Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Lidt update herfra. I morges var jeg på cyklen, og fik kørt et 15 minutters og et 10 minutters interval omkring sweet spot/AT - 55 minutter og så var det klaret. Årsagen til den tidlige træning i dag er fordi jeg skal et smut forbi Velofit i aften, og får ikke tid til at få trænet.

Jeg synes til gengæld at jeg bruger mange penge for tiden. I januar har jeg fået købt lidt cykeltøj, et par nye cykelsko, et nyt kamera samt lidt udstyr til kameraet, og her i slutningen af måneden er der også lige blevet lavet en ny bestilling på nogle småting herunder nogle nye skoovertræk. Derudover så skal jeg snart have købt nogle friske klinger, og nogle pads til TT cyklen, og hvis det passer at det måske er kranken der er lidt skæv, så skal der muligvis købes en ny krank også. Det er lidt som om det slet ikke stopper det der indkøb af cykelgrej :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

I går var jeg et smut forbi Velofit efter arbejde. På Tarmac'en har jeg haft lidt udfordringer ift. styrvinkel og sadel, så Thomas havde lige klemt mig ind til et hurtigt tune-up. Udover at være super dygtig så er han altså samtidig en super flink fyr, og man har bare lyst til at blive hængende og snakke videre med ham. Nå, men ift. fittet så røg sadlen et par mm ned, vinklingen lige så, og så blev styret også justeret en anelse. Det kommer til at kræve en anelse tilvænning, men føler at jeg sidder meget bedre end jeg gjorde før. Især muligheden for at komme helt ud på sadelspidsen er blevet hjulpet godt på vej.

Det er 3. gang jeg bliver fittet af Velofit - 2 gange af Thomas, og en enkelt gang af Christian Jersild som desværre stopper.

Tanken er at jeg om lidt hopper på cyklen til en times trilleri, og så laver jeg en kopi af gårsdagens træning i morgen tidlig.

Link to comment
Share on other sites

Morgentræning igen her til morgen. 10 minutters opvarmning, 1x1 minut kadence på 110+ RPM, 1 minuts hvile mellem hvert sæt, 5 minutters hvile, 20 minutter ved 270 watt, 5 minutters hvile, 10 minutter ved 270 watt, 5 minutters afrulning. I alt en time, og alt sammen klaret inden morgenmaden blev indtaget. Jeg håber at disse morgentræninger kan være med til at sparke til forbrændingen i løbet af dagen, og ikke mindst forbrændingen af fedt.

Vægttabet går egentlig som det skal stadig, og vægten i morges sagde 81,4 kg, så det følger indtil videre planen. Jeg frygter lidt at det en dag stagnerer, men forhåbentlig bliver det et frustrationsfrit vægttab hele vejen ned til de 77-78 kg. Som et lille eksperiment vejede jeg mig i går aftes inden jeg gik i seng. Der sagde vægten 82,5 kg. Så i løbet af natten er der røget ca. 1,1 kg.

Link to comment
Share on other sites

For et par dage siden fik jeg næsten den kaffe jeg ikke drikker galt i halsen, da denne cykel dukkede op i mit newsfeed på Instagram. Først havde jeg egentlig kun set den ene side, og tænkte at det var en dårlig kopi af min egen cykel, men i går fik jeg så nys om at der også var billeder af den anden side. Man kan sige meget, men den ligner i den grad til forveksling min cykel, og der er vidst en grafiker der har haft en hurtig dag....

Kuota.JPG

Link to comment
Share on other sites

Weekendens træning har været perfekt. Lørdag var jeg tidligt ude så jeg nåede 35 minutter inden jeg stødte til de andre nede i klubben. Herefter kørte vi op til Allerød via Farum, og kørte 2x2 max intervaller igennem Kirkelte mod Karlebo. Nærmest lige efter de intervaller skulle vi så køre 2x 10 minutter AT i grupper af 3. Jeg var så "heldig" at jeg kom i gruppe med vores hjemvendte A rytter, der har været et halvt års tid i USA, og en tidligere A rytter. Begge er diesel typer, så de er pissedygtige til at holde en høj fart i lang tid, ikke noget jeg ligefrem er kendt for. Så allerede efter 2-3 minutter begyndte jeg at kigge på uret, for jeg blev godt nok presset til det yderste. Især fordi vi i første interval mere eller mindre kørte på en lige vej uden alt for mange sving hvor man lige får en mikropause. Men jeg kom da igennem de første 10 minutter, 3 minutters pause, og så var det som om 2. interval var noget mere menneskeligt. Om det var fordi de var blevet lidt trætte, eller fordi den del af ruten havde langt flere små sving og stigninger der passer mig bedre skal jeg ikke kunne sige. Første interval blev kørt med en snitpuls på 168, og 2. interval på 165.

Efter de intervaller kørte vi over på "cykelbanen" i Karlebo, hvor der først skulle køres udskilningsløb, og derefter en føring med fuld blæs inden man slår ud. Begge dele var jeg elendig til, specielt sidste del hvor jeg på et tidspunkt skulle bremse lidt og bare ikke havde nogen effekt. Jeg troede egentligt at kablet var knækket eller noget, men det var heldigvis bare bremseklodsen der var blevet slidt så meget at jeg havde for lang vandring i grebet.

Efter det skulle der køres et styrketræningsinterval, og der lå jeg bare på hjul af vores A rytter som kørte noget sub-AT. Herfra gik turen hjemad, dog med en afstikker til Forskerparken hvor der skulle køres noget svingtræning. Da jeg vinkede farvel til de andre manglede jeg stadig en times kørsel for at nå op på de 5 timer jeg havde planlagt. Det gav mig mulighed for at køre til Vedbæk i medvind, og vende rundt så jeg havde vinden lige i smasken på turen hjem. Jeg var i den grad ved at være træt, og fik nærmest kravlet op ad Klampenborgvej. Men jeg nåede da op på målet med 5 timers træning og 147 km.

Søndag var det egentlig planen at jeg skulle have kørt Stodder Cup i Sengeløse, men jeg var i den grad træt i stængerne. Jeg overvejede længe om jeg bare skulle tage bilen derud og sige hep, specielt fordi de også havde snakket med isslag, men jeg fik alligevel nosset mig sammen til at komme i tøjet og køre derud. Jeg skulle bare finde den hurtigste vej, og den gik ud af Ring 4 og igennem Ballerup. Meget kan man sige, men hold nu op hvor er det dog en kedelig strækning at køre på. Der var ca. 25 km derud, og jeg nåede skam at få det hele med og optage lidt video mens jeg kørte rundt på ruten, og gjorde holdt ved opløbet.

Herefter var det bare hjem ad samme vej, og det endte med en 60'er i bogen. Knæet øffede lidt undervejs, men ikke noget der ikke kunne håndteres.

Vægten i morgen sagde 81,7 kg, og det er kun 100 gram mindre end mandag i sidste uge. Her er det dog lækkert at have historikken ved at veje sig hver morgen for jeg kan se at jeg "burde" have været længere ned hvis jeg skulle have fulgt tendensen, men dels har jeg haft en voldsom træningsuge ift. tidligere, dels gav jeg den ok gas med det usunde i går på vores syndedag, og dels tror jeg at jeg har en lille smule virus i kroppen uden at det er brudt ud endnu. Så jeg er egentlig ok fortrøstningsfuld.

Link to comment
Share on other sites

Min krop er godt ramt af doms i dag. Jeg er begyndt at lave mine styrkeøvelser igen om mandagen, for at sikre at jeg ikke får knæproblemer i løbet af sæsonen, og ikke mindst at forbedre højre/venstre balancen. Så en halv times styrketræning, og musklerne gør ondt i dag. Så det bliver bare en trilletur på hjemmetræneren senere i dag, og så må der være nogle intervaller i morgen.

Link to comment
Share on other sites

Nå, weekenden er overstået, så lad os lige få gjort status.

Fredag kørte jeg nogle nye intervaller på hjemmetræneren. En kadence stige. Så 15 minutters opvarmning, og så ellers et sæt hvor man hvert andet minut hæver kadencen med 10 RPM. Så man starter på 80, så 90, 100, 110 og slutter af med 120. 5 minutters hvile, og så gentag. En sjov øvelse der kan få de lette dage til at være lidt underholdende.

Lørdag var det afsted med klubben i noget jævnt kedeligt vejr. Vi kørte op til Krogenlund hvor vi skulle køre de første intervaller der bød på 5x2 minutter max, med 2 minutters hvile. Herefter kørte vi op til Uvelse, hvor vi blev delt op i grupper af ca. 4 og skulle køre 2x 10 minutter AT i rulleskift. Det gik egentlig også ganske fint, omend der stadig er mange der ikke fatter det med at man skal bakke lidt af når det går opad, og derimod smide lidt ekstra på når det går nedad. Efter det kørte vi på en rundstrækning i 2 store grupper. Tempo ala Z2/Z3 og 25 sekunders føringer hvor man de sidste 5 sekunder lige lavede en siddende acceleration og slog ud. Virkelig sjovt at se hvordan der bare er nogle der ikke kan arbejde med deres kadence, og måtte op og stå for at lave accelerationen.

Vi kørte derefter hjemad med de klassiske sprinter ind mod Drivein bioen i Lynge, og op ad bakken ved Farum, som jeg fik lov til at tage mig af - specielt den første var lidt en easy win da jeg vidst var den eneste der kørte. 102 km i bogen.

Søndag kørte jeg en tur for mig selv op til Farum, igennem Høvelte, op til Hillerød, igennem Karlebo og Hørsholm for at tage Strandvejen hjem. Jeg kørte et par enkelte intervaller på 6 og 8 minutter med høj kadence, og så lavede jeg en 5x10 sekunders sprint, de tre af dem som en normal sprint, og 2 i tungeste gear. Herefter bare lidt cruise hjemad. 67,8 km.

Link to comment
Share on other sites

På 31/1/2017 at 12:57 , Henrik S. skrev:

Fandt du ud af, hvor de havde hentet "inspirationen" til den der Kuota?

Så fik jeg i øvrigt hele historien. De fandt inspirationen i min cykel. Historien er den at det er en gut der arbejder hos Kuota der syntes at min cykel var flot, men han kunne jo ikke køre på en Specialized når nu han arbejdede for Kuota. Så han fik Kuota til at lave en kopi af den, og han blev så glad for resultatet at han valgte at tage den med på messen for at skabe blikfang.

" I know the true story behind this Kuota as it's my own bike. I liked Kermit's Specialized so much but as I'm working for Kuota it's kind of strange riding a Specicilized bike so I asked the Kuota factory to make me something similar, just a one-off. As it came out so nice (my personal opinion) we decided to put it on display on a bikeshow here in Belgium to attract extra visitors to our booth. All credits to Kermit for his special design. :beerchug:"

Link to comment
Share on other sites

7 minutter siden, Kermit skrev:

Så fik jeg i øvrigt hele historien. De fandt inspirationen i min cykel. Historien er den at det er en gut der arbejder hos Kuota der syntes at min cykel var flot, men han kunne jo ikke køre på en Specialized når nu han arbejdede for Kuota. Så han fik Kuota til at lave en kopi af den, og han blev så glad for resultatet at han valgte at tage den med på messen for at skabe blikfang.

" I know the true story behind this Kuota as it's my own bike. I liked Kermit's Specialized so much but as I'm working for Kuota it's kind of strange riding a Specicilized bike so I asked the Kuota factory to make me something similar, just a one-off. As it came out so nice (my personal opinion) we decided to put it on display on a bikeshow here in Belgium to attract extra visitors to our booth. All credits to Kermit for his special design. :beerchug:"

Der må være basis for en fed erstatning med krænkelse af rettigheder, mistede indtægter, svie og smerte. Hvis det bare havde været USA, så kunne du være en holden mand nu :beer:

Link to comment
Share on other sites

Mandag startede jeg ud med at lave mine styrkeøvelser. I stedet for at lave 2 sæt af hver, som gjorde at jeg næsten ikke kunne gå de efterfølgende dage, var jeg lidt mere behersket og holdt mig til 1 sæt af hver. Efterfølgende var jeg på cyklen hvor jeg kørte kadence stigen.

I går var det til endnu en tur på hjemmetræneren. 15 minutters opvarmning, og så ellers 3x8 min sweet spot intervaller med 5 minutters hvile. De blev kørt på Shiv'en og jeg følte egentlig at jeg havde en ok afslappet position. 10 minutters hvile efterfølgende, så en 15-16 minutters zone 2, og afsluttende med 10 minutters afrulning. I alt 1 time og 25 minutters træning.

I aften står den på single leg øvelser. Det er noget med 1 minut med det ene ben, et minut med det andet ben, og så 1 minut med begge ben. Har aldrig rigtig gjort mig i de der ét bens intervaller, så det skal prøves.

Link to comment
Share on other sites

Et bens øvelser er underlige. Kørte dem i går, og det fungerede sgu egentlig ikke helt. Skulle holde en kadence på 90 i zone 3, men hvis jeg skulle have wattene op i zone 3, droppede kadencen betydeligt. Og fordi min hjemmetræner er af den "gamle" slags, så "letter" cyklen en anelse når man hiver op i pedalerne, så trykket bliver lettere. Men jeg kom da igennem og fik kørt 60 minutter.

I morges hoppede jeg på cyklen som noget nær det første, 15 minutters opvarmning og så ellers 11x 45/15 hvor de 45 sekunder skulle være omkring 300 watt, og pausen omkring det halve. 5 minutters hvile og så endnu et sæt. 15 minutters afrulning, og så var dagens træning klaret.

Link to comment
Share on other sites

Fredag havde jeg egentlig planlagt en let trilletur på hjemmetræneren, men et møde på arbejde trak ud og jeg var derfor først hjemme kl. 18, og så skulle jeg først igang med at lave mad der. Så det blev droppet. Til gengæld havde jeg lagt store planer for lørdagen, hvor jeg havde tænkt mig at køre 5 timer.

Tidligt op lørdag, og i tøjet ca. 40 minutter inden jeg skulle køre med de andre. Jeg var lidt spændt på hvor kraftig vinden ville være, men jeg skal da love for at den levede op til sit rygte. På min opvarmningstur kørte jeg igennem Frederiksdal og ind mod Virum hvor et stykke på 100 meter eller lignende var fuldstændig dækket af sne der var blevet blæst henover vejen - bestemt ikke sidste gang på turen at vi ville opleve sne og is på vejbanen.

Trods vejret var vi alligevel en ca. 12 mand til træning, og vi valgte at køre op til Bregnerød. Her kørte vi 4x3 minutter max, og jeg holdt mig nok i den lidt mere konservative ende af zonen med udsigt til 5 timer på rammen. Herefter kørte vi igennem Høvelte og op til Karlebo. Her skulle vi køre et langt sub-AT rulleskift interval på i alt 30 minutter. Det fungerede egentlig ganske fint, men da vi nåede til rundkørslen ved bunden af Esrum var jeg ved at miste kontrollen over cykler. For at komme ind på cykelstien langs vejen skulle man lige igennem en smule is, og der gled cyklen. Jeg fik heldigvis nogenlunde styr på cyklen, men måtte fortsætte direkte ud i rundkørslen i stedet for. Vi fik gang i rulleskiftet kort tid efter, og fuldførte de 30 minutter uden yderligere udfordringer.

Herfra skulle vi så køre nogle 10 sekunders sprint intervaller, men den ene vej vi havde valgt var fuldstændig iset og sneet til, så vi vendte om igen, og kørte igennem Gunderød ud til Strandvejen. Der var blevet meldt ud at vi skulle køre hjem ad Strandvejen med et interval fra Skodsborg til Klampenborg. Allerede ved Folehaven virkede det som om at folk var ved at spare kræfter til det interval. Alle lå og kiggede på hinanden og ingen ville tage fronten. Så det gjorde jeg sammen med en anden, og trak den ud til Strandvejen hvor vi slog ud. Jeg nåede at få en ekstra føring den sidste halvdel ind mod Skodsborg, hvilket betød at jeg lå i front da vi ramte lyskrydset hvor den ville blive sat fri. Jeg valgte at køre fra spids af og fik hurtigt et hul. Selvom vinden var lige i smasken så var der ok rul i hjulene, og lige efter Strandmøllekroen fik jeg selskab af en til. Vi fandt ind i et fint samarbejde, og jeg følte egentlig at jeg havde mere overskud end han havde, ud fra de føringer jeg tog. Jeg troede faktisk også at jeg havde presset ham så meget til sidst ind mod Klampenborg, at han var faldet af, men med 100 meter til skiltet sprintede han forbi mig, og jeg kunne intet gøre.

Vinkede farvel til de andre, og kørte så igennem Lyngby og ud mod Farum igen hvor jeg vendte, og kørte hjem i pivhamrende modvind. I alt nåede jeg op på lige over 5 timer, og var pænt smadret i stængerne.

Søndag havde jeg lidt svært ved at komme ud af sengen, men det lykkedes til sidst. På cyklen igen, og det var egentlig meningen at jeg bare ville køre en 2 timers tid, men i og med at min kæreste havde lavet planer så var der ingen grund til at skynde mig hjem. Så jeg endte med at køre 2 timer og 50 minutter helt solo i fantastisk solvejr. Det var pivkoldt, men samtidig virkelig lækkert.

Så ugen endte på ca. 12 timers træning på cyklen. Ganske udmærket. Jeg har planlagt en FTP test på torsdag, så der kommer lige to rolige dage, onsdag laver jeg opvarmningsintervaller og torsdag skal der så køres test. Jeg håber på at lande omkring de 300-310 watt, men nu må vi se hvordan stængerne tager det.

Vægten i morges sagde 81,4 kg, og jeg håber det er fordi der er noget væske i kroppen der tynger. Generelt er vægttabet stagneret en anelse, men jeg holder nu stadig på med at spise fornuftigt i ugens første 6 dage, og så have en syndedag om søndagen.

Link to comment
Share on other sites

FTP test senere i dag, og denne gang gør jeg det lidt anderledes. Selve testen bliver den sædvanlige 20 minutters, men benåbneren dagen før er blevet ændret. Normalt har jeg som oftest kørt min normale race prep træning, som består af nogle 30 og 60 sekunders intervaller, men med tanke på at FTP testen jo er langt mere steady state, så begyndte jeg egentlig at kigge efter en anden tilgang. Jeg søgte derfor lidt på hvad man skulle gøre dagen før en enkeltstart, da det jo på mange måder minder om hinanden, og ud fra det fik jeg strikket en lille session sammen. 10 minutters opvarmning, 3x1 minuts høj kadence med 1 minuts hvile mellem hver, 5 minutters hvile, 12 minutter ved forventet FTP tempo, 8 minutters hvile, 3x2 minutter VO2max med 3 minuttes hvile, og så afrulning i 10 min.

Hovedsettet på de 12 minutter er egentlig for at gøre ben og krop klar til den belastning og mængde en 20 minutters test vil give. Jeg holdt omkring de 300-310 watt, og endte på et gennemsnit der hed 307 watt efter de 12 minutter. Jeg følte egentlig at jeg godt kunne holde den belastning i 20 minutter, måske endda med lidt ekstra watt på, så jeg er rimelig sikker på at mit resultat nok ligger deromkring - også selvom testen senere i dag skulle gå i vasken.

Så nu må vi se. Jeg satser stadig på at holde de 300-310 watt, og så måske øge en smule til sidst hvis der er overskud til det. Så forventet FTP skulle meget gerne være omkring de 285-300 watt. Min personlige rekord ift FTP på hjemmetræner er på 297 watt, så kan jeg komme i nærheden af det er jeg mere end tilfreds.

Link to comment
Share on other sites

FTP test klaret, og efter de 20 minutter havde jeg holdt 307 watt i snit, hvilket giver en FTP omkring de 292 watt. Ganske godkendt. Der skete nemlig noget i løbet af dagen, der gjorde at mine tanker var alle andre steder end på selve testen. Det var hårdt, men som sædvanlig kom jeg igennem, om end jeg ikke følte jeg havde så meget overskud som jeg f.eks. følte at jeg havde i går.

Som sagt havde jeg fokus et helt andet sted, og det er egentlig fordi jeg i dag blev præsenteret en ændring ift. mit arbejde. Jeg har stadig et job, samme titel, og skal arbejde samme sted, rammerne og forudsætningerne bliver bare anderledes, og det er jeg egentlig ikke helt sikker på at jeg er fan af. Med andre ord har jeg lige siden haft en million tanker i hovedet, og jeg kan ikke lade være med at lade tankerne buldre derudaf. Det gode ved alle de tanker er forhåbentlig at jeg når frem til noget på et tidspunkt, og dermed finder ud af hvilken retning jeg skal gå i. Jeg er ret så frustreret og delvis også ked af det, og jeg kan mærke at det trækker mit humør gevaldigt ned. Det kan også være at det hele bare skal synke ind, men jeg føler efterhånden at jeg er fyldt op med små frustrationer, og meldingen i dag fyldte bare ekstra på.

Link to comment
Share on other sites

15 timer siden, Gregers TF skrev:

Fedt at FTP gik som den skulle. Rætti surt med det andet, som jeg kan følge dig alt for godt i. Håber du finder lidt ro, når det har "sat sig".

Takker. Ja, det er utroligt så meget sådan noget kan fylde rent mentalt.

For lige at få fulgt op på testen i går. Jeg havde egentlig kørt fint med kulhydrater i kroppen i løbet af dagen, og havde også haft den klassiske mave hvor man er på toilettet en del gange. Stængerne var en smule prægede, men ikke på den helt skidte måde. Således kørte jeg 15 minutters opvarmning hvor der kom lidt hul igennem til benene, efterfulgt af 3x1 minut med høj kadence og 1 minuts hvile mellem hver for lige at få skabt lidt ekstra hul. 5 minutters hvile, og så et trappeinterval hvor jeg startede på 230 i første minut, 250 i næste, så 270, så 285 og afsluttende med 300. Derefter 10 minutters hvile hvor benene lige blev rullet igennem, og så igang med de 20 minutters ren smerte. De første 10 minutter gik nogenlunde, men som det er med min hjemmetræner, og virkeligheden, så bliver man nogle gang fanget mellem modstand og gear. Så enten bliver kadencen for høj ift. at holde de watt man reelt set kan, ellers bliver den for lav. De første 10 minutter lå jeg fra 98 og op til 100 rpm, hvilket gør at jeg ikke har nok kraft fra musklerne. Med 5 minutter igen skiftede jeg gear, og fik et hårdere gear, højere watt og lavere kadence. Jeg havde 2 "stop" undervejs hvor jeg lige havde behov for at komme op og stå lidt, og det betyder at wattene falder drastisk.

De sidste 2 minutter fik den lige det sidste, og jeg kunne derfor hæve de gennemsnitlige watt en anelse, og der var bare intet tilbage at give af da jeg var færdig. Min kæreste fortalte efterfølgende at hun på et tidspunkt til sidst i testen var lidt bekymret for min vejrtrækning - så der har været tryk på systemet.

307 watt endte jeg som sagt på, 168 slag/min i snit, og et max på 178 slag/min. Så ca. 88,5% af min max puls i snit, og ca. 94% på toppen. Gennemsnitskadence på 96 rpm, og et max på 107. En anden faktor der i den grad spillede ind i går var det faktum at der var 17 grader hvor jeg kørte testen - jeg kunne ikke køle mig selv ned, og det har nok kostet lidt. De sidste par uger har jeg trods trænet i temperaturer omkring 12-15 grader når det har været indendørs, og jeg har endda taget Gregers' forslag med at køre i bar overkrop til efterretning for at blive kølet ekstra ned.

292 watt som FTP er godkendt. Som tidligere nævnt har min hidtil bedste indendørstest været 297 som FTP, og den blev kørt i marts måned 2014(altså ca. 3 uger senere på året end nu). I 2014 havde jeg trænet godt i løbet af vinteren, og havde kørt løb hele 2013 så jeg havde en rigtig god grundform til vinterperioden. Så 292 watt på ren træning, med et fåtal af løb i 2016, og et 2015 hvor jeg slet ikke kørte et eneste løb. Det kan jeg kun være tilfreds med, og håbe på at jeg kan arbejde videre med. Jeg er selvfølgelig noget tungere end jeg var i 2014, men vægten kommer så småt ned om end det ikke går så hurtigt som jeg kunne ønske.

Og lige præcis mht. vægttabet, så kan jeg være en anelse bekymret for om jeg får nok kcal og kulhydrat. De dage hvor jeg har oppet mit kulhydrat indtag, har jeg faktisk haft en lavere vægt dagen efter, selvom det egentlig burde være omvendt med tanke på binding af væske. Så måske jeg skal igang med at tælle lidt kcal igen for at sikre at der kommer nok energi ind i kroppen, som forhåbentlig kan give et ekstra boost ift. vægttab. Der er i dag 3 uger til at vi tager til Frankrig, og der måtte det teoretisk vægttab på 500 gram om ugen godt have virket.

 

Link to comment
Share on other sites

En opdatering på weekendens træning. Lørdag var jeg ude med Ordrup på en klassisk lørdagstræning der gik ud mod Toppevad. Der har været en del debat på vores Facebook side i løbet af ugen, da vi har en enkelt rytter(i øvrigt den absolut langsommeste på holdet) der øffede over at tempoet var for højt. Det hele var krydret med powerpoint slides med data udtræk, og pile der illustrerede hvor han havde været over sine zoner på transport stykker o.lign. Man kan dog undre sig over hvorfor der kun er én der har svært ved at følge med. Anyhow, ude ved Toppevad skulle vi køre 4x2 minutters max, med 2 minutters hvile. Herefter blev der samlet op og turen gik til Hove hvor vi blev delt op i grupper af 4-5 stykker, og instrukser om at køre ud til Ågerup i rulleskift med en intensitet omkring sub-AT. Det er altid sjovt at se de personer der okser opad bakkerne, men så snart det går nedad træder de næsten ingenting.

Efter vi alle var samlet igen kørte vi over til Sengeløse og Ada bakken hvor vi skulle køre et løbsinterval. Vi blev faktisk delt i 3 grupper, og hver gruppe skulle så lave en taktik. I min gruppe aftalte vi at vi skulle have en mand med hvis der var andre der kørte, og kom vi samlet hjem til stregen skulle der køres spurt for mig. Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, ikke verdens mest revolutionerende taktik, specielt ikke da der var kørt 3 mand afsted - en fra hver gruppe. Så alle havde mere eller mindre lavet samme taktik. Jeg prøvede på et tidspunkt at køre op til dem, men de var for langt fremme, og med 1,5 km tilbage opgav jeg lidt at hente dem, og lod mig hente af en rytter der var på vej op. Feltet kom lidt efter, og så var det ellers samlet felt hen mod Ada bakken. Det specielle ved Ada bakken er at målstregen ligger 100 meter eller sådan noget efter bakken er fladet ud, så det giver ikke den store mening at angribe på selve bakken med mindre man kan holde den kørende efterfølgende. Jeg holdt derfor øje med de andre, og der var selvfølgelig en der valgte at angribe på bakken. Ham kom jeg hurtigt på hjul af, og der kunne jeg så sidde ubesværet til bakken fladede ud, og så sprinte forbi. Så en 4. plads var ikke helt ved siden af. Vi havde desværre fået en punktering, så vi valgte at køre en omgang til mens der var to der valgte at fikse det. Det skulle ikke køres som race, men derimod bare som noget rulleskift. Da vi nåede ind på opløbet var der en der valgte at køre væk og som fik et hul - jeg sad lidt i egne tanker og havde ikke forventet at angreb når nu vi ikke kørte løb. Den samme rytter som havde startet på bakken da vi kørte løb, lavede mere eller mindre samme stunt igen, om end han ventede lidt længere denne gang. Men endnu engang kunne jeg gå forbi ham på toppen uden problemer.

Herfra kørte vi tilbage via Veksø og jeg følte at der var noget galt med cyklen. Det føltes som om jeg havde fået en langsom siver, og cyklen var derfor noget ustabil i sving og lignende. Jeg håbede at det var den slags der ville kunne holde hele vejen hjem, men da vi ramte Kirke Værløse mærkede jeg den klassiske fornemmelse af et dæk der bliver presset helt op i fælgen. Jeg lod de andre køre, og stod i vejkanten og fik en ny slange i, og kunne derefter trille hjem. I alt omkring de 108 km og 3 timer og 40 i sadlen.

I dag skulle jeg så have min debut i Stodder Cuppen, som er en vintercup for skærmracere og hele pivtøjet. Det er tiltænkt at være et hygge træningsløb, hvor man kører på en rundstrækning i ca. 1 times tid. Interessant nok foregik det også ved Ada bakken, så jeg skulle samme sted hen. Da jeg kørte afsted havde jeg valgt en lidt let påklædning, som også havde fungeret for mig dagen før, men hvad jeg ikke havde tænkt over da jeg kørte afsted var en regnfront der skulle passere. Så jeg kørte direkte ud i regnvejret og samtidig i pivhamrende modvind. Jeg var iskold da jeg endelig nåede frem, og også lidt træt. Jeg fik dog en chip på anklen og stillede mig op til starten.

Da starten gik var mit tråd helt firkantet, og jeg kunne ikke mærke mine hænder. Jeg gik derfor hurtigt i front bare for at få lidt varme i kroppen. Der blev rykket godt på den første og anden omgang, og der var en periode hvor jeg var lige ved at give op, men heldigvis gik den i stå foran mig så jeg kunne komme med på hjul igen. Der kørte en større gruppe afsted på en 5 mand, og så kom der lidt ro på i den gruppe jeg sad i. Der blev forsøgt lidt angreb, lidt rulleskift, men ingen havde det afgørende, så vi kom samlet ud på sidste omgang. Da vi manglede et par km udspillede der sig lidt af et underligt optrin. Pludselig var der en der begyndte at stange en anden rytter, som man ser det fra en sprint. Der blev råbt lidt, inkl. fra mig selv, for det hører sig slet ikke hjemme i et træningsløb. Jeg fandt aldrig ud af hvorfor han valgte at gøre det, men hørte det som om at han var blevet lukket inde og ville ud. Under alle omstændigheder enormt dårlig stil. Nå, men vi kom samlet ind til opløbet, og jeg gik med da der var nogle der åbnede på bakken - desværre var jeg lidt for konservativ og lod de 2 foran mig få lidt for stort et hul, som jeg ikke kunne lukke. Men jeg blev 8'er og det er jeg sgu egentlig godt tilfreds med.

Herefter gik turen hjemad, og heldigvis var det i medvind så det gik noget nemmere end turen derud. Turen af Ring 4 er dog virkelig uinteressant. I alt nåede jeg vidst op på små 90 km i dag.

 

Link to comment
Share on other sites

Det er ikke meget træning det bliver til i denne uge. Havde 2,5 times landevejstræning i tirsdags med klubben, og så har den ellers stået på arbejde lige siden. I aften skal jeg i Parken med min svigerfar, og inden da skal vi også lige ud og spise, så der bliver heller ikke trænet. Så jeg håber at jeg i morgen lige kan få klemt en time ind, inden weekenden står for døren.

Link to comment
Share on other sites

Status på weekenden. Lørdag hoppede jeg på hjemmetræneren, da udsigten til glatte veje og cykelryttere der nogle gange overvurderer egne evner var lidt for spændende for mig. Så en time inden morgenmad på TT'eren, og efter at have spist lidt kørte jeg 1 time og 40 minutter med 3x3 min VO2max ved omkring 350 watt, 20 min sweet spot omkring 260 watt, og 10 min AT ved ca. 290 watt. Ganske udmærket.

Søndag kom jeg dog ud, og kørte ned til klubben for at mødes med de andre. Alle virkede trætte, mens jeg følte at der var ok hul igennem til stængerne. Så jeg sad i front lige indtil jeg kunne mærke den velkendte og irriterende følelse af en siver på baghjulet. Jeg lod de andre køre, og tog mig af det. Det er bare altid irriterende på den her årstid. Efter der var kommet en ny slange i satte jeg fart på i håbet om at hente de andre længere oppe. Så jeg kørte igennem Nivå, ud til Kongevejen og så op mod Kelleris, da de andre havde proklameret at de ville køre op til Gl. Humlebæk Kro og så den vej ind i landet. Jeg mødte dem dog aldrig, så jeg kørte en runde der, og derefter mod Karlebo hvor jeg også havde et spinkelt håb om at møde dem - det blev heller ikke til noget. Så jeg besluttede mig for bare at køre mit eget, ud på Stumpedyssen, igennem Høvelte, over Farum og hjem. Jeg kunne så efterfølgende se på Strava at de havde kørt den korte tur og derfor havde kørt igennem Dageløkke. Men i alt fik jeg 77 km på cyklen i meget vådt vejr.

Link to comment
Share on other sites

Efter mandagens "styrketræning", var jeg på cyklen tirsdag med klubben. Vores normale tirsdagstræner havde meldt afbud, og jeg trådte til i stedet for. Da vi lagde fra land kørte vi direkte ind i en byge hvor alting blæste op, og alt blev koldt. Vi gjorde derfor holdt under en motorvejsbro hvor man lige kunne få en regnjakke på. Så gik der selvfølgelig 2-3 minutter og så var det holdt op igen.

Men vi kørte op til Slotsbakken hvor vi kørte 5x 20/40, videre til Trørød skole hvor vi kørte et interval op til Høsterkøb Kirke - 6x 30/30. Herefter kørte vi to omgange på en lille rundstrækning deroppe som sub-AT rulleskift, inden vi kørte ned af Sandbjergbakken. I bunden vendte vi om, og kørte så 6 minutters enkeltstart opad. Jeg var den sidste der kom afsted og halvvejs oppe kunne jeg se at vores kvindelige cykelrytter stod i vejkanten og baksede med sin cykel. Da vi var færdige og kørte retur, fandt vi ud af at hele geardroppet var røget. Så vi fik pillet kæden af, og så blev hun ellers skubbet ned til Vedbæk station.

Vi andre kørte ud på Strandvejen og kørte et langt løbsinterval ind mod Klampenborg. Jeg forsøgte et hug undervejs, men blev stille og roligt halet ind igen. Vi sad således i en gruppe på 4-5 mand, hvoraf to på et tidspunkt stak af. Der var ingen der lukkede hullet, så jeg hoppede op til dem, og fik det timet med at jeg kunne sprinte videre i det den bagerste af de to skulle til at åbne spurten. Det blev således en meget lang Klampenborgspurt for mig, men vigtigst af alt tog jeg den.

66 km blev det vidst til.

I går var jeg så på cyklen igen, men mine ben har været tunge det meste af ugen. Jeg går stadig med et eller andet i kroppen som ikke rigtig bryder ud, men som heller ikke forsvinder helt. Så det blev til 15 minutters opvarmning, 35 minutters zone 2/3, og så 10 minutters afrulning. I alt en time.

Og så står weekenden for døren, men jeg får desværre ikke trænet så meget som jeg kunne have håbet da vi har en del ærinder der skal klares. I dag skal jeg f.eks. ind til AH cykler og have smidt nye klinger på samt justeret forskifteren, inden vi får gæster til aftensmad i aften. I morgen skal jeg så ind og hente cyklen igen hos AH cykler, inden vi skal til til fødselsdag kl. 14. Søndag skal cyklen fotograferes til Cykelmagasinet kl. 12.00 på Bellevue, så lige nu går jeg og håber på at vejret arter sig og det bliver tørvejr. For det er ikke ideelt at skulle give debut til cyklen på landevejen i regnvejr.

Til cyklen har jeg også fået bestilt nye dæk, så der er lige kommet et sæt S-Works Turbo på, og som noget nyt prøver jeg nu et 26 mm dæk af på baghjulet, hvilket mine Enve hjul skulle være optimeret til.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share