Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

De sidste par dage har jeg døjet med et eller andet. Hvad det er skal jeg ikke kunne sige, men noget kunne tyde på at mit imunforsvar ikke er helt hvor det skal være. Det startede med at jeg fik en vild bums ved næsen der aldrig blev til noget, men i stedet bare lå og ulmede og gjorde mega naller. Derefter begyndte jeg at få lidt gener i mine tænder i venstre side af munden, og i går kunne jeg så mærke en tydeligt hævet lymfekirtel i venstre side, lige under kæben, hvilket eftersigende skulle indikere at der er noget betændelse et eller andet sted i min krop. Min første tanke var at jeg måske havde et hul i tænderne, men det er ikke mere end en måneds tid siden at jeg var forbi tandlægen uden problemer. Anyhow, hvis det fortsætter i morgen må jeg et smut til tandlægen og se om der skulle være sket noget. Håber på det intet er?

Det betød også at jeg var lidt ved siden af mig selv til træningen i går. Jeg dukkede dog op, og selvom mine ben var beton på vej derud, så viste det sig at de bare skulle køres varme.

Vi kørte ud til Ganløse hvor vi kørte et interval. Intervallet blev kørt lidt udenfor Uvelse, og da vi stoppede op for at få forklaret planen kom der en dame ud fra huset, og spurgte hvor vi var fra. Hun var åbenbart meget sur over at der var nogle der valgte at tisse i træerne på den anden side af vejen, fordi de havde nogle børn der tog bussen lidt længere nede af vejen? Gav aldrig rigtig mening, og vores formand valgte da også at være relativt ligeglad med hendes kommentarer. Vi forstod endnu mindre da vi havde kørt 400 meter og gyllen fra marken spredte sin klamme dunst over hele området. Nå, men vi kørte i hvert fald et kortere interval som rulleskift.

Herfra kørte vi så til Slagslunde hvor vi kørte en rundstrækning ind mod Ganløse, ud til Uvelse og så til Slagslunde igen. 4 minutters max intervaller i par, 4 stk med 4 minutters hvile. Jeg blev parret med Simon, og vi havde så en anden med på slæb som holdt sig i baggrunden, men som nok gerne bare ville have farten med. Under de 4 intervaller blev det tydeligt at Simon og jeg er ret lige for tiden. Han er stærkere på bakkerne grundet lavere vægt, og jeg er stærkere på de flade stykker og nedkørsler. Min fordel i intervallerne var at jeg kunne se at vores watt dalede når vi kørte nedad, men kunne hurtigt presse ekstra på for at holde wattene oppe. Det er den klassiske når man kører intervaller, at man ikke kører hårdt nok når det går nedad. Det er en helt anden smerte at holde wattene når det går nedad, selvom 400 watt altid er 400 watt. Det kan nok lidt sammenlignes med at det er nemmere at holde wattene oppe når det går opad.

Efter de 4 intervaller kørte vi op mod Buresø med en sprint op af bakken. Jeg kom først op, men måtte skrue en del ned for tempoet da jeg skulle ud fra cykelstien. Opsamling, og så ude ved skoven og ind mod Slagslunde skulle vi køre et race interval. Simon og jeg blev sendt afsted fra starten af, og da vi kom ud af skoven var det kun Jesper H der havde kørt op til os. Han var så også ret så presset lod det til, og da Simon angreb efter at jeg havde taget en meget lang og hård føring, valgte han ikke at gå med. Jeg kunne så snuppe ham i spurten.

Herfra kørte vi ind mod Ganløse, hvor der også blev lige plads til et interval. Jeg angreb da bakken fladede ud og kørte den ind mod byskiltet, men valgte selvfølgelig at bakke af 10 meter før skiltet, hvilket betød at Simon kunne køre forbi. Så bliver man om ikke andet mindet om at spurten aldrig er vundet før du har passeret stregen!

Lidt trilleri ind mod Farum hvor vi skulle køre et interval på Lille Tyren. Jeg syntes at mit bagdæk virkede lidt fladt, og ganske rigtigt. Efter et par km hoppede jeg i sadlen, og måtte trække ud til siden. Jeg bad de andre om at køre for det var sent i træningen, og det ville være åndssvagt hvis de skulle stå og blive kolde. Jeg gik igang med at skifte slangen, og overraskede mig selv ved hvor kort tid det tog. Dækkene er EKSTREMT nemme at få af fælgen på mine hjul, og jeg kunne næsten have klaret det med fingrene. Pumpe lidt luft i, og så afsted. Jeg kørte så igennem dalen og fangede dem lige ved stationen i Farum.

Tempoet hjem var lidt for langsomt til mig. Jeg havde stadig noget i benene efter at jeg havde misset det sidste interval, så da vi kom ud af skoven kørte jeg op i front og begyndte at køre hurtigt. Jeg kunne se på skyggerne at jeg var alene, men kort tid efter var alle de andre i hjulet på mig. Der blev da også angrebet et par gange, og tempoet blev holdt oppe mens jeg sad på hjul. Alligevel formåede jeg at sidde som nummer 2 efter det drilske sving, kunne køre forbi forreste mand, og køre tilpas bredt til at ham jeg havde på hjul ikke kunne komme forbi.

Herfra var det bare hjem til Lyngby og rulle lidt af.

I alt en tur på små 95 km med 30,4 km/t, og ganske fin intensitet

20130820tur_zps7fc97b2f.png

20130820kort_zpsb14f8d0e.png

Nu har jeg snart haft en wattmåler i 2 års tid, og har efterhånden forstået hvordan man skal træne med den. Nu føler jeg mig efterhånden klar til at tage det næste skridt, og det bliver at bruge de store mængder data til at gennemskue min form. Det sker via noget der hedder Acute Training Load, Cronic Training Load og sammenspillet mellem de to: Training Stress Balance. Alle disse ting kan aflæses hvis man bruger Trainingpeaks's software, og derfor har jeg valgt at give det en chance til. Jeg har før brugt det, men synes det er besværligt at bruge. Jeg kan stadig bedst lide at bruge Ascent da det er nemmere at gennemskue intervallerne og træningen efterfølgende, men jeg må sige at der er nogle ret fede features i Trainingpeaks.

Men det kræver alligevel lidt tilvænning, og ikke mindst erfaring og viden når man skal analysere en graf som denne her

Skaeligrmbillede2013-08-21kl170007_zps9c

Så vidt jeg har forstået i grove træk, så er man "frisk" når ens TSB ligger på omkring 0-10, og det afhænger af hvordan forholdet mellem ATL og CTL har været i perioden op til. Generelt er det bare vigtigt at man kører løb og vigtige træninger når ens TSB er stigende. Dvs. man godt kan performe godt selvom ens TSB er -40, hvis det bare betyder at man et par dage forinden har været -60. Alt det har skal jeg uden tvivl gennemskue mere.

Edited by Kermit
Link to comment
Share on other sites

Der har været stille i loggen, meget stille endda. Jeg har haft en masse at se til, ikke mindst mentalt har der været et par hurdler der skulle overkommes.

Jeg har dog fået trænet, og har været ude begge dagene i weekenden. Lørdag kørte jeg en intervalserie der skulle være særlig velegnet til kriterium træning. 15 sekunder med ca. 150% af FTP, og 15 sekunder med 50% af FTP i 10 minutter, og så 2 serier af dem. At jeg samtidig havde sidestik gjorde det nok ikke bedre, men det var en hård omgang. Forinden da havde jeg kørt min Sandbjergbakke test. Bedste tid fra sidste år var 5.20, jeg kørte den i lørdags lige under 5 minutter, men der var vidst også medvind. Mine watt var dog ca. 25 højere end sidste gang, så det er meget positivt.

Søndag blev det til en lang tur med en anden fra klubben. Vi var de eneste to der dukkede op på en solskins dag, og vi fik kørt 116,5 km uden at køre os helt ud.

I går valgte jeg så at tage forskud på lidt vintertræning. Således havde jeg taget mine Nike Free sko på, og begyndte at gå hjem fra Nordhavnen til Lyngby. Ca. 10 km i alt, men jeg snød lidt og tog bussen fra Kildegårdsvej til Brogårdsvej, da jeg også havde et sæt hjul med i hænderne. Det tog vel en time og 20 minutter eller noget i den dur, men egentlig en ret god måde at koble af mentalt samtidig med at jeg får lidt motion og måske en god forberedelse frem mod løb. Jeg kunne forestille mig at turen fremover kunne være en mellemting mellem løb og gang.

Link to comment
Share on other sites

Der var træning i går med OCC, og hvor vores "træner" Rune Larsen fra Aim High også var med. Jeg er efterhånden begyndt at varme op overfor hans træning, hvor jeg før var noget skeptisk.

Det pudsige var at jeg inden træningen havde tænkt meget over at jeg de næste 2-3 uger skal køre ned i mængde og op i intensitet. Dvs. ikke flere 100+ km ture for hyggens skyld, ikke flere 3 timers ture med intervaller. I stedet fokus på 1-1,5 time hvor der bliver kørt korte intervaller og sprint. Årsagen? Der er faktisk kun 3 ugers penge tilbage af sæsonen, og det er nu der skal peakes rent formmæssigt. Jeg kan ikke ændre min grundform synderligt nu, og i stedet skal kroppe have lov til langsomt at restituere ordentligt. For mig sker det netop ved en betydeligt lavere mængde, og med intervaller som er hårde når man udfører dem, men ikke sidder i kroppen så slemt bagefter. Det giver mulighed for at formen bliver pudset af, så jeg kan stå så skarp som mulig til løbene. Jeg nåede lige at fortælle Maria om mine træningsplaner inden at Rune til hele holdet sagde at nu skulle vi ned i mængde, og op i power. Godt så.

Det blev en hård tur. Først et opvarmningsinterval ind til Ganløse, der ikke var så hårdt. Men så skulle vi køre en enkeltstart på 2,5 km med fuld smæk på. Derefter lidt trilleri. Så skulle vi køre sprint op ad en bakke 6 gange - den trak virkelig tænder ud og efterfølgende havde jeg pænt ondt i mine arme. Lidt trilleri igen, og så skulle vi køre samme enkeltstart.

Videre ind mod Hove hvor der skulle køres et løbsinterval. Jeg fik besked på at køre fra starten af, og det gjorde jeg så. Heldigvis var der ingen af de andre der nåede at hente mig!

Igen lidt trilleri, og så skulle der køres et interval ind mod Smørum med spurt til sidst. Nogle havde fået faste opgaver, andre en fri rolle. Jeg fik selv åbnet lidt op, lukket nogle huller, men til sidst var det et angreb fra Rune der fik lov til at køre lidt afsted. Kort tid efter rykkede en 3 mand afsted og jeg kom med på hjul. Da vi nærmede os den Netto der markerer målstregen rykkede Timothy, og jeg måtte hurtigt køre efter ham, og kunne så bruge min power til at køre forbi ham til sidst.

Herfra var det bare opsamling, og så hjem.

Jeg tror vi ramte 91 km da jeg nåede hjem. Så det var den sidste træning i denne omgang med stor mængde.

Link to comment
Share on other sites

LORT LORT LORT!

Der var gadeløb i Kvistgård i dag, og jeg nåede aldrig frem til starten. Jeg kom fint derop, fik kørt ud for at varme op, og da jeg var på vej tilbage begynder det ellers bare at stå ned i stænger. Jeg holder ind til siden efter at jeg er blevet godt gennemblødt, for at stå en anelse i læ. Da jeg sætter igang igen kan jeg med det samme mærke at der er noget galt, og efter få sekunder er det tydeligt at jeg er punkteret. Super fedt med 15 minutter til start! Jeg får humpet mig over til bilen på det flade baghjul, og i det jeg flår baghjulet af cyklen finder jeg ud af at jeg har løsnet QR'en for meget, og derfor ryger fjederen af, og uden at kunne se hvor den lander. Jeg får skiftet slangen, pumpet luft i, men lige lidt hjælper det når jeg ikke kan finde den der fjeder.

Så jeg satte mig mere eller mindre opgivende på jorden, og kunne derefter bare pakke mit lort sammen. For sivan hvor var jeg bare rasende efterfølgende.

Men der er også et løb i morgen, og så må jeg bare håbe på at det går der. Jeg tager lidt utraditionelle metoder i brug i morgen, for det lader til at det kommer til at regne. Så der er faktisk dækindlæg i i morgen, noget som jeg helst kun bruger om vinteren. Derudover bliver det debut til mine lavprofil hjul som vejer lige i underkanten af 1300 gram inkl. fælgbånd.

Formen lader til at være god. Når jeg tænker på hvordan jeg har kørt til træning de sidste par uger, så har jeg ligget i den pæne ende, og jeg tror aldrig at min form har været bedre end den er nu. Ligeledes ramte jeg et watt max i sidste uge på 1450 watt på toppen, hvilket jeg lige overgik i går med 1464 watt! Men en ting er træning, en anden ting er løb. Så jeg håber på at min form er reel nok, for så går jeg efter podiet i morgen!

Link to comment
Share on other sites

LORT LORT LORT!

Der var gadeløb i Kvistgård i dag, og jeg nåede aldrig frem til starten. Jeg kom fint derop, fik kørt ud for at varme op, og da jeg var på vej tilbage begynder det ellers bare at stå ned i stænger. Jeg holder ind til siden efter at jeg er blevet godt gennemblødt, for at stå en anelse i læ. Da jeg sætter igang igen kan jeg med det samme mærke at der er noget galt, og efter få sekunder er det tydeligt at jeg er punkteret. Super fedt med 15 minutter til start! Jeg får humpet mig over til bilen på det flade baghjul, og i det jeg flår baghjulet af cyklen finder jeg ud af at jeg har løsnet QR'en for meget, og derfor ryger fjederen af, og uden at kunne se hvor den lander. Jeg får skiftet slangen, pumpet luft i, men lige lidt hjælper det når jeg ikke kan finde den der fjeder.

Så jeg satte mig mere eller mindre opgivende på jorden, og kunne derefter bare pakke mit lort sammen. For sivan hvor var jeg bare rasende efterfølgende.

Hvorfor satte du ikke bare hjulet på uden fjeder? Den eneste funktion den har er at gøre det nemmere at få hjulet på, ved at sørge for samme afstand på begge sider af akslen men QR er løsnet.

Link to comment
Share on other sites

Xtreme Løbet - Roskilde

1239354_10151864862962340_144586781_o.jp

Ovenpå skuffelsen i CK Kronborg løbet, var planen at tage revanche i Roskilde i stedet for. Jeg havde sikret mig at jeg ikke skulle punktere, da jeg havde monteret mine lavprofil hjul med dækindlæg. Normalt er jeg ikke den store fortaler for indlæg når man kører løb, men jeg magtede simpelthen ikke at stå i samme situation igen. Så derfor blev det den sikre løsning. Det betød så også at jeg havde sat et sæt gamle GP4000s dæk på(gamle som i fra starten af juli), og især bagdækket var begyndt at blive firkantet. Det skulle vise sig ikke at være den klogeste beslutning jeg har truffet.

Ved Roskilde fik jeg hurtigt samlet cyklen og kørte ud for at varme op. Under opvarmningen kørte jeg på den strækning ud af byen vi også skulle køre i løbet, og der var bare pivende modvind. Jeg tog mig selv i at tænke at her skulle man i hvert fald ikke angribe for så ville man gå helt død meget hurtigt. 40 minutters opvarmning, aftisning, og så hen til start.

Da starten gik stod jeg for første gang nogensinde i forreste række, så jeg kom ud blandt de 8-10 første, og kom hurtigt ind på hjul i modvinden. Det gik drabeligt langsomt, så efter et par km tænkte jeg at man måske godt kunne forsøge noget, og håbe på at der kom et par stykker med. Så jeg angreb, og kom helt solo afsted. Efter et par minutter lod jeg mig falde tilbage, og det var så lige efter vi var drejet om i sidevinden. Ind i 3. position mens de andre kørte et par og 50 i sidevinden, og min puls og lår råbte om kap for at få tempoet ned. Er du gal jeg fortrød det angreb meget hurtigt, da jeg slet ikke følte at jeg kunne følge med. Der blev rykket lidt på skift, og jeg fandt tilbage til min sædvanlige rolle bagerst i feltet. Sjovt at jeg altid ender der. På anden omgang fik jeg dog kørt mig selv op i et sidevindsstykke igen, og på toppen af en bakke gik jeg efter 2 andre som var kørt. Der var på det her tidspunkt allerede kørt en gruppe. En af dem der sad med lige foran mig var Noe som for nylig er rykket op i C og allerede har skrabet 18 point sammen. Jeg angreb, og vidste at en anden fra mit hold sad som nummer 2 i feltet. Jeg fik kontakt til de to andre og var helt oppe i det røde felt, da jeg lige kiggede mig over skulderen for at se hvor stort hullet var. Der kunne jeg så se de velkendte OCC farver i front. Ikke ligefrem en moral booster. I stedet for at ignorere det og køre de sidste 5 meter op til de 2 andre, så valgte jeg idiotisk nok at lade mig falde tilbage. I stedet kørte min holdkammerat så kontra da feltet hentede mig igen, og kom op til frontgruppen og kørte afsted. Pisseirriterende!

De næste par omgange gik, og for hver omgang var det som om der hele tiden dryssede et par ryttere af. Vi startede 52, men sluttede 26. Der var et par stykker der måske havde undervurderet vinden og højprofilhjul, og det var vildt nok at se hvordan de bare blev skubbet ud i grusrabatten flere steder pga. vindstød. På 4. omgang var vi vel kun en 15-20 stykker tilbage i feltet, og ingen der rigtig tog initiativ. Der var et par gange hvor den kørte rundt, men så gik den hurtigt i stå igen. Så halvvejs ude gik jeg i front og tog en føring på en 7-8 km. Der var også en Hvidovre rytter der lige kom op på siden og sagde at det var lidt af en herreføring. Anders Winsløv tror jeg han hed? Jeg havde mere eller mindre afskrevet muligheden for point, og blev enig med mig selv om at det så bare måtte blive træning i stedet for.

På 5. og sidste omgang kunne vi bare se mørke for enden af Holbækvej, og ganske rigtigt, da vi drejede til højre blev vi ramt af de første dråber, og meget kort tid efter var det et decideret skybrud og kraftige vindstød. Jeg kunne næsten ikke se noget, og jeg tror de fleste begyndte at hyperventilere lidt da temperaturen faldt fra 22 til 13 grader på meget kort tid. Regnen var virkelig kold, og når man har kørt rundt og blevet rigtig varm, og så totalt nedkølet på så kort tid, så begynder man at trække vejret på en speciel måde for ikke at kollapse. På et af de meget hurtige stykker i medvinden kom jeg op i fronten og trak, og kunne mærke hvordan mit baghjul skred en lille smule hver gang jeg lagde kræfter i. Der lå så meget vand at det firkantede dæk nærmest skøjtede ovenpå. Godt tænkt hr. Stolten!

Jeg klarede dog frisag, og kunne sidde med hele vejen ind til opløbet. Jeg følte egentlig at jeg sad i en god position til spurten, men 3-400 meter inden stregen skulle vi igennem en rundkørsel, og frygt for at ryge på røven med et slidt bagdæk var ikke lige tiltalende, så jeg blev en kylling og tabte en del placeringer inden det reelle opløb. Jeg tror jeg lå 2. sidst da vi kom ud af rundkørslen, men hvad gør det når man er sprinter? Jeg huggede til, og jeg tager ikke pis på jer når jeg siger at jeg FLØJ igennem resterne af ryttere op mod stregen. Jeg henter noget ala 11 placeringer på meget kort tid, og når lige at høre en fra klubben råbe "Det' stærkt Kenneth!" til mig fra siden. Jeg ender med at blive nummer 15, og havde stregen været 30 cm længere væk, havde jeg blevet nummer 14. Ikke den store forskel, for det gav alligevel kun 1 point til kontoen.

I alt et løb på 96 km på vi kom hjem med 38 et eller andet. Det vilde var at jeg i sprinten alligevel når at komme op på 1327 watt på toppen, og holder 1040 watt i 12 sekunder. Jeg snakkede efterfølgende med Maria, vores damerytter, som fortalte at det havde set for sindssygt ud da jeg blæste igennem feltet, og havde jeg bare siddet en anelse bedre efter rundkørslen havde de ikke haft en chance.

Her kan i se min vej igennem regnen op til målet

1236892_10151782727445502_1642786322_n.j

Link to comment
Share on other sites

Det MÅ være Anders Winsløv. Absolut en af dem, der er bedst til skabe god stemning og drysser små rosende bemærkninger med rund hånd, når man kører med ham.

Jeg kan faktisk godt huske ham og hans cykel fra sidste sæson hvor vi kørte gadeløb i Greve. En Bianchi med den daværende nye SRAM Red. Kan faktisk ikke huske om jeg fik kommenteret hans cykel, men tror jeg næsten at jeg gjorde.

Han lavede faktisk nogenlunde samme stunt som han gjorde i Roskilde løbet. Han stak på en af de sidste omgange uden der var den store reaktion i feltet, og fik dermed lov til at køre væk og komme i mål før os andre. Det er sgu en meget god egenskab at have.

Link to comment
Share on other sites

Kermit, hvor mange dagen om ugen træner du om vinteren?

Et sted mellem 5 og 7. Umiddelbart kunne jeg forestille mig at mit vinterprogram i år kommer til at se således ud:

Mandag - 1 times løb

Tirsdag - 1 times hjemmetræner

Onsdag - 1 times hjemmetræner

Torsdag - 1 times løb

Fredag - 1 times hjemmetræner

Lørdag - 3-4 timers tur på landevejen

Søndag - 2-3 timers tur på landevejen

Så kan man ændre det til så det passer til ens hverdag. Enkelte dage kan blive erstattet med hviledage.

Link to comment
Share on other sites

Der har været snakket en del om Chris Horner siden han i en alder af 41 år pludselig kører fra store ryttere som Nibali, Rodriquez, Valverde etc. Veloropa har et godt bud på hvorfor

Dog lidt skræmmende at der allerede for en måneds tid siden gik rygter om at Horner var dykket ned i krukken.

Tja, når noget virker for godt til at være sandt, så er det som regel for godt til at være sandt ...

Link to comment
Share on other sites

Som nogle af jer nok har bemærket pga. vejret, så er det i dag min fødselsdag. Dagen blev fejret i går med familien, og den stod på grillede burgere og fedtede friturestegte fritter! Ikke så meget pis der.

Det blev også til et par gaver, bl.a. en meget lækker Silverline Giordana cykeltrøje, et par Gore vinter bukser der skal erstatte de nuværende 6,5 år gamle bukser fra samme mærke, og penge til når turen går til det store æble om under 3 uger! Derudover fik jeg også at vide at der var et par gaver på vej, som ikke var dukket op endnu. Jeg har indtryk af at det er 2 cykeltrøjer, men er usikker på hvad det kan være for nogle. Umiddelbart er den eneste cykeltrøje jeg har ønsket mig en St. Raphael trøje fra Prendas, men min kæreste er ret god på det område, så måske det er noget helt andet?

Ulempen ved alle de trøjer er at jeg nu mangler shorts :laugh:

I dag skal der ud og trilles lidt og køres et par enkelte intervaller, så jeg er 100% klar til weekendens løb. Det lader til at jeg har timet min TSB til at være positiv til i morgen, så det bliver spændende at se om det betyder at jeg så også bare banker derudaf. Det er dog først søndag jeg håber at stå skarpest da det er OCC's eget løb i Kettinge, og et opløb der passer en power gut som mig perfekt. Så taktikken i morgen er nok bare at sidde med feltet rundt, spare kræfterne og så se hvad det kan blive til i spurten.

Link to comment
Share on other sites

Værløse-Farum løbet

Endnu en lørdag, endnu et løb. Denne gang i området lidt vest for Ganløse. Som jeg også skrev i går så havde jeg ingen andre intentioner end bare at sidde med feltet, fede den lidt, og så se hvad jeg kunne i spurten. Det skulle vise sig ikke helt at holde stik.

Fra starten sad jeg godt med fremme, men allerede da vi kom ud på et åbent stykke røg jeg igennem feltet da jeg fik placeret mig bag en gut der nærmest kørte baglæns da vi ramte den første bakke. Der var fuld smæk på angrebene allerede fra starten af, og jeg synes egentlig at jeg holdt mig i skindet.

Men så skulle vi ned af en bakke, og feltet gik lidt i stå. Så jeg kunne pludselig bare holde en lille smule pres og køre fra feltet. Det betød også at jeg tog nedkørslen med det skrappe S-sving helt for mig selv, og på opkørslen følte jeg nærmest at jeg gik i stå. Jeg har faktisk aldrig kørt den vej før, så jeg blev lidt overrasket over hvor hidsig den bakke egentlig var.

Igen, over i modvinden, og jeg tror det var her omkring at der kom en gruppe afsted.

I slutningen af 2. omgang var der kommet en gruppe afsted, og da vi stadig kunne se dem, og tempoet gik i feltet, så angreb jeg - i modvinden. Jeg følte egentlig at jeg holdt tempoet ok, og kunne kort tid efter køre om i medvinden og holde kadancen oppe. Desværre faldt min puls ikke så meget som jeg havde håbet på, og inden vi skulle til venstre var jeg mere eller mindre hentet. Så et par minutter ude i front og lide lidt.

Jeg kom ind på en 3. position og var ikke helt kommet ned i puls igen, og pludselig blev der kørt i sidevinden. På et tidspunkt gled jeg lidt ned i feltet, og kom bag en gut der simpelthen ikke kunne lukke hullet. Forbi ham og så op til den næste gruppe. Gruppen havde bl.a. en af mine holdkammerater med i, og dem han sad i gruppen med så ud til ikke at kunne lukke det næste hul som bare blev større.

Jeg valgte derfor at gå i front og begynde at trække godt igennem. Jeg havde på det tidspunkt besluttet mig for at køre for min holdkammerat, så derfor ofrede jeg mig for at få ham op til gruppen igen. Da vi nåede Søsum havde vi lukket hullet, og så skulle vi bare ud i den modbydelige sidevind. For dem der ikke har været ude i dag, så har det blæst ret så meget i dag. Der var også en god grovsortering hver gang vi ramte sidevinden, og der var flere der måtte slippe, for så senere at kæmpe sig tilbage. Jeg nåede på 3. omgang at køre endnu et par lykkejægere ind. Ikke så meget pis, bare køre til efter at de havde fået et lidt for stort hul.

På 4. omgang tror jeg det var, skete der først noget helt utroligt. Feltet kørte rulleskift! Det har jeg ALDRIG oplevet før. Mere eller mindre alle deltog, selv de to dame ryttere der kørte med, da de skal køre U19 VM(tror jeg det er). Jeg synes det er møgsejt at de kører med os, problemet er bare at de kører det som om det er et løb, hvor det for dem skal fungere som træning frem mod VM. Det betyder at de laver KÆMPE huller fordi de ikke har samme styrke når det for alvor går igang. Da vi kørte rulleskift gik den også lidt i stå fordi de valgte at køre med, og det er bare irriterende. Så må de altså køre med Dame A og så bare køre i front hele tiden. Som sagt, jeg synes det er fint de kører med os, de skal bare respektere at vi andre sådan set kører for at vinde.

Nå, men rulleskiftet kørte alligevel ok. Der var nogle der sprang et par føringer over, og jeg fik taget lidt ekstra. På et tidspunkt lagde jeg mærke til at min holdkammerat ikke kom op til sine føringer. Jeg nåede lige at tænke at han lå og fedede den for at prøve noget senere. Man tænker vel altid positivt? :bigsmile: Han begyndte igen at køre med, men det var som om han ikke kørte sine føringer igennem. Jeg spurgte ham derfor inden jeg tog over efter en af hans føringer om han var træt. Det var han ikke, men han havde det skidt. Ok, så blev jeg alligevel lidt måløs og følte mig som en klaphat fordi jeg troede at han fedtspillede. Næste gang jeg så ham spurgte jeg om han havde energi, for ellers kunne han have fået min gel. Det viste sig ikke at være fordi han var ved at gå sukkerkold, men derimod havde han dårlig mave, så hver gang han gik lidt hårdt til den så gik maven imod. Tror jeg de fleste af os har prøvet, og det er virkelig en ubehagelig oplevelse.

Så vidt jeg husker stod han af på 5. eller 6. omgang. Forhåbentlig når han at blive ok til i morgen.

På 3. eller 4. omgang oplevede vi dog også noget ret ubehageligt. På vejen ind mod Ganløse stod der pludselig et par ryttere på vejen længere fremme. Da vi kom forbi, lå en anden på jorden, og dem der stod op holdt den modkørende trafik tilbage, og ude i siden lå der en motorcykel. Jeg har endnu ikke fået historien om hvad der reelt skete, men et godt bud ville have været at gruppen havde ligget i sidevinden og fyldt en pæn del af vejen. Der er så kommet en modkørende motorcykel der ikke har villet vige fra sin bane, og så er det gået stærkt. Hvem der skal have skylden er svær, det er bare underligt at man som bilist/motorcyklist ikke lige kan holde ind til siden når man kan se at der kommer et felt kørende imod en. Jeg snakkede faktisk med en jyde bagefter der var decideret skræmt over hvordan billisterne havde kørt ift. jylland. Han fortalte mig at i jylland holder størstedelen af bilerne ind til siden når der kommer et felt kørende. De kører nærmest helt ud på markerne for at lade de andre passere. Jeg forklarede ham at Ganløse er lidt et specielt tilfælde, og at de generelt på den egn har meget lidt tålmodighed og at der er sket op til flere ulykker derude de senere år. Det var vidst først på sidste omgang at ambulance og politi var væk fra stedet.

Sidste omgang formåede jeg at placere mig ganske fint i feltet, og holdt mig væk fra fronten. Der var et par HCK ryttere der havde taget teten og førte feltet an, så det passede jo meget godt. Da vi nærmede os de sidste 1000 meter var feltet gået i stå, og på mystisk vis lå jeg forrest. Det var ikke lige planen. Jeg holdt dog spidsen, men gjorde alt hvad jeg overhovedet kunne for ikke at bruge for mange kræfter, og havde hele tiden øjne på skyggerne til venstre for mig. Jeg lagde bl.a. mærke til en ABC rytter der stak, så jeg var oppe i tempo da han kørte. Han havde en af pigerne med på hjul, og i hendes hjul sad den anden pige. Hende kom jeg op på siden af da jeg var oppe i fart, og så skulle vi kæmpe om den plads. Jeg vandt, og da vi kørte ind i rundkørslen og dermed de sidste 4-500 meter, så sad jeg i 3. position. Ham ABC manden havde tidligere vist gode tempo takter, så jeg havde egentlig regnet med at holde mig i ro og så snuppe ham og hende i spurten. Men kort tid efter vi var kommet ud af rundkørslen kom der et angreb. Det var faktisk ham jyden jeg snakkede med efter løbet, som forsøgte at køre væk. Jeg havde ikke helt luret hans angreb før han kørte forbi mig, og jeg måtte hurtigt reagere og køre efter ham. Jeg var tæt på at køre den arrogant da jeg kørte ind på ham ret hurtigt, så rent instinktivt tænkte jeg at jeg godt kunne sænke presset en anelse. Det var det jeg gjorde på Præstø og som måske kostede mig sejren, så jeg tog en meget hurtig beslutning om at fortsætte helt op til ham. Til mit held skiftede han gear, men det var som om han ikke havde poweren til at træde videre i det gear, og samtidig kom jeg op til ham, trak ud, og kunne se stregen der bare kom nærmere. Jeg kunne ikke overskue at skifte gear, og tanken strejfede mig på intet tidspunkt, så jeg hjulede for vildt afsted. Da jeg kom op på siden af ham begyndte benene at krampe lidt i baglåret grundet en kadance som jeg senere har set var oppe på 125 undervejs i sprinten, og jeg fik lige kæmpet mig forbi og kunne tage feltets spurt.

Efter løbet fandt jeg ud af at jeg var blevet 12'er og dermed havde fået det sidste point :bigsmile: Det udløste også en lille kuvert med 100,- i. Det er alligevel et ret højt beløb for en 12. plads.

I alt blev det til 64 km med 37,8 km/t.

20130907tur_zps644db6ca.png

20130907kort_zpscbfaa587.png

Normalt ikke et særligt skræmmende snit, og det var det heller ikke i dag, men 241 watt i snit, og et pulssnit på 87% af max viser at der virkelig har været drøn på i dag.

Efterfølgende fik jeg at vide at det havde set let ud da jeg passerede ham foran. Det var det bestemt ikke, men havde jeg fået skiftet gear, tror jeg måske godt at jeg kunne have kørt mere overbevisende. Men endnu engang får jeg bevist at min spurt egentlig er ganske fin. Jeg håber snart igen at kunne bruge den oppe hvor det giver mere end 1 point. Jeg håber på at det bliver i morgen at al ting går op i en højere enhed.

Link to comment
Share on other sites

Tabellen lyver aldrig - og dog?

Dagens løb var et af de løb der allerede fra sæsonstarten har stået som et af mine absolutte mål. Derfor kan det også virke underligt at jeg slutter som en af de sidste i dag hvis man kigger på resultatlisten, endda et par sekunder efter det man vel kan betegne som feltet. Men tabellen fortæller aldrig den komplette historie.

Jeg var oppe ved starten en times tid før vi skulle køre, og kunne derfor trille rundt og varme op. Benene var egentlig ok efter løbet i går, men jeg havde alligevel valgt at køre en lang opvarmning for at få gang i benene. Det blev til et par intervaller hvor jeg kørte med høj kadance, et par sprinter, og så ellers frem til starten. Vi skulle i dag køre med Dame A, og det giver altid lidt udfordringer. Jeg har kun hørt det fra nogle af de andre i C, da jeg ikke selv har kørt med Dame A før, men der er vidst lidt utilfredshed omkring det, fordi de mangler lidt styrke.

Planen i dag var at køre med hvis der var nogle der kørte afsted. De gange hvor jeg selv har åbnet op har jeg fået lov til at køre afsted alene, og det dur ikke. Jeg ved ikke om det er fordi jeg er for eksplosiv når jeg rykker eller hvad. Så derfor var taktikken - kør med når andre kører.

Allerede på første omgang blev der rykket, og jeg kom med i nogle af tingene, og Simon kom med i de andre. Vi var hele tiden repræsenteret. På 2. omgang kom en gruppe på 15 mand væk fra feltet, og havde en 20 meter, men den gik i stå, hvilket var en skam for hullet var egentlig slået.

Jeg ved ikke hvilken omgang det var, men jeg var i hvert fald dumpet lidt ned i feltet, for lige at tage lidt luft ind. Pludselig kunne jeg se en gruppe køre væk hvor Simon var heldig til at komme med i. Jeg kom alligevel frem, og lagde mig blandt de forreste for at dække eventuelle kontra angreb. Der kom et par stykker og jeg kom med i dem alle, men kunne kun sige at jeg ikke kunne køre med fordi jeg havde en foran. Derfor gik den også lidt i stå mange gange.

I en del omgange lå vi og havde visuel kontakt med dem, de havde måske 100 meter i en del omgange, og flere omgange var vi ekstremt tæt på at hente dem. Der blev forsøgt lidt rulleskift i feltet, men den døde hver gang efter et par roteringer. Jeg forsøgte selv på et tidspunkt at rykke væk fra feltet, og køre op til dem, men selvom jeg kom fri af feltet, så var der for langt op i sidevinden. Efter nogle omgange var de dog væk. Jeg kan ikke helt huske om den døde i feltet, eller om de måske satte farten op oppe foran, men da vi krydsede stregen fik vi en melding om at vi var 40 sekunder bagefter. Det var efter at vi omgangen før havde haft 10 sekunder. Jeg havde faktisk planlagt et ryk på opløbsstrækningen fordi det var der vi havde været tættest på at hente dem, men da vi ikke kunne se dem længere, gav det ikke meget mening.

En af vores andre C ryttere, som jeg ikke har kørt løb med før, forsøgte også i et par omgange at køre op til dem, og fik lov til at ligge ude foran feltet. Det lykkedes dog heller ikke ham at komme væk, og blev hentet af feltet undervejs. På et tidspunkt blev jeg enig med mig selv om at der ikke var grund til at spare mig selv. Chancen var kørt, og der ville ikke være mulighed for at køre mere end et enkelt point ind. Det kan i min optik næsten være det samme. Så jeg valgte at blive hjælperytter for Maria som jo kørte med i vores felt mod de andre dame ryttere. Så ned til hende og skærme lidt af for vinden, give hende min vanddunk da hun var løbet tør og lige høre hvordan hun havde det.

På en af de sidste omgange var der så 3 mand der stak afsted med Iben Bohé på hjul. Jeg sad som en af de bagerste i feltet sammen med vores anden C rytter, og da vi kom ud på Stumpedyssevej sagde jeg til ham at vi skulle hente dem. Helt uselvisk kørte han udenom feltet med mig på hjul, og vi fik også lige samlet Maria op på vejen, op i fronten og så begyndte vi ellers bare at køre dem ind. De blev hentet inden vi ramte Sjælsmarksvej. Herude fik jeg organiseret lidt rulleskift sammen med Anders fra Hvidovre, da jeg vurderede at det var bedre at vi kørte et højt jævnt tempo, end en masse ryk for at skåne Maria så meget som muligt. Så det var fedt at der var en del der hjalp til, selv de to trunter der faktisk kører med i C for tiden kørte med. Jeg havde tidligere været oppe og skændes lidt med Amalie Didriksen fordi jeg ikke følte hun kørte ordentligt igennem i rulleskiftet, og så svarede hun tilbage at hun gjorde det så godt hun kunne. Med adrenalinen pumpende i kroppen kunne jeg ikke bruge det svar til noget, og fik bare sagt tilbage til hende at hun kørte med rødt rygnummer og ikke sort. Med den bemærkning mente jeg at hun kører sammen med C rytterne og ikke Dame A rytterne, og derfor må hun sgu køre sig helt ud. Som jeg også var inde på i går, så synes jeg det er fint at de kører med, de skal bare indse at de kører det som træning for at blive stærkere, og ikke for at køre cykelløb. Men på de døende omgange var både hende og hende fra ABC med fremme og trak. Det må alligevel give halvdårlig smag hos mange af de mandlige ryttere der sad nede bagved og fedede den af.

Da vi kørte ud på sidste omgang var der et par irriterende svenskere der kørte afsted. Irriterende fordi de ikke deltog i føringsarbejdet, og så angriber i et ryk. Det fik mig til at gå frem sammen med vores anden C rytter, og så fik vi ellers hentet dem ind igen. Jeg bakkede af i feltet mens han fik lov til at køre lidt væk.

Samtidig faldt jeg tilbage i feltet, fandt Maria og kørte hende frem i feltet. Vi vi nærmede os højresvinget sad vi blandt de 10 forreste så det var perfekt, men da vi kom ud af svinget og jeg lå forrest, kunne jeg ikke se hende nogle steder. Hun fortalte mig senere at der var en der havde snuppet hjulet lige inden svinget, og derfor havde hun misset det. Det var pænt ærgeligt. Jeg faldt lidt tilbage i feltet for at lede efter hende, og da jeg fandt hende sad hun i den forkerte side ift. mig. Derfor besluttede jeg at køre min egen chance. Da vi drejede ind i skoven og ind på opløbsstrækningen fik jeg dog en gren i hjulet. Jeg prøvede at fjerne den, men den havde kilet sig ind mellem bremsen og fælgen, og skrabede vildt meget imod. Jeg forsøgte at sprinte, men den bremsede mig for meget, så jeg måtte holde ind til siden, lade feltet passere og fjerne grenen.

Derfor kunne jeg krydse stregen som en af de sidste.

93,4 km med 39,1 km/t i snit.

20130908tur_zpscecc014f.png

20130908kort_zpsc9e5145f.png

Ikke helt hvad jeg havde håbet på, men sådan er det bare når man har en holdkammerat der er kommet med i et udbrud. Simon blev i øvrigt 8'er. Forhåbentlig har jeg så igen tanket karmapoint på kontoen, som jeg kan udløse på et eller andet tidspunkt.

Der var dog et par gode ting ved i dag. Maria var taknemmelig efter løbet, og fortalte at hver gang jeg var gået i front for at trække feltet, så var der en del der havde set ud som om de var helt på kanten. Det er meget godt at vide, og det er alligevel noget man lige kan skrive sig bag øret. Derudover lykkedes det mig også endelig at runde de 1500 watt, nærmere betegnet ramte jeg i dag et max på 1505 watt da jeg forsøgte at køre op til udbruddet! Det er jeg alligevel ganske tilfreds med.

Men som sagt, så ser det ud til at jeg blev sat af feltet i dag, det gjorde jeg jo sådan set også, men ikke pga. benene :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share