share on other sites

Man kunne måske også sige, udfra en mere liberal tankegang, hvordan forbereder man næste generation til at leve et sundt liv med velovervejede frie valg i en verden hvor tilbuddene om hurtige kalorier og stillesiddende underholdning vil være massive? Det kunne også være en spændende debat.

Ja, den ultra-liberalitiske giver ligesom sig selv.

Den social-liberalitiske er en balancegang, hvor man søger at debattere og balance forskellige tiltag. Dette er den jeg er tilhænger af. Så derfor bliver jeg altid ret ophidset når folk kun ser tingene fra én side, det er enten umedmenneskeligt eller kvælende for alt liv.

Mit bud, flere kampagner, mere oplysning til den brede befolkning. Og dem der ikke kan finde ud af det alligevel, kan få extra hjælp, som f.eks. kommunal privat kostvejledning. Denne model tror jeg giver det bedste resultat, samtidig med at det ikke indskrænker folks frihed til at spise og drikke hvad de vil.

I den forbindelse er det beskæmmende for mig at se at en konservativ minister, vil indskrænke detailhandlens selvbestemmelse. Der må og skal grænsen trækkes.

Link to comment
Share on other sites

Det er desuden min personlige tro at "omprogrammering" som Blackmoore og Arne borger for, ikke er frugtbart på lang sigt. Hvis man har fået et forkert forhold til mad, til andre mennesker, til ens selvbillede osv. så tror jeg at det vil være der resten af livet, i mere eller mindre udstrakt grad. Man kan man andre ord ikke via logikkens vej tvinge det i knæ.

Den buddistiske metode tager udgangspunkt i at livet er "suffering". Den tror jeg også vil være god i de førnævnte situationer. Nemlig at acceptere at hjernen altid vil kværne løs om det ene eller det andet destruktive, og dybt irrationelle, fis. Den kan ikke stoppes. Det må man bare acceptere. Det der kan gøres er at distancere sig fra det, f.eks. gennem meditation eller andre øvelser og lade værdier råde i stedet. Man "bliver" med andre ord ikke hvad man tænker... man bliver ikke overtaget af det... i stedet er man bevidst om ens tanker og accepterer dem fuldt ud. Det tror jeg er vejen frem.

Men allright... Hvad ved jeg. :bigsmile:

Edited by Torben F.
Link to comment
Share on other sites

Hej Alle

Her er overraskende mange indlæg allerede - godt at se! Et par af jer var inde på statens rolle i forhold til de overvægtige, hvilket er en tanke, vi gerne vil holde lidt fast i.

Skal staten overhovedet gribe ind - og har den råd til at lade være? Hvis indgreb er nødvendige, hvor skal man så sætte ind og på hvilken måde?

Kære Tine og Rikke, synes det er på tide i selv kommer lidt på banen. I smider et debatoplæg, fint nok, men som trådstarter må i da selv have lidt at byde ind med. Hvad er jeres egen holdning til de spørgsmål i stiller?

I skriver i er sociologistuderende, så jeg formoder i den sammenhæng at spørgsmålet har noget med et studieprojekt at gøre (er bare nysgerrig nu) ?

Anyway i efterspørger statens position i forbindelse med indgriben overfor de overvægtige. Har i læst (som før nævnt) Foucault, der jo bruger diskursbegrebet og statens mind kontrol via sit panopticon eksempel til at beskrive det i efterlyser.

Link to comment
Share on other sites

De faerreste marketers vil vaere uenige i at det drejer sig om at skabe behov for produkter snarere end at afdaekke behov.

Schroinx har ret i at de MAA vaere det enkelte individs ansvar hvad han/hun spiser og drikker, men der hvor eens folkevalgte regering kan gaa ind for at hjaelpe er at holde producenter i oererne som har en temmelig lemfaeldig omgang med sandheden hvad opbygningen af deres foedevarer angaar. Selv om man er om sig mht. oplysning saa er det ikke altid lige let at blive klog paa. Jeg tvivler da paa at alle er up-to-date med at f.eks hydrogenereret fedt er det samme som transfedtsyrer.

Fedt at se at fornuften sejrede hvad max. indhold af transfedtsyrer her i DK gav genlyd i EU og at en evt. sag og handelshindring ikke blev til noget!

Ved nogen her paa sitet om det gennemsnitlige indtag af kalorier er gaaet op eller ned over de sidste 20-30 aar ? Jeg kunne forestille mig at en skovarbejder eller en jord- og beton indtog en hel del mere en kontormus indtager idag, men at forskellen er at nu om dage bevaeger vi os ganske enkelt ikke medmindre vi er sportsudoevere.

Link to comment
Share on other sites

Hey,

Arne: super flot skriv forstår dit valg, er selv på 102 pt, men i hastig nedgang fra 116 grundet motion, ændrede kostvaner og inspirende læsning herinde fra, så tak for det til alle.

Glem ikke at selv hvis man synes det er de overvægtiges egen skyld, så er det i sidste ende samfundets problem. En enkelt hospitalsdag koster på den forkerte side af 5.000 kr, mens en gastric bypass koster 70.000 kr i udlandet og godt 100.000 kr. herhjemme. I dag er der en artikel i avisen om en 21 årig pige på 203 kg, der ikke har råd til en privat operation (der er ikke beskrevet noget om en offentlig operation, men her snakker vi jo flere års ventetid og tvunget vægttab på 8 %). Hun har endvidere været på flere højskoleophold, hvad mon de har kostet.

Hvor meget mon hun er i stand til at arbejde, og hvad mon hospitalsudgifterne i hendes liv vil være. Mon ikke det var billigere for det offentlige at knalde en check på bordet og hjælpe hende seriøst, den investering er hurtigt tjent hjem. På længere sigt vil hun formentlig spare sygedage, kunne få et arbejde, hvis hun ikke har noget etc. etc. etc.

Vi burde operere 20 gange så mange som vi gør, max 3 mdrs. ventetid, hvis man har et BMI på over, lets say 35 og selv ønsker det.

Så kan vi proppe ideologierne op et vist sted, dette er nationaløkonomi.

Link to comment
Share on other sites

Hip hurra, Konge. Skal vi have en socialdemokratisk diktaturstat der styrer endnu mere end den gør i forvejen? Der skal ikke ekstra afgifter på noget som helst. Ja, momsen skal væk. Men ikke bare på frugt og grønt men på al ting. Moms er noget fanden har skabt. En afgift for at bruge de penge du allerede har betalt skat af en gang. Det er jo direkte voldtægt af vores økonomi fra statens side.

Jamen jeg tror fundamentalt vi er enige, Squatfather. Men fra at hæve afgiften på sukker og til at genoplive Lenin, der er der sgu et stykke vej. :wink:

Og det er såmænd også bare et forslag. Der er forhåbentlig klogere mennesker end jeg der kan fremføre endnu bedre forslag. :tongue:

Link to comment
Share on other sites

Mit bud, flere kampagner, mere oplysning til den brede befolkning. Og dem der ikke kan finde ud af det alligevel, kan få extra hjælp, som f.eks. kommunal privat kostvejledning.

Nu har jeg prøvet at sidde i den rolle.. og vi arbejdede virkelig med nogen af de her folk. der var vejninger, dietister, foredrag, styrketræning og fællescardio. Der var nok 1 vi havde en virkelig effekt på. For resten var der for en del af dem en vis forbedring i kondi og muskelstyrke, men vægten rykkede sig ikke meget og 1/2 år senere (efter forløbet) var resultaterne virkeligt... små

Så, med de midler og værktøjer man idag har inden for noget som kommunal vejledning/træning på recept kan jeg ikke se noget der alene kan vende udviklingen.

Det er et værktøj, og det kan sikkert også virke bedre end det vi gjorde, men det er ikke "The tool to end all trouble"

Edited by Blackmoore
Link to comment
Share on other sites

Nu har jeg prøvet at sidde i den rolle.. og vi arbejdede virkelig med nogen af de her folk. der var vejninger, dietister, foredrag, styrketræning og fællescardio. Der var nok 1 vi havde en virkelig effekt på. For resten var der for en del af dem en vis forbedring i kondi og muskelstyrke, men vægten rykkede sig ikke meget og 1/2 år senere (efter forløbet) var resultaterne virkeligt... små

Så, med de midler og værktøjer man idag har inden for noget som kommunal vejledning/træning på recept kan jeg ikke se noget der alene kan vende udviklingen.

Det er et værktøj, og det kan sikkert også virke bedre end det vi gjorde, men det er ikke "The tool to end all trouble"

Ja, men vi må bare acceptere at hvis vi skal leve i et samfund hvor vi vil have frihed til at spise, køre i bil, drikke alkohol, dyrke ekstrem-sport, så er der bare nogle mennesker der ikke vil kunne finde ud af holde det inden for rimelige grænser, uanset hvad.

Tror du at afgifter og forbud ville kunne gøre en væsentligt forskel hos disse folk? - hvor bredt vil du lave disse afgifter (hvor mange vare-typer skal de gælde)? - hvor mange procent skal de være på (der skal virkelig noget til for at ændre på balancen mellem sund/usund mad?

"The tool to end all trouble" - og det er vel heller ikke målet at vi skal stoppe alle problemer, der skal vel stadigvæk være bare en rest af pres på mennesker, eller skal vi lulle alle mennesker helt i søvn i den socialdemokratiske velfærdstat? :p

Edited by Torben F.
Link to comment
Share on other sites

Tror du at afgifter og forbud ville kunne gøre en væsentligt forskel hos disse folk?

Måske..man kan i hvert tilfælde se tingene den anden vej, da afgiften på hård spiritus blev sat ned steg forbruget.. Så det var da en model man kunne overveje

- hvor bredt vil du lave disse afgifter (hvor mange vare-typer skal de gælde)? - hvor mange procent skal de være på (der skal virkelig noget til for at ændre på balancen mellem sund/usund mad?

her skal der økonomer til.. her kommer min naturvidenskabelige uddannelse desværre slemt til kort hvis jeg skal prøve at estimere hvor mange procent op/ned í afgift der skal til for der sker en effekt-

Og i princippet er jeg som sagt principielt imod denne form for regulering. Men hvis problemet, samfundsmæssigt er stort nok, er det noget man i det mindste bør overveje.

Link to comment
Share on other sites

Måske..man kan i hvert tilfælde se tingene den anden vej, da afgiften på hård spiritus blev sat ned steg forbruget.. Så det var da en model man kunne overveje

her skal der økonomer til.. her kommer min naturvidenskabelige uddannelse desværre slemt til kort hvis jeg skal prøve at estimere hvor mange procent op/ned í afgift der skal til for der sker en effekt-

Og i princippet er jeg som sagt principielt imod denne form for regulering. Men hvis problemet, samfundsmæssigt er stort nok, er det noget man i det mindste bør overveje.

Det kommer vel også an på hvilken gruppe vi taler om, hvis det er dem du nævnte der på trods af personlig rådgivning og vejledning ikke kunne tabe sig, så skal der virkelig meget til ved afgiftsmetoden.

Den gruppe er vel i høj grad præget af mennesker (ja, der er mange undtagelser) der tager short-term gratification frem for long-term. Derfor skal man helt ned og tilfredsstille deres umiddelbare lyst, - og hvis man skal det, så skal der dælme ændres på prisstrukturen af sund vs. usund mad. Sådan tror jeg tingene hænger sammen. Broccoli-hovedet skal være betydeligt billigere end Mars-baren; for der skal kompenseres for tilberedningstiden og det at den ikke smager så godt som slikket.

Hvis det er en større gruppe vi taler om, så kan skal det nok kunne ændre noget i længden.

Jeg advarer blot imod at straffe hele befolkningen for at tilgodese den lille gruppe (der ikke kan uanset hvad).

Og i princippet er jeg som sagt principielt imod denne form for regulering. Men hvis problemet, samfundsmæssigt er stort nok, er det noget man i det mindste bør overveje.

Det bliver det allerede ;) jv. slik i børnehøjde problematikken.

Edited by Torben F.
Link to comment
Share on other sites

Den gruppe er vel i høj grad præget af mennesker (ja, der er mange undtagelser) der tager short-term gratification frem for long-term. Derfor skal man helt ned og tilfredsstille deres umiddelbare lyst, - og hvis man skal det, så skal der dælme ændres på prisstrukturen af sund vs. usund mad.

det kan du sagtens have ret i.

Men man skal være besvist om at vi med vores nuværende økonomiske formåen (selv i de lave socialklasser) og nemmere adgangen til junkfood 24-7 (som følge af urbaniseringen) så er short-tern gratification meget nemmere nu end for bare 50 år siden, og det vil dermed udgøre en større udfordring.

Link to comment
Share on other sites

Og hvordan gør vi så det? Oplysning, kampagner eller "tag dig sammen og gro en rygrad!" virker tilsyneladende ikke særlig godt, for at sige det mildt.

Skræmmende tal i øvrigt. Ramte ind på en anden kilde fra januar '07, der sagde ca 10% af befolkningen er fede (BMI 30+), så det er i det område - 10-15%.

Vi indretter en øde ø i nordvestgrøndland, hvor vi kan sætte dem ud, og kontrollere deres fødeindtag og motion 100% og så tvangstaber vi dem. Nej, det går nok ikke. :laugh:

Problemet er jo en drage med mange hoveder, og jeg tror ikke at der er nogen nemme løsninger, ej heller et enkelt tiltag som kan begrænse fedme. Der skal helt sikkert sættes ind på flere fronter, både mht. oplysning, tilbud og uddannelse. Skal jeg være ærlig, så tror jeg også at det vigtigste er først og fremmest at sætte ind overfor dem som er på vej til at udvikle overvægt for første gang. Som jeg forstår det, så sker der noget fysiologisk når overvægt når et bestemt niveau, hvilket gør det endnu sværere at tabe sig, når denne grænse er overskredet. Der skal udvikles nogle tilbud til disse, som kan være med til at vende denne udvikling, herunder at man prøver at finde ud af de underliggende årsager til overvægten hos den enkelte, og ikke bare hovedløst smider kostråd, motion og slankepiller efter dem. Så længe vi har ungerne i skolen og pre-skole, så har behandlersystemet i form af sundhedsplejersker mv. stadigvæk et vist tilsyn og disse skal inddrages mere, da jeg tror at det er her mange kan spottes. Ligeledes skal lægerne tage overvægt mere seriøst. Ikke som en sygdom, men som en medicinsk kondition af sundhedstruende natur, som kræver hjælp. At dette ikke sker i dag, kan ses ved at overvægt foreningen har en vejledning liggende omkring en værdigt kontakt med behandlersystemet.

Det er sværere for systemet at fange dem som er ældre, da de jo aktivt skal søge at kontakt med systemet. Man kan jo heller ikke tvinge folk til at gå til tandlægen, selvom de har huller.

Ja, tallene er skræmmende. Det som dog skræmmer mig mest, er at stigningen i overvægt er størst blandt de unge, for det er der de ligger linjen for retsen af deres liv, for en stor dels vedkommende.

Arne, det har ikke som sådan været tilsigtet at påføre nogen dårlig samvittighed, selvom det jo er en naturlig konsekvens af den-frie-vilje standpunktet. I mine øjne og som jeg husker min lommepsykologi, skal man først erkende at man har et problem. Det er skridt nummer et. Derefter skal man have lysten til at gøre noget ved det, og om det er aktivt at gøre noget selv, eller at søge hjælp til at gøre noget ved det er et fedt.

At behandlingen for svær overvægt er mere kompliceret end som så, er der nok ikke meget tvivl om.

Så grundlæggende hander det jo om at problemet skal tages mere seriøst af politikere mv. og dermed have højere prioritet, så der kan udvikles bedre tilbud og information. Den anden side er at sundhedsystemet skal ændres, både deres holdning til overvægt og de tilbud der gives til overvægtige.

/Schroinx

Link to comment
Share on other sites

Man kan lave mange undersøgelser og de er sikkert meget gode. Jeg syntes ikke den siger noget nyt, eller beviser nogle pointer. Når den procentuelle fordeling af årsager til fedme ikke kendes, så bliver det mit bud mod dit.

I sidste ende handler det om hvad jeg VÆLGER at stoppe i hovedet. Jeg kan ikke forstå hvordan man kan skyde skylden for fedme på samfundet. Det er bare for let en løsning. Skal man så sætte sig ned og opgive at tabe sig, fordi det er samfundets skyld og det kan man ikke ændre på, før nogen sætter afgiften på sprudelwasser og usunde sager op? Jeg får kryb af det formynder samfund. Det er sq den enkeltes ansvar og skyld om man bliver overvægtig.

I min verden handler det om empowerment. At vise folk at de selv er herre over deres krop og sind. At få den enkelte til at tage ansvar for sig selv, og se at det nytter at gøre en indsats. De skal sq ikke forledes til at tro at de bare skal sætte sig hen i en stol og så kommer samfundet og hjælper dem, for samfundet kan ikke gøre ret meget her. Jeg er ved at brække mig over denne ansvarsundragende pladderhumanistiske indstilling hvor det altid er synd for dem, hvor det altid er nogen andres skyld, og hvor man ikke skal tage ansvar for sit liv.

De fleste har kun én at takke for deres situation - og det er én selv.

Så spænd hjelmen... Det er dit liv og dermed DIT ANSVAR!

/Schroinx

Vi indretter en øde ø i nordvestgrøndland, hvor vi kan sætte dem ud, og kontrollere deres fødeindtag og motion 100% og så tvangstaber vi dem. Nej, det går nok ikke. :laugh:

Problemet er jo en drage med mange hoveder, og jeg tror ikke at der er nogen nemme løsninger, ej heller et enkelt tiltag som kan begrænse fedme. Der skal helt sikkert sættes ind på flere fronter, både mht. oplysning, tilbud og uddannelse. Skal jeg være ærlig, så tror jeg også at det vigtigste er først og fremmest at sætte ind overfor dem som er på vej til at udvikle overvægt for første gang. Som jeg forstår det, så sker der noget fysiologisk når overvægt når et bestemt niveau, hvilket gør det endnu sværere at tabe sig, når denne grænse er overskredet. Der skal udvikles nogle tilbud til disse, som kan være med til at vende denne udvikling, herunder at man prøver at finde ud af de underliggende årsager til overvægten hos den enkelte, og ikke bare hovedløst smider kostråd, motion og slankepiller efter dem. Så længe vi har ungerne i skolen og pre-skole, så har behandlersystemet i form af sundhedsplejersker mv. stadigvæk et vist tilsyn og disse skal inddrages mere, da jeg tror at det er her mange kan spottes. Ligeledes skal lægerne tage overvægt mere seriøst. Ikke som en sygdom, men som en medicinsk kondition af sundhedstruende natur, som kræver hjælp. At dette ikke sker i dag, kan ses ved at overvægt foreningen har en vejledning liggende omkring en værdigt kontakt med behandlersystemet.

Det er sværere for systemet at fange dem som er ældre, da de jo aktivt skal søge at kontakt med systemet. Man kan jo heller ikke tvinge folk til at gå til tandlægen, selvom de har huller.

Ja, tallene er skræmmende. Det som dog skræmmer mig mest, er at stigningen i overvægt er størst blandt de unge, for det er der de ligger linjen for retsen af deres liv, for en stor dels vedkommende.

Arne, det har ikke som sådan været tilsigtet at påføre nogen dårlig samvittighed, selvom det jo er en naturlig konsekvens af den-frie-vilje standpunktet. I mine øjne og som jeg husker min lommepsykologi, skal man først erkende at man har et problem. Det er skridt nummer et. Derefter skal man have lysten til at gøre noget ved det, og om det er aktivt at gøre noget selv, eller at søge hjælp til at gøre noget ved det er et fedt.

At behandlingen for svær overvægt er mere kompliceret end som så, er der nok ikke meget tvivl om.

Så grundlæggende hander det jo om at problemet skal tages mere seriøst af politikere mv. og dermed have højere prioritet, så der kan udvikles bedre tilbud og information. Den anden side er at sundhedsystemet skal ændres, både deres holdning til overvægt og de tilbud der gives til overvægtige.

/Schroinx

Jamen jeg synes da du er noget langt fra et af dine første indlæg til dit sidste her ... det jeg skrev fra start af er jo netop at problemstillingen er meget mere nuanceret end du gav udtryk for i dine første poster... jeg skrev ikke at at individet ikke havde et ansvar men det fik du det åbenbart til... Nu kan jeg så til min glæde se at du mener problemet er en drage med mange hoveder hvilket jeg tolker som om at du har fået øjnene op for at det ikke kun handler om vilje og ansvar for eget liv

Link to comment
Share on other sites

Jamen jeg synes da du er noget langt fra et af dine første indlæg til dit sidste her ... det jeg skrev fra start af er jo netop at problemstillingen er meget mere nuanceret end du gav udtryk for i dine første poster... jeg skrev ikke at at individet ikke havde et ansvar men det fik du det åbenbart til... Nu kan jeg så til min glæde se at du mener problemet er en drage med mange hoveder hvilket jeg tolker som om at du har fået øjnene op for at det ikke kun handler om vilje og ansvar for eget liv

Kære Hr Lunau,

Tillad mig at uddybe mit synspunkt. Det er to sider af samme sag. I det større perspektiv har vi samfundet, og de konsekvenser som 1,3 mio. overvægtige påfører dette, samt en række initiativer som kan hjælpe på problemet. At de 400.000 som er moderat til svært overvægtige udgør et andet type problem end de såkaldte luxus overvægtige, som en anden har betegnet dem i bmi 25-30, er der vist ikke så meget tvivl om. Det er klart at vi som samfund har en interesse i at gøre noget ved dette problem, specielt fordi det lader til at være sigende.

På det rent personlige plan har hvert menneske stadigvæk et ansvar for sig selv. Og den enkelte som sidder med overvægten er nød til selv at gøre noget ved det eller skaffe sig den nødvendige hjælp til at komme igang, for der er ingen andre som kan gøre noget. Motivation er stadigvæk et nøgleord i hver enkelts vej mod vægttab.

Jeg har fået mere viden af den her tråd, og dermed er mit sysnpunkt også blevet mere nuanceret. Det er derfor jeg deltager i en diskussion som den her. Jeg forventer ikke at jeg nødvendigvis sidder med de vise sten (hvilket er sjældent) men forventer at de synspunkter jeg fremsætter bliver heglet igennem, og så bliver jeg forhåbentligt klogere i processen. Det er jo derfor man har en dialog.

/Schroinx

Link to comment
Share on other sites

Ligeledes kunne der indrettes specielle offentligt drevede sund og slank centre, hvor overvægtige kan få råd og vejledning samt træning, sammen med andre med samme problemer på det offentliges regning.

/Schroinx

Hvorfor er det liige at de overvægtige skal have betalt deres motionsklub på det offentliges regning?De kan vel betale for deres egne penge, det er jo deres helbred. Hvad så med alle os andre der hver måned indbetaler ca. 400 kr. for at få lov til at være medlem af en fitnessklub, skulle vi ikke også have lidt tilskud? Vi forebygger jo fedme. Der er allerede rigtig mange klubber der har aktiviteter for overvægtige personer, så hvorfor skulle det offentlige udbyde det samme?

Det er trods alt ikke kun fedtet som er skadeligt, men inaktivitet, som kan være med til at øge vise følgesygdomme, derfor burde "Motion på recept" vil ikke kun tilbyde fede, men inaktive personer, der vel også er i risikogruppen?

Link to comment
Share on other sites

Hvorfor er det liige at de overvægtige skal have betalt deres motionsklub på det offentliges regning?De kan vel betale for deres egne penge, det er jo deres helbred. Hvad så med alle os andre der hver måned indbetaler ca. 400 kr. for at få lov til at være medlem af en fitnessklub, skulle vi ikke også have lidt tilskud? Vi forebygger jo fedme. Der er allerede rigtig mange klubber der har aktiviteter for overvægtige personer, så hvorfor skulle det offentlige udbyde det samme?

Det er trods alt ikke kun fedtet som er skadeligt, men inaktivitet, som kan være med til at øge vise følgesygdomme, derfor burde "Motion på recept" vil ikke kun tilbyde fede, men inaktive personer, der vel også er i risikogruppen?

Af den simple grund, at de koster samfundet mere som overvægtige, i form af sygedage og ekstra belastning af sundhedssystemet.

Det er klart at inaktive personer generelt er et problem. Men spørgsmålet er om de udgør et lige så stort problem, som de fede?

/Schroinx

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share