BMI og dødelighed

[Stubbe]

Et nyt studie publiceret i Int J Obes - her - viser at når der justeres for mulige confounders er der en liniær sammenhæng mellem BMI og dødelighed i modsætning til j-kurven de fleste tidligere studier har vist, hvor der ifølge disse forfattere ikke har været justeret tilstrækkeligt for confounders. Studiet er baseret på knap 100.000 personer, desværre kun mænd.

[Ugh Togoth]

Spændende bekræftende undersøgelse, i forhold til hvad vi alle tror, at vi ved.

[Antaeus]

Endvidere det forhold at den har ældre med. Opgører de også på dem specifikt?

For normalt i andre undersøgelser har ældre lavest dødelighed ved en BMI på omkring 27-30.

Mht. j-kurven: Umiddelbart er det dog svært at sige noget fra dette abstract - det kommer jo helt an på hvordan de har sammensat BMI-grupperne. Man må stadig formode at den på et eller andet tidspunkt bøjer til en j-form.

[Melisen]

Måske er ddet for lang tid siden jeg beskæftigede mig med statistik, så jeg kan godt være helt forkert på den med det jeg skriver: Når man ser på koefficient intervallerne, så overlapper de da hinanden hele vejen op. Testen for den linære sammenhæng viser godt nok at de skulle være sikker, men taget det første i mente, kunne den sammenhæng så ikke være både negativ, neutral og positiv?

[Sortiarius]

konfidensintervallerne baseres hovedsagligt på hvor mange der har været i den enkelte gruppe, jeg gætter på at intervalbredderne er større hos de undervægtigede pga. mindre talmateriale - hos de enkelte intervaller i BMI >/= 30 passerer intervallerne ikke 1 hvorfor de er signifikante. Ligges al talmaterialet fra overvægtige (BMI >/= 25) bliver talmaterialet også så stort at resultatet er statistisk signifikant (der findes en trend).

By contrast, men with BMI 30.0-34.9 kg/m(2) had an RR of 1.45 (95% CI, 1.10-1.91) and those with BMI >/=35.0 kg/m(2) had an RR of 1.62 (95% CI, 1.12-2.35)

According to WHO categories, men in the 'overweight' range (BMI 25.0-29.9 kg/m(2)) had an RR of 1.20 (95% CI, 1.05-1.38) as compared to men in the 'normal' range (BMI <25.0 kg/m(2))

Suspekt er det dog, uanset talmateriale at RR er lavere end 1 for undervægtige personer, de fleste lignende undersøgelser jeg har set viser også overdødelighed hos disse. Man bør også altid udvise forsigtighed ved kohortestudier hvor studiepersonerne selv udfylder et spørgeskema om madindtag, men det er svært at gøre på andre måder. Synes også det er en smule underligt at kurven ændres så meget ved korrektion for eventuel bias.

Endelig synes jeg det er mere interessant at se på problemstillingen om hvorvidt RR for mortaliteten ændrer sig ved overvægtige der forsøger at tabe sig, det ses oftest at disse individer har en endnu højere overdødelighed end dem der forbliver moderat overvægtige.

Edited August 6, 2007 by Sortiarius

[Antaeus]

konfidensintervallerne baseres hovedsagligt på hvor mange der har været i den enkelte gruppe, jeg gætter på at intervalbredderne er større hos de undervægtigede pga. mindre talmateriale - hos de enkelte intervaller i BMI >/= 30 passerer intervallerne ikke 1 hvorfor de er signifikante. Ligges al talmaterialet fra overvægtige (BMI >/= 25) bliver talmaterialet også så stort at resultatet er statistisk signifikant (der findes en trend).

Suspekt er det dog, uanset talmateriale at RR er lavere end 1 for undervægtige personer, de fleste lignende undersøgelser jeg har set viser også overdødelighed hos disse. Man bør også altid udvise forsigtighed ved kohortestudier hvor studiepersonerne selv udfylder et spørgeskema om madindtag, men det er svært at gøre på andre måder. Synes også det er en smule underligt at kurven ændres så meget ved korrektion for eventuel bias.

Endelig synes jeg det er mere interessant at se på problemstillingen om hvorvidt RR for mortaliteten ændrer sig ved overvægtige der forsøger at tabe sig, det ses oftest at disse individer har en endnu højere overdødelighed end dem der forbliver moderat overvægtige.

Enig i ovenstående. Der findes en række metoder til at måle fødevareindtaget - og de er bestemt ikke lige gode alle sammen. Nogle studier sjusker med netop dette - mens andre er mere omhyggelige.

Mange artikler bruger ordet "trend" når resultaterne er meget tæt på at være statistisk signifikant, men lige akkurat ikke er det.

[Stubbe]

Mht. til de undervægtige kan det jo skyldes flere ting at man her ser markant andre resultater. Forfatterne i artiklen konkluderer selv at det skyldes at oftest ikke justeres tilstrækkeligt for konfounders. Der omtales også andre studier der bakker deres resultater op.

Hvad er det lige madindtaget har at sige i denne sammenhæng?

Mht til overvægtige der taber sig er der efterhånden lavet en del og når der ses på om vægttabet er bevidst eller ubevidst er der en klar forskel og der er kun en øget dødelighed hos de personer med ubevidst vægttab, hvilket jo højst sansynligt skyldes vægttab i forbindelse med sygdom. Der er ikke noget der tyder på at vægttab ifm en fornuftig energireduceretdiæt øger risikoen for øget dødelighed, tværtimod.

De opgør desværre ikke resultat for ældre for sig selv. Der bliver kun justeret for alder. Det andet havde været ganske interessant at se som du siger.

ps. og ja der er kun godt 2000 personer i BMI under 20 gruppen

pps. Både resultaterne for BMI 25-30 og BMI over 30 er statistisk signifikante hver for sig. Det er først når de går ind og deler BMI 25-30 op i 2 subgrupper at BMI 25-27,5 ikke længere er signifikant.

Edited August 7, 2007 by Stubbe

[Sortiarius]

Mht. til de undervægtige kan det jo skyldes flere ting at man her ser markant andre resultater. Forfatterne i artiklen konkluderer selv at det skyldes at oftest ikke justeres tilstrækkeligt for konfounders. Der omtales også andre studier der bakker deres resultater op.

Hvad er det lige madindtaget har at sige i denne sammenhæng?

Mht til overvægtige der taber sig er der efterhånden lavet en del og når der ses på om vægttabet er bevidst eller ubevidst er der en klar forskel og der er kun en øget dødelighed hos de personer med ubevidst vægttab, hvilket jo højst sansynligt skyldes vægttab i forbindelse med sygdom. Der er ikke noget der tyder på at vægttab ifm en fornuftig energireduceretdiæt øger risikoen for øget dødelighed, tværtimod.

De opgør desværre ikke resultat for ældre for sig selv. Der bliver kun justeret for alder. Det andet havde været ganske interessant at se som du siger.

ps. og ja der er kun godt 2000 personer i BMI under 20 gruppen

pps. Både resultaterne for BMI 25-30 og BMI over 30 er statistisk signifikante hver for sig. Det er først når de går ind og deler BMI 25-30 op i 2 subgrupper at BMI 25-27,5 ikke længere er signifikant.

Nu læste jeg kun abstractet og ikke hele studiet hvorfor jeg også prøvede at være ret generel i mine udtalelser, så har heller ikke været i dybden med forfatternes kommentarer til studiet.

Kommentaren med de selvudfyldte skemaer var ligeså meget for at indikere et generelt problem ved studiedesignet (igen er godt klar over at der ikke er ret mange andre muligheder hvis man skal bruge et så stort talmateriale), som jeg kan læse af abstractet er såvel BMI (højde/vægt) som alle de confounders der justeres for (her især rygning, alkohol og fysisk aktivitet) selvopgivne, hvilket alt andet lige må betragtes som et kæmpe problem. Især når kurven ændres så meget ved justerering for bias. Men nu jeg læser abstractet igen kan jeg da godt se at lige præcis de selvopgivne madindtag i nærværende studie nok ikke var det skarpeste kritikpunkt at hive op (som sagt var det bare lige en meget hurtig, generel kommentar til melisen som jeg skrev igår.)

[Stubbe]

Nu læste jeg kun abstractet og ikke hele studiet hvorfor jeg også prøvede at være ret generel i mine udtalelser, så har heller ikke været i dybden med forfatternes kommentarer til studiet.

Kommentaren med de selvudfyldte skemaer var ligeså meget for at indikere et generelt problem ved studiedesignet (igen er godt klar over at der ikke er ret mange andre muligheder hvis man skal bruge et så stort talmateriale), som jeg kan læse af abstractet er såvel BMI (højde/vægt) som alle de confounders der justeres for (her især rygning, alkohol og fysisk aktivitet) selvopgivne, hvilket alt andet lige må betragtes som et kæmpe problem. Især når kurven ændres så meget ved justerering for bias. Men nu jeg læser abstractet igen kan jeg da godt se at lige præcis de selvopgivne madindtag i nærværende studie nok ikke var det skarpeste kritikpunkt at hive op (som sagt var det bare lige en meget hurtig, generel kommentar til melisen som jeg skrev igår.)

Jeg er enig i de usikkerheder der er baseret på selvrapporterede data, men dette gælder jo også i de fleste andre studier på området, altså de studier dette kan sammenlignes med og bør derfor ikke i sig selv være skyld i den store forskel. Det er, som du siger, meget svært at lave det bedre.

[ChristianLykke]

Jeg melder mig lidt sent ind i diskussionen her

Fandt en undersøgelse, der viste, at der for mænd i fedmeklasse I (BMI 30-35) ikke sås en højere mortalitetsrisiko end for normalvægtige. Først ved BMI på ≥ 35 sås en stigning i risikoen. Den mindste mortalitetsrisiko fandtes ved et BMI på ca. 26 for mænd og 23-24 for kvinder. For kvinder sås en stigning i mortaliteten ved BMI over 27, men stigningen var svag og ustabil indtil et BMI-niveau på 35 og derover.

Kilde: Gronniger, J. T. A Semiparametric Analysis of the Relationship of Body Mass Index to Mortality. American Journal of Public Health, 2006, vol. 96, nr. 1: 173-178.

Jeg er desværre ikke i besiddelse af mere information om undersøgelsen end ovenstående, så jeg kan ikke udtale mig om, hvor man individer undersøgelsen bygger på, hvilke metoder der er brugt osv. Måske kender nogle af jer til undersøgelsen?

Er der nogen af jer der kender til nogle undersøgelser af fedtes placering i forhold til mortalitet. Abdominale fedt giver så vidt jeg ved en øget risiko, men hvor stor en indflydelse det har på mortaliteten ved jeg ikke

Hvad med fysisk inaktivitet?

Der er mange fedme ramte, der er fysisk inaktive, men hvad er mortalitetsrisikoen for dem der er fysisk aktive?

Fysisk inaktivitet har i flere mortalitets-undersøgelser vist sig at medføre en tilsvarende eller højere risikofaktor end fedme.

Kilder:

Pedersen, B. K. Fitness, fysisk aktivitet og død af alle årsager. Ugeskrift for Læger, 2006, vol. 168, nr. 2: 137-144.

Lee, C. C., Blair, S. N. & Jackson A. S. Cardiorespiratory fitness, body composition, and all-cause and cardiovascular disease mortality in men. American Journal of Clinical Nutrition, 1999, 69 (3): 373-380.

Blair, S. N., Kampert, J. B., Kohl 3rd, H. W., Barlow, C. E., Macera, C. A., Paffenbarger Jr, R. S. & Gibbons, L. W. Influences of cardiorespiratory fitness and other precursors on cardiovascular disease and all-cause mortality in men and women. JAMA, 1996, 276, vol. 3: 205-210.

Lee et al. (1999, s. 376) har lavet en mortalitetsundersøgelse af 22.000 mænd i alderen 30 til 83 år. Forfatterne undersøgte både mortaliteten generelt og forekomsten af dødsfald i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme, og de inddrog såvel kondition (kardiorespiratorisk fitness) som vægt. Fede mænd med en god kondition, havde en signifikant lavere dødelighed både generelt og hvad angår hjerte-kar-sygdomme end slanke mænd med en dårlig kondition.

Der er således grund til at antage, at en del af de negative helbredsmæssige konsekvenser, som fedme kan indebære, snarere er forårsaget af fysisk inaktivitet end af den overflødige vægt i sig selv.

Samtidig synes fysisk aktivitet at have en forebyggende effekt på helbredsproblemer, uanset BMI.

Kilder:

Pedersen, B. K. Fitness, fysisk aktivitet og død af alle årsager. Ugeskrift for Læger, 2006, vol. 168, nr. 2: 137-144.

Lee, C. C., Blair, S. N. & Jackson A. S. Cardiorespiratory fitness, body composition, and all-cause and cardiovascular disease mortality in men. American Journal of Clinical Nutrition, 1999, 69 (3): 373-380.

Berentzen, T., Madsblad, S., Sørensen, T. I. A. & Astrup, A. Betydning af fysisk aktivitet og fitness for fedmens komplikationer. Ugeskrift for Læger, 2006, vol. 168, nr. 2: 144-149.

Wei, M., Kampert, J. B., Barlow, C. E., Nichaman, M. Z., Gibbons, L. W., Paffenbarger Jr., R. S. & Blair, S. N. Relationship Between Low Cardiorespiratory Fitness and Mortality in Normal-Weight, Overweight and Obese Men. JAMA, 1999, 282, no. 16: 1547-1553.

Er der nogen der kender til nogle undersøgelser, der viser hvilke forbedringer fysisk aktive kan have på risikoen for forskellige sygdomme, for fedme ramte.

Områder jeg finder interessante er:

Diabetes (Type 2-sukkersyge), Forhøjet blodtryk, Galdevejslidelser, Lunge- og åndedrætsproblemer, Slidgigt, Slagtilfælde, Hormon- og fertilitetsforstyrrelser, Hjerte-kar-sygdom, Kræft.

[Arne]

Her

[ChristianLykke]

Her

Hey Arne

Takker for hjælpen :4thumbup: