Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Hvorfor ikke nedtone S-Works skriften med noget mat/blank sort afhængig af, hvilket finish resten får? Skal S-Works stå skrevet som på traditionel vis, hvad med en anden størrelse, skrifttype....

Det er vel hele essensen ved denne cykel, hvilket jeg også har forklaret et par gange: den skal larme :laugh: Jeg står gerne ved at jeg køber en Specialized, og skal jeg ofre flere penge for at få en S-Works frem for en Pro ramme, så skal man ikke være i tvivl om det.

Den her cykel kommer ikke til at handle om at lave noget der er tone i tone, eller nedtone noget. Det skal ikke være en Project Black, eller en sort med mere sort på, og så lidt ekstra sort. Heller ikke hvid, med hvid og så lidt ekstra hvid. Den skal være et oprør mod cykler som disse:

IMG_0689.jpg

C14_700M_EVO_NANO_BLE.jpgEmonda-SLR-105.jpg

Cervelo-Project-California_rca.jpg

IMG_1278.jpg

colnago-eps-matte-black-shimano-di2.jpg

felt_bicycles_ar_frd%281%29.jpgIkke at der er noget galt i den slags cykler, det er bare ikke min smag.

Jeg havde overvejet at tænke anden font eller størrelse ind, men det kommer til at se dumt ud. Hvis man tager udgangspunkt i sidste års McLaren cykel, så kan man se at de havde gjort fonten mindre, men det spiller ikke rigtig.

McLaren-Reg-ElementsForDev-LrgImage-01.j

Edited by Kermit
Link to comment
Share on other sites

Det var jeg udemærket klar over, det var også mere et par overvejelser. Hvis valget af en S-Works alene handler om, at det skal se ud af noget udad til, så forstår jeg ikke valget.

Prøv at tag et kig på Rasmus Grønbæk Nielsen - AG triathlet på Facebook og hans Hornsleth malede shiv - den kan du måske også suge lidt inspiration - den er umiddelbart alt du søger ved en lakering. Unik og en smule vulgær!

Link to comment
Share on other sites

Meget kan man sige om Hornsleth, jeg bryder mig ikke selv om ham, men inden jeg havde googlet mig frem til cyklen kunne jeg huske hvordan den så ud. Det er et karaktertræk mange cykler mangler i dag. Hornsleth er efter min mening lidt over the top, men jeg synes sgu egentlig at det spiller ret godt, hvis man kan lide det.

Jeg vil gerne tilbage til start 90erne hvor Colnago fyrede den af med farver, og gav lidt kulør i feltet. Det er nøjagtig det samme jeg savner fra Colnago i disse dage. De laver utroligt flotte og klassiske cykler, men har så bare valgt de mest dødsyge lakeringer. Heldigvis er de vidst begyndt at tilbyde deres art decor lakeringer igen, og det er altså det en Colnago fortjener.

29032012478.jpg

Colnogo-1.jpg

IMG_3860.jpg

Jeg forventer ikke at alle kan lide min cykel, det er vel faktisk det der er meningen. Den skal helst være en cykel som folk falder fuldstændig i staver over, eller synes er decideret grim. Så ved man at man har gjort noget rigtigt. Der er dog nok ingen der ikke vil kunne huske cyklen efterfølgende.

Skulle jeg endelig gøre noget ved S-Works logoet, så ville det være at flytte det ind på oversiden af skrårøret som cyklen til højre:
specialized-tarmac-s-works-s-build-custo
Jeg synes dog bare at der er et behov for at bryde camoen en anelse, hvorfor logoernes placering giver god mening :smile: Men som sagt, der er mange gode idéer, og jeg ville næsten ønske jeg skulle have 10 cykler og ikke kun én. Vi er heldigvis meget forskellige, og det er netop derfor flere egentlig burde få lavet en speciel lakering, men i stil med den generelle holdning omkring cykler, så er de fleste tilfredse med den cykel de har købt hos forhandleren. Jeg havde faktisk en snak med Jannie om det i går, at der er en del ryttere derude der har købt en cykel hos forhandleren som så bare står snorlige som den gjorde da den blev sendt afsted fra fabrikken. Styr, frempind, saddel, stel etc. Det er der ikke noget der er galt i, overhovedet ikke faktisk. Det er bare utroligt så mange ryttere der åbenbart kører på en Cannondale Supersix Evo med 110 mm frempind, 420 mm styr, og en eller anden Fizik saddel der så passer til lakeringen. Her har bikefittet ikke slået helt igennem. Der er nok en del ryttere der skal have en anden frempind, en anden saddel og måske et andet styr. Jeg forstår dog godt en del af dem, for når man køber en cykel er det en ret stor investering. Er man førstegangskøbende skal man foruden cyklen også lige have sko, hjelm, tøj, pumpe, ekstra slanger, klamper, pedaler og det hele. Så det kan i sig selv godt være en stor udfordring at tænke at der kan være forskellige længder frempinde, forskellige styrbukninger, forskellige sadler og meget mere.

Der hvor jeg egentlig undrer mig er når jeg ser ryttere der har kørt en del år efterhånden, stille sig tilfredse med det der nu engang sidder på cyklen. Eller jeg undrer mig nok ikke, jeg erkender bare at jeg ikke er som dem. Ikke at det er forkert, jeg synes bare at man som rytter der bruger flere hundrede timer i sadlen, fortjener at sidde rigtigt.

Link to comment
Share on other sites

Efter at have læst hvad vores træner havde tænkt sig vi skulle køre til træning i går, og ikke mindst træningsområdet, valgte jeg at køre ud selv. Det var næsten en gentagelse af sidste torsdags træning, og samme område(Sandbjerg bakken), som bare ikke egner sig særlig godt til at køre den slags træning da asfalten er elendig og der er bump 3-4 gange på det stykke han vil køre.

Så jeg satte ud selv, og havde lavet en fin lille rute. Ud til ABs baner og så ind mod Farum. Her kørte jeg et AT interval for lige at få åbnet benene lidt op. Igennem Farum, og så ud på Ganløsevej mod Ganløse. Fra bunden af bakken kørte jeg så første sæt intervaller. 6 minutter med 40/20. Er du gal de nev. Jeg bliver bare aldrig rigtig gode venner med de skide intervaller.

Igennem Ganløse og så op til Tyren. Her valgte jeg at køre stående op, selvom kroppen ikke helt var kommet sig efter de intensive intervaller. Ind ad bagvejen og så op mod Uvelse. Her blev der bare kørt med et ok pres i pedalerne, men jeg kunne godt mærke at der ikke var særlig meget at komme efter. Ind mod Nr. Herlev kunne jeg også mærke at min højre læg var tæt på at krampe en anelse op. For at komme lidt ned i vægt har jeg den seneste tid fokuseret meget på at få protein ind og knap så meget kulhydrat, og det kom så til udtryk i går. Kroppen blev relativt hurtigt tømt, og det var tydeligt at mærke at der ikke var det samme overskud som der ellers har været.

Jeg fandt ud til Københavnsvej hvor jeg så kørte et sæt 40/20 intervaller igen. Møghårdt.

Resten af turen var egentlig bare at komme igennem Grønholt, ud på Kongevejen, ind igen ved Karlebo, op til Sandbjerg for at tage nedkørslen ud til Strandvejen. Her var jeg virkelig ved at være træt. Bare det at presse wattene op på 250 var hårdt. Jeg fik dog kæmpet mig til Klampenborg, og så var det ellers bare hjem.

Jeg endte så også med at køre 101 km, lige over 32 i snit, 210 watt. Stængerne er godt trætte i dag, men jeg regner med at køre en tur senere på dagen da det lader til at vejret bliver elendigt i morgen.

Link to comment
Share on other sites

Fik lige en mail i går om at WKO4 nu var tilgængeligt til Mac - http://home.trainingpeaks.com/products/wko4/

Der er blevet arbejdet i virkelig lang tid på at lave systemet til Mac, så det er ret lækkert at se at de endelig har fået det gjort færdigt. Som min træning er i øjeblikket er der ikke den store grund til at investere i systemet, da jeg slet ikke vil kunne udnytte det til fulde. Men det ser virkelig lækkert ud, og kommer jeg nogensinde tilbage til 15-17 timers træningsuger så skal det i hvert fald hentes!

Link to comment
Share on other sites

Og nu hvor jeg alligevel sad og nørdede lidt træning, så faldt jeg lige over et "sørgeligt" syn i min TP log.

Tager jeg min Powerprofile(bedste 5 sek, 1 minut, 5 minutter, 20 minutter og 60 minutter værdier, holdt op mod vægten) over de sidste 2 år, så ser det således ud.
TP_tidl_zps9ajuy349.jpg

Ret hæderlige tal, hvor jeg generelt er tæt på det de kalder for Cat 2.

Kigger jeg så på hvordan de har set ud de sidste 180 dage, så er det en lidt anden historie.
TP_nu_zps82nwpicv.jpg
Der kan man altså godt se at niveauet er faldet en anelse. Den største faktor er selvfølgelig at jeg ikke har trænet nær så meget som jeg gjorde sidste år, men også at min vægt lige pt. er betydeligt højere end den var dengang. Lige pt. svinger jeg omkring 80,5 og 82 kg, hvilket også er årsagen til at jeg er begyndt at fokusere på at skære lidt kulhydrater ud af kosten. Det er trods alt en af de nemmeste måder at smide lidt vægt på. Jeg er dog opmærksom på at jeg ikke kan gøre det hvis jeg samtidig forventer at træne 10 timer om ugen på landevejen og samtidig have power nok i stængerne til også at rykke mit niveau. Min 20 minutter værdi er således 323 watt, hvilket svarer til en FTP på ca. 307 watt. Da jeg kørte testen vejede jeg omkring 82 kg hvilket giver 3,74 w/kg. Ikke ligefrem skræmmende. Kommer jeg ned på mit niveau omkring de 77,5 kg så hedder værdien pludselig 3,96 w/kg, hvilket ikke er tosset. Der skal dog både tabes vægt og skabes mere power. Jeg skulle meget gerne ned under de 80 kg i den nærmeste fremtid, og meget gerne ned omkring de 78 kg. Derfra skal der bare hæves en anelse i FTP'en, faktisk kun 5 watt, og så hedder det igen 4 w/kg. Årsagen til vægtstigningen er uden tvivl at jeg har spist som jeg plejede, uden at tage så meget højde for at jeg har trænet 1/3 af hvad jeg tidligere har gjort. Derudover var min kæreste og jeg jo lige et smut i Tyskland ifbm. at vi skulle hente Alfaen, og det blev ikke en let fornøjelse i Fleggaard.

Det hele kommer dog meget an på hvordan min krop tager det. Jeg er stadig ikke 100% ift. knæ og nu også IT band, men jeg føler hele tiden at jeg har fremdrift i tingene. Knæet har jeg mærket en anelse til, men det har været begrænset. Til gengæld er jeg godt stram i hoften oppe ved Gluteus Medius. Jeg prøver dog nogle ting af i øjeblikket som jeg håber hjælper. Det er nogle nye udstrækninger og foamroll af GM og piriformis, og indtil videre virker det ret godt. Jeg formår i hvert fald at ramme de ømme steder. Så jeg håber at udstrækning kan være en stor del af løsningen. Lige nu kan jeg dog være godt tilfreds med at kunne have 3 træningspas om ugen af ca. 3 timers varighed af gangen. Det er altså en KÆMPE forbedring ift. hvad det har været for bare 4-5 måneder siden. Målet er selvfølgelig at komme op og kunne træne endnu mere, og jeg håber at jeg kan blive ved med denne progression. Det ville i hvert fald være fedt at kunne køre hårdt 2 dage i streg, og køre 4,5-5 timers ture i weekenden uden problemer. Men igen, jeg er sgu bare glad for at være tilbage på rammen og kunne være med på et fornuftigt niveau.

Edited by Kermit
Link to comment
Share on other sites

Det er ikke en fejl :) På trods af min lille størrelse, er min spurt min stærke side. Har en maks watt på lige over 1400, og har flere gange holdt ca. 1100-1150 watt over 5sek. Min store ulempe, er at mine watt over mere end lige en spurt, er alt for lave. Så jeg bliver smidt i sidevinden, hvis ikke jeg sidder helt rigtigt før :)

Link to comment
Share on other sites

Sådan noget med uskrevne regler har du sikker rimeligt styr på.

Hvis man kører løb og skal af med en snotklat og sender den af sted, vel vidende at den let rammer nogen men gør det alligevel fordi citat: "jeg skulle jo af med den" og man rammer en af dem bagved. Ikke som en regnsky men en "flyvende østers" og han så bliver kører op og tørrer ærmet af i ham der har snottet på ham. Er det så OK at ville køre ham af vejen som hævn for at få sin egen snotter tilbage?

Link to comment
Share on other sites

Sådan noget med uskrevne regler har du sikker rimeligt styr på.

Hvis man kører løb og skal af med en snotklat og sender den af sted, vel vidende at den let rammer nogen men gør det alligevel fordi citat: "jeg skulle jo af med den" og man rammer en af dem bagved. Ikke som en regnsky men en "flyvende østers" og han så bliver kører op og tørrer ærmet af i ham der har snottet på ham. Er det så OK at ville køre ham af vejen som hævn for at få sin egen snotter tilbage?

Nej.

Link to comment
Share on other sites

Det mente jeg jo så heller ikke og han fandt også hurtigt en ny sidemand, da jeg ikke kunne se det var helt vildt urimeligt, at han fik sin snotklat tilbage. Om det så også er at gå over stregen ved jeg ikke helt men jeg kan sagtens følge tanken om at gøre det - uagtet at jeg er for konfliktsky til selv at finde på at gøre det.

Link to comment
Share on other sites

Et godt tilbud gjorde at jeg i går købte rammen til det kommende projekt. En S-Works New Tarmac i str. 54. Fabin havde en demoramme i min størrelse, og den har eftersigende kun hængt i butikken. Kigger man på den ser den også ret pæn ud, og til 20.000,- var den et fund. Det er alligevel noget billigere end de 24-25k man ellers ser den til. Fik samtidig en papkasse med til den, så jeg har styr på det når den skal sendes til Italien og males.

Link to comment
Share on other sites

Flexe? Carbon? Lyder mystisk. Er kulfiber ikke stift som et bræt?

EDIT: Hmm, noget kunne tyde på, at du har ret. Det er faktisk Zipp SL, der har den ringeste stivhed i denne test. Jeg havde Schmolke styr på min første Storck, og de klarer sig ret godt. Men du er vist ikke så meget for tysk teknologi :shades:

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Kulfiber kan være stift som et bræt, men som oftest bruger man det jo for at få vægten godt og grundigt ned på delene. Og det betyder som oftest at stivheden ikke bliver sat i højsædet. Kigger man på Zipps carbon frempind så vejer den 170-180 gram, men er også stiv som et bræt. Det er meget få frempinde der rent faktisk er lavet i kulfiber som kan holde samme stivhed som alu uden at gå på kompromis med vægten.

Schmolke laver nogle ret lækre ting, men de er også pænt dyre, og jeg er ikke sikker på at bukningen passer mig så godt :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Frempinde er vist også den sidste bastion, hvor alu stadig er det foretrukne materiale, mener jeg.

På min anden Storck brugte jeg styr og frempind fra Syntace, og det husker jeg som et meget godt kompromis mellem pris, stivhed, kvalitet og vægt ...

Link to comment
Share on other sites

Rammen blev splittet i dag og jeg fik vejet nogle af delene.

Forgaffel: 395 gram - uskåret
Headsetlejer + top: 47 gram
Ramme inkl. drop, bolte og BB30 lejer: 1100 gram

Saddelpind: 198 gram

Det lover umiddelbart godt. Jeg har set vægte for de helt sorte cykler med BB30 lejer på omkring 1030 gram. Så ingen tvivl om at lakken vejer den lidt op.

Det sidste design burde komme her i løbet af weekenden. Ron har snakket med Lumar og fået bekræftet at prisen for lakering bliver 400 euro, eller godt 3000,-. De holder ferielukket fra d. 10-23. august, så jeg tror lige præcis ikke jeg når at få den lakeret inden de går på ferie, men så må jeg bare være klar til når de kommer tilbage.

Så regnestykket ser indtil videre således ud:
Grafik - 400 dollars = ca. 2700,-

Lakering - 400 euro = ca. 3000,-

Rammekit = 20.000,-

Total = 25.700,-

Dertil skal der selvfølgelig smides noget fragt, men holder jeg det op imod hvad en helt standard S-Works ramme koster i dag, så er der ikke den store forskel. Kigger man på de gennemsnitlige priser så ligger rammen på ca. 25-26k, og så er der nogle enkelte man kan finde billigere. Det synes jeg sgu egentlig er meget godt klaret.

Link to comment
Share on other sites

Havde i øvrigt et Zipp carbon styr mellem fingrene i går mens jeg ventede på papkassen. Er du gal det er nemt at flexe. Det er virkelig tydeligt så meget det giver sig. Tror bare jeg holder mig til alu.

Zipp laver to slags carbonstyr: De meget lette (til tynde bjergryttere) og de stive.

Du har nok holdt et af de første i hånden: En række tests viser, at Zipps carbonstyr er ganske stive. Stivest er Enve og Schmolke, men Zipp følger godt med. 3T's carbonstyr skal man omvendt holde sig fra, hvis man går efter stivhed.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share