Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Jeg har bare været syg hele ugen, og har derfor ikke siddet på en cykel siden i søndags. Virkelig nitten. Men så har jeg da fået spillet noget PCM 2006, og kigget på hjul. Det ender nok med at blive et sæt Shimano WH-7850 C24 CL hjul, som skulle være helt suveræne i alle de tests jeg har læst.

Så nu må vi se :smile:

Link to comment
Share on other sites

Efter en uge i sygdommens tegn kom jeg endelig ud på landevejen igen. Det var mest af alt en tur der skulle teste hvor jeg var og hvor meget sygdom jeg stadig havde i kroppen.

Turen gik sydpå af Strandvejen, og i stedet for at køre hele den lange vej til Klampenborg som normalt, skulle jeg slæbe røven op af Skodsborgvej i stedet for. I øvrigt en meget lækker stigning hvis man skulle få lyst. Igennem Nærum ramte jeg selvfølgelig samtlige lyskryds jeg kunne komme i nærheden af. Herfra gik den mod Geels bakke som blev forceret i et anstændigt tempo. Var dog ikke op og hamre igennem. Lige før det havde der været 2 semi-gamle damer der fyldte hele cykelstien som havde sagt at jeg da skulle køre på vejen i stedet for cykelstien når jeg nu kørte så hurtigt som jeg gjorde. Alt dette sagde de fordi jeg havde sagt "Bagfra" mens jeg stadig havde 5 meter op til dem, og ikke kørte synderligt hurtigere end dem på daværende tidspunkt.

Nå, videre til Søllerød Slotsbakke som jeg fandt med det samme, og fik rykket godt igennem på stigningen. Var da også godt mørbanket da jeg ramte toppen, og turen tilbage til Kongevejen gik da også stille og roligt. Op ad Holtebakken på lille klinge, og en simulering af bjergkørsel. Nu meget sjovt. Herfra kørte jeg mod Birkerød og kørte derfra mod Sjælsø bakken. Nedenstående grafik siger næsten alt, og det er så med forlængelse af Åsebakken.

20072008Sjlsbakken.png

900 meter med et gennemsnit på 5%, og det er kun fordi bakken har et fladt stykke mellem Sjælsøvej og Åsebakken, og fordi den flader ud til sidst på Åsebakken. Som sagt stiger den med op mod 10% i starten.

Herfra tonsede jeg nedad bakke af Sandbjergbakken, SUPER FEDT :4thumbup: Det er bare et fedt stykke at køre ned af. Mod slutningen kom jeg dog til at ligge bag en gammel mand i hans Volvo der havde mere travlt med alt andet end at køre bil, så han tullede med 25 km/t. Ikke fedt når man kommer blæsende med 45!

Ude på Strandvejen gik det nordpå, og et smut forbi Folehaven er uundgåeligt. De første to bakker stod jeg op og trak jævnt uden at banke igennem. Var SINDSYGT hårdt, men tænkte at det var god træning for at se om jeg kan smide nogle på det stykke en anden god gang uden at køre mig selv ud. Den sidste bakke blev banket igennem, og det betød da også at da jeg nåede toppen hev jeg godt og grundigt efter vejret, og kørte ikke synderligt hurtigt på nedkørslen.

Herfra var det ned og køre tempokørsel i med/sidevinden på Strandvejen, og så fik jeg da lige banket en rute sammen til en MOL enkeltstart.

Op af Lave Skov Bakken, og så ellers ned på Strandvejen igen og rundt. Måske kun 2800 meter langt, men jeg siger at den trækker tænder ud!! Der er et langt fladt stykke, men fordi det er i et beboelsesområde, så er der lavet chikaner, men skal forcere. Alt i alt en krævende bane.

20072008LaveSkov.png

20072008LaveSkovkort.png

Herfra kørte jeg så endnu engang op af Lave Skov bakken og til Humlebæk, og hjem af Kongevejen.

Alt i alt en tur på 73 km, med 376 højdemetre, og et snit på 30,4 km/t. Synes jeg sgu er nogenlunde godkendt.

20072008Heleturen.png

20072008kort.png

Og så er jeg begyndt at tænke lidt mere over brugte højprofilshjul igen. Så nu er det vidt åbent mellem Hed Jet 60, som jeg kan få rimlig billigt, og det samme gælder Mavic Cosmic Carbon og Zipp 303 hjul. Så nu må vi se hvad fremtiden bringer.

Og så lige: KONGE Etape af Team CSC Saxo-Bank!!! Frank i gult, og Sastre i hopla!

Link to comment
Share on other sites

Hep,

Det var da noget af en "retour" at tage - god længde og du fandt også nogle seriøse knolde :4thumbup: (Skodsborgvej er faktisk ikke "bare lige" at komme op ad, selvom den ikke skriger på at blive talt med i bjergregnskabet).

Os sikke en vejrudsigt - endnu mere :4thumbup - glæder mig efterhånden ret så meget til jeg endelig skal ud på en triller på onsdag.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Ja, var egentlig meningen at det kun skulle have været omkring de 50 km, men turen var lidt længere end planlagt, og benene var sådan set til det :smile: Og ja, vejret siger at der skal nogle km i benene i denne uge, selvom det falder sammen med 2 på papiret fantastiske tour etaper.

Og så er der nogen der er blevet nævnt i Frederiksborg Amts Avis her

Link to comment
Share on other sites

Når benene er til det skal man også bare benytte sig af det - må være fedt at have det sådan efter en rimelig lang pause.

Nogen blev omtalt - nogen blev omtalt specielt fordi de ikke var der

post-1580-1216626483.gif

Hvem kan det mon være, KERMIT???? :tongue:

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

En lidt forsinket opdatering.

Jeg var ude i mandags på en kort tur sammen med en jeg gik i gymnasiet med. Det var hans 2. tur i år, og han kørte på hans fars cykel som havde nogle dårlige pedaler. Hver gang han trak i pedalen røg foden ud, så han havde det hårdt på stigningerne.

Vi mødtes ved Nivå havn og satte kurs mod Rungsted i et nogenlunde tempo. Herfra gik den ned ad Folehaven, hvor jeg fik sat ham godt og grundigt på den første bakke, uden reelt at køre igennem. Da jeg kunne se han hang valgte jeg bare at køre et stille tempo på stigningerne, så han ikke blev kørt helt bagud. Jeg er dog ret så sikker på at han ville køre betydeligt bedre hvis han havde haft sin egen cykel, eller bare en cykel hvor han kunne trække med foden.

Han var dog heldigvis frisk på mere, så jeg satte kurs mod Sjælsø, og viste ham Sjælsø bakken. Han læser i Jylland, så han kender ikke så meget til det nordsjællandske cykelområde, og da vi startede på ruten sagde han at vi jo på sjælland ikke umiddelbart havde så mange lange og stejle bakker. Jeg tror han fik lidt ekstra at tænke over da han så hvordan Sjælsø bakken bare er en rampe lige op i himlen. Jeg sørgede hele tiden for at holde ham underrettet om hvor mange procent vi kørte :4thumbup: Helt galt gik det så da vi ramte Åsebakken, og igen, havde han haft sin egen cykel havde han fulgt meget bedre med, ingen tvivl om det!!

Herfra var der nedkørsel af Sandbjergvej og hjem af Strandvejen. Ved Humlebæk kørte jeg på vejen fordi cykelstien er så elendig. Det fik så en passerende bil til at holde hornet i bund mens han overhalede mig! :devil: Da jeg spottede at han drejede til højre kort tid efter satte jeg farten op og fandt ud af hvor han holdt. Han var MEGET lang tid om at komme ud af sin bil, og hans kone var allerede forduftet. Det blev til et noget højlydt skænderi fordi jeg følte at han absolut ingen ret havde til at dytte af mig, når jeg nu rent faktisk kun lå der pga. cykelstiens stand, og at der 1. Var masser af plads at overhale på, og 2. jeg var meget opmærksom på at jeg lå på vejen og sørgede derfor at holde så meget til højre som muligt. Han var dog dum som en dør, så jeg valgte bare at køre fra ham til sidst.

Da jeg lå på stisystemet i Humlebæk lå min kæreste åbenbart 200 meter bag mig og råbte og skreg efter mig, men jeg hørte absolut ingenting. Hun var godt knotten da hun kom hjem 2-3 minutter efter mig, og det faktum at selv om hun gav sig 110%, så kørte jeg stadig fra hende selvom jeg sad og drak vand.

Alt i alt blev det til en tur på 48,4 km med 29,2 i snit. Sgu meget pænt taget i betragtning af at min gennemsnitlige puls lå på 146, og aldrig kom over 180.

Billede1-3.png

Billede2-4.png

Og så lige et stort tillykke til Team CSC Saxo Bank! For satan en fed etape der bare sparkede røv, og ingen fortjener den trøje mere end den lille spanske konge, Carlos Sastre!! Godt jeg fik den på hardisc optageren så jeg kan se den etape igen og igen! :w00t:

Link to comment
Share on other sites

Jeg nåede aldrig ud hverken om torsdagen eller fredagen, så ugens seneste træning kom faktisk først i dag. Humøret i morges var jo højt fordi Carlos drengen jo lige tog den gule trøje hele vejen til Paris!! :superman:

Afsted omkring kl. 09.00 og ud på en solotur som skulle være mere kuperet end normalt. Havde overvejet klubtræningen, men da jeg læste at man havde planer om en længere tur rundt om Roskilde fjord, blev det hurtigt droppet. Må have været et helvede i denne varme. Nå, turen gik nordpå, igennem Langstrup og mod Fredensborg. Da jeg nåede Fredensborg havde jeg kørt med et snit på 32,5 km/t. Ganske lækkert.

Herfra var det så ned og tage Sørup bakken, som jeg nu sammen med nogle andre bakker har indsendt til climbs.dk. Ca. 200 meter med 7,3% i snit med 8,8% som max. Selvom den kom tidligt, var den godt nok hård. Herfra var det ud mod Endrup bakken, som er 800 meter lang med et snit på 2,6% og et max på 4,2%. Her gik det noget bedre og jeg kørte vidst op ad den med 33 km/t, men den trak altså også tænder ud, og det var der jeg havde min højeste pulsværdi på turen med 185 slag. Needless to say, jeg lød som en astmatiker der lige havde løbet maraton da jeg nåede op på toppen. Det var helt vildt.

Herfra ned langs Esrum Sø, og så ellers op mod Grisefarmen. På Frederiksværksvej kom der en anden rytter kørende og han havde et hul på 50 meter til mig. Han var den type som rigtig er gejlet, og hans lægmuskler så ud til at være stærke. Ved bunden af bakken havde jeg hentet omkring 25 meter, og meget hurtigt kom jeg forbi ham og kørte fuldstændig fra ham på stigningen.

Herfra var det ellers bare igennem Gribskov, Nødebo, og ellers hverdagsruten baglæns. På Stumpedyssevej var der jo mulighed for at få god fart i cyklen, og herfra gik den så mod Sjælsø. Helt ned til søen og tage den op det stejle stykke, og så Åsebakken bagefter. Det var også bare virkelig virkelig hårdt igen. Solen var for alvor brudt igennem, og det hjalp ikke på det.

Ned af Sandbjergvej og ud på strandvejen, hvor temperaturen var betydeligt lavere end inde i landet. Op ad Klampenborgvej kunne jeg godt mærke at jeg var ved at være godt træt, og da jeg nåede toppen fik jeg tømt det sidste af mine dunke, og så var der pludseligt langt hjem. Jeg satsede på at der måtte være noget vand i nærheden af Søllerød slot. Op over Geels bakke, og så var det ellers meningen at jeg skulle tage Slotsbakken, men fordi jeg var for nervøs for at gå kold, valgte jeg bare at køre direkte op til slottet, og der viste det sig at der var en kirkegård ved siden af :4thumbup: Foruden den liter vand jeg fik smidt ned med det samme, fik jeg fyldt begge flasker op, og satte kursen hjem.

Jeg tog turen gennem Vedbæk, og selvom jeg hjemmefra havde tænkt mig at tage Sandbjergbakken og Folehaven, så blev det i dag droppet. Jeg var simpelthen for stegt, og benene ville ikke. Så jeg tog den lige vej hjem til Nivå.

Alt i alt en tur på små 110 km, med 612,4 højdemetre, og et snit på 30,1 km/t.

Bakketur.png

Bakketurkort.png

Og så vil jeg lige slå et slag for hende her. Er simpelthen for cool!!

Cool pige :)

Link to comment
Share on other sites

En update efter en del dages fravær.

I Onsdags cyklede jeg på arbejde, og hjem igen. Turen derind var hård, men kom da igennem med 29,5 km/t i snit, og turen hjem blev kørt med over 33 i snit. Så det er helt fjong.

I fredags var det så tid til MOL Dogme, og det blev jo holdt på hjemlig grund. Jeg fik kun små 10 km i benene da vi stod på toppen af Lave Skov Bakken. Efter at have ventet lidt på Gregers, valgte vi at køre ud.

Jeg var den sidste der kørte afsted, og jeg syntes egentlig det gik ganske godt. Ikke det helt store at fortælle udover at vinden var et bæst, og når man kom rundt i svinget op til bakken var det om at være i det rigtige gear for at få optimal acceleration.

Jeg ved ikke om jeg aldrig fik lukket helt op for gassen, men mit snit blev kun på lige over 32 km/t på omgangene.

1omgang.png

2omgang.png

3omgang.png

4omgang.png

5omgang.png

heleturen-2.png

Alt i alt endnu en hyggelig aften i selskab med et par MOL'ere, selvom der godt kunne have været et par hoveder ekstra :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Der har været stille i min log, men jeg har en træningstur fra i sidste uge der venter hjemme på computeren.

Jeg synes ikke vejret har været helt optimalt til at cykle i de seneste par dage. Ville have været ude i går, men med de spredte byger der kom kunne det være ligemeget.

Håber dog på at komme ud i weekenden hvor vejret lader til at klare op.

Kan faktisk ikke engang huske hvornår jeg sidst kørte en tur med klubben, men det har egentlig også været ok. Synes denne sæson i klubben har været anstrengt. Synes det har været svært at lære "gamle hunde nye tricks", og den modvillighed der nogle gange er til at køre bakkespurter, og intervaltræning hjælper ikke på humøret. Sidste tur med klubben var i øvrigt ikke den store succes, da det var der jeg fik hele skylden for et nærved og næsten styrt, selvom det var ham bag mig der havde hele ansvaret.

Så derfor bruger jeg bl.a. noget af min nuværende tid på at overveje om det måske er på tide med et klubskifte. Både Birkerød og CK Kronborg kører intervaller, og virker mere seriøse med deres træning, så det kunne være en mulighed.

Link to comment
Share on other sites

Hey,

Jeg var også lige ved at undre mig over at her var så stille. Men det er sq ikke lige cykelvejr - det kan vi nemt blive enige i.

CC Hillerød kunne også være en mulighed - de har opsamling tæt ved bygrænsen i den rigtige ende af byen (den mod os, altså) og ifølge Frank er træneren ret hardcore. Enten holder man kæft og gør som han siger eller også kan man fedte af.

Som du jo nok ved overvejer jeg også at nye græsgange men det er ret træls at man skal lægge så meget transportcykling oven i. Det kan næppe undgå at præge hovedtræningen plus at det tager tid. Det trækker ret meget i mod - ellers var jeg også rykket allerede.

Har fået lov af Alice til at køre et supplerende intervalhold så det vil jeg prøve de næste ferietirsdage (tager nok bare det vi kørte eller noget der ligner) og ser om ideen fanger når først musikken spiller - så kan man altid finde på noget andet end jagtintervaller. Og hvis de andre stadig ikke gider så er jeg ret sikker på at at jeg smutter. Trods dåbsattesten vil jeg gerne prøve at vride lidt mere fart ud af cyklen og så SKAL der intervaller til og ved at jeg ikke ryggrad til at køre dem alene.

CK Kronborg har jeg slet ikke haft i tankerne :blush:

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Gregers: Snakkede med min direktør i dag, efter jeg havde været ude og cykle med ham, mere om det nedenfor, og han træner også interval på trods af at han er omkring de 40 vil jeg skyde på. Tror ikke det har noget med alder at gøre, men mere et spørgsmål om indstilling. Så du skal nok få mere fart i benene hvis du får trænet intervaller! Han havde også kun hovedrysten tilovers da jeg fortalte at vi ikke trænede interval fordi der var nogle der "kæmpede" imod.

Nå, dagens træning var en pose blandede bolsjer. Jeg skal jo køre CSC Copenhagen Cycling for mit arbejde, og var derfor ude med nogle af de andre deltagere i dag. Vores direktør er mærket efter et styrt han havde i sommers, hvor han kørte ind i et dådyr med 60 i time.....på cykel! Så han havde sin første tur i 7 uger, og kan stadig mærke at han ikke kan træde helt igennem. De to andre der var med er også novicer, men det var lige så meget for at få lidt km i benene og lave noget hyggeligt sammen at vi kørte den tur.

Vi mødtes ved Rungsted kirke, og jeg havde medvind hele vejen dertil :4thumbup: Derfra kørte vi ned på strandvejen igen, og kørte nordpå i modvind. Selvom det ikke var kraftigt, var det alligevel hårdt. Forholdsvis roligt tempo med omkring de 26-27 km/t vil jeg skyde på. Ved Lave Skov Bakken satte jeg af, og bankede op for at få pulsen op i det røde. Det gik faktisk rigtig godt, på trods af at de andre jo ikke helt var i samme kaliber, uden at lyde højrøvet. Herfra gik det sådan i stille tempo til rundkørslen mellem Snekkersten og Helsingør, og så retur igen. På stykket omkring Mikkelborg på turen hjem, kørte der en knallert 45 forbi, og jeg sprang efter den. Jeg fik hentet den med lige over 50 km/t, og lå vel på hjul i 3-500 meter, inden jeg måtte slippe. Det er altså fedt med sådan et motorpace. Herfra var det igen bare op mod Rungsted kirke hvor vi sagde tak for i dag.

Jeg valgte dog at køre en del af vores hverdags rute rundt om Esrum, og ville krydre den med lidt interval træning.

Første interval af Stumpedyssevej foregik mere eller mindre i modvind, og jeg kunne også godt mærke at benene var mærkede af det. 5,3 km, små 42 højdemetre, og 32,5 km/t i snit. Sgu egentlig meget godt klaret synes jeg selv. Pulsen var også godt deroppe af!

1interval.png

Herfra var det rul på Københavnsvej, inden jeg nåede Overdrevsvejen. Største udfordring var som sædvanlig at få pulsen ned igen og holde den nede, men det lykkedes ved at smide kæden ned på lille klinge. Overdrevsvejen var næste, noget kortere interval, hvor den bare fik fuld æde. Det første stykke er irriterende fordi det stiger en smule, men så går det også nedad, og der fik den ok gas. 2,5 km med 35,4 km/t.

2interval.png

Herfra var det igen trilletur af Kulsviervej, og så tog jeg et interval på stykket fra jernbaneoverskæringen, til rundkørslen ved rute 6(tror jeg den hedder). Også her var det godt op med pulsen, 1,5 km, med 36,2 km/t.

3interval.png

Igen ned med pulsen, og rulle hele vejen til Gribskov. Det var faktisk ganske dejligt, da jeg syntes mine ben var mærkede. Men ved Gribskov fik den igen det sidste interval, og hvilket interval. Jeg har sagt og skrevet det før, og jeg gør det gerne igen, det er bare et mega hårdt stykke. Ikke nok med at det stiger en smule, det hele ligner bare sig selv så man egentlig ikke føler man kommer nogen vegne. Og bedst som man tror man har nået det sidste åbne stykke, og derfor snart er fremme, så kommer der én til. 5,8 km, 44,5 højdemetre, og et snit på 31 km/t rent.

4interval.png

Herfra var jeg godt stegt, og trillede derfor mere eller mindre hele vejen ned af Frederiksværkvej, og tog Grisebakken i et forholdsvis anstændigt tempo. Resten af turen kørte jeg med et ok snit, tror det var lige under 30, men vigtigst af alt, holdt jeg en god rytme, og fik rullet af i benene. Herfra kørte jeg igennem Langstrup, og ud til Fredensborg, hvor mine forældre var til noget frokost, og snuppede bilen, og så skal jeg selvfølgelig ud og hente dem senere :smile:

Hele turen blev på 96,7 km, små 400 højdemetre, gennemsnitslig hastighed på 28,8 km/t er også godkendt, om end lidt lavt. Min gennemsnitlige puls har ligget omkring 76% af maks, så der har stadig været lidt at give af på hele turen.

Heleturen-3.png

Nå, jeg har besluttet mig for at jeg skal give træningen en ordentlig skalle igen. Ikke mindst fordi jeg om 3 uger skal køre CSC Copenhagen Cyclings 125 km tur, og da det er mit første løb, vil jeg egentlig gerne gøre en ok figur. I hvert fald irriterende at møde op med holdningen "Jeg skal bare gennemføre". Jeg ved godt at jeg ikke kan nå at komme i 100% form, men jeg håber da på at kunne køre ruten på under 4 timer. Det betyder også at jeg SKAL ud 2 gange i hverdagene og 1 gang i weekenden, lige meget hvordan vejret er. Så kan jeg også få øvelse i at gøre kværnen ren.

Derudover er der også klubmesterskabet engang i oktober, hvor jeg også håber på at kunne gøre en god figur.

Der er dog stadig ikke afklaring på hjulsituationen. Irriterer mig lidt, men jeg er sgu selv skyld i det. Havde en gylden chance for at købe et sæt Mavic Cosmic Carbones, men snøvlede. Havde en gylden chance for at købe et sæt Hed Jet 60, men snøvlede, på trods af at de ikke er ude af spillet endnu. Finder jeg ud af i morgen.

Og så lige en afsluttende bemærkning til Gregers; Synes det er pissefedt at du vil indføre intervaltræning, sad faktisk med tanken på min træningstur i dag, og så kom du mig i forkøbet. Jeg glæder mig i hvert fald til at køre med!

Link to comment
Share on other sites

En lille hurtig update fra mig. Kørte en forholdsvis kort tur med Team Mondo i dag, ca. 20 km, i et anstændigt tempo.

Billede2-5.png

Som man nok kan se blev jeg ikke presset ret meget, og det var egentlig også fint nok.

Herefter stod den på turen hjem fra Østerbro til Nivå med en meget tung taske på ryggen. Det gik dog ok, og jeg fik da kørt med et rimeligt snit.

Billede3-3.png

30 km med 31,4 i snit.

Så totalt fik jeg kørt 51,5 km med 28,8 km/t i snit.

Billede1-4.png

Og det var faktisk den lidt små kedelige opdatering. Så vil jeg glæde mig til at læse hvordan dagens intervaltræning gik i klubben, når Gregers får skrevet om det.

Link to comment
Share on other sites

Tak for the Gregers. Ja, synes også den ser banke fed ud nu!!! :strat:

Ville have været ude i dag, og kom det sådan set også. 2,5 km og så Psssssssssss. Fladt hjul på ingen tid. Det viste sig at der var en flænge i dækket lige hvor punkteringen var sket. Frgygt for at stå 2,5 km senere med samme problem, gjorde at jeg vente cyklen om, og kørte hjem, hvor mine Vredestein Fortezza Tricomp Quattro kom på.

De dæk der sad på var også Vredestein, men kun i Fortezza Tricomp udgaven, som er en smule blødere. Et lækkert dæk, men Kongevejen dagen efter regnvejr skal altså bare byde på små skarpe sten.

Umiddelbare indtryk af hjulene: Holder farten godt, er ikke særlig følsomme for sidevind, selvom det udsagn er lidt uargumenteret da der ikke har været så meget vind i dag. Og så larmer friløbet rimlig godt. Ikke Campagnolo/Fulcrum højt, men deroppe af :headphonedance: Men glæder mig til på søndag hvor jeg igen tager en solotur, men forhåbentlig med lidt længere længde. Og så skal de testes af på et par bakker.

Link to comment
Share on other sites

De hjul passer jo perfekt til den cykel. Godt valg er jeg sikker på.

Med den fælg må de jo nærmest være hammer stive og selvom vægten nok er lidt i den høje ende i fht lavprofil hjul er det jo ikke noget der er af betydning på de bakker vi har i danmark.

Link to comment
Share on other sites

De hjul passer jo perfekt til den cykel. Godt valg er jeg sikker på.

Med den fælg må de jo nærmest være hammer stive og selvom vægten nok er lidt i den høje ende i fht lavprofil hjul er det jo ikke noget der er af betydning på de bakker vi har i danmark.

Mange tak :yahoo: Det der er ved hjulene er at carbon delen faktisk ikke er strukturel som man kender det fra Zipps hjul, men derimod fungerer som en "fairing" hvor egerne går igennem og hæfter ved aluminiumsfælgen. For at sige det på dansk så er det et almindeligt Mavic Ksyrium SL hjul, med en carbon ring limet på for at øge det aerodynamiske. Mht. stivheden, så vender jeg tilbage til det i min beretning :4thumbup:

Dagens træning bestod af en solotur. Jeg havde faktisk overvejet at træne med klubben i dag, men da jeg læste at Gregers var blevet lokket til Helsinge rundt, tænkte jeg at der nok var mange der var med deroppe, og derfor valgte jeg at køre alene. I morges havde jeg ualmindeligt svært ved at komme ud af døren, og på trods af at jeg faktisk stod op kl. 08.00, var jeg vidst først ude af døren ved 11 tiden. Jeg havde valgt at køre 2 gange rundt om Esrum som hverdagsruten jo er, og så køre intervaller på den første omgang, og tage det lidt med ro på anden omgang.

Ud af Kongevejen og mod Hørsholm. Prøvede at holde pulsen godt nede, selvom det var lidt svært. Men fik mig da i hvert fald ud til Stumpedyssevej hvor jeg kørte første interval. Jeg synes egentlig at jeg havde rigtig god fart på, selvom jeg prøvede at holde pulsen omkring de 85%, men da jeg nærmede mig slutningen af intervallet, kunne jeg ikke forstå at jeg kun havde kørt 11 km i alt. Det viste sig at da jeg havde ville trykke på Lap knappen, havde jeg trykket på start/stop, og derfor var hele intervallet ikke listet, og jeg manglede 5,3 km på tælleren.

Nå, herfra var det stille og rolig trilning på Københavnsvej ned til Overdrevsvejen, hvor interval nummer 2 skulle fyres af på det korte stykke. Hurtig acceleration op ad bakken, som altså bare er ond, men så snart jeg var nået op til toppen var det bare at åbne op for sluserne. De her hjul giver altså vinger :superman: Så snart man lige får sneget den over 30 km/t, så kan man virkelig mærke forskellen, men også ved lavere hastigheder kan man mærke hvordan aerodynamikken hjælper. 2,5 km med 37,5 km/t og hovedsagligt i det røde felt.

241interval.png

Herfra var det stille og rolig tril ned af Kulsviervej. Her mødte jeg så en gruppe grønne ryttere der kørte imod mig. Det var så dem der havde valgt at køre afsted i dag fra klubben. Umiddelbart var det et ret blandet hold, så min solotur var nok ikke ilde valgt.

Da jeg skulle rundt i svinget for at påbegynde interval nummer 3, ville kæden ikke op på stor klinge. Det kom den dog alligevel efter et par forsøg. Også her var der virkelig tryk på kedlerne, og jeg synes jeg fløj afsted. 1,5 km med 39,2 km/t, og igen helt oppe i det røde felt.

242interval.png

Rundt i rundkørslen og op mod Nødebo. Jeg bryder mig i forvejen ikke ret meget om at køre igennem Nødebo pga. de dårlige cykelstier, men i dag var der åbenbart kræmmermarked i byen, og det betød at rigtig mange var ude og gå over det hele. Så det var lidt at sætte tålmodigheden på prøve. Men jeg kom da frem til interval nummer 4, som klart er det værste. Den klassiske rute igennem Gribskov.

Hader dette stykke, men det er rigtig god træning pga. de mange små stigninger, og åbne stykker. 5,8 km med 32,5 km/t, og hovedsagligt i det røde felt, men også lige under.

243interval.png

1,5 km/t hurtigere end sidste gang jeg kørte intervallet her, men næsten 1 km/t langsommere end da jeg kørte ruten med Gregers. Det er dog ikke lige sådan at sammenligne intervaller. Gregers' intervaltur med mig inkluderede nemlig ikke interval nummer 3, og så er der jo faktorer som vind og generel form på dagen.

Op ad Grisebakken var der intet at give af, og jeg måtte køre op lettere huggende, men satte så lidt fart på nedkørslen. Rundt i svinget for enden og op og stå på den sidste lille bakke. Her fik jeg rykket igennem, og mine hjul er stive som bare pokker! :kickass: Hvert eneste tråd jeg sendte til baghjulet gav fremdrift, og forhjulet fleksede slet ikke det mindste. Det er altså utroligt lækkert!

Langs Esrum Sø kunne jeg spotte en der lå lidt længere fremme og cyklede. Ham fik jeg hentet lige inden det bliver fladt mod Jonstrup, og passerede ham uden problemer. Han var dog fræk nok til at lægge sig på hjul af mig. Det gør man ikke bare sådan lige hos mig :bruce: Så jeg håbede inderligt at han ville følge mig igennem Jonstrup, og så ville jeg prøve at sætte ham på bakkerne. Heldigvis gjorde han netop det, og han gjorde intet for at komme op foran på trods af at han kørte på en Pinarello, og virkelig så ud som om at han gik op i hvilket udstyr han kørte på. På den første bakke efter nedkørslen, rykkede jeg igen igennem, og slog et forholdsvis stort hul. Til højre oppe for enden, og så havde jeg stadigvæk overskudet på at køre lidt friskt til. Jeg holdte et højt tempo hele vejen, og sænkede først farten da jeg ville se hvor langt bagud han var kommet. Jeg holdt inde lige inden rute 6, eller hvad den hedder, for at tage min løse ærmer af. Først efter 1 minut kom han forbi. :4jumpy:

Igennem Danstrup havde jeg igen god fart på, og det virkede som om dækkene havde god kontakt med asfalten. Tror måske det har hjulpet at lukke en smule luft ud af mine hjul, og nu kører med ca. 7,5 bar i for og baghjul. Herfra kørte jeg mod Humlebæk spurten, hvor jeg dog ikke kørte efter den. Ud på Strandvejen, og ved Humlebæk krydset, var der en gruppe ryttere der stod og gjorde sig klar til at køre videre. Jeg kørte ikke igennem, og ved Lave Skov bakken var de måske 40 meter bag mig, med en rytter lige foran mig. Da jeg havde planlagt at mit næste interval skulle gå fra Nivå Havn til Rungsted havn, gad jeg ikke trampe igennem, og ved Nivå havn kørte ham på mellemhånd forbi mig med høj fart. Jeg satte dog efter, og kørte ham hurtigt ind og passerede ham uden kvaler. Igen kunne jeg her virkelig mærke aero effekten af hjulene, og i medvinden var der virkelig fart på cyklen selvom jeg havde en del km i benene. Jeg formåede at holde "feltet" bag mig, selvom de kun lå ca. 10 meter fra mig ved Nivå havn. Da jeg nåede Rungsted var min føring udbygget, og det føltes rigtig godt! 6,3 km med 37,2 km/t! :cooldance:

244interval.png

Sidste interval var Folehaven. Det er efterhånden noget tid siden at jeg har kørt der, og det er altid et godt sted at se hvordan benene har det. Stille og roligt ned af bakken, og på den første stigning rejste jeg mig og kørte igennem. 20-30 meter fra toppen satte jeg mig ned og holdt tempoet. Nedkørslen blev også taget forholdsvis tjept. Næste bakke blev taget siddende, med en lille accelaration til sidst. Mellemstykket prøvede jeg at holde dampen nogenlunde oppe, og på den sidste bakke rykkede jeg alt hvad jeg kunne. Det føltes igen som om jeg bare fløj afsted, og mindede mig om dengang vi kørte bakketur i klubben. På det flade stykke formåede jeg at holde farten, og blive ved med at udbygge. Nedkørslen var også rigtig hurtig, og jeg simulerede at jeg kørte klubmesterskab, og først måtte slække på farten til allersidst ved kirken. Det var SINDSYGT hårdt, men virkelig fedt!

3,3 km med 34 km/t.

245interval.png

Anden omgang rundt om Esrum var virkelig ond! Tror aldrig jeg har haft så ondt i mine ben som jeg havde der, og det var først til sidst på ruten at jeg følte at jeg havde en smule overskud igen. Det er nok ikke super smart at køre interval og så køre næsten 50 km bagefter, med en forholdsvis høj hastighed.

Alt i alt blev det til 116,8 km + 5,3 km som jeg ikke fik med. 29,8 km/t i snit, og vel lige over 600 højdemetre når alt kom til alt.

24heleturen.png

24heleturenkort.png

Link to comment
Share on other sites

Fik dem her for lige over 5k, og er virkelig i god stand. Virkelig godt holdte, og det var så inkl. 2 slanger, 2 dæk(som godt nok havde nogle rifter desværre), quickreleases og 2 hjulposer, så jeg har noget at opbevare de gamle Ksyrium i.

Det jeg blev enig med mig selv om ved valget af disse var 1. Jeg sked lidt hul i vægten så længe det ikke var over 2 kg, og 2. Jeg ville have den udgave med 16 egre i forhjulet og 20 i baghjulet. Første udgave af hjulene var eftersigende bløde pga. 16/16 egerfordeling, hvor 3. udgave blev klart bedre.

Bikebuster kører i øjeblikket tilbud på SL Premium udgaven som koster 7k. Det er ret så billigt!

Et par tanker jeg har gjort mig siden i går.

Jeg er egentlig godt tilfreds med resultatet af træningen i går, mest af alt fordi jeg i torsdag blev vaccineret mod min græsallergi, og det kan altså stadig godt mærkes når jeg presser mig selv ret meget. Når jeg kommer op på omkring de 90% så er lungekapaciteten ikke 100%, men jeg er for dum og doven til at tage et skud med astmasprayen, selvom jeg ved det hjælper.

Derudover kunne jeg også mærke at jeg bliver skarpere så snart jeg har nogle af køre imod, og så snart der kommer lidt konkurrence ind i billedet. Jeg får lige 5-10% ekstra at gøre godt med, og smerte blive sekundært. Det er faktisk en ret fed fornemmelse. Så derfor glæder jeg mig faktisk lidt til at køre med klubben igen. Og hvis der stadig er de samme konservative ryttere, så må man jo bare prøve at køre dem bagud. Længere er den sgu ikke.

Men lige nu går tankerne allerede mod tirsdagens træning, hvor jeg regner med at deltage til Gregers intervaltræning!

Edited by Kermit
Link to comment
Share on other sites

Jeg er nu ikke sikker på at det bliver til intervaller i morgen.

Konceptet faldt "lidt" på gulvet fordi vi var så mange og det gav for meget ventetid og dermed tog det generelt for lang tid at komme rundt - OK - Jans styrt og den lukkede vej hjalp heller ikke på det. Og ventetiden ved intervallerne er jo noget vi plejer at "håne" de andre klubber for og de var heller ikke synderligt populære i tirsdags. Men vi må se hvad der sker. Men ellers kan man jo kombinere det og køre et par intervaller hver for sig og ellers lidt kvik rulleskift. Eller et interval og et rulleskift mod Fredensborg. Et lille cykelløb med opløb på Sørupbakken - bakkespurt op ad Endrupbakken, dog th på toppen og hjem ad den sædvanlige vej eller endnu bedre uden om Humlebæk By.

Men jeg tror faktisk bare at Laust styrer tropperne som han plejer.

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning var også min første træningstur med klubben i over en måned. Var nu egentlig meget rart at være tilbage, selvom jeg til at starte med syntes at stemningen var lidt sær. Ved ikke helt hvad det var, men virkede som om der var nogle der var lidt irriterede på mig, men det har nok bare været min fantasi.

Min tur til træningen blev holdt på et minimum. Lav hastighed, men syntes alligevel at mine ben var lidt tunge.

Nå, da vi kørte afsted fik jeg snakket lidt med Gregers som jeg jo heller ikke har set i lang tid. Da vi kom ud på Stumpedyssevej gik jeg i front sammen med en anden, men der gik ikke lang tid før Carsten kom op på siden af mig. Fuck den mand kan altså bare træde igennem. Syntes hele tiden min puls lå på omkring 90% af max, hvilket jeg synes er lidt skræmmende. Det tog mig heller ikke særlig lang tid før jeg fik ham op foran, men jeg fik æren af at ligge som nummer 2, hvilket absolut ikke er en gunstig position. Man ligger ikke i særlig meget læ, og man skal hele tiden sørge for at holde hjulet hvilket ikke altid er lige nemt.

Carsten blev liggende i front hele vejen af Københavnsvej, og jeg var stadig i 2. position hele vejen. Ved Overdrevsvejen kom jeg i front, og tænkte at jeg ville køre mig ud. Det var virkelig hårdt, og Martin fik også overhalet mig på den sidste 3. del, men fik da også kørt mig ind på ham igen og passerede ham lige inden jeg løb tør for vej. Da vi kørte af Kulsviervej og en anden vej, kom jeg for en gangs skyld lidt ned bag ved, men lå stadig i 4-5 position, og da vi nærmede os Sørup bakken lå jeg i 3. position. Lige før bakken slog Carsten K ud, og Martin tog over igen. Der kom ikke rigtig noget ryk, så jeg valgte at køre afsted. Slog da også et rimlig stort hul, men kunne godt mærke ved toppen af bakken at jeg skulle have gearet ned, men kom da først op, og fik banket pulsen rigtig godt op.

Det lod da også til at vi var et par stykker der havde fået slået et hul ned til de andre i gruppen. Det var først ved Endrup at der blev samling på tropperne igen. Jeg tog fronten sammen med Carsten, som egentlig ikke mente at han havde gode ben i dag :blink: Igen fik han lov til at komme i front, men jeg lå igen i 2. position. Ved nedkørslen løb jeg sådan set tør for gear da jeg på et tidspunkt kiggede ned og så at jeg kørte på 11'eren bagpå, samtidig med at jeg var på 53'eren foran. Der blev absolut ikke hjulet, men der var godt nok knald på. Carsten fik også lov til at sætte tempo op ad Endrup bakken, og jeg sad hele tiden og tænkte at jeg sagtens kunne køre fra ham, men blev ligesom Gregers i sidste uge, enig med mig selv om at det ville være unfair at tage en let bakkespurt. :innocent:

Herfra var det vestpå langs Esrum Sø, hvor der først skulle samling på tropperne, og igen lå jeg i front med Martin og trak hele vejen langs søen. Herfra var det til højre af den vej som vidst hedder Harreshøjvej, hvor Carsten K gik i front på den lækre asfalt, og jeg lå igen igen som nummer 2. Da vi nåede stedet hvor vi skulle dreje fra, havde vi igen tabt et par stykker, så der skulle samling på tropperne igen. Da vi alle var samlet, var Gregers samtidig kommet frem til fronten og vi trak igennem, og fuck hvor vi fik fart på. Til højre for enden af vejen, hvor Gregers stadig lå ved min side. Ved Hornbækvejen drejede vi til højre og fortsatte mod Tikøb. Først efter vi havde passeret Tikøb måtte jeg lade de andre tage over, mens Gregers blev i fronten.

Vi drejede til højre af en lille land vej, hvor der lå godt med grus, og generelt ikke var i så god stand. Gregers og Carsten K kom i front og satte farten op. Gregers så lidt presset ud, og Carsten kunne vidst også mærke konsekvenser af det høje tempo, så på et tidspunkt blev jeg nødt til at råbe "FORTSÆT - KØR KØR KØR", for at prøve at få dem til at køre sig helt ud. Carsten gjorde plads til at jeg kunne komme frem og satte tempoet en enkelt tand op. Der var et par stykker der fulgte med, og vi kørte faktisk noget der mindede om rigtigt rulleskift, hvor en føring kun lige er så lang at man når fronten og lader sig falde tilbage. Der opstod dog nogle huller, men vi var en 4-5 der holdt os i fronten, hvor Martin satte et lille angreb ind til sidst.

Herefter skulle der igen samling på tropperne, selvom Laust og Carsten havde taget fronten og satte et godt tempo. Da vi nærmede os Simons golf klub var Carsten K stadig i front, men jeg gik ind og tog over og satte tempoet en ekstra tand op. Jeg havde Laust med på hjul, og han blev der til vi nåede Kongevejen. Og kort tid efter vi havde nået Kongevejen, var der én der kørte afsted. Jeg kan aldrig huske hvad han hedder, tror han hedder Lars, men han kørte i hvert fald væk, og han har ALTID nået i benene :partytime2: Manden er klubmester fra sidste år og vandt også åbningsløbet i år. Nå, men jeg var hurtig til at køre efter ham, men han fik desværre et forspring da vi drejede ind mod Kelleris. Jeg kæmpede en brav kamp, og jeg den grimasse jeg havde da jeg kørte afsted føltes som om den ville give mig kramper i smasken efter forholdsvis kort tid. Lars kiggede dog lige tilbage da jeg fik udsendt en frustationslyd, og han lod sig falde lidt tilbage. På daværende tidspunkt havde vi slået et hul på i hvert fald 50 meter, og han blev ved med at sige at vi skulle fortsætte med at køre. Problemet var bare at jeg var fuldstændig smadret efter de mange føringer og 2. positioner, og så lige det lille faktum at det er lang tid siden jeg har kørt med så højt et snit, men jeg fik da taget en kort føring, inden han igen tog over.

Derfra måtte jeg give slip, og han kørte afsted. Jeg blev forholdsvis hurtigt hentet af en spredt gruppe bestående af Laust, 2x Carsten og Gregers. Jeg fik hægtet mig på hjulet af Laust og Gregers, og de fik trukket mig godt frem igen. På opløbet til spurten havde Lars stadig et stort hul til Carsten H som prøvede at komme frem. Laust satte et højt tempo, inden Gregers tog over, og vi fik passeret både Carsten K og Carsten H. Lige inden svinget kørte jeg forbi Gregers, utaknemmelige skarn som jeg er :tease: , og tog 2. pladsen i Humlebæk spurten. Lars kunne ikke hentes, men jeg holdte da i hvert fald de andre bag mig.

Ad Strandvejen lå Laust og jeg i front, og da vi nåede Lave Skov Bakken rykkede Martin og Carsten H gik efter. Derefter kom Carsten K også afsted, og jeg prøvede at følge med, men da jeg rejste mig i sadlen kunne jeg bare mærke begge mine lægge brokke sig i kramper. Jeg kom dog op som nummer 4, og tog dem alle sammen på nedkørslen, nok mest fordi ingen kørte for det.

Herfra var det hjem sammen med Gregers, i et tempo som mest kan betegnes som luntende :bigsmile:

Dagens træning var MEGA hård. Både pga. det hårde tempo, men også fordi jeg egentlig ikke var helt på toppen fra starten af, og så fordi det blev kørt meget lig intervaltræning. Så det var faktisk en ret fed omgang træning, og meget ulig den normale hverdagstræning. Hvis hver hverdagstræning bliver sådan, så er vi godt på vej, også fordi det virkelig er noget der presser de andre helt ud der hvor det gør ondt, og hvor man virkelig rykker grænserne. Det blev også kørt som en slags konkurrence, hvor man hele tiden pressede de andre, og prøvede at komme først til forskellige usynlige spurter.

Absolut lækkert! Nå, men det blev til 57,5 km med 34 km/t i snit med klubben

HCMtur.png

Den totale tur denne tirsdag aften blev på 68,4 km med 31,7 km/t

Totaltur.png

Kortoversigt.png

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share