EU-CUP d.21-22 september.


mona
 Share

Recommended Posts

  • 1 month later...

Vi kom hjem fra Belgien i morges, efter en god tur - med meget blandede sportslige resultater.

Alle pigerne (Lise Ejlertsen, Kristina Hoffman, Mona Al-Haj (udtales Al HATSSSSJJJ) og Kathrine) leverede gode resultater, ikke mindst Mona, der satte dansk rekord i dødløft i 60kg klassen med 157,5kg.

På herresiden gik det mindre godt. Michael Jensen fik en fibersprængning i sit andet dødløft og er sandsynligvis ude fra VM om 3 uger. Kim Dahl Hansen bommede ud i squat, men fortsatte i de andre discipliner og fik trukket flotte 300 i dødløft (PR).

Under udstyrscheck har Morten Sørig en masse problemer med at få godkendt sine dragter, fordi en engelsk dommer helt tydeligt ikke forstår reglerne (og iøvrigt opførte sig som et kæmpe røvhul for nu at sige det lige ud). Dommeren insisterer på at stropperne skal sys udenpå (så de står op som "ører", mens Morten Sørig er sikker på det er helt i orden at sy dem indeni). Det ender med Morten må insistere på, at dommeren går til juryen og får det afgjort, og det gør han så. Morten får ret og må bruge sine dragter (som til de 1000 andre stævner de er blevet godkendt til på den måde). Desværre fik vi nok en uven i den engelske dommer der, det skulle vise sig at blive et problem senere.

Tonni Jensen bommede ud i squat efter en farce af en anden verden. Hans første løft (330) underkendes på manglende dybde, sandsynligvis helt efter bogen. Andet løft (330) er klart under, men også det underkendes af de talentløse dommere, der overordnet set leverede en utroligt ringe indsats stævnet igennem. I tredje forsøg (340) går Tonni ud med stangen, skiverne er ikke spændt på i den ene side, og glider 30cm ud. Tonni går ind i stativet, skiverne rettes under stor ballade og protester fra vi danskere. Han går ud igen, men klapper sammen i bunden (at gå ud og ind to gange med en PR-vægt er ikke optimalt). Spotterne er her lang tid om at hjælpe Tonni af med vægten, så han når at klappe helt sammen i bunden.

Under en masse ballade og protester får Tonni tildelt endnu et forsøg, pga. fejlen med skiverne. Det giver helt forståeligt en masse ballade fra andre nationer, da 125kg/125+ skal squatte lige efter, og der sidder adskillige løftere klar i opvarmningen (sikkert flere med knæbind helt eller delvist på). Tonni får 5 minutters pause og kommer så ind på 340 igen. Her går han ud med stangen, men den højre dommer (den hjernedøde englænder fra udstyrscheck) vil ikke sænke armen og give startsignal. Tonni var rettet fint ud, der var ikke det fjerneste at komme efter. Hoveddommeren (en belgisk blankenheimer), tydeligvis uden rutine, bliver forvirret over den manglende sænkning og giver ikke startsignal, og Tonni må gå ind med stangen igen. Her går vi danskere helt amok og buh'er mv. Tonni har fået nok og vil ikke prøve at gå ud med stangen igen, og forsvinder rasende ud bagved - og deltager ikke yderligere i konkurrencen.

Herefter skal Morten Sørig i ilden. Han får underkendt alle sine 3 løft på manglede dybde 2-1. Det var han ikke tilfreds med, og efter tredje forsøg råber han en masse ting hurtigt til dommerne på dansk (omend "fuck" nok er rimelig genkendeligt, selv i en svada af danske eder). Han bliver diskvalificeret fra resten af konkurrencen pga. det, og så kan vi slutte dagen tidligt og gå direkte til det gode belgiske øl.

Hele stævnet var en organisatorisk farce, hvor stort set intet fungerede som man kunne forvente. Det var også præget af en ektremt lav dommerstandard, hvor der var rigtigt mange uforståelige kendelser - og ikke mindst sindssygt mange kontra-domme for helt uforståelige ting. Jeg talte bagefter med en af de få garvede internationale IPF-toppe, der var med, og han kommenterede også den ringe standard.

Nå, men bortset fra farcen på dag to, så var det nu en god tur, og vores egen banket på vej hjem i bussen var meget underholdende.

Edited by klausjensen
Link to comment
Share on other sites

På herresiden gik det mindre godt. Michael Jensen fik en fibersprængning i sit andet dødløft og er sandsynligvis ude fra VM om 3 uger. Kim Dahl Hansen bommede ud i squat, men fortsatte i de andre discipliner og fik trukket flotte 300 i dødløft (PR).

Iflg. vistnok stort set alle andre end de to dommere, som gav Kim rød lampe på andet squat, var den overbevisende nede. (I første forsøg fik han ikke startsignal, og overdommeren var en evighed om at give replace-signal, så han nåede ikke at komme ud med stangen igen. I tredje forsøg var det næsten røv mod læg, og så blev de 280 for tunge.)

Link to comment
Share on other sites

Og det VIGTIGSTE billede:

post-148-1190564320_thumb.jpg

Undertegnede med legenden Rudy Küster!

Der Rudy und der Klaus! Rudy Küster stod virkligt for underholdningen i opvarmningen. Mona så helt skræmt ud, da han brøllede "Not deep enough" af hendes ene opvarmningsløft i squat. Manden gik jo og råbte og skreg konstant derude. Og hans egen opvarmning må nok betegnes som det mest alternative jeg har set.

Link to comment
Share on other sites

Jeg fik den! Jeg fik den! :laugh:

Det er godt nok en fornøjelse, at coache når atleten bliver så glad for sit resultat.

Det må sgu da være hårdt at coache en der får DM rekord i hus og samtidig skulle holde styr på et 125 kgs monster der vil smadre dommerne! :laugh:

Han fik den i samme hul som Lise!

Fixed. :tongue:

Link to comment
Share on other sites

Under udstyrscheck har Morten Sørig en masse problemer med at få godkendt sine dragter, fordi en engelsk dommer helt tydeligt ikke forstår reglerne (og iøvrigt opførte sig som et kæmpe røvhul for nu at sige det lige ud). Dommeren insisterer på at stropperne skal sys udenpå (så de står op som "ører", mens Morten Sørig er sikker på det er helt i orden at sy dem indeni). Det ender med Morten må insistere på, at dommeren går til juryen og får det afgjort, og det gør han så. Morten får ret og må bruge sine dragter (som til de 1000 andre stævner de er blevet godkendt til på den måde). Desværre fik vi nok en uven i den engelske dommer der, det skulle vise sig at blive et problem senere.

Det var faktisk to dommer som underkendte Mortens dragter under udstyr tjekket...

Og i holdkonkurrencen blev os tøser 2. bedste nation :w00t:

Link to comment
Share on other sites

Så glad bliver man når man lige har sat dansk rekord i dødløft.

post-148-1190562465_thumb.jpg

Fattede ikke at jeg havde løftede den.... Og at den kunne være så nem :bigsmile:

Morten forstod også først efter dødløft, hvorfor at jeg var så glad, da han kun troede at jeg havde lavet ny pr. :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share