Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Forsøgte med styrketræning lørdag formiddag, men måtte droppe at træne ben, for de var simpelthen for smadrede. Fik lige kørt et enkelt sæt 3x111 kg squat, og der blev det tydeligt at især baglår var alt for smadrede til at der kunne komme noget godt ud af det. Så valgte at springe den del over, og så kun køre overkrop til sidst. 

Søndag var det afsted på en længere tid. En smut op til Dronningmølle, og så hjem via Helsingør og Strandvejen. Ikke det helt store at berette andet end 2x40 min fatmax, og så 4x15 sekunder sprint. I alt 113 km, og Strandvejen kan altså noget i solskin. 

Link to comment
Share on other sites

Sidste uge bød på 17,5 times træning, hvoraf de 13,5 var på cyklen. Og i går havde jeg endelig en mulighed for at køre med klubben, så det ville jeg gerne udnytte. Er du gal en kølig omgang det var. Fik kørt fra arbejde, og ud på Flyvestationen for at køre 3x3 VO2max intervaller, med 3 minutters hvile mellem hvert interval. Ud til Kollekolle og håbe på de ville dukke op. Ventede lidt, men kørte mod Farum så de kunne indhente mig. Måtte lave et stop i Farum, og så kom de. En gruppe på måske en 8 mand, så noget mindre end jeg havde regnet med nu hvor Palmares var med på dagens træning. Dog skal det også siges at der både var Sommercup og Tirsdagstons, så det trak nok lidt ud i deltagerantallet. 

Planen var at køre til Lynge og så køre et lille gadeløb. 12 omgange på en rundstrækning, så i alt lige omkring de 10,5 km, 4 sving pr. omgang, men heldigvis nogle gode sving der kan køres næsten fuldt ud. Jeg har dog ikke kørt rigtig cykelløb i 4-5 år, og jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har kørt et gadeløb/kriterium, som jeg aldrig har været særlig glad for. Jeg skulle da også bruge et par omgange på lige at finde rytmen i svingene, og det var reelt set nok til sidst at jeg følte at jeg nogenlunde havde den. Der var smæk på, og jeg kunne ikke rigtig tage føringer, men hang på en gruppe med 3 andre, og så ca. halvvejs igennem der kørte de væk i et ryk. Jeg kunne måske godt være kørt med der, men havde tydeligvis ikke lyst. Holdt den kørende til mål og blev 4'er, så det er sgu egentlig okay. 

Efter løbet kørte de andre hjemad, men jeg følte ikke helt at jeg havde fået udnyttet min dag nok, så kørte via Allerød ud Sjælsø og så tli Stumpedyssevej og hjem via Farum. De sidste km blev i våde omstændigheder, men værre var det heldigvis ikke. Endte med 108 km efter arbejde, og kombineret med 17 km om morgenen, så blev det til 125 km på en tirsdag. 

Link to comment
Share on other sites

Onsdag nåede jeg lige en tur til Farum hvor jeg fik kørt 2x5,2 km AT og så en enkelt bakkespurt i medvind, hvor det efterfølgende var sjovt at se udviklingen i watt:

2 sek: 1210 w
5 sek: 1185 w
10 sek: 1165 w
12 sek: 1152 w
20 sek: 1083 w

Så et drop på 130 watt på 20 sekunder, det er jeg ret godt tilfreds med. 

Torsdag trillede jeg en tur til Farum og retur i det gode vejr, men var måske lige optimistisk nok med påklædningen, for vinden var stadig pivkold. Samtidig var jeg lidt off på dagen, og endte med hele fredag at sove det meste af dagen. Ved ikke om det var kombinationen af pollen og træning i det kolde vejr tidligere på ugen, der havde sat sine spor. 

Det varede ved lørdag også, hvor der dog kom lidt mere energi på, og søndag fik jeg så styrketrænet i 2,5 time med okay følelse i kroppen. 

Jeg håber at jeg kan træne uden problemer det næste lange stykke tid, for har faktisk fået kørt en del km her i maj måned. Lige nu fører jeg også vores Vi Cykler til Arbejde herude. Til og med sidste uge er jeg nu oppe på 28 timers cykling og 852 km, så der er gode muligheder for at jeg kan komme på i underkanten af de 40 timer og vel en 1200-1250 km for maj måned, hvilket vil være den største måned i flere år. 

Link to comment
Share on other sites

Havde det ikke været for Vi Cykler til Arbejde, så havde jeg taget bilen herud i går. Men det er den sidste fase af kampagnen, som kører hele maj, så selv med udsigt til regn hoppede jeg på cyklen og drønede de 15 km herud, og de 15 km hjem igen senere på dagen. Turen herud var overkommelig med lidt drypperi, mens turen hjem var rigtig regn, og en fuldstændig gennemblødt mig da jeg kom hjem. Resten af dagens træning tog jeg således på hjemmetræneren, og det blev til et Zwift løb. 

Jeg kan ikke huske hvor mange der var til start, men det var på Richmond ruten, og en rute jeg har kørt før. Man kører en rundstrækning der er relativt flad en del omgange, og så kører man til sidst væk fra den, og så har man de sidste 900 meter hvor det går opad, hvoraf de sidste ca. 600 meter er virkelig stejle. 

Anyways, løbet går igang, og jeg kommer godt fra start i C klassen og sidder med forreste gruppe. På et tidspunkt er der et par ryttere der får et hul, og jeg kører op til dem. Feltet havde dog andre planer, og efter relativ kort tid bliver vi hentet igen. Allerede der havde jeg besluttet mig for at jeg ville køre løbet hårdt for mig selv, for jeg syntes lidt at det var for let bare at sidde i feltet og køre med. Så jeg sad og ventede på det rette moment at køre afsted på, og fandt det lige efter en stigning, hvor jeg kørte med noget ala 70% for at slå hullet, og så holdt jeg egentlig bare på. Fik oparbejdet et forspring på 12 sekunder til feltet, og lå lige omkring min AT, men nede i feltet var interessen åbenbart at lukke huller, så det blev lukket ned igen. Jeg nåede næsten at få en omgang inden feltet kom, og der var jeg ved at være lidt presset. 

De lagde lidt ekstra kul på, og jeg måtte klemme balderne sammen for at følge med, og fik lige akkurat lukket hullet til frontgruppen. Lidt efter sad jeg og sov i timen da de forreste kørte afsted igen, og mine ben var trætte. Så jeg kørte finalen bagfra og kom ind omkring et minuts penge efter vinderen. Men vigtigst af alt var at jeg havde kørt mig selv ud, og det var egentlig hele formålet. 

Vejret ser heldigvis noget pænere ud de næste par dage, så satser på at jeg skal ud og have nogle km i benene. Lurer også på om jeg måske skal køre en Graspor test i morgen. 

Link to comment
Share on other sites

Cykeltræning i går, og da min recovery ikke var den bedste, valgte jeg at springe Graspor testen over. Det giver ikke rigtig mening at teste min FTP hvis ikke kroppen er helt i balance. Så i stedet kørte jeg afsted mod Farum, og kørte det sædvanlige Graspor opvarmningsinterval med 2x3 minutter progressivt, og 2x12 sekunders 80% sprint. Så valgte jeg at gå over i fatmax omkring de 185 watt og kørte op til Stumpedyssen hvor jeg fik kørt en omgang, og så retur mod Farum. 

Lige omkring AB's baner fik jeg kontakt med Ordrup, og kørte med dem. Der var et par stykker med jeg ikke har set længe, så vi fik lige en god sludder. Da vi kommer ned ad Fiskebækbakken mod Farum sker der selvfølgelig et styrt. Der var sat et skilt op omkring lysregulering og en keglen foran, som stod i ydrekanten af cykelstien ud mod vejen, men selve skiltet fyldte bare ret meget. En kvindelig rytter får braget direkte ind i skiltet med omkring 40 km/t, og forbliver heldigvis på cykelstien, frem for at ryge ud på vejen. Dét at hun bliver på cykelstien betyder dog også at vi er 3 ryttere bag hende. Ham der kører foran mig og min sidemakker kan ikke undgå at køre ind i hende, og kører faktisk henover hovedet på hende. Vi to andre formår at få bremset ned og undgår at ryge ned. 

Heldigvis lader det ikke til at der er sket noget alvorligt med hende, foruden knubs. Hun blev hentet af en ambulance, netop fordi det var et ret voldsomt styrt, og hun havde nogle ret dybe flænger. Det sidste jeg har hørt er at hun stadig var til observation i går aftes, og jeg tænker at det nok primært har været for at se om der har været hovedskader. Hendes hjelm så overraskende fin ud, men hendes cykel havde desværre fået et smæld på den ene kædestræber, så den kan der ikke køres på mere. 

Ham der endte med at køre over hende, havde lavet det længste bremsespor på cykelstien, og havde faktisk slidt så meget gummi af sit dæk, at man kunne se bomuldsfibrene. Han valgte af gode grunde også bare at køre hjemad, for ikke at risikere at stå punkteret i Hillerød. 

Da ambulancen var kørt, og hendes far havde hentet cyklen, valgte vi at køre videre. Der er altid en lidt spøjs stemning efter sådan en omgang. Folk har for det første super tunge ben der lige skal igang igen, men der bliver heller ikke talt så meget. Til gengæld bliver der givet tegn til den helt store guldmedalje. 

Op til Bregnerød hvor vi blev delt i 2 grupper, og kørte 1,5 omgangs rulleskift som opvarmning, og så videre over Allerød, Stumpedyssevej til Høsterkøb hvor vi skulle køre accelerationer på Sjælsøbakken. Hold op hvor er jeg altså bare for tung til det! Tror vi kørte opad 6 gange. 

Herfra videre op af Høsterkøbbakken - jeg har det sgu svært ved at kalde den for Høsterkøbbakken for i al den tid jeg har cyklet, har den altid heddet Åsebakken, netop fordi det er en ås. Anyways, vi kommer op, og kører via Vedbæk ud til Strandvejen, og pludselig var jeg i mit element igen. På Strandvejen blev det lidt noget underlig kørsel da både FBL og ACR også var ude og træne, og vi havde på mystisk vis ramt hinanden på nøjagtig samme tidspunkt. Mellem Vedbæk og Skodsborg kunne vi ligge og køre lidt preskørsel i vores egen gruppe, lige efter Skodsborg lå vi og kørte med ACR også, og så blev det hele samlet ved Strandmøllen hvor der er opsat en midlertidig lysregulering pga. noget vejarbejde. Jeg var i tvivl om hvordan vi så skulle køre, så faldt lidt tilbage, mens en frontgruppe kørte afsted med et par OCC ryttere og så FBL. Der var et par stykker der satte efter, og her kom jeg med, og fik til sidst lukket op til gruppen lige før Eremitagesletten. Da vi nærmede os spurten fik jeg kørt mig lidt frem, og så kom der en stor ACR rytter forbi som jeg kom på hjul af. Han fik kørt mig lidt længere frem, og så fik jeg råbt til ham at han skulle køre hurtigere, så det gjorde han. Så kom vi endnu længere frem og så råbte jeg igen, hvilket fik ham til at rejse sig op og spurte lidt, men det havde modsatte effekt for farten gik ned, så jeg tænker at han egentlig var helt færdig der. Jeg åbnede så til gengæld min spurt der, og får trådt igennem med alt hvad jeg har, og får kørt sådan en god 300 meter spurt, og snupper det hele foran FBL og ACR. 

Herfra var det egentlig bare afrul igennem Skovshoved og så hjem via Charlottenlund og Vangede. I alt blev det til 115 km. 

Link to comment
Share on other sites

Uha, det er så lige præcis en af grundene til, at jeg ikke kommer til at køre i en stor motionsgruppe igen lige med det samme, lige meget hvor meget jeg kommer til at cykle. I de knap to år, jeg kørte med ABC Motion, kørte folk faktisk rigtig pænt, men der var sgu også et par styrt, herunder et seriøst knækket kraveben. Det var som regel uopmærksomhed, der gjorde det. Av, av ...

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

28 minutter siden, Gregers TF skrev:

Ja, jeg sidder også pludselig og får lidt kolde fødder, selvom jeg egentlig glæder mig “panisk” til at igen at køre med andre.

Det er jo også langt det sjoveste! Hvis jeg i de kommende år kommer til at cykle mere, kan jeg jo nok heller ikke styre det, men lige nu er det ikke en af de aspekter ved gruppecykling, jeg savner.

Det hører så med i billedet, at jeg også var 'den bekymrede type', da jeg kørte løb back in the day. Når feltet blev barberet tilstrækkeligt ned, og slutspillet gik i gang med en 5-10 ryttere, var jeg mere i mit es.

I mit første år som senior i 1979 havde de lige sløjfet D-klassen (på grund af for få licensryttere), så alle startede i C, hvad der gav felter på op mod 100 mand. Det var eddersparkeme lige lovlig dramatisk.

EDIT: Tjekkede lige op i min gamle træningsdagbog, og den er god nok. I april var der C-felter på 85 og 98 ryttere i hhv. Herning og Fredericia. Der var jo styrt til højre, venstre, foran og bagved. Der var kun én ting at gøre: at køre sig i så god form, at man kunne holde sig blandt de 10-12 første hele tiden. Det var frygteligt.

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Min mængde af fællestræning har også været på et meget lille niveau, det har dog mest været pga. tid. Men især vintertræning vil jeg hellere køre selv. Folk der panikker når de ser is og klodser bremserne, og så ryger alle ned. I går var også en af de mere intense omgange. Vi havde et par med, der netop var lidt for nervøse i en række situationer, og ikke havde helt styr på teknikken. Så i et rulleskift var der en der konstant slog for tidligt ud, hvilket så betød at ham der havde slået ud før blev presset længere ud. Der var også en der slog et stort slag da der kom en bil han var usikker på, så han var ved at rive flere med ned. Og så var der ham der tænkte at han ville køre ind i en åbning der ikke rigtig var der, mens vi kørte 40 km/t. 

Modsat så giver det også bare meget at køre i en større gruppe. At køre et rulleskift er lige så mentalt som det er fysisk.

Link to comment
Share on other sites

Rulleskift er enten eller.

Ligger man i en gruppe hvor alt fungerer, så er det virkelig en fed måde at køre på. Det er bare virkelig, VIRKELIG sjældent.

Der er næsten altid en eller to der synes det går for langsomt og rykker tempoet op i deres føringer, indtil ham der ikke kan følge kommer i front og så går det i stå.
Og teknikken, som du skrev. De færreste er ret gode. Det KAN afhjælpes hvis man råber fri, når den forreste skal skifte bane men det er jo en falliterklæring. Så det ender tit med en masse huller eller folk der er ved at blive kørt i rabatten.

Var de bedre på licensholdet? De aller mest dårlige var der ikke men generelt var de ikke bedre end mosjoerne. Og så holdt de gang i rullet henover hajtænder og gennem små landsbyer, hvor der dengang stadig var skildpaddebump, så man hoppede og fløj rundt.

Generelt er rullesskift for svært for fleste og jeg er personligt helst fri. 
 

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

På 26.5.2023 at 17:36 , Gregers TF skrev:

Ligger man i en gruppe hvor alt fungerer, så er det virkelig en fed måde at køre på. 
 

De knap to år jeg havde her i 2019 og 2020 i ABC Motion, fungerede det som regel fint. Vi havde mange gode ture, hvor der var lagt rulleskift ind som en del af træningen. Det var både på rundstrækninger på landevejen og ude på flyvestationen, hvor man kan nørde igennem med skifteteknikken uden at tænke på andre trafikanter. Og det er helt rigtigt, når det virkelig ruller, er det en 'flyvende' fornemmelse.

Link to comment
Share on other sites

Nu vi snakker styrt, så har det været det helt store samtaleemne i Sommercuppen de seneste par dage. Ved løbet i tirsdags var der åbenbart flere der røg ned, og med ret store skader som følge. Vi snakker brækkede knogler, punkterede lunger etc. Felterne er åbenbart igen blevet for store, og specielt for "utrænede" så giver det ofte nervøst og risikobetonet kørsel. Da jeg selv kørte det, var det også oppe og vende, og det lader til at være sådan sporten fungerer. Det går godt i lang tid, og så kommer der et styrt. Styrtene er som oftest pga. at folk tager for mange chancer og ikke overholder reglerne. Den helt klassiske er den med at man trækker ud over midterstriben i sidevind, og slår kommissærerne ikke ned på det, ender det med farlige situationer. Så sker der det at sikkerheden bliver øget, og det bliver endnu engang indskærpet at reglerne skal følges, ellers bliver man pillet ud af løbet. Det sætter sig i feltet, og resten af sæsonen er der ikke nær så mange styrt. Sådan fortsætter det måske en sæson eller to, og så begynder folk igen at glemme hvordan det var, og så starter vi forfra. 

Når det så er sagt, så er Sommercuppen vidst også blevet til et bæst som arrangørerne ikke helt kan styre. Hvor det i starten var en cup med de lokale 6-8 cykelklubber, så er der nu åbnet så meget op at der nu er 26 deltagende "klubber". Det er måske i overkanten for hvad det setup kan klare. Alene i gruppe 1 er de 82 ryttere! I grupperne 3A og 3B, hvilket er for relativt utrænede og nye ryttere, er felterne på 82 og 85 ryttere. 

Link to comment
Share on other sites

Nå, de seneste par dage er der blevet trænet. Jeg har gerne ville give min maj en solid afslutning på cyklen, og planen var egentlig en ordentlig tur i tirsdags. Desværre havde jeg et møde der trak ud, så det blev ikke til den mængde jeg havde håbet på, men nåede sammenlagt op på 82 km. 

Hvad jeg ikke nåede tirsdag, gjorde jeg så op for onsdag, hvor jeg hoppede på cyklen efter arbejde, og drønede ud i sommervejret. Det var stadig lidt overskyet da jeg kørte afsted, og vinden var alligevel også godt på. Planen var at få kørt 4 timer, så turen gik til Farum, videre op til Hillerød, mod Fredensborg, og så ned om Esrum Sø. Igennem Nøddebo, Esrum, op til Villingerød, Havreholm, ned mod Esrum sø igen. Lige en afstikker til Tikøb, og så ind igennem Kathøj, Danstrup og Langstrup, inden jeg kørte mod Karlebo. Herfra var det så ud til Stumpedyssevej, hvor jeg lige fik kørt en runde for at få km nok, og så hjem via Farum. I alt nåede jeg op på 4 timer og 28 sekunder, og lige omkring de 127 km. Jeg var også pænt kvæstet da jeg nåede hjem, men det var sgu det hele værd. 

I alt slutter jeg maj af med 47 timer og 34 minutters cykling, svarende til 1457 km. Jeg skal virkelig mange år tilbage for at finde en lignende måned, og der er ingen tvivl om at min form har taget et kæmpe hop opad. Nu føler jeg dog også at jeg trænger til at komme lidt ned i gear igen, og satser også på at tage den lidt med ro den næste uges tid, for lige at lade kroppen indhente den belastning den har været udsat for. 

Jeg har dog lige en plan om at køre en Graspor test i morgen, hvis kroppen tillader det, for at se hvordan udviklingen har været. 

Link to comment
Share on other sites

Nu blev Henriks log lige hijacked, men fortsætter herinde. En af de mest interessante podcasts jeg har hørt/set for nylig er denne med Chris Miller og China Cycling, der i over en time sidder og snakker om hvordan hele cykelindustrien nu er i Kina, og hvor hurtigt det går derude. 

 

Link to comment
Share on other sites

Du plejer at vide alt…

Hvad skal alle de racercykler, jeg har med i toget her til morgen? (Jeg har desværre ikke haft mulighed for at spørge).

De er alle ret lækre og et niveau over hvad jeg plejer at have med og rytterne er ret trimmede at se på. Enkelte med joggingbukser over bibs og ellers barberede stænger over hele linien.

Det lugter af cykelløb men jeg kan hverken se at der skulle være Sommercup eller licensløb i dag…..

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

23 timer siden, Gregers TF skrev:

Du plejer at vide alt…

Hvad skal alle de racercykler, jeg har med i toget her til morgen? (Jeg har desværre ikke haft mulighed for at spørge).

De er alle ret lækre og et niveau over hvad jeg plejer at have med og rytterne er ret trimmede at se på. Enkelte med joggingbukser over bibs og ellers barberede stænger over hele linien.

Det lugter af cykelløb men jeg kan hverken se at der skulle være Sommercup eller licensløb i dag…..

Havde Lyngby CC ikke stort licensløb søndag? Oppe ved Hørsholm-kanten?

Link to comment
Share on other sites

Ingen træning torsdag, og fik kørt en Graspor test fredag. Det hele føltes bøvlet, og som om der ikke var ordentligt hul igennem til benene. Jeg endte dog med en super fin test, om end jeg ikke havde rykket mig en bjælde. Min fatmax var faldet fra 184 til 180 watt, og min FTP var så steget fra 283 til 286 watt. Et lidt skuffende resultat, men måske årsagen blev fundet senere på dagen da jeg fik ondt i maven, kvalme, lidt kriller i halsen og hovedpine. Endte med at falde i søvn kl. 21 og sov det meste af lørdagen væk. 

Føler at jeg er kommet ovenpå igen, og er egentlig klar til at komme igang med cykeltræningen. 

Der er jo generelt mange ting der er oppe og vende ift. cykling i øjeblikket. Hele udstyrshelvedet fra Kina fylder meget, så er der gravel sporten der tager fat, zone 2 og fatmax der er det nye sort, men der er også fokus på ernæring på cyklen. Tesen er at man i virkeligheden skal indtage langt mere kulhydrat på sine ture, end man tidligere har gjort. For mig eget vedkommende har jeg jo altid kunnet køre 4 timers ture på en dunk med energidrik og en med vand, og så måske en corny bar eller en gel ved siden af. Det svarer vel rundt regnet til ca. 70-80 gram kulhydrat på 4 timer. De nye antagelser er at man skal indtage 50-70 gram kulhydrat i TIMEN når man træner mere end 2 timer, og op omkring 100 gram kulhydrat i timen når man kører løb. 

Det er virkelig et skifte fra tanken om at man skulle køre lange træningsture på vand, for at få kroppen til at bruge fedt som energikilde. Det er jo ikke nyt det med at man skal sørge for at bruge sukker når man træner, fordi det gør at ens samlede kalorieforbrug bliver højere fordi ens output er højere, men at det skal være i så store mængder er ret nyt. Derudover er det for alvor kommet frem at motion, og cykling, ikke er særlig godt hvis man vil tabe sig. Kosten derimod er den primære kilde til vægttab. Og igen kan der være en stor idé i at fylde godt på under ens cykeltur, for det gør at risikoen for at man tømmer alt hvad man har derhjemme, langt mindre. 

Under alle omstændigheder - tesen er mere energi på cykelture. Derfor har jeg købt en hulens masse gels der er på vej. Velofit anbefaler nogle forskellige mærker, men jeg bliver simpelthen for nærig når en gel koster 15-20-25 kroner for én, og man skal indtage 2-3 stykker på en træningstur. High5 har altid fungeret for mig, og man kan købe deres for 6-8,- når de er på tilbud. Velofit havde dog et godt råd - køb en masse af dem når du køber, for så bliver du mindre nærig når du skal bruge dem. Hvis du har købt 40 gels, så er det nemmere at tage en håndfuld, end hvis du har købt 20. Tror jeg endte med at købe 60 eller 80 :tongue:

Link to comment
Share on other sites

Sjovt som alting kører i ring: Mode musik og også tendenser i cykling.

I gamle dage var det “langt og langsomt” der virkede. Så intervaller og nu er zone 2 på mode igen.
Da vi begyndte oppe i HCM, var der med masser af energipulver i vandet - sådan husker jeg det i hvert fald. Så blev det moderne med Brian Holm-tilgangen uden noget og også kun en halv liter vand på en fire-timer-tur. Og nu må man igen gerne kunne præstere, fordi man ikke skal være tørstig og sulten.
Nu venter jeg bare på at fælgbremser igen bliver moderne og SÅ skal jeg have ny cykel :tongue:

Btw fin taktik med at have masser af gels liggende, for ikke at tænke over prisen.
Kan ske at jeg skulle prøve igen. Sidst, var det et royalistisk, hvor det via fingrene endte i grebene. Hvordan lommerne så ud, har jeg fortrængt. 

Link to comment
Share on other sites

Hahaha, heldigvis bliver det opløst når man vasker tøjet igen :bigsmile: er da kommet hjem fra ture og løb tidligere hvor lommen nærmest var klistret sammen, fordi det gik lidt for hurtigt med gelen. Synes faktisk ikke det har været et problem i år, og så er jeg blevet langt bedre til lige at holde inde ved et busstoppested og tømme lommerne for plastik når nu jeg er ude. 

Men ja, jeg tror bare helt overordnet ikke at der er noget forkert når det kommer til træning. Det er ikke forkert at køre 4 timer spækket med intervaller. Det er heller ikke forkert at køre 1 time uden intervaller. Kontinuerligheden i træningen er det der gør at den virker. Og her er kroppen en ret fin stopklods, for når du træner dårligt, så stopper kroppen dig i at fortsætte træningen, og så har du ikke kontinuerligheden. Træner du hårdt flere uger i streg uden at få restitueret, så lukker kroppen ned med sygdom. 

Det samme med kosten. Får man lidt af det hele, så går det sjældent galt. 

Link to comment
Share on other sites

Jeg brugte gels, da jeg i 2008 var på Velo Tours' tur fra kyst til kyst gennem Pyrenæerne. Ellers har jeg aldrig rigtig brugt dem og foretrukket en banan eller müeslibar på de lange ture. Og på de rigtig lange ture (Sjælland Rundt) har det altid været nødvendigt for mig at få noget 'rigtig mad' på et tidspunkt.

Det skal dog siges, at gels gav et godt boost på de rigtig lange opkørsler i bjergene, som jeg husker det fra dengang. Mener også, at jeg skulle drikke en del for at skylle dem ned og ikke få for meget mavekneb. Hvorom alting er, så blev jeg aldrig rigtig den store fan, men gels i dag er nok også noget andet.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share