Fungerer dette som HST?


Akker
 Share

Recommended Posts

Jeg begynder allerede nu at gøre mig nogle tanker om, hvilket program jeg skal køre i min næste cyklus - Mangler dog stadigvæk godt 3 uger af min nuværende cyklus, så jeg er jo i rimelig god tid, men alligevel.

Først og fremmest tænker jeg, at det skal være et primært masseprogram, hvor jeg hidtil har kørt primært styrkeprogrammer.

Det skal være fullbody, for sådan som jeg arbejder har jeg ikke lyst til at skulle træne efter arbejde (nattevagt) 3-4 gange om ugen.

Pga. familie træner jeg kun meget sjældent, og absolut helst slet ikke, i weekend's.

Har prøvet at kigge på GT10x10, men da det jo kører i en 5-dages cyklus, så passer det jo ikke ind når jeg (helst) ikke vil træne i weekend's - Forstår dog ikke helt at der skulle være den kæmpestore forskel hvis man kørte GT10x10 kun 3 dage om ugen. f.eks. mandag-onsdag-fredag. Set over en 8-ugers cyklus, så ville det give i alt 24 træningsdage, mens det oprindelige program giver 33 træningsdage - Betyder de 9 træningsdage, fordelt over 8 uger, virkeligt så meget?

Har også kigget på at køre noget med dropset, men åbenbart er der temmeligt delte meninger omkring effektiviteten af at benytte sig af dropset.

Har så også kigget på HST, og er nok nået hen af at det skal være et HST program.

Mit problem med HST er bare, at jeg synes det ser ud til at der skal laves en frygtelig masse øvelser hver eneste gang man træner - Og at man træner helt det samme program hver eneste træningsdag, hvilket for mig lyder ret kedeligt, kan bedst li' at de enkelte træningsdage i en uge varierer mht. øvelser, selvom hver træningsdag selvfølgelig skal være fullbody

For at komme ud over det har jeg gjort mig følgende tanker vedr. et HST program:

Jeg vil, set over en uge, lave forskellige øvelser ud fra følgende;

2 øvelser til læg

2 øvelser til forreste lår

2 øvelser til bagerste lår

2 øvelser til nedre ryg

2 øvelser til øvre ryg

2 øvelser til bryst

2 øvelser til triceps

1 øvelse til bisceps

3 øvelser til skuldrene

Altså i alt 18 øvelser jeg så vil fordele på de 3 træningsdage, dvs. 6 øvelser hver dag. Hertil kommer så selvfølgelig noget mave også, men det skal ikke køre efter HST.

Primært vil jeg satse på basis og compound øvelser, og de skal selvfølgelig sammensættes således at det bliver et fullbody program for hver dag.

Der skal så køres efter HST principperne.

Lyder det fuldstændigt tosset?

Er det værd at gå videre med, at bruge tid på, både mht. planlægningen og senere selve udførelsen?

Håber der kommer nogle input - Og jeg er altså ikke fast besluttet på at det absolut skal være HST, men umiddelbart virker det til at kunne tilfredsstille mine krav bedst muligt, men er også åbenfor andre muligheder.

Link to comment
Share on other sites

Bare glem det, trækker mit spørgsmål tilbage.

Nu fik jeg lige kigget ordentligt på regnearket, åbenbart for første gang, eller i hvert fald for første gang med de "rigtige" tanker i hovedet, og det siger mig at de tanker jeg havde er i praksis uladsiggørelige - Eller hvis det overhovedet kan realiseres, så ville det kræve rigtigt, rigtigt meget planlægning.

Så hellere gå efter nogle få, velvalgte compound og basis øvelser, og på den måde få færre øvelser at træne.

Så må jeg jo se om jeg kan overkomme "ensformigheden" :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Mit problem med HST er bare, at jeg synes det ser ud til at der skal laves en frygtelig masse øvelser hver eneste gang man træner - Og at man træner helt det samme program hver eneste træningsdag, hvilket for mig lyder ret kedeligt, kan bedst li' at de enkelte træningsdage i en uge varierer mht. øvelser, selvom hver træningsdag selvfølgelig skal være fullbody
HST fastlægger ikke rigtig noget om antal øvelser, men typisk vil der være relativt få øvelser pr træning, højst 10-15 stykker.

Din idé bryder med HST i og med at det er meget svært (læs: umuligt) at opnå præcis samme belastning, når du skifter mellem øvelser hver gang, og dermed bliver progressionen ikke jævnt stigende.

Spørgsmålet er så om det er et stort problem, eller måske endda en fordel? :smile:

I flere (måske alle) af de high-frequency programmer jeg har set på T-nation, bl.a. fra Chad Waterbury, opererer han med forskellige øvelser OG forskellige intensitet på de enkelte dage, og så progression på ugebasis.

Planlægningsmæssigt kan jeg ikke se det skulle være voldsomt besværligt, du skal bare lave progression for lidt flere øvelser end normalt.

Har også kigget på at køre noget med dropset, men åbenbart er der temmeligt delte meninger omkring effektiviteten af at benytte sig af dropset.

Dropset bruges typisk i den tunge ende af et HST-program, altså når du er nede på 5-rep sæt. Der er et længere indlæg i den officielle HST-FAQ om det.

Link to comment
Share on other sites

Ved godt der er flere der bruger at have forskellige øvelser hver gang i løbet af ugen, Thomas Jagd bruger det f.eks. også, og det er også på den måde jeg har kørt på indtil videre.

Men er princippet i HST ikke lige netop, at ramme samme muskel med stigende intensitet i hver eneste træningspas?

Hvis jeg ville bruge f.eks. Squat og Front Squat til at træne forreste lårmuskel, så ville jeg jo kun træne forreste lårmuskel direkte 2 gange om ugen, og hvordan ville man kunne træne med stigende intensitet i hvert eneste træningspas, hvis man bruger 2 så forskellige øvelser som Squat og Front Squat?

Men selvfølgelig kan man sagtens træne med forskellige øvelser på de enkelte træningsdage, og så meget ekstra planlægning kræver det trods alt hælder ikke, men så er det vel ikke HST?

Og så synes jeg altså at 10-15 øvelser hver gang lyder som temmeligt mange øvelser - Har maks. kørt med 5-6 øvelser plus mave per træningspas.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share