Got legs?

Kermit
 Share

Recommended Posts

Endnu engang var jeg ude med OCC. I går blev det til en omgang træning hvor Rune fra AimHigh stod for det. Faktisk en af de bedre træninger jeg har været med til længe. Jeg havde selvfølgelig taget min Gabba på fordi det så ud som om det ville blive bygevejr i løbet af aftenen, men som altid når jeg har den på, så fik vi næsten ikke en dråbe.

Det blev til en række intervaller af sub-AT, lidt AT, og lidt løbsintervaller. Det gik faktisk også rigtig fornuftig med knæet, så indtil videre er det fint. Ca. 2,5 time.

Link to comment
Share on other sites

  • 3 weeks later...

Siden sidst har jeg fået trænet regelmæssigt. Det er blevet til ture på 1.50 og op til 3 timer. Havde faktisk en tur for nylig der var lige under de 2 timer, men med 33,2 km/t i snit. Det var en virkelig lækker dag :laugh:

Jeg var til fys i torsdags og det går bedre og bedre med knæet(7-9-13). Jeg har lidt udfordringer med IT båndet, men ikke noget der ikke burde kunne klares med lidt udstrækning og sådan. Vi aftalte også at jeg skal prøve at smide 15-20 minutter oveni min træning, og have et enkelt træningspas om ugen hvor jeg kommer op i nærheden af de 3 timer med god intensitet og se hvordan knæet tager det. Det er et af de vigtigste parametre jeg efterhånden har lært. Jeg kan godt presse mig selv, og faktisk have ondt undervejs, men så længe jeg ikke har ondt efterfølgende er det faktisk ok. Jeg har lært knæet at kende lidt på den måde, og ved hvordan jeg skal skrue på parametrene når det sker.

I går var jeg ude på en 3 timers tur med en god ven som tidligere kørte i Hvidovre. Han kører også i B, og lagde selvfølgelig fra land som død og torden da vi nåede ABs baner. Jeg nåede at tænke at det ville blive en urimelig lang tur hvis det var tempoet, men kort tid efter lettede han på gassen. Han ville bare lige åbne sine ben op ved at køre nogle kortere accelerationer, hvilket også har været hans svaghed i år.

Det blev til en tur på 3 timer, 96 km, masser af fart, 2 stop(1 bager, 1 cola), en masse snak, og jeg var helt kvæstet efterfølgende. Som det ses på billedet var det også første tur i kort/kort i DK
11412337_10153306358510502_6544838416893

Og så må jeg indse at saddeltasker er ved at være pro. Flere og flere pro ryttere bruger dem i hvert fald når de træner, så det kan være der snart skal investeres i en med det rigtige navn på....

Link to comment
Share on other sites

To slanger, patroner, dækjern, bananer, vindvest/knækogere/regnjakke om nødvendigt, nøgler, telefon, lidt nødtools.... der er jeg så meget prinsessen på ærten, at lommerne irriterer mig. Og første gang man rager i dem for at finde noget, får man det æltet rundt, så de hårde ting vender ind mod ryggen. Og det nemme ved at mange af stumperne bare altid er på cyklen + man ikke står i regnvejr og har glemt at få dækjern med....ej, så er jeg hellere kikset.

Men ok, jeg er også ret ligeglad med den slags virtuelle normer sådan helt generelt. Nede på mit niveau er det heldigvis også næsten ligegyldigt.

Link to comment
Share on other sites

Kermit, har du tænkt dig at troppe op som hjælper på søndag til OCC-licensløbet? Jeg havde faktisk tilmeldt mig til løbet som rytter (naturligvis!), men fik - ligesom alle klubbens licensryttere - i går mailen om påbud om løbs-afviklings-hjælp på søndag. Dvs vi må ikke selv stille op. Argh, nitte! Et OCC-løb uden OCC-ryttere, WTF! Så ud over, at de 100kr vi hver har betalt sikkert er spildt, skal vi tvinges til at stå på posterne hele dagen. Det var sgu ikke derfor jeg meldte mig ind i OCC mod betaling af 1200 kr...

Okey, det var lige lidt brok fra OTA:(

Hvad et dit take på det her - skal vi licensryttere bare have den positive jahat på, og så stille op som hjælpere, så klubbens licensforpligtelser overholdes?

Link to comment
Share on other sites

Jeg kommer skam og hjælper til, og ender vidst med en heldagstjans.

Jeg forstår godt din frustration over det, og du er bestemt ikke den eneste. Lige denne gang må man dog lige bide i det sure æble, og så skal der ellers ligges pres på løbsudvalget og klubbens medlemmer for enten at sikre eksterne ressourcer, eller gøre mere for at "tvinge" medlemmer og pårørende til at komme og hjælpe til. Så vidt jeg kan fornemme arbejdes der meget hårdt på at skaffe ekstra hænder, og det lader til at der kommer lidt hjælp nu.

Hvis du ikke får lov til at stille til start i løbet, så snak med Morten Ib eller Jesper A om at du skal have dine penge igen - det er jo klubben der administrerer dette. Jeg forventer ikke at vi skal betale for ikke at køre løb :laugh:

Men det er en relevant problemstilling såfremt at vi ikke når at stille med så mange hjælpere at licensrytterne må droppe eget løb. Derfor er det også oplagt at man til en evt. generalforsamling eller lignende tager det op, så vi sikrer at det ikke sker igen næste år. Der er jo trods alt en vis stolthed forbundet ved at køre sit eget løb, og ikke mindst gøre det godt.

Link to comment
Share on other sites

Okey dokey, og enig i dine betragtninger:)

To ting:

1) betaler klubben for at vi kører licensløb generelt, eller mener du kun eget OCC løb?

2) hvad tid tager du derop på søndag? Skal vi evt følges? Har du skrevet dig på en liste over hjælpere et sted?

Link to comment
Share on other sites

1. Nej. Det skal ses som at vi selvfølgelig selv betaler for at køre løb, inkl. vores eget. Men ender du med ikke at køre løb, men har betalt for at deltage, så er det klubben der skal refundere de penge.
2. Jeg ved faktisk ikke helt hvad tid jeg tager derop på søndag, skal lige finde ud af hvornår de forventer vi er der på de forskellige poster. Jeg skrev mig på det oprindelige google ark eller hvad det var, men er så blevet forfremmet til chauffør :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Det vil aldrig fungere, nu cykelryttere er så meget individualister som de er (og sikkert heller ikke i andre sportsgrene).

Men tænk om begrebet venskabsklub var noget man brugte og som man kunne trække på i en snæver vending. Det er vist stort set alle klubber der kæmper med de frivillige og selvom hjælpsomheden i venskabsklubben klart vil være mindre, så ville det alt andet lige være lettere at køre parløb.

Trænerne kunne også køre lidt med modparten og hente inspiration, man kunne deles om cykelkufferter ved udlandsture og....

Rosenrøde fantasier.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Så skete det. De første billeder af hvad der må antages at være den nye Specialized Venge er blevet offentliggjort. Rygterne går lige nu på hydrauliske forbremser der er integreret i forgaflen. Bagbremsen er mange i tvivl om. Nogle har en teori om at den bliver placeret under kranken, mens flere tolker billederne som om at bagbremsen er ved sadelstaget.

3ebcd21ca5010064d84558cab17401c1.jpg

Link to comment
Share on other sites

Der er stor fremgang at spore - 7, 9, 13.

Tirsdag var jeg ude på en tur der gav 2.40 minutter på klokken og 87 km.

Torsdag kørte jeg en lidt "kortere" tur på 1.40 minutter og 53,5 km. Mødte i øvrigt Motta på Strandvejen og fik en kort snak.

Fredag var jeg så ude igen, og for første gang i lang tid to træningspas i træk. Bare en trilletur hvor benene skulle åbnes op til træningen i dag. Det blev til et smut op til Bregnerød hvor jeg kørte 2x 1 minut fuld godt pres i pedalerne, og et enkelt 30 sekunders interval på vej hjem. Lige under en time og 31 km.

I dag var jeg så tidligt på færde og kørte ud til Flyvestation Værløse hvor jeg skulle køre en FTP test for første gang i rigtig lang tid. Jeg havde en idé om at jeg burde lande omkring de 300 watt, og derfor skulle jeg holde 315 watt i de 20 minutter testen varer. Der var en del andre der ude, og jeg begyndte mit opvarmningsinterval på 5 minutter med at holde mig omkring de 315 watt. Jeg gjorde faktisk lidt ud af at holde lidt igen, og efter de 5 minutter trillede jeg lige så stille for at løsne benene.

Ned for enden af landningsbanen også afsted. Fokus på at holde den omkring de 315 watt, og gerne under i starten for lige at få gang i benene. Vinden var heldigvis ideel, meget svar, og kom lidt skråt fra så jeg på landingsbanen havde en anelse modstand. Efter 10 minutter syntes jeg at det hele gjorde ondt, og det var ikke bedre ved 15 minutter. Men man formår på en eller anden måde at æde sig igennem det, og da jeg nåede ud på sidste omgang var det bare at bide det i sig og holde så meget pres i pedalerne som jeg kunne. Det sidste minut fik den lige et ekstra gear eller to, lavere kadance, og så presse presse presse.

Da de 20 minutter var nået kørte jeg lige et par sekunder ekstra for at få det hele med. Computeren klokkede 323 watt i snit, og det giver en FTP på 307 watt. Faktisk kun 5 watt lavere end den var i juli efter La Marmotte. At jeg så lige er 4 kg tungere i øjeblikket er en anden side af sagen :laugh: Jeg var faktisk meget overrasket og positiv over resultatet, og valgte at køre lidt ekstra efterfølgende. Desværre døde computeren undervejs, men har regnet mig frem til at jeg har kørt lige omkring de 3 timer og 95,7 km. I øvrigt et velfortjent bagerstop i Humlebæk til en romkugle og en Mathilde.

Jeg har faktisk fået trænet over 8 timer i denne uge på cyklen, og det er jeg ret begejstret for. Det lader til at det går i den rigtige retning, og jeg håber på at jeg måske i efteråret kan køre et løb eller to. Jeg skal nok blive savet over, men hvis jeg bare kan holde til et par omgange er det også fint nok. Jeg har jo ingen acceleration lige nu, men det varer nok ikke længe før jeg prøver et par af de intensive træningspas af lidt mere.

Sådan, tillykke, Kermit :-)

Link to comment
Share on other sites

Sådan, tillykke, Kermit :-)

Gracias.

Lækkert.

Men vi vidste jo godt, at du ville komme hurtigt tilbage så snart du begyndte igen. Derfra og så til at se det ske er selvfølgelig noget andet.

Ja, og jeg mangler stadig en del VO2max og den slags træning. Kontinuerlige ryk har jeg intet af pt.

Super! En FTP på 307 watt er sgu flot. Tillykke :)

Det er i hvert fald et godt udgangspunkt ift. at få den op i et rigtig fornuftigt niveau ala 325-340 watt :laugh:

Er han stadig Mister Tri?

Yes, det må siges.

Link to comment
Share on other sites

For første gang i godt og vel 8 måneder kørte jeg for første gang i går det første fællestræningspas 100%. Dvs. jeg kørte alle de intervaller som var på programmet, med den rette intensitet. En fantastisk fed følelse, specielt fordi knæet tog det meget pænt på trods af nogle intense intervaller hist og pist.

Vi kørte op til Bregnerød og skulle så køre 2 sæt af 6x 40/20 intervaller. Jeg var lidt bekymret fra starten, og overvejede egentlig kun at køre det ene sæt for lige at mærke lidt forsigtigt af. Men jeg nåede alligevel at skifte mening, og kørte begge sæt. Jeg blev parret med en U15 rytter og allerede fra starten af kunne jeg se at jeg havde ok power i stængerne. Så jeg endte faktisk med at køre en del af intervallerne fra spids med ham på hjul. Det ville sgu også være underligt andet. Men for hulen hvor er det dog hårdt - var i øvrigt også første omgang 40/20 siden efteråret sidste år. Lidt restitution og så igang igen, denne gang med en 3. makker der var stødt til, også her gik det fint.

Herefter kørte vi over Ganløse til Toppevad for at køre nogle sub-AT rulleskift. 2 sæt af 10 minutter. Ikke det hårdeste, så det var en relativ let omgang.

Som afslutning kørte vi over på flyvestationen for at køre noget lead-out og sprint træning. Vi blev parret i to og to, så der var 3 grupper, og den ene skulle agere leadout man og den anden skulle sprinte. Jeg trak sprinterkortet, og på den lille rundstrækning blev vi lidt overrasket af OTA og Patrick som startede med et angreb ude fra. Vi kom dog med, men jeg sad skidt placeret i sidste sving og opløb, så jeg kunne ikke få åbnet nok op ift. OTA som tog sprinten.

De prøvede at lave samme trick på den efterfølgende omgang, men jeg droppede min leadout man og hoppede med på deres tog. Jeg forudså de enkelte ryk der var, og da vi nærmede os det sidste sving kunne jeg se at der gik nogle personer med en barnevogn, og at farten var sænket en del. Det betød at jeg hamrede afsted lige inden svinget, kunne tage det perfekt, og samtidig lukket fuldstændig af for Patrick som skulle sprinte mod mig. Man har vel sine tips og tricks når stængerne ikke er helt 100% :laugh:

Som det sidste kørte vi over på landingsbanen og i medvinden kørte et langt tog. Jeg sad på som sidste mand, og så skulle den ellers køres op i fart så jeg kunne afleveres med så meget fart som muligt. Det fungerede også rigtig fint.

Faktisk var det ikke det sidste, for jeg blev bedt om lige at give et par tips og tricks med til sving. Det var lidt uforberedt og flyvestationen er faktisk ikke lige det bedste sted at træne det, men vi fandt en kort rundstrækning hvor jeg så lige gav et par gode råd med til sving. Generelt gælder det faktisk bare om at tro på det, og ikke mindst træne det. Hvis ham foran dig kan køre hurtigt igennem svinget, så kan du også. Man skal bare lige overvinde frygten.

Herfra var det bare hjem, og jeg kunne klokke over 3 timers træning og meget tæt på de 100 km.

Udstrækning, og så bare krydse fingre for at knæet ikke var blevet super irriteret. Umiddelbart lader det til at være gået fint, og jeg mærker ikke synderligt til mit knæ her til formiddag. Jeg er lidt stram i hoften, men ellers ikke noget.

Link to comment
Share on other sites

Hej Kermit,

Super fed blog - lækkert at du ligger så mange timer i at skrive om dine oplevelser!

Jeg skal til Flyvestationen og køre FTP test i weekenden (har aldrig kørt deroppe før) - er der nogle særlige regler/hensyn man skal være opmærksom på - kørselretning mm.?

Mvh.

Andreas

Link to comment
Share on other sites

Egentlig ikke. Jeg plejer at starte helt nede i bunden af landingsbanen for at få så langt et run som muligt derude. Jeg starter altid ud i modvinden. Derudover gælder det om at give den så meget gas som muligt igennem svingene og holde presset i pedalerne så wattene ikke daler for meget.

Ellers gælder der bare de generelle ting med en FTP test om ikke at starte ud som lyn og torden, men langsomt komme igang og så skrue intensiteten op.

Link to comment
Share on other sites

Dvs at man strengt taget ikke kan tage svingene i samme fart som på langsiderne?

Så er det jo lige før stien syd om Kalvebod Fælled er at foretrække. Den er godt nok så kort at man er nødt til en smal u-vending (men man kan kan jo træde mens man bremser ned) men ellers fuldstændigt uhindret og pandekagefladt.

Man kan sagtens tage svingene i samme fart, det er bare et spørgsmål om man har tiltro til sig selv når man kommer med 50+ km/t ned ad den ene langside og skal tage et sving. Vejene er brede nok til at man sagtens kan træde og tage et blødt sving, man skal bare være opmærksom på det :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Jeg snakkede i øvrigt kort med OTA i tirsdags om tapering op til La Marmotte. Det fik mig til lige at kigge i det antal timer jeg kørte i ugerne op til og under La Marmotte

4 uger før: 11 timer og 33 minutter

3 uger før: 17 timer - en del lange ture

2 uger før: 9 timer og 46 minutter - Heino Cup og FBL Crit

1 uge før: 9 timer og 12 minutter - OCC løbet

La Marmotte uge: 16 timer og 18 minutter

Jeg arbejdede heller ikke målrettet mod La Marmotte, da jeg stadig havde 3 løb inden som tog fokus. Men tanken var at jeg 3 uger før kørte en meget hårdn blok, 2 uger før kørte kortere ture med højere intensitet, ligeledes ugen forinden, og så brugte jeg La Marmotte ugen på at vænne mig til at køre i bjerge.

Skulle jeg fokusere 100% på La Marmotte ville jeg nok køre noget ala:
4 uger før: 17-20 timer, fokus på lange ture med en del zone 3 og 4 intervaller i, måske et par enkelte højintensive pas

3 uger før: 12-15 timer, stadig fokus på lange ture, men mere zone 2 end 3, og måske et enkelt højintensivt pas

2 uger før: Omkring 10 timer, zone 1 og 2, et par enkelte højintensive intervaller

1 uge før: samme som ovenstående

La Marmotte uge: Derned så tidligt som muligt, vænne sig til højderne, vænne sig til at køre i bjerge, se nærmere på ruten.
Onsdag: En lang tur
Torsdag: en semilang tur hvor man lige kommer ud og kører en 50-60 km uden det store pres

Fredag: 1 times kørsel med et par højintensive intervaller undervejs for at løsne benene op

Lørdag: La Marmotte.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share