Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Som lovet, så fik jeg lavet mine 2x20 minutters intervaller i dag på hjemmetræneren.

Det startede lidt tungt, og min puls var da også en anelse højere end den var i onsdags. Men da jeg endelig var kommet godt igang kørte det ret godt. Pulsen var højere end sidst, men det her er også 3. dag i træk jeg har trænet.

2. interval gik også rigtig godt, og jeg valgte de sidste 10 minutter at sætte farten op fra ca. 32 km/t op til 35 km/t, og holdt den lige, med et lille peak til sidst.

28,8 km kørt, med ca. det samme i snit.

20090602tur.png

Og jeg glæder mig som et lille barn til at landevejene igen bliver tørre, og gruset er væk. Det bliver fedt at hive raceren ned fra væggen, og banke den op af bakkerne igen! :crazy: Jeg er glad for at jeg stadig er motiveret til at træne, men som dagene bliver lysere og lysere, så stiger trangen til at komme ud!

Link to comment
Share on other sites

Dagens træningstur bestod i en tur på landevejen. Jeg startede med at køre ud på Strandvejen, og køre mod Rungsted. Der var en smule vind, men det var ikke fordi det var voldsomt meget. Da jeg nåede Rungsted kørte jeg op til Folehaven, og tog den tur. Et stykke tid siden jeg sidst har været der, men for en gangs skyld virkede jeg ikke voldsomt presset igennem de 3 lede stigninger der er. Halvvejs oppe af den første så jeg en anden rytter der lå længere oppe, og ham måtte jeg jo prøve at indhente. Det skete faktisk allerede ved foden af den næste stigning.

På den sidste stigning valgte jeg at give den lidt god gas, og den trak også tænder ud til sidst. Herfra valgte jeg at køre ud mod Sjælsø. Ned langs søen, og så ellers tage Sjælsø stigningen og efterfølgende Åsebakken. Halvvejs oppe af bakken virkede det som om der var noget galt. Når jeg rejste mig op og "hev" i styret, så virkede det som om at den ikke styrede rigtigt. Var faktisk ret ubehageligt, men et kort stop, efter jeg havde kæmpet mig op på toppen, afgjorde at der ikke var noget galt med styretøjet eller umiddelbart noget andet.

Et smut igennem Høsterkøb og ud på Kongevejen igennem Rude Skov. Stigningerne var hårde som sædvanlig, men det var sgu dejligt at der ikke var voldsomt mange biler på strækningen. Til højre for enden, og så ellers af Københavnsvej mod Hillerød. Ikke så meget at berette fra dette. Hele vejen op til lyskrydset i Hillerød, og til højre af Overdrevsvejen, og til højre af Kulsviervej. Efter et stykke tid så jeg 2 fasaner der løb over vejen, efter hinanden. Ser altså ganske underholdende ud! :laugh: Igennem Karlebo, og så ud igennem Vejenbrød. Ved en gård i Vejenbrød sad der en musvåge på rækværket. For hulen hvor er sådan en satan bare stor. Kørte forbi 3 meter fra den, og den kiggede bare, og jeg kunne ikke lade være med at sige "wow" da jeg kørte forbi. :blink:

Herfra var det sådan set bare igennem Vejenbrød, og så ellers hjem.

Dagens tur gav faktisk en god indikation om at formen er på rette vej. Ca. 53 km fik jeg kørt med 27 km/t i snit, og det er sgu ok for mig. Pulsen blev holdt på omkring de 78% af max pulsen, og så over 300 højdemetre.

20090702tur.png

Som man kan se på kortet, så var det især på Sjælsø/Åsebakken og Folehaven jeg var virkelig presset.

20090702kort.png

Link to comment
Share on other sites

I dag valgte jeg at køre mod vest, og tage et par omgange på den rute som CK Kronborg har arrangeret til Sommercuppen. Det er en kuperet lille satan med over 100 højdemetre pr. omgang, og mange af områderne er åbne, så hvis vinden er fra "den rigtige retning" så kan man blive fanget. Turen derud gik forholdsvis problemfrit, men jeg spejdede godt nok langt efter den sol som meterologerne havde lovet.

Første omgang blev kørt med et snit på 26,4 km/t, hvilket er ok alt taget i betragtning. Turen op af Frederiksværksvej er bare ond når der er en smule modvind, igennem Esrum by var der dog ingen problemer - takket være en superlang nedkørsel af det der hedder Tingbakken :laugh: Ud mod Villingerød var der mulighed for at få fart på cyklen, og så ellers ud mod Havreholm. På stykket ud mod Havreholm er der et par onde stigninger. Ikke lange, men de kommer bare lige efter hinanden. Efter Havreholm kom man ud i vinden, og der kommer altså et stykke hvor vejen stiger af 2 omgange, med et "plateu" mellem hver stigning. Og når der så samtidig er modvind, så er det bare noget der gør ondt.

2. omgang blev kørt med 26,2 km/t i snit, og 3. og sidste omgang blev kørt med godt 27 km/t. Ja, jeg gav den lidt ekstra på den sidste omgang, men min puls var af mystiske årsager ikke meget for at komme over de 90% af max.

Herfra var det ellers bare hjem.

I alt små 71 km med 26,4 km/t og 572,5 højdemetre. Pulsen blev holdt langt nede, selvom det faktisk ikke var meningen.

20090802tur.png

20090802kort.png

Og i morgen slutter min uges ferie, og jeg skal starte på mit nye job i Lyngby Storcenter. Glæder mig utrolig meget!! :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Efter en længere pause fra min side, kom jeg ud i søndags på cyklen. Sidste uge var hovedsagligt dedikeret til at bruge mine kræfter på mit nye job, og derfor var der ikke det store overskud til at få trænet. Derudover var uge 6 jo præget af en del træning, med cykling 5 dage i træk. Så min krop har nok haft godt af en hvileperiode.

Da vejret om lørdagen jo havde været utrolig flot, tænkte jeg at det måtte være nogenlunde det samme om søndagen, så derfor havde jeg gjort raceren klar til en udendørstur. Det viste sig jo bare at det var gråt og overskyet om morgenen, men heldivis regnede det ikke. Så jeg tog alligevel afsted på raceren.

Jeg startede med at køre ud på Kongevejen og mod Hørsholm. Når man har været vant til at køre på en flatbarracer, så er det utroligt så stor forskel man kan mærke når man kommer over på raceren. Styringen er meget mere kontant, og jeg synes godt nok jeg slingrede en del i starten, fordi den trods alt reagerer på det mindste input. Derudover er accelerationen jo helt sublim. Da det var noget tid siden jeg sidst havde været ude, og det faktum at det var pænt koldt, valgte jeg at køre en kortere tur med større intensitet end jeg tidligere har gjort. Da jeg nåede krydset ved Coloplast, drejede jeg op mod Fredtoften, og kørte derfra ud på klubmesterskabsruten.

Her lå der stadig rim og frost på vejen, hvilket der ikke havde gjort de andre steder jeg havde kørt indtil da. Jeg fik passeret en mountainbike rytter, som kortvarigt tog mit hjul, men da jeg ved en bakke kiggede mig over skulderen var han faldet fra igen. Det er sgu heller ikke nemt at køre så hurtigt på de brede dæk. Ude på Stumpedyssevej var pulsen kommet godt op, og jeg prøvede at holde den kørende. Ofte var jeg nødt til lige at smække den ned på den lille klinge, men det virkede til gengæld også effektivt. Man kan trods alt godt mærke at man ikke er igang med sæsonen endnu :laugh:

På Københavnsvej virkede det som om jeg havde en smule medvind, selvom vinden burde være fra nord-vest. Anywho, jeg holdt et ok tempo, og det samme gjorde sig gældende på Overdrevsvejen. På Kulsviervejen kørte jeg mod Fredensborg, og indhentede også her et par mtb ryttere, der havde mere travlt med at snakke, end med at køre. De blev derfor forholdsvis hurtigt placeret. Herfra gik den så syd om Esrum sø, og igennem Nødebo.

På stykket igennem Gribskov, følte jeg at jeg havde god fart i benene, og selvom det var hårdt blev jeg ved med at køre til. Jeg var da også godt ristet da jeg endelig nåede Frederiksværksvej. Nedkørslen tog jeg forholdsvis stille og roligt, og prøvede at holde pulsen nede, men ved Grisebakken blev jeg enig med mig selv om at det efterhånden er på tide at støve bakkespurterne af, så det var op ad sadlen og så ellers træde igennem. Ca. 150 meter fra toppen begyndte den for alvor at gøre ondt, men jeg fik holdt den til det fikspunkt jeg havde sat mig. Lige 2 sekunders pusten ud i trilletempo, og så ellers træde igennem igen. Tror jeg holdte en fart på omkring de 40 km/t på nedkørslen, og så fik den lige den sidste spurt op ad den lille kontrabakke.

Det er nemt at gætte sig til at jeg nu hev godt og grundigt efter vejret, og man kan også se på kortet, at Grisebakken og nedkørsel virkelig fik pulsen op i det røde felt.

Langs Esrum var der ikke de store problemer, og hele turen ud mod Kongevejen gik i et forholdsvis fornuftigt tempo. Fra jeg havde krydset fredensborgvejen og ud til Kongevejen prøvede jeg at hive mit snit lidt op ved at køre ekstra hårdt, og det lod til at det gav pote når alt kom til alt. Herfra var det bare at køre hjem, og lige tørre cyklen af med et viskestykke. Der var næsten ikke noget snavs eller noget på den, så det var sgu lækkert!

Alt i alt blev det til 56,3 km med 28,6 km/t i snit. Derudover var den gennemsnitlige puls på godt og vel 84% af max.

20091502tur.png

20091502kort.png

For et par uger siden var jeg forbi Ritter cykler, og der havde de en Colnago CLX stående med komplet Campagnolo Record(10 speed) til 23k. Havde jeg de penge havde jeg købt den cykel. Den er bare voldsomt flot!! Men nu har jeg det også bare med at forelske mig i cykler i øjeblikket. Har i hvert fald de første 5 jeg gerne ville kalde for "min næste cykel":

Ridley Noah - ca. $4500 uden hjul

Ridley-Noah-green.jpg

De Rosa Avant - komplet cykel ca. 18-20k

92263-Avant_20Bianco_20Nero_20Verde.jpg

Isaac Sonic - komplet cykel med Ultegra 18k

Sonic_komplett.jpg

Hvem der bare havde pengene!

Link to comment
Share on other sites

Det blev ikke til nogen træning i løbet af ugen. Mit nye arbejde kræver så mange timer og kræfter at jeg er fuldstændig smadret når jeg kommer hjem. Men det er nu alligevel en meget rar fornemmelse.

Med ugens snefald, og dagens smeltning, valgte jeg at holde cyklen inde, og i stedet sidde nede i kælderen og køre mine sædvanlige 2x 20 intervaller. Det gik faktisk rigtig godt når man tænker på at jeg ikke har haft trænet i ret lang tid. Pulsen var lidt højere, og den bed lidt til sidst, men output har været tæt på det samme. Så det er jo faktisk rigtig rart at tænke på.

Så i alt nåede jeg de ca. 28,4 km med et snit på ca. 28,3 km/t. Pulsen er jeg dog lidt usikker på, for nu jeg nu sidder og kigger så siger Ascent at den var på 143,2 slag i gennemsnit. Det svarer ca. til 75% af maxpulsen hos mig, hvorimod mit Garmin Training Center siger 156 svarende til 82% af max. Der tror jeg nu mere på GTC!

20092202.png

Og så er der godt nok sket noget underligt med vægten. De sidste par dage har den været under 74,5 kg, og i morges var den faktisk på 72,9 kg. Jeg har på fornemmelsen at det er min inaktivitet der har gjort at der er blevet tynget ud i kroppens blodmængde, og dermed givet mig mit vægttab. Jeg er derfor spændt på at se hvad der står i morgen :laugh:

Og så har jeg fundet min drømmecykel. En De Rosa King 3!! Rammen alene koster 27k!

4.jpg

4c.jpg

Link to comment
Share on other sites

Dagens 2x 20 intervaller var en ren og skær succes. Efter opvarmningen gik første interval igang, og jeg kunne uden de store problemer holde et snit på ca. 33 km/t. Det var faktisk først da der var ca. 6 min tilbage af intervallet at min puls røg over de 85%, og først der jeg første gang kiggede på min cykelcomputer. Ellers havde tankerne været mange andre steder.

2. interval satte jeg hastigheden op til omkring de 34 km/t, og det var heller ikke særlig besværligt. De sidste 4 minutter røg der lidt ekstra på.

Alt i alt satte jeg ny PR med et snit på små 30 km/t, hvilket er hævet godt op i forhold til tidligere præstationer!

20092402.png

Vægten er tilbage på de 74 kg, som jeg også havde forudset ville ske så snart jeg begyndte at træne igen. Men det tager jeg sgu rimlig afslappet. Nu står foråret snart for døren, og det varer godt nok ikke længe før Cinellien bliver fast landevejsinventar igen! Derudover har jeg fået kørt ca. 750 km allerede i år. Det er sgu en ok fornemmelse, så må jeg bare håbe på at det hjælper på landevejen :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Fredag cyklede jeg hjem fra arbejde. Det var meningen jeg skulle køre friskt til, og da jeg var kommet ret sent fra arbejde, så var det en naturlig del af ruten. Der blev faktisk hamret igennem fra første færd, og satelitterne fangede mig først da jeg var på vej ud af Lyngby Hovedgade, så derfor er der nok lidt flere km end umiddelbart er vist.

20092702tur.png

20092702kort.png

For en halv time siden satte jeg mig ned i kælderen for at træne, og efter 7 minutter var jeg oppe igen. Punktering på hjemmetræneren. Det ser man sgu ikke for ofte! Vægten er iøvrigt faldet til 73 igen, og det kan jeg jo meget godt li. Allerede i fredags var den nede på 73,6 kg, så det er helt og aldeles godkendt!

Link to comment
Share on other sites

En tur hjem fra arbejde i går, og et par runder rundt om Lave Skov.

Jeg kørte af Lyngby Hovedgade ud på Kongevejen, over Geels bakkerne, som trak rimlig godt med tænder ud når man samtidig har en rygsæk på. Heldigvis var vinden i ryggen, så det hjalp lidt :superman: Igennem Rude Skov med de pukler der er der, og det er altså utroligt så irriterende de er. Da jeg nåede Hørsholm valgte jeg at køre igennem Folehaven, og ud på Strandvejen. Det var kun lige det første stykke langs kirken der var slem da der var modvind og fordi vejen stiger en anelse. Den første bakke var også rimlig slem. Herfra var det ellers ud på strandvejen og afsted. Et smule interval kørte jeg på Strandvejen, men da jeg nåede igennem Mikkelborg valgte jeg at slappe lidt af.

Jeg havde nemlig planlagt at køre en omgang bakkespurter op ad Lave Skov bakken, og der skulle benene jo gerne være en smule friske. Første tur var ok, og jeg fik ligesom sat nogle mål for hvor jeg skulle køre og hvor jeg skulle trykke på lap knappen.

20090303interval1.png

Anden omgang trak virkelig tænder ud, og jeg kunne mærke benene syre til, og det faktum at det er hamrende svært at holde benene kørende når det sker.

20090303interval2.png

Tredje omgang kom jeg fint afsted, men mælkesyren var nu så kraftig at jeg måtte ned og sidde i 1-2 sekunder, før jeg kunne køre igennem igen.

20090303interval3.png

Fjerde og sidste omgang var helt slem, for der bed den virkelig fra sig, og det var svært at holde den kørende, men det lykkedes da!

20090303interval4.png

Herfra var det bare igennem Dageløkke og så hjem.

I alt blev det til lidt over 40 km's træning MED rygsæk!!!! og ca. 28,7 km/t i snit. Som man kan se længere oppe var mit snit noget højere før bakkespurterne, men det er jo vigtigt at man kommer ned i puls igen mellem hvert interval.

20090303heleturen.png

20090303kort.png

Vægten står stadig på ca. 73 kg!

Link to comment
Share on other sites

Uden Gregers kom jeg afsted i morges ved 10 tiden. Hård vind fra øst er normalt ikke min kop the, og heller ikke i dag synes jeg det var sjovt. DMI siger godt nok omkring de 10 m/s, men det føles godt nok som meget mere!

Ud på Kongevejen og mod Hørsholm. Her gik det egentlig forholdsvis godt, og jeg formåede at holde pulsen på et forholdsvis lavt niveau. Igennem Hørsholm og ud på den sædvanlige tirsdag/torsdag rute. Da jeg nåede ud til Isterød vejen, valgte jeg at køre mit første interval på stumpedyssevej. Det er en af Gregers' opskrifter. Med vinden i ryggen, var det hamrende nemt at køre afsted med pulsen i et niveau mellem 84-90% af max pulsen - vist som niveau 3 på grafen.

20090503interval1.png

Ude på Københavnsvej var det ned i tempo, og få lidt væske ind inden næste interval. Efter 5 minutters pause, var det afsted igen ved 2. interval. Igen op omkring de 84-90% af max pulsen, og så ellers afsted ud over stepperne. Nede ved Overdrevsvejen blev jeg mødt af den kraftige vind, og det var godt nok hårdt at komme op over den lille knold der er i starten.

20090503interval2.png

Herfra var det igen ned i tempo, og ud mod Esrum sø. Normalt ville jeg tage et interval igen efter 5 minutter, men fordi jeg var tæt på Nødebo valgte jeg at lade være. Det er ikke en sjov by at køre hurtigt igennem. Så da jeg havde passeret husene, og ramte Gribskov, var 3. interval klart. Da jeg følte at jeg kørte i et godt tempo, blev jeg overhalet af en anden rytter som virkelig blæste forbi mig. Om han lige var startet, var A-rytter, gav den lidt ekstra gas for at passere mig, eller bare betydeligt bedre end mig, så var han i hvert fald på et andet niveau. Jeg formåede dog at holde ham inden for en overskuelig distance så jeg hele tiden kunne se ham. Intervallet sluttede sjovt nok ved nedkørslen til Frederiksværksvej.

20090503interval3.png

For bunden af Frederiksværksvej var det helt ned i tempo i modvinden samtidig med at jeg skulle kæmpe mig op over Grisebakken. Jeg havde ellers planlagt at køre en bakkespurt, men i modvinden var jeg simpelthen for demoraliseret.Jeg fik dog kæmpet mig op over, og nedkørslen blev kørt i et tempo der ville gøre en bedstemor forlegen :crazy: Det virkede dog som om at vinden ikke var nær så kraftig nede ved søen, så der fik jeg en smule tempo på igen.

Et godt stykke inde i Danstrup kørte jeg mit 4. interval i modvinden. Ikke det sjoveste jeg har prøvet, men det var godt nok hårdt!

20090503interval4.png

Igennem oppe omkring Kelleris, og ud mod Humlebæk spurten. Også her var modvinden sindsygt hård, og ikke særlig sjov. Ude på Strandvejen gik det forholdsvis glat, og Lave Skov bakken var ikke noget problem. Ved Nivå Havn satte jeg 5. interval igang, og kunne ude i horisonten spotte en grøn plet. Som jeg kom længere frem kunne jeg se at det var en HCM rytter, og tænkte at det muligvis var Gregers der alligevel havde forvildet sig ud :cooldance: Det viste sig at være Knud, jeg tiltalte ham dog som Ole :4slap: Efter en hurtig konverserings seance, kørte jeg dog fra ham, og lige durch ind i modvinden!!!! :please: Selv med kroppen krummet helt sammen over cyklen nede i hornene, var det kun lige muligt at holde de 21-22 km/t i snit, selv med en puls på omkring de 87-88%!

20090503interval5.png

Efter Rungsted Havn var jeg klar til Folehaven. Ned af nedkørslen, og så var det igang med 6. og sidste interval. Op og stå ved hver bakke, og det gik faktisk rigtig godt. Den sidste bakke var lidt hård, men jeg forsøgte at holde den kørende hvor den flader ud. Det lykkedes også, og nedkørslen var også god!

20090503interval6png.png

Herfra var det smooth sailing hele vejen hjem af Kongevejen. Så alt i alt blev det til 81,2 km med 27,9 km/t i snit. 515 højdemetre og en puls på ca. 79-80% af max, så det er absolut godkendt.

20090503tur.png

20090503kort.png

En lille sjov historie fra min tur i dag: På vej hjem stoppede jeg for rødt lys ved NGG, og der stod 3 små skolepiger, som i hvert fald ikke var generte. Først gjorde de lidt grin med mine sko, og grinte meget over det, og så spurgte de hvor langt jeg havde kørt. Da jeg sagde at jeg havde kørt 76 km, stivnede deres ansigter og den ene sagde "Ej, det passer ikke", hvorefter jeg viste hende min cykelcomputer hvor det stod. Så fik de lidt respekt! :biggrin:

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

En længe ventet opdatering, om ikke andet mest for mig selv.

Lørdag eftermiddag blev jeg grebet af Paris-Nice stemningen, og fik pillet cyklen ned af væggen og gjort klar til at komme ud i det danske forårsvejr. Op igennem Dageløkke, og så ellers ud på Strandvejen. Et kort antridt og så var det ellers afsted op af Lave Skov bakken. Benene virkede egentlig ganske ok, men jeg synes godt jeg kunne mærke at jeg ikke havde uanede kræfter.

I vinden på Strandvejen efter Mikkelborg var det en hård kamp at komme frem, men det lykkedes. Og det faktum at man har valgt at grave halvdelen af cykelstien op og lagt ny asfalt på det, hjælper heller ikke på køreoplevelsen. Da jeg passerede Rungsted Havn kom der en mand forbi på en racercykel, som jeg tog hjulet af. Han kørte utroligt hurtigt forbi mig, men det virkede hurtigt som om han gik i stå igen. Så jeg gik op og tog føringen, og han lagde sig på hjul. Så byttede vi rundt igen, og ude på vejen ved starten af Vedbæk kørte jeg i front og satte tempo. Det virkede som om han lige fik taget mit hjul, men da jeg så lagde en spand ekstra kul oveni, måtte han slippe lidt. Ved Vedbæk havn drejede jeg til højre, og han fortsatte lige ud, men det var nu sjovt lige at få lidt holdånd og konkurrence med i spillet igen.

Op af Sandbjergbakken og lige da jeg nærmede mig den sidste stigning, hørte jeg den let genkendelige lyd af et dæk der er punkteret. Er det i øvrigt ikke ALTID baghjulet den er gal med? Nå, men af med hjulet og finde en ca 5 mm lang og meget spids flintesten der simpelthen var gået igennem dæk + dækindlæg. På med en ny slange, og afsted, og så håbe på at man ikke lige får en ekstra på turen. Det holdt dig hele vejen hjem, så jeg var ganske glad og tilfreds. Igennem Folehaven hjem, og så ellers ud på Strandvejen og give den gas.

I alt blev det en tur på ca. 40 km med små 29 km/t i snit. Pulsen blev holdt omkring de 81-82% af max.

20091403tur.png

20091403kort.png

I går var jeg så også ude, mest forbi jeg havde sagt til mig selv at jeg måtte igang igen. Så derfor kørte jeg ud på de våde og noget grusede veje. Egentlig er der ikke så meget at berette om, andet end jeg kørte den sædvanlige tirsdag/torsdag rute, men uden Humlebæk og Strandvejen. Generelt var det en hård tur, og pulsen i mit program passer i hvert fald ikke helt, for den var mere omkring de 79% af maxpulsen.

20091503tur.png

20091503kort.png

I dag skal jeg så ud og hente mit CC Hillerød outfit. Jeg starter i det små med shorts + trøje, da jeg synes jeg har så meget andet cykeltøj som jeg jo også skal bruge.

Derudover skal jeg så på lørdag op til Nicolai Norrid og bikefittes. Det glæder jeg mig sindsygt meget til, og håber virkelig at det kan give lidt ekstra skub i cyklen, og lidt mindre ondt andre steder.

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning bestod i en tur hjem fra arbejde. Rimlig simpelt, men med modvind mere eller mindre hele vejen. Turen gik over Geels bakker, igennem Rude Skov, Folehaven, Strandvejen op over Lave Skov bakken, og hjem igennem Dageløkke.

I alt blev det til 32,1 km med små 28 km/t. Ok klaret når det var i modvind, og med en ganske tung taske på ryggen.

20091803tur.png

Så har jeg i øvrigt købt en ny hjelm; en Bell SweepR til hele 550,- sat ned fra 1100,- :laugh:

Og var det så ikke en idé at lave en MOL cykeltur på søndag?

Link to comment
Share on other sites

I går havde jeg igen allieret mig med cyklen da turen hjem fra arbejde skulle overståes. Jeg havde dog ikke min taske med denne dag, men til gengæld var lommerne i min cykeltrøje fyldt godt op med forskellige ting der er nødvendige når man skal have det vigtigste med hjem fra arbejde som f.eks. pung, mobiltelefon, briller etc. Turen gik af Kongevejen og lige op i den famøse modvind som bare ikke er sjov. Den føles godt nok massiv. Geels bakke blev taget med lungerne hængende ud af munden da jeg nåede toppen. Dejligt med en nedkørsel, og så et smut ind forbi Søllerød Slotsbakke som dog blev taget stående hele vejen op, ligesom Geels bakke, men så var jeg godt nok også træt da jeg nåede toppen på denne lille perle.

Op af bakken mod Rude Skov gik det faktisk uden de store problemer. Ingen accelerationer, men bare siddende i et ok tempo. Jeg valgte at fortsætte lige ud i stedet for at køre igennem Rude Skov. Derfor kørte jeg igennem Birkerød, og drejede af mod Hørsholm. Herfra fik jeg taget Åsebakken, igen stående, men denne gang med noget vind i ryggen. Vinden gjorde faktisk kun at jeg kunne holde et højere tempo, for kræfterne var små da jeg nåede toppen. Herfra kørte jeg af Kongevejen mod Folehaven. Da jeg drejede ind mod kirken, spottede jeg 2 ryttere et pænt stykke længere fremme der havde god fart på. Derfor blev der lige trådt lidt ekstra igennem. Jeg nåede dem ikke på den første stejle bakke, men hentede meget ind på dem. Ved næste bakke var jeg på hjul, men der virkede det som om de gik lidt i stå, så jeg valgte hurtigt at køre udenom på nedkørslen.

De kom begge forholdsvis hurtig på hjul af mig, og ved den sidste bakke ud mod strandvejen trådte jeg nogenlunde kraftigt an, og fik lavet et lille hul. Det lod til at en af dem nærmede sig igen kort før bakken stoppede, men han visnede og faldt bagud, mens jeg kørte videre. Desværre kørte de begge mod Vedbæk hvor jeg kørte mod Nivå.

Ude på Strandvejen var modvinden brutal, og det var svært at holde den kørende. Det lykkedes dog med nød og næppe at få cyklen over Lave Skov bakken, og hjem gennem Dageløkke.

40,1 km med lige under 300 højdemetre, og et snit på 27,1 km/t. I modvind er det sgu ok, synes jeg selv, men det skal jeg jo synes :laugh:

20091903tur.png

20091903kort.png

Link to comment
Share on other sites

Gårsdagens træningstur var i selskab med Gregers. Umiddelbart havde jeg lagt i kakkelovnen til en omgang spurt/bakketræning, og Gregers virkede absolut ikke afvisende for den idé. Igennem Dageløkke, og så op og snuppe Lave Skov Bakken for fulde hammer. Her hang Gregers rigtig godt på, og tog da også bakken da jeg visnede en smule.

Ned i et stille og roligt tempo på Strandvejen, hvor der blev brugt flere kræfter på at snakke end på at køre. Lige uden for Mikkelborg valgte vi så lige at tage en hurtig skiltespurt, bare lige for at få pulsen op. Ved Rungsted snævrede cykelstien ind, så jeg valgte at tage fronten og køre lidt til. Det lod heller ikke til at ryste Gregers særlig meget :mad:

Men så kom Folehaven. Lidt modvind, eller i hvert fald sidevind, men de 2 første bakker blev taget forholdsvis stille og roligt, hvorefter Gregers satte en smulle tempo på på det flade stykke hen til den sidste bakke. Her lå jeg på hjul, og fik derfor et perfekt afsæt til den sidste bakke, og kunne køre ret godt igennem. Ikke det mest galante, men som Gregers påpegede da vi samledes igen; "det burde jeg jo have forudset".

Herfra gik den igennem Hørsholm og ud til Sjælsø bakken og Åsebakken. At starte på denne bakke fra mere eller mindre stilstand, gør det absolut ikke nemmere. Men den fik på lille klinge og så ellers afsted. Gregers virkede godt kørende, men så ud til at visne en smule da han nåede toppen. Jeg kunne derfor køre lidt ekstra til, og så snuppe Åsebakken i medvind i et forrygende tempo. Den trak dog også godt med tænder ud da jeg nåede toppen.

Så kørte vi igennem Rude Skov med alle dens herligheder, og kørte derefter mod Birkerød. En lille afstikker til Vaserne blev det da også til, mens der blev kørt til. Herfra kørte vi ud på Kongevejen igen mod Hillerød. Igennem Birkerød havde vi en rimlig ond modvind, og det skal jo udnyttes, så jeg satte tempoet op så jeg lå med en puls omkring de 85-87% af maxpulsen. På bakken op mod Blovstrød kro, fortsatte jeg tempoet, mens Gregers kørte med. Det var først på 2. del af bakken, at han måtte give op. Er altså heller ikke fair at manden har svært ved at trække vejret når det er det er så koldt i luften.

Ved Kirkelte vinkede jeg farvel til Gregers, og fortsatte ud på den sædvanlige tirsdag/torsdag rute. Igennem Grib Skov synes jeg at alt var håbløst. En ond mod/sidevind, åbne pladser, stigende vej, og så det faktum at speedometeret kun viste omkring de 22-23 km/t. Dette blev der dog ændret på da jeg tog nedkørslen af Frederiksværksvej. Medvind og nedkørsel hører sig forholdsvis godt til når man er ved at være træt, og jeg var efterhånden ved at være mærket af de mange små accelerationer. Grisebakken tog jeg så hurtigt jeg kunne, og kørte også til på nedkørslen. Det er meget lang tid siden jeg har lavet det stunt, men med en medvind så var det ikke så besværligt. Der blev også lige accelereret op af den lille kontrabakke efter svinget. Herfra gik det langs med Esrum sø, hvor det var en fornøjelse at se snittet stige støt samtidig med at pulsen faldt.

Ved Langerød valgte jeg at sætte noget ekstra tempo på, og så fik den ellers for fulde hammer hele vejen ud til Kongevejen. Herfra kunne jeg høre en knallert bag mig, så den lagde jeg mig på hjul af ved lyskrydset i Humlebæk. Så det sidste stykke på Kongevejen var med motorpace med omkring de 40 km/t :w00t: Fik da også lige overhalet ham til sidst inden jeg drejede af og sagde tak for denne gang.

I alt blev det til 80,2 km med 26,8 km/t i snit. Ikke et voldsomt højt snit, men til gengæld er der blevet trænet godt med bakker. 507 højdemetre og en puls omkring de 78% af max.

20092203tur.png

20092203kort.png

Og så blev mit bikefit jo udskudt i et par dage, da Nicolai skulle fitte et helt cykelhold i weekenden. Så nu skal jeg op til ham i morgen i stedet, og glæder mig utrolig meget :smile:

Link to comment
Share on other sites

En længe ventet update. Tirsdag var dagen endelig kommet til at jeg skulle op til Nicolai Norrid og bikefittes. Inden vi overhovedet gik igang, viste Nicolai mig et klip fra forrige weekends Duathlon Cross der blev afholdt i Jonstrup.

Ca. 2 min inde i videoen kan man se Rasmus Henning komme kørende med Tommy Nielsen kort efter. Prøv at lig mærke til hvordan RH tager svinget, og hvordan Tommy Nielsen gør. Tommy Nielsen er blevet fittet ud fra Retül metoden, som er den samme som jeg har fået. Lidt skræmmende!

Anywho, efter de indledende undersøgelser omkring min smidighed - jeg er åbenbart mere smidig end gennemsnittet, så kiggede han på mine fødder. Jeg har det der hedder varus, hvis jeg husker korrekt, og det betyder at ydersiden af foden vinkler nedad naturligt. Derfor var det fuldstændig forkert at jeg havde lagt en kile i skoen, da jeg havde vendt den den forkerte vej. Derfor blev der sat 2 wedges i mine sko som gav lidt ekstra. Så blev jeg udstyret med en række dioder og placeret på hjemmetræneren. Ved første kørsel kunne man se at jeg havde et utrolig rent tråd. Dvs. min fod ikke bevægede sig synderligt i de forkerte retninger. Faktisk var det det mest ekstreme han havde set. Det man søger efter er en værdi mellem 10 og 20 mm, hvis jeg ikke tager meget fejl, og min lå ved første test på 12 mm, og kom ned på 10 til sidst :w00t: Så begyndte vi ellers at rode med cyklen, og her er de grove data:

- Sadlen en smule frem

- Sadlen hævet ca. 1,5 cm!!! :crazy:

- Styr sænket ca. 1 cm

- Styr drejet en smule op

Onsdag prøvede jeg så for første gang den nye indstilling, dog med en tung taske på ryggen, og så er det altså ikke helt nemt at bedømme om det er blevet bedre. Men det var en tur over Geels bakke og Holte bakken, og så igennem Rude Skov, og via Folehaven hjem. På Strandvejen kørte jeg hurtigt ind på en anden, som lagde sig på hjul, men da jeg kiggede bagud kort tid efter var han væk igen.

20092503tur.png

Umiddelbart var der ikke så meget anderledes ved min kørsel denne dag. Jeg fik endda både ondt i ryggen og nakken ved turen, men var ret overbevist om at det hovedsagligt skyldtes den tunge taske der trods alt tynger en del.

I dag var jeg så ude på en længere tur, UDEN taske. Jeg kørte igennem Dageløkke, og allerede ved rundkørslen i Nivå kunne jeg mærke en tydelig forskel i min kørestil. Jeg havde simpelthen bedre handling/større balance end før, grundet min nye position. Ude på Strandvejen kunne jeg godt mærke modvinden da jeg kørte op af Lave Skov bakken, og turen langs vandet var rimlig hård grundet vinden. Derfor fandt jeg hurtigt ned i bukningen og lå faktisk hernede til jeg nåede Rungsted havn. Men positionen i bukningen er nu også rigtig komfortabel med min nye indstilling.

Igennem Vedbæk og Skodsborg skete der ikke rigtig noget, og turen op af Klampenborgvej var heller ikke speciel. Dog hjalp det en del at jeg nu begyndte at have vinden i siden/ryggen, så jeg kunne køre op af bakken med rimlig stor hastighed. Herfra kørte jeg over til Geels Bakke, tog Søllerød Slotsbakke, og derefter Holte Bakken. Igennem Rude Skov, og så kørte jeg til højre ved første lyskryds da jeg så en rytter køre den vej. Jeg fik hurtigt hentet ham, og lå kortvarigt på hjul inden jeg overhalede ham. Så valgte han at lægge sig på hjul, og jeg missede derfor min ene bakke, da han lå på min venstre side. Anywho, ved næste bakke gik han i front og kørte til. Jeg fik hurtigt hentet ham, og kørte bag ham inden han kørte til højre og jeg fortsatte lige ud. Det endte med at jeg havnede i Vedbæk igen, og tog derfor Sandbjerg bakken, igen uden de store problemer.

Herfra kørte jeg igennem Hørsholm, og tog Folehaven ud til Strandvejen. Her kørte jeg så op af Rungstedvej, og kørte direkte ud mod Sjælsø, og snuppede Sjælsø bakken, inden jeg fortsatte mod Birkerød. I Birkerød kørte jeg op på Kongevejen, og fortsatte lige ud til Kirkelte, hvor jeg kørte igennem. Jeg havde kort forinden overhalet en rytter, som ikke kunne hænge på, men lige efter den første bakke i Kirkelte, kunne jeg mærke at jeg hoppede = punkteret bagdæk. Efter et pitstop var jeg klar igen, men benene var godt nok svære at få gang i igen. Herfra var det igennem Vejenbrød og så ellers bare hjem. Da jeg nåede rundkørslen havde jeg kørt næsten 100 km, så i forsøget på at nå op på de 100 kørte jeg ned langs kvartererne, og så op af Islandhøjsvej for at nå tallet. Da jeg stod foran opgangen havde jeg kørt 99,7 km, og så kunne jeg lige så godt stoppe.

Alt i alt blev det til en tur på 99,7 km med små 600 højdemetre og et snit på 28,9 km/t. Det er absolut godkendt, og forhåbentlig en god indikation af at min fit har hjulpet en del!

20092703tur.png

20092703kort.png

Det er også rart at vide at formen er ok pt, men med garanti kan den godt klare noget mere eksplosiv træning.

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning foregik i solskin og noget der mindede om for-sommer. Sådan kan vi godt li det!

Mine ben var stadig godt mærkede fra turen i går, så det var lige så meget en tur for lige at få løsnet op i benene. Jeg kørte den klassiske tur ud til Strandvejen, og holdt hele tiden min puls så lavt som muligt. Jeg kunne godt mærke at når jeg kørte til, så brokkede musklerne sig med det samme.

Det var en helt fantastisk tur langs Nivå bugten med en svag vind i ryggen, høj hastighed, og lav puls. Det hele føltes bare som om man slet ikke var mærket af modstanden. Ved Rungsted kørte jeg igennem Folehaven, ikke noget voldsomt, men bare nyde naturen. Herfra kørte jeg så ud til Sjælsø, tog Åsebakken op, og ved toppen holdt jeg så inde. Det var ganske lunt, så mine løse ærmer røg af under min tynde vindjakke. Lige til at starte med var det lidt koldt, men så blev det lige så stille lunt når man lå og kørte.

Igen i dag valgte jeg at køre lige over i krydset ved Kongevejen, og køre en bagvej hen til Sandbjerg bakken, som jeg i dag tog om nedkørsel.

Nede på Strandvejen igen, var det bare at køre nordpå, og igen nyde vejret. Der var en smule mod/sidevind, men ikke nok til at man blev kørt baglæns på den lille klinge. Jeg valgte at fortsætte hele vejen til Gl. Humlebæk kro, og køre ind i landet derfra. Jeg har aldrig lagt mærke til at der hvor vi normalt kørte skiltespurt i HCM gik nedad. Men når man kører den baglæns, så finder man ud af at den faktisk støt stiger 1-2%. Herfra var det ud på Kongevejen og hjem.

54,3 km kørt, med 28,4 km/t i snit. 263 højdemetre, og ikke mindst en puls på ca. 74% af maxpulsen. Det kan jeg godt li :4thumbup:

20092903tur.png

20092903kort.png

Link to comment
Share on other sites

I går havde jeg så den første træning med CC Hillerød. Efter at have kørt 23 km med et noget hastigt tempo af Kongevejen hele vejen til samlingsstedet, blev jeg noget bekymret da jeg dukkede op 3 minutter for sent og ikke kunne se en eneste cykelrytter. Kort tid efter hørte jeg så en del klikken, og fandt ud af at de ikke som sådan stod foran skolen, men nede i en gård. Ned til dem, mens hold 1 + 2 kører afsted, og så var der altså kun hold 3 tilbage. Fint nok, er også lang tid siden jeg har kørt i en større gruppe.

Efter lidt lyskrydskørsel ud af byen, lå vi generelt og tullede, efter min mening i hvert fald. Jeg blev da også sendt i front et par gange, for at regulere tempoet. Enten var det for højt eller lavt. Min puls var sjældent over 75% af max, så det var en lidt sløv tur. Jeg var dog ikke den eneste der havde det sådan, så ved Helsinge valgte vi at dele hold 3 op i et hurtigt og langsomt hold, hvor jeg valgte at køre med det hurtige. Igen fik jeg lagt mig i front en pæn del af vejen, og det virkede som om jeg ikke gik lige så hurtigt kold som de andre. På mange af de små knolde havde dem på hjul i hvert fald svært ved at holde tempoet, og der blev slået en del huller. På et tidspunkt gik det op for mig at vi kørte på Frederiksværksvej, og at vi derfor snart fik Grisebakken at mærke. Der var et par "provokerende" røster der sagde at vi ikke kørte hurtigt nok nedad, selvom vi nok lå med 40-42 km/t nedad, så jeg måtte lige sætte lidt ekstra tempo på. Da bakken så startede kom man jo hurtigt tilbage i gearene, og halvejs oppe undrede jeg mig over at der ikke var nogen der var kørt. Jeg valgte derfor selv at træde an, og fik slået et pænt stort hul.

På toppen var jeg godt stegt, men havde alligevel kræfter til at køre til på nedkørslen, og havde slået et meget stort hul ned til nummer 2 da jeg stoppede ved Esrum. Her tog vi en kort drikke og opsamlingspause, og kørte derefter videre. Langs Esrum fik jeg igen slået nogle huller på knoldene, og havde kun følgeskab af én anden da vi nærmede os Jonstrup. Her var der igen opsamling, inden vi kørte mod Endrup, hvor jeg satte dem på den sidste del af bakken og holdt hele vejen frem til tanken i Fredensborg.

Herfra sagde jeg tak for i dag, og vendte snuden mod Nivå, heldigvis i medvind :laugh:

Alt i alt blev det derfor til en tur på 72 km, med over 400 højdemetre, 29,1 km/t i snit og et pulssnit omkring de 77%.

20093103tur.png

20093103kort.png

Næste gang jeg kører med, hvilket hovedsagligt vil blive om tirsdagen da det passer mig bedst, vil jeg nok køre med hold 2, og se hvordan det går. I går havde de været 12 mand med ca. 31 i snit, så lad os se om jeg ikke lige kan hænge på med det yderste af neglene.

Ellers virker det som nogle søde mennesker, og en hyggelig klub hvor man nok skal mærke konkurrenceånden :w00t: Jeg satser også lidt på at cykle med dem her på lørdag om morgenen, da jeg ikke kan komme til deres søndagstræning.

Link to comment
Share on other sites

Hey,

Det ser ud som om du havde en god debuttur - og så fik de arme stakler smagt på dine bakkeforceringer, hehe....

Umiddelbart ligner det HCM-tur, men det er måske bare her i sæsonens start og/eller fordi det var hold 3. kørsel. Jeg havde håbet at se lidt mere struktureret intervaltræning. Men OK - det kan da være at jeg snart tør køre med på hold 3 når det ikke er vildere end det.

Link to comment
Share on other sites

Så fik jeg kørt årets første tur iført korte ben. Jeg havde dog de løse knæ på, og ikke mindst løse ærmer, men ingen sko overtræk eller noget. Det var egentlig en ret lækker fornemmelse.

Det var ellers en ret simpel tur hvor jeg kørte fra arbejde ned af Klampenborgvej, og ud af Strandvejen. Da jeg ramte Nivå stod snittet på små 34 km/t, så medvinden var ganske god. Igennem Dageløkke, og ud på Kongevejen mod Nivå, og så hørte jeg den irriterende lyd af en flintesten der punkterer en slange. Jeg prøvede lige hurtigt at pumpe slangen, da jeg var så tæt på at være hjemme, men den gik ikke. Så jeg måtte stå og sætte en ny slange i. ØV! Derudover fik jeg ikke nok luft i i første omgang, så jeg måtte stå af og tage en tur til inden jeg var hjemme.

Snittet blev på 31,9 km/t på distancen 32,2 km.

20090204tur.png

I morgen skal jeg sætte et par "nye" dæk på hjulene, og så skal jeg ellers ud med CC Hillerød på lørdag.

Link to comment
Share on other sites

En lidt forsinket update fra mig. Da vi skulle til konfirmation om søndagen, valgte jeg at køre en tur lørdag. Først ville jeg gerne køre med CC Hillerød, men fik pludselig den idé at jeg også bare hellere ville cykle for mig selv. Det nåede jeg så at ændre IGEN, så jeg præcis nåede CC Hillerød da de kørte igennem Nivå. :cool:

Jeg fik hurtigt placeret mig godt i feltet, og begyndte at snakke med ham jeg kørte ved siden af. Det viste sig at det var ham jeg 1. Havde skrevet med på deres forum, og 2. Var en af arrangørerne af Sommer Cuppen. Det var nu ikke helt skidt at ligge sammen med ham. Jeg fik et par tips om hvordan jeg skulle køre når Sommer Cuppen skulle afvikles, og ikke mindst hvordan tirsdags træningen ville være fremover. Det vil i grove træk fokusere på at lære de enkelte løbsruter at kende, med gode råd om hvor vinden som oftest kommer fra, hvor man skal køre igennem, hvor man skal være opmærksom etc.

Vi kørte af Kongevejen og drejede ind ved Simons Golf, og kørte en del af HCM's tirsdag/torsdag rute bare baglæns. Det passede mig egentlig fint. Jeg fik da også spottet at Frank var med ude, og gav den gas. Da vi nærmede os Esrum bakken, fik vi at vide at de normalt kørte lidt interval op af bakken. Helt perfekt med mig! :w00t: Da vi nåede bakken var tempoet rimeligt højt, og jeg blev da også fanget bag en som ikke kunne holde det høje tempo. Jeg måtte derfor køre lidt udenom, og da vi nærmede os slutningen af selve bakken, blev der slået endnu et hul. Jeg prøvede at køre mig frem igen, men var ved at gå kold så jeg kunne ikke følge de stærkeste i spurten, men kom da stadig ind som nummer 7 så vidt jeg husker. Næste gang ved jeg så at jeg måske kan køre allerede på bakken, for at få slået et ordentlig hul.

Herfra tog vi så lige en pause, og der fandt jeg så ud af at Svend-Erik også var med, altid hyggeligt. Så kørte vi videre mod Helsinge, og jeg holdt mig pakket godt ind i feltet, som ellers holdte et godt tempo. Da jeg endelig fandt frem til fronten, gik der ikke særlig lang tid før der blev råbt bagfra, og så var der defekt. Jeg synes altid det sker her i starten af sæsonen, så jeg ved ikke helt om der er nogen deroppe der holder hånden over mig i starten af sæsonen :innocent: For da vi endelig kom igang igen, havde jeg igen puttet mig i feltet.

Efter noget tid fik vi igen besked om at der ville blive kørt skiltespurt. Der var en der rykkede langt ude, og jeg kørte mig lidt op i feltet. Hun blev så indhentet igen, og så var der én der kørte og jeg kørte efter. Jeg slog ham lige præcis IKKE i spurten, men tog da i hvert fald 2. pladsen. Der var så heller ikke så mange andre der kørte efter den. Herfra kørte vi forbi Strø Bjerge, og jeg kom i front igen sammen med en der vidst var elite rytter? Det var sgu noget hårdt, men min 6 minutters føring var rigeligt for kroppen.

Efter noget tid splittede vi op, for nu var turen ved at være færdig. Jeg holdt mig sammen med Frank, Svend-Erik og én til jeg ikke kunne huske navnet på. Mens vi kørte ud mod Københavnsvej, kørte både Svend-Erik og Frank lidt friskt til. Da vi nåede Stumpedyssevej slog Frank ud, og jeg tog teten. Jeg holdt et forholdsvis højt tempo, og synes selv at jeg var inde i en god rytme. Ved den sidste bakke, kørte de andre dog en lille bakkespurt. Jeg havde så ikke lige regnet den ud, så jeg kom sjovt nok sidst op :mad: Men så ved jeg jo det til næste gang :wink: Resten af Stumpedyssevej kørte jeg sammen med Frank og snakkede lidt. Jeg fortalte ham at jeg skulle køre i gruppe 4, og det mente han var for lavt sat, at jeg var for stærk i forhold til de andre. :biggrin: Det er jo ikke det værste man kan få at vide. Men som vi blev enige om, så er det jo ikke helt skidt at starte der, netop fordi det ikke altid er den stærkeste der vinder. Jeg skal jo trods alt også lære at køre i et felt, placere mig ordentligt, og disponere ordentlig med kræfterne. Og lad os så lige se om jeg overhovedet er så meget stærkere end alle de andre, det tror jeg ikke selv. :dumbbell_lift:

Da vi nåede Hørsholm kørte vi hvert til sit, og jeg fortsatte et smut igennem Folehaven, hvor jeg ved den første bakke havde passeret en på en Cervelo. Ved den sidste bakke havde han åbenbart hentet mig igen, så jeg bankede op af bakken, og der kunne han sgu ikke følge med. Derfra var det bare hjem af Strandvejen, og igennem Dageløkke.

Turen med CC Hillerød blev på 76,8 km med 32,2 km/t i snit. :clap:

20090404holdtur.png

Hele turen blev på 100,3 km med 31,8 km/t i snit. 464 højdemetre kunne også mærkes i benene.

20090404tur.png

20090404kort.png

I går sad jeg og så Flandern Rundt som jeg havde optaget. Mens jeg sad og så det, kunne jeg ikke lade være med at tænke på Sommercuppen, og specielt ruten omkring Esrum. Den passer mig bare rigtig godt, og er en fed rute med masser af stigninger. Da jeg kunne forestille mig sidste omgang, kunne jeg mærke hvordan kroppen pludselig pumpede masser af blod ud i lårene. Det var lige før det gjorde ondt, fordi det jo ikke blev brugt. Det var dog ret vildt at mærke kroppen reagere sådan, og jeg glæder mig MEGET til at skulle køre de løb.

Og i morgen står den så på træning med CC Hillerød igen. Denne gang forhåbentlig med hold 2. I marts fik jeg dog kørt små 630 km, så det synes jeg absolut er godkendt.

Link to comment
Share on other sites

Gårsdagens tur med CC Hillerød, blev samtidig min debut på hold 2. Umiddelbart synes jeg at dem der kørte med virkede toptunede, men det viste sig dog at jeg alligevel passede godt ind i dette selskab. Utroligt søde mennesker, som bare elsker at køre på cykel. Da den sædvanlige træner ikke var på, var det selveste formanden og næstformanden der legede turkaptajner. Der skulle køres samme rute som sidste gang, hvor jeg så ikke var med, og med nogle spredte intervaller!! :w00t:

Vi kørte stille og roligt ud af byen, og pludselig befandt vi os på et kendt stykke land, hvor vi i HCM normalt kom kørende op fra ved Kulsviervej. Vi kørte igennem Fredesnborg og ud mod Endrup bakken. Der blev inden sagt at der ville blive kørt intervaller fra Fredensborg skiltet(lige inden nedkørslen), og frem til Tikøb. Jeg fik vidst placeret mig lidt skidt, og kæmpede bravt i mod/sidevinden på vej ned af bakken, og kunne derfor se at en lille frontgruppe på måske 4-5 mand lå længere fremme, og 3-4 ind i mellem dem. I bunden kørte jeg lidt frem og fik hentet én, men da opkørslen af Endrup bakken kom, havde jeg åbenbart et ekstra gear i forhold til næsten alle andre. Jeg kørte med andre ord ca. 150 meter ind på de andre inden jeg nåede toppen, og blæste mildest talt forbi en del af dem. :blink: Det havde jeg sgu alligevel ikke lige regnet med! Da jeg nåede toppen havde jeg samtidig indhentet frontgruppen, som fortsatte i et højt tempo. Jeg forsøgte at følge med, men kunne ikke holde hjul på de hurtigste på nedkørslen. Jeg kom dog ind som nummer 3 eller 4, så det var sgu alligevel godkendt.

Efter en hurtig opsamling kørte vi ud mod Esrum bakken, som der ville blive kørt interval op af :4thumbup: :w00t::laugh::banana::4jumpy::beerchug::cooldance::strat: Det var jo lige et interval efter min smag! På vej derhen blev der dog aldrig rigtig samlet op, så jeg lå i gruppe 2 som lå ca. 75-100 meter bag gruppe 1. Da bakken startede så småt, accelererede jeg udenom ham der lå foran mig, og fik kontakt med frontgruppen. Her lå jeg lidt på hjul, indtil ca. 400 meter fra toppen, hvor jeg så valgte at køre væk. Jeg var usikker på om jeg trak nogen med op, men da jeg kiggede mig over skulderen lå de alle sammen stadig i gruppen. Til højre ved Tingbakken, og opsamling ved skolen. Det var absolut noget der fik pulsen helt op i det røde felt, men det var satme fedt! Jeg fik da også ros for min kørsel, så jeg ved ikke helt om de andre var stegte eller bare ikke ville køre med.

Ved skolen blev vi delt op i hold af 4, og skulle køre rulleskift på en hurtig rute rundt om Esrum by. Jeg kom selvfølgelig i gruppe med formanden og næstformanden, men det var egentlig ikke helt skidt. Efter lidt praktisk information omkring rulleskift, og et par rettelser til min stil, begyndte vi faktisk at køre rigtig godt. Det blev derfor til 2 ture rundt på rundstrækningen, og fed træning af rulleskift!

Herfra kørte vi så ud på noget af CK Kronborgs rute til Sommercuppen, som jeg jo har et godt øje til. Herfra blev der også proklameret at der ville blive kørt intervaller. Efter et transportstykke derud, skete der så aldrig rigtig noget, og pludselig lå jeg så i front og satte tempo. Ved en "lille" bakke, som ser uskyldig ud, men er sindsyg hård, bliver jeg overhalet af en kvinde med fuld fart på. Jeg kører efter hende med det samme, og får indhentet hende. Der går dog ikke 2 sekunder før der kommer endnu en forbi mig, og ham kørte jeg så også efter, og fik lige præcis hentet og passeret ham på toppen af bakken. Ved nedkørslen var vi så 3 i front, og de 2 andre satte tempo, og jeg gad ikke følge med for intervallet var langt endnu.......eller det troede jeg i hvert fald. For ca. 200 meter senere kom vi til det t kryds hvor vi skulle lave opsamling. D'oh! :mad: Jeg blev dog nummer 2 eller 3 i det interval, men havde jeg vidst der ikke var længere havde jeg kørt ekstra!

Herfra kørte vi så hjem langs Esrum, igennem Danstrup hvor jeg fik taget et par føringer, og så vinkede jeg ellers farvel og kørte hjem.

Turen med Hillerød blev på 48,8 km med 30,5 km/t i snit, og det er altså MED intervaller! Det synes jeg sgu er lækkert!

20090704hold.png

Min samlede tur blev i alt på 79,8 km, med 30,1 km/t i snit

20090704tur.png

20090704kort.png

Jeg synes efterhånden jeg kan mærke at formen skrider fremad som planlagt. Jeg mangler stadig den sidste råstyrke, men med regelmæssig træning så burde den være der om 5-6 uger tror jeg. Torsdag er der formiddagstræning i CC Hillerød, og der må vi se om jeg ikke lige kan få sneget mig med!

Link to comment
Share on other sites

Hej kenneth

Fedt at se at du er begyndt at køre rigtigt stærkt, jeg tror på at om noget tid som du selv siger kører du fra dem alle :bigsmile: Nu tør jeg jo næsten ikke spørge om vi skal køre sammen :laugh:

Men hvis jeg må have lov at komme med ét råd så er det, og det er baseret på egne erfaringer, enormt vigtigt at få restitueret ordentligt specielt i starten når man begynder at køre hårde intervaller. Restitutionen er i mine øjne lige så vigtig som selve træningen.

Ellers super fedt at læse om dine "eventyr". Thumbs up!!!

Hvordan ellers med din bike-fitting har du mærket en forskel her på det sidste?

Mvh

Jóhann

:4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Hey Jóhann

Målet er da i hvert fald at jeg skal køre hurtigere end alle de andre, og jeg begynder da at få noget selvtillid nu hvor jeg kører med CC Hillerød, hvor jeg ved at der er en del gode ryttere. Bl.a. en del ryttere som også kører Sommercup.

Jeg tror også jeg vil følge dig råd og tage en forholdsvis rolig uge fra nu af og frem til mandag. Jeg tager nok en tur på fredag, hvor jeg måske kører 60 km med lidt blandet intensitet, og så ellers en tur på mandag med CC Hillerød, for at sikre at kroppen er helt klar nu hvor jeg efterhånden skal til at få pudset formen af.

Følgerne af bikefittingen synes jeg kan mærke ved "renere" kørsel. Mit tråd er meget mere jævnt, og jeg føler at jeg sidder mere rolig på cyklen. Jeg har stadig haft nogle problemer med ydersiden af min venstre fod, som har været rigtig slemme, men det kan måske skyldes at den skal kiles en smule mere. Som altid skal man jo lige vænne sig til en ny stilling, men jeg synes den virker rigtig naturlig, og jeg føler at jeg har mere kontrol over cyklen.

Men vi må da lige få kørt en tur når du igen er klar :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Hej Kenneth.

Er glad for at du følger mit råd. Mit bud er at du i starten efter "pausen" vil mærke en markant forskel fra fr pga din krop har fået tid til at "superkompensere".

Jeg lærte det på den hårde måde:

Sidste år arbejdede jeg fuldtid, minimum to gange om ugen kørte jeg knaldhård træning med intervaller osv og med løb i weekenden. Jeg restituerede ikke fuldt ud og igennem Maj måned blev mit immunforsvar svækket en del. Bevares jeg kørte stærkere end nogensinde men overtræningen kom snigende (det er sådan noget der kun sker for naboen) langsomt men sikkert blev det til at en enkelt kold dag åbnede vinduede for en "inkubation" og vupti fik jeg en bakterieinfektion. Ifl min læge var det pga mit immunforsvar var meget svækket grundet træning og bakterien som højst sandsynligt havde ligget i kroppen i et stykke tid fik sit snit til at formere sig. Dagen før SM fik jeg feber og influenza symptomer.

Jeg tog en peniciliin kur og halvanden uge i sengen hvorefter jeg gik igang igen selvom min krop var svækket stadig. Jeg skulle jo ikke tabe terræn ift andre Resultat: hele Juni lå jeg syg og først efter den anden penicilling kur blev jeg rask.

Det var surt fordi jeg havde SM som mål og havde vist gode takter op til. Min krop kunne bare ikke mere.

Men man lærer af sine fejl.

Lyder godt med bikefittet. Hvis ikke jeg havde været sådan en fattigrøv havde jeg også brugt penge på det, det er en god investering! Var din ramme str så rigtig?

Ja jeg skal nok give besked næste gang jeg er på sjælland, jeg trænger til nogle bank;-)

Link to comment
Share on other sites

Min ramme var faktisk ok rigtig. Det eneste der måske skulle ændres ved den var at smide et smallere styr på cyklen. Jeg har pt. et 44 cm styr på, og det mente han var bedre hvis det var 42 cm. Jeg har i denne uge forsøgt at restituere lidt mere end jeg ellers plejer. Så min seneste tur var i går hvor jeg cyklede til Køge.

Jeg havde fået smidt et par nye Vredestein dæk på højprofilerne, som skulle luftes for første gang i år. Ud på Strandvejen og afsted. Der var en pæn mod/sidevind som gjorde at mange af strækkene var meget hårde, og de små knolde gjorde det ikke bedre. Det virkede også som om min røv ikke sad 100% på sadlen, men efter noget tid blev det meget bedre. Ved Hellerup kørte jeg op af Tuborgvej, og tog et langt stræk igennem København. Ikke det sjoveste jeg har prøvet, og for satan hvor er der mange irriterende lyskryds!

Da jeg endelig ramte Gl. Køge Landevej, var det jo mere eller mindre bare lige ud, til jeg ramte Køge. Jeg blev dog utrolig overrasket over hvor FLADT der var syd for København. Jeg fik udnyttet min aero position på cyklen da mange af strækningerne var 100% lige, og derfor gav mulighed for at trampe igennem.

Alt i alt blev det til en tur på 73,7 km med 29 km/t i snit. Det synes jeg faktisk er godkendt når man tænker på modvinden, og det faktum at jeg skulle igennem København. De 14 km igennem København kørte jeg med et snit på 27 km/t.

20091204tur.png

20091204kort.png

Og så lige et billede af cyklen med Cosmic'erne, de nye dæk(Fortezza Tricomp) og også et sæt nye flaskeholdere som er noget mere sexede end de gamle. Her kan man også se de nye indstillinger på cyklen.

P1010068.jpg

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share