Got legs?

[Kermit]

Ok, spændingen/nerverne er så småt ved at indfinde sig frem mod det der nok bliver en af de største cykeloplevelser for mig nogensinde. I går kom der lidt navne på starten til Tour de Charlottenlund, foruden de A, B og junior ryttere der allerede har tilmeldt sig. Hovednavnet er uden tvivl Matti Breschel der stiller op sammen med Michael Mørkøv og Alex Rasmussen. Så 3 stk. World Tour ryttere der stiller til start. Derudover kommer ham der vandt U19 Paris-Roubaix også - Mads Pedersen.

Selvom det reelt var det sidste jeg havde lyst til i går, fik jeg tvunget mig ud på cyklen. Jeg var generelt lidt ugidelig, men jeg ville ikke lade tingene være overladt til tilfældighederne, så jeg kom i tøjet og kørte ud for at sikre at jeg ikke kunne give det skylden for dårlige ben i aften. Da jeg sad på cyklen var det også som om der kom lidt ekstra energi i mig, og jeg fandt lidt ekstra gejst. Det blev min sædvanlige opvarmning med lidt høj kadance, 3x 1 minuts intervaller, og 3x 30 sekunders intervaller, med 5 minutter mellem hvert interval. Tilpas hårdt til at åbne benene, og tilpas komprimeret til ikke at sætte sig for meget i kroppen, og dermed hæmme restitueringen.

Aftenen blev brugt i Tivoli hvor min kæreste var blevet kaldt på arbejde på hendes fridag - sådan er det vel når man delvis ejer forretningen selv. Så jeg tog derind for at støtte hende lidt moralsk, og så kunne jeg samtidig sætte tænderne i en ordentlig omgang pasta bolognese! Jeg blev i øvrigt færdig med min David Millar bog, og det er uden tvivl den bedste cykelbog jeg har læst. Jeg skal nok komme med en lidt længere anmeldelse i løbet af ugen.

Ellers er tankerne hovedsagligt på i aften. Det er start kl. 19, 54 km, og højst sandsynlig fuld gas fra starten af. Målene er egentlig ret simple: ikke at blive sat, ikke at blive hentet med en omgang. Jeg håber at mine ben er med mig i aften, og jeg frygter lidt at de problemer med syre jeg har haft i lårene skal være afgørende. Men ikke desto mindre må jeg også bare indstille mig på at jeg skal op imod en overmagt. Det er ikke for sjov at de andre mere eller mindre lever af deres cykling - de er gode, og de er stærke. Jeg kan kun håbe på at jeg kan sidde med hele vejen - det i sig selv ville være en sejr! Selvom det også kunne være sjovt at se hvad man ville kunne i en direkte spurt mod ryttere af Alex Rasmussens kaliber!

Under alle omstændigheder skal jeg nok bare se det som en oplevelse, også selvom jeg skulle blive sat efter 5 omgange. Det er ikke alle der får mulighed for at køre mod nogle af verdens bedste cykelryttere!

[Kermit]

Kermit, ville du pointere at Froome har særligt store lårmuskler? Her er et billede fra touren i år, og for mig at se er han ikke særligt buff i lårene:

Jeg har vidst ikke sagt at Froome havde store lår, men betydeligt mere definerede lår end han tidligere har haft

[Kermit]

Det var en kort omgang med Tour de Charlottenlund. Jeg startede mere eller mindre bagerst, bremsede måske for meget op i første sving, var lidt nervøs for et sted hvor vi først blev snævret ind, så ramte en brostensudkørsel, en vej, og så en brostensindkørsel igen med lidt spøjse kantsten.

Allerede på første omgang hang jeg lidt, men var enig med mig selv om at jeg ville kæmpe så længe jeg kunne. Desværre kom jeg på et tidspunkt op til en Riwal rytter som mere eller mindre opgav at køre, og jeg havde svært ved at komme forbi ham. Så der mistede jeg en del, og fandt så bare ind i min helt egen rytme. Jeg hentede et par ryttere undervejs, og blev så selv hentet efter 5 eller 6 omgange. Og så blev man pillet ud.

Så jeg gav det et forsøg, men nogle gange må man bare erkende at man er overmatchet En fed oplevelse under alle omstændigheder og benene var egentlig ok!

[Elkjærmark]

Det må have været en virkelig fed oplevelse at prøve at køre i sådan et felt. En meget ydmyg følelse, antager jeg?

Respekt for at have modet til at stille op

[Kermit]

Det må have været en virkelig fed oplevelse at prøve at køre i sådan et felt. En meget ydmyg følelse, antager jeg?

Respekt for at have modet til at stille op

Jeg har sjældent været så nervøs før et løb som jeg var i mandags Den værste frygt havde jo været hvis man havde forårsaget et styrt hos en af de store drenge, og ødelagt resten af deres sæson. Så ville man være kendt som ham klaphatten fra C klassen der ikke kunne køre på cykel. Så det passede mig egentlig nok meget godt at jeg var placeret helt nede bagerst fra starten af, og aldrig fik blandet mig i selve løbet

[JohnJohnson]

Jeg har sjældent været så nervøs før et løb som jeg var i mandags Den værste frygt havde jo været hvis man havde forårsaget et styrt hos en af de store drenge, og ødelagt resten af deres sæson. Så ville man være kendt som ham klaphatten fra C klassen der ikke kunne køre på cykel. Så det passede mig egentlig nok meget godt at jeg var placeret helt nede bagerst fra starten af, og aldrig fik blandet mig i selve løbet

Min kammerat var mm fra at lave et sådan trick tilbage i 99 da han i februar måned kørte ned på strandvejen ved Mikkelborg. Ad strandvejen kom Rolf Sørensen nemlig kørende og han nåede heldigvis lige at undvige min uopmærksomme kammerat der fik sig en oplevelse og ikke mindst, lærestreg for livet!

[Kermit]

Link omkring gendoping fra Cyclingnews forum http://forum.cyclingnews.com/showthread.php?p=1044942

[Kermit]

Racing Through the Dark


I søndags blev jeg som sagt færdig med David Millars "Racing Through the Dark", og da jeg lukkede bogen i var det med en følelse af at den godt måtte have varet for evigt.

Jeg har mere eller mindre altid været tilhænger af David Millar, i hvert fald så længe jeg har interesseret mig for cykelsport. Han har altid været en ualmindelig elegant rytter at se på, og har altid virket som et godt væsen.

Selve bogen starter enormt langsomt. Man får indblik i hans liv med specielle forældre, forskellige steder at vokse op, uden noget rigtig ståsted. Det var ENORMT kedeligt at læse.

Heldigvis tog den fart på et tidspunkt, og pludselig drog han til Frankrig for at køre som amatør og senere som professionel. Her begynder bogen også at blive mere interessant, og den er virkelig krydret med alle detaljer om hvordan livet som professionel er. Ikke mindst hvordan holdene blev ledet, hvordan dopingen tog sig an og meget andet.

Og netop dopingen er jo selvfølgelig et stort omdrejningspunkt. Millar forklarer faktisk ret detaljeret hvorfor han begyndte at dope. Han blev høj af at han kunne køre gode resultater som ren rytter, og pludselig blev han nysgerrig for at se hvad der kunne ske hvis han rent faktisk tog det de andre også tog. Kunne han så mænge sig med de absolut bedste ryttere i etapeløbene? Det jeg syntes var forfriskende at læse i bogen var at det egentlig var hans egen beslutning, og ikke en der blev trukket nedover hovedet på ham. Han har intet behov for at pege fingre af andre ryttere eller sportsdirektører for hans egne fejl, og virker decideret angrende over det han har gjort mod sig selv og mod sporten.

Et andet stort fokus er rejsen fra at have fået karantæne pga. doping og tilbage til de professionelle rækker igen. En rejse der bestemt ikke har været nem, og hvor han virkelig har fundet ud af hvem der var hans venner, og hvem der bare var der fordi han var kendt.

Han har mange sjove anekdoter i bogen, specielt om hvordan han allerede fra starten havde det lidt anstrengt ift. Ricardo Ricco på Saunier Duval, hvordan han prøvede at få holdledelsen til at skride ind, hvordan han kom indover hele Garmin projektet, og meget andet. Men den historie hvor jeg decideret begyndte at grine var en historie fra Garmin. Sidste etape i deres første Tour de France, og de skulle køre spurten for Tyler Farrar. Derfor havde de taget fantomdragter på for at være så aero som mulig. Dave Zabriskie havde taget en ekstra trøje på for at kamuflere fantomdragten, men havde været så idiotisk at sætte numrene så lavt på dragten at han havde 2 sæt synlige numre da han satte sig på cyklen. Endnu bedre blev det da de kørte i den neutrale zone inden start og Zabriskie febrilsk kommer hen til Millar og fortæller ham at han skal skide. Enhver der har haft en fantomdragt på ved at man ikke bare sådan lige kommer ud af sådan en. Historien ender med at Zabriskie kører ind på en indisk restaurant og råber "Emergency....TOILET?" til det intetanende personale, klarer sin business, og bagefter går ud som verdensmand og råber "Mercy" som skulle have været "merci". Har man set Zabriskie i interview er det meget nemt at forestille sig hvordan det må have set ud.

Så absolut en bog jeg kan anbefale til andre!

[Elkjærmark]

Din boganmeldelse kommer som sendt fra himlen, for jeg er netop ved at færdiggøre en bog og mangler et godt bud på den næste i rækken.

Pudsigt nok, så har jeg har altid haft et godt øje til Millar (helt tilbage fra Cofidis dagene) , så valget forekommer mig pludselig ganske let

[Henrik S.]

Et hurtigt spørgsmål til cykelprofessoren: Ved du, hvem der sælger retro-cykeltøj? Jeg mener at huske, at du fik en Molteni-trøje engang. Var den købt herhjemme eller i udlandet?

[Devious Builder]

Et hurtigt spørgsmål til cykelprofessoren: Ved du, hvem der sælger retro-cykeltøj? Jeg mener at huske, at du fik en Molteni-trøje engang. Var den købt herhjemme eller i udlandet?

http://www.ebay.com/sch/i.html?_from=R40&_sacat=0&_nkw=retro+bicycle+jersey&_sop=15

[Kermit]

Et hurtigt spørgsmål til cykelprofessoren: Ved du, hvem der sælger retro-cykeltøj? Jeg mener at huske, at du fik en Molteni-trøje engang. Var den købt herhjemme eller i udlandet?

Jeg har faktisk 2 Molteni trøjer Den sorte fra Motta tiden, og den orange fra Merckx tiden. Begge er købt hos Prendas.co.uk

[Kermit]

Tonsertur

Egentlig har jeg jo en ret analytisk tilgang til min træning. Bestemt watt skal holdes i x antal minutter, og så skal fremgangen spores via diverse tests. Men jeg elsker altså også at køre ture hvor kæden bliver holdt stram hele vejen. Sådan en tur skulle det være i dag.

Turen gik ud til Slagslunde, videre op til Gørløse, forbi Strø og op til Frederiksværk. Den del af turen blev kørt med en ganske fint tempo for vinden var i ryggen, og benene havde det egentlig ok. Ved Frederiksværk blev det lige til en tissepause og så røg der en Alpen bar ned. Da jeg ramte Helsinge fik jeg selvfølgelig kørt en anelse forkert, men fandt hurtigt den rette vej, og så begyndte sluserne at åbne sig. Indtil da havde jeg været forskånet for regnvejr, men havde ramt et par halvvåde veje på turen ind mod Helsinge. Men lige pludselig var jeg gennemblødt fra top til tå, men heldigvis var det en relativt kort byge.

Lidt før Esrum kom næste byge så, men jeg havde stadig ok power i stængerne til at kunne holde et fint tempo på nedkørslen. Da jeg efter at have kørt relativt flade stykker, skulle der dog lige findes en ny rytme da jeg ramte stykket langs Esrum Sø hvor vejen som bekendt aldrig er flad. Det går altid op eller ned. Igennem Danstrup skulle jeg finde mine tekniske færdigheder frem da en stor del af vejen var gravet op, men igen lykkedes det, og efterhånden var benene også ved at være godt ristede. Det værste var næsten at jeg vidste at turen hjem ad Strandvejen ville foregå i modvind. Ikke altid det fedeste på de sidste 30 km af en træningstur.

Men ud kom jeg til Strandvejen, og allerede på Lave Skov bakken fik jeg hentet en rytter som satte sig på hjul. Jeg fandt ind i en fin rytme i modvinden, og følte egentlig at benene tog det ganske pænt. At have en med på slæb gjorde det ikke værre, da der så var en motivator til at holde presset. Lidt udenfor Rungsted takkede han af og slap mig da vi vel lå med en 34-35 km/t i modvinden som heldigvis ikke var så slem som først antaget.

Til gengæld skulle jeg bruge lidt ekstra kræfter på at holde motivationen oppe, og derfor blev der indlagt små del-mål undervejs. Fra Rungsted var hvert delmål de enkelte havne og derefter Klampenborg, og så var sidste mål sådan set bare at komme op af Klampenborgvej.

Der var overraskende få ryttere på Strandvejen i sydgående retning, men til gengæld var der en del triatleter der kørte i modsat retning - jeg forestiller mig at de lige er ude og køre ruten igennem inden næste weekends mål.

Klampenborgvej blev kørt med fint pres i pedalerne, og så var det ellers bare hjem, af med det våde tøj og op med stængerne.

I alt blev det til en tur på 133 km med 33 km/t i snit. Ganske fint når man tænker på at jeg på intet tidspunkt har kørt i læ af nogen, men kun selv har ædt vind.

[Henrik S.]

Tak for tips til jer begge. Jeg går på jagt

PS: Imponerende tonsertur

[Henrik S.]

Oh, yes, Prendas har bl.a. Café de Colombia i sortimentet. Det var et af de hold, der brugte Alan-stel. Baggrunden er, at jeg muligvis skal køre Banani-løbet den 31. august, og der er det hele "ekvipagen", der bedømmes, så det gælder om at have den rette beklædning.

[Juan Pelota]

Hvilket watt kranksæt er det du kører med?

Har du nogle gode råd eller andet på den front, modtages de med kyshånd?

[Kermit]

Hvilket watt kranksæt er det du kører med?

Har du nogle gode råd eller andet på den front, modtages de med kyshånd?

Kører med et Power2Max på et Rotor 3D+ kranksæt. Jeg er egentlig ganske tilfreds. Det fungerer fint, er nemt at skifte batteri i, og så er deres kundeservice rigtig god. Eneste anke er at det er en anelse klodset at se på, men prisen er noget skarpere end konkurrenterne.

Nu har jeg ikke læst anmeldelser af Garmins nye wattmåler i pedalerne, men jeg vil til hver en tid holde mig til en krankbaseret wattmåler. Har snakket med flere der synes det er smart at man bare lige kan skifte pedalerne over på et andet kranksæt, men det tager altså ikke mere end 5 minutter at skifte kranksæt.

Er penge intet problem ville jeg vælge et SRM kranksæt. Men ellers er Power2Max eller Quarq nok der hvor man får mest for pengene.

[Kermit]

Der sker lidt ting og sager. En masse tanker bliver vendt og drejet, og muligheder udforsket. Desværre ser det ikke ud til at der er de store resultater at hente på kort bane, men man jo blive ved med at holde hovedet koldt og højt.

Jeg kommer ikke til at køre løb i den kommende weekend, for min bror fylder 40 om lørdagen og derfor skal jeg til fødselsdag i Sverige lidt over middag. C klassen starter kl. 12 eller 13. Søndag er der egentlig også løb, men der holder min kæreste fødselsdag til brunch, og igen med en starttid omkring kl. 12-13 stykker, så har jeg i begge tilfælde valgt at deltage i deres fødselsdage og ikke køre løb. Jeg havde så regnet med at der ville være løb weekenden efter, d. 24. og 25. men der er ingen løb på Sjælland. Alternativet er at tage til Fredericia, men nu må vi se. Økonomien er lidt presset for tiden, og det er der en god årsag til som jeg kommer ind på lidt senere. Så mine første løb bliver vidst før i slutningen af august, og så bliver det vel reelt kun 3 uger. Det føles næsten helt åndssvagt, men sådan er det. Ud af de resterende 7 løb i sæsonen er 2 af dem i øvrigt gadeløb/kriteriums. Det virker næsten åndssvagt, og begge er om lørdagen hvor der så er et "rigtigt" løb dagen efter. Det virker nærmest endnu mere åndssvagt da man så med stor sandsynlighed er helt smadret, og dem der vælger at satse 100% på linieløbet vil have en fordel.

Jeg har så endelig også fået bestilt nogle nye hjul. Jeg har egentlig manglet et hjulsæt til våde dage, og de dage hvor vinden er vildere end vild, og det lykkedes mig endelig at beslutte mig for hvilke det skulle være. Det bliver et decideret bjerghjulsæt med en vægt omkring de 1250-1280 gram. En Criterium fælg(vidst bare en rebranded Kinlin XR-200 fælg) med Tune Mig45/Mag170 nav og Sapim laser eger. Der var mulighed for at vælge CX-Ray eger som er aerodynamiske, men jeg læste en test der viste at ved 45 km/t var forskellen 1-2 watt. Det skal jeg nok kunne leve med. Pris lige omkring de 4500,- så det er sgu ikke fordi det er så galt. Men det betyder også at jeg har måtte omfordele lidt penge.

I sidste uge gik jeg igang med Brian Holms bog "Sportsdirektøren", og efter 6 dage havde jeg læst den færdig. Ikke fordi den var sindsoprivende spændende og jeg ikke kunne lægge den fra mig, men bare fordi den var let læst. Det var dog egentlig en ret god bog med nogle sjove historier og anekdoter, men havde man læst den fokuseret havde den vel været ovre på et par timer.

Næste bog i samlingen tror jeg bliver Coppi biografien.

[Kermit]

Puha for en træning i går. Det så længe ud til at ville blive kørt i møgvejr, men da jeg trillede fra Nordhavnen klarede det en smule op, men undervejs mødte jeg en del steder hvor der var meget vand, og ikke mindst en masse tunge skyer og kraftig blæst.

Programmet så egentlig ikke så slemt ud med 3x3 max intervaller, 6/54 sprint intervaller, et sub-AT interval som rulleskift og så lidt race til sidst, men da jeg dukkede op ved Femvejen og kunne spotte at vi i hvert fald var tæt på 20 ryttere, og en af dem var Frederik, så var der lagt i kakkelovnen til en ordentlig omgang underholdning. Til dem som ikke ved hvem Frederik er, så kørte han i klubben for et par år siden, men valgte senere at rykke til Lyngby CC da han var en tand bedre end alle de andre i OCC. Nu kører han så i A klassen for det der hedder Team Netcompany-Cycling Culture.

Vi trillede afsted op mod Slotsbakken hvor der ikke skete den store dramatik, og så videre ned til Holte hvor vi skulle køre første serie intervaller. Jeg valgte at køre dem solo, da jeg så kunne udnytte min wattmåler. Jeg stilede efter at holde et sted mellem 360-400 watt på det flade, og så en smule ekstra når det gik opad, og en smule mindre når det gik nedad. Første omgang gik ganske fint, det samme gjorde anden, men tredje omgang blev en anelse hårdere fordi det var blæst noget op. Efterfølgende kunne jeg se at jeg lå rimelig stabilt omkring de 370-380 watt i snit på alle 3 intervaller, så det må siges at være godkendt. Det svarer vel til den høje ende af VO2max og den lave ende af Anaerobic Capacity.

Videre herfra kørte vi op til Stumpedyssen hvor vi skulle køre sprint intervaller. Egentlig skulle det bare have været 5 stk, men vi endte alligevel med at køre 9 fordi det passede med hvor vi startede og hvor vi sluttede. Det blev kørt parvis og jeg kørte sammen med altid stærke Höök der dog lige var kommet tilbage efter en uges ferie. Med andre ord skulle han lige finde formen. Jeg følte mig egentlig nogenlunde i hopla da jeg fik gennemskuet hvordan jeg egentlig skulle køre intervallerne. Vi var blevet bedt om at starte ved kadance 50, men på 6 sekunder betød det at vi næsten ikke nåede op og komme af med max. Så et lidt lavere gear der dog stadig gav modstand var vejen frem.

For enden af Stumpedyssevej samlede vi op, og kørte så afsted i grupper på en 4-5 stykker. Rulleskift der skulle være sub-AT og efter Kettingesvinget skulle intensitet op. Jeg var i en stærk gruppe med Frederik, Simon, Höök, en Christian og en Stig der dog valgte at sidde over. Til at starte med fandt vi en god rytme hvor der egentlig ikke var de store udfordringer. Helt perfekt som det skulle være, men lige efter Kettingesvinget blev farten skruet op. Da vi nærmede os bakken lige inden forsamlingshuset var det Frederik der tog over efter min føring, og jeg nåede lige at kigge mig over venstre skulder, og kunne se at jeg skulle til igen med det samme. De andre sprang deres føring over. Jeg sad helt på grænsen, men det gav alligevel moral at jeg i går var den eneste der kunne følge en A-rytters tempo, så den fik lige en ekstra skrue med over 60 i timen. Ved busstoppestedet var jeg færdig og kunne ikke følge Frederiks sidste acceleration, men var da i hvert fald blevet kørt helt ud.

Opsamling, og så kørte vi ellers rundt på vores mesterskabsrute og rullede lidt af. Da vi drejede til højre ind mod Kettinge stoppede vi op, og fik at vide at vi skulle køre et løbsinterval hen til busstoppestedet og løbet egentlig var frit. Der var 2 der var stukket før vi andre havde klikket i, og Simon var hurtig til at gå med. Jeg tog spidsen af "feltet" og fik hentet dem inden bakken i Kettinge. Jeg valgte at sætte farten lidt op, og holde trykket på bakken og da jeg nåede toppen fornemmede jeg at jeg lå helt alene, og ganske rigtigt. Mere gas på, og så ellers forsøge at holde tempoet. Jeg blev dog hentet ind igen, men holdt stadig spidsen og satte et højt tempo. Da vi nærmede os forsamlingshuset kom de første ryk, og der sad vel kun 5-6 mand tilbage. Hvem der snuppede spurten skal jeg ikke kunne sige, for jeg var færdig.

Opsamling igen, og så kørte vi ellers ned til Sjælsø for at køre de 2 bakker. Første bakke kom jeg suverænt først opad, Frederik passerede mig på det flade stykke hen til næste bakke, og også Timothy og Simon kom forbi, men på Åsebakken bragede jeg forbi de to sidste igen, og kom næsten op til Frederik. Han nåede dog at opdage mig og gav den så lige et ekstra gear, og så måtte jeg se mig slået. Da jeg nåede toppen holdt jeg op med at træde igennem, og Timothy kunne så lige passere mig. Han er altså stærk den lille 14-15 årige knægt!

Igen opsamling, og så kom de mere improviserede intervaller. Ved Holte var vi igen en 4-5 stykker der kørte intervallet. Jeg startede fra front, men fik Höök til at overtage, og så dumpede jeg ellers lidt ned i gruppen. Frederik overtog på et tidspunkt fronten, og så kom der ellers gang i sagerne! På toppen af bakken inden nedkørslen lå der en større gruppe foran os, og da vi var tilpas tæt på dem valgte jeg at angribe i håbet om at de andre ikke turde gå med grundet gruppen. Det virkede også fint nok for den eneste der sad med var Timothy. Da jeg kom først ind i svinget kunne han dog ikke gøre det store.

Ved Søllerød spurten var jeg sølle. Jeg havde holdt Frederiks hjul på nedkørslen, men da det begyndte at gå opad var der bare intet mere at køre med, og jeg sejlede ned igennem resterne af gruppen. På det tidspunkt havde jeg så også kørt ret offensivt synes jeg selv, og været med fremme i de fleste ting. Havde jeg kørt som i løbene, havde jeg nok kunne sidde med, men jeg skal jo forbedre mine dårlige sider til træning.

Det absolut sidste improviserede interval var nede ved Ørholm hvor der først er en nedkørsel og så en "bakke" hvor målet er på toppen. Jeg kom fra absolut sidste position, men fik alligevel kørt mig pænt op til en 3/4 plads. Jeg satte til gengæld PR i max og 5 sekunders værdi med henholdsvis 1384 watt og 1339 watt.

Herfra var det sådan set bare at køre hjem og slappe af.

Omkring de 95 km og lige under 30 i snit så vidt jeg husker, men masser af intensitet.

[Gregers TF]

Det her ved du sikkert:

Er der ikke noget med at de løse knæ fra Assos er ret lange i det - også op af lårene?

En af ulemperne ved at køre i Extreme-bukser, der er lidt korte i benene er, at man let skiller når man kører med løse knæ i standartlængde.

Btw. så ser Ordruptræningerne ret tiltalende ud, med en god combo af struktur men stadig med mulighed for at lave en masse gøgl. Om det så kun er Jer i front eller alle der er med, kan jeg ikke gennemskue. Men det virker sjovt.

[Kermit]

Det her ved du sikkert:

Er der ikke noget med at de løse knæ fra Assos er ret lange i det - også op af lårene?

En af ulemperne ved at køre i Extreme-bukser, der er lidt korte i benene er, at man let skiller når man kører med løse knæ i standartlængde.

Btw. så ser Ordruptræningerne ret tiltalende ud, med en god combo af struktur men stadig med mulighed for at lave en masse gøgl. Om det så kun er Jer i front eller alle der er med, kan jeg ikke gennemskue. Men det virker sjovt.

Jo, Assos knæene går et pænt stykke op af lårene i modsætning til f.eks. Giordanas. Assos knæene er de bedste af dem jeg har haft. De fungerer bare.

Der er altid plads til at lave en masse gøgl undervejs til vores træninger, men som oftest kommer de steder hvor der er en skiltespurt eller lignende. Alle der kan kører med, og dem som ikke kan kører ikke med

[Gregers TF]

Tak for svar. Jeg må hellere købe mit første Assos, så. Er ellers principielt gået udenom.

...

Godt nok savnede jeg struktur oppe i HCM. I Hvidovre er det så næsten FOR meget i år. Motionsholdet har et byskilt, hvor det er OK med en improviseret spurt. Til licenstræning er AL pjant totalt udelukket. Bare at lade et interval ende som spurt til målet er fuldstændigt no-go.

[Kermit]

Godt nok savnede jeg struktur oppe i HCM. I Hvidovre er det så næsten FOR meget i år. Motionsholdet har et byskilt, hvor det er OK med en improviseret spurt. Til licenstræning er AL pjant totalt udelukket. Bare at lade et interval ende som spurt til målet er fuldstændigt no-go.

Jeg tror OCC har forstået at der nogle der godt kunne bruge et ekstra interval eller 2. Og så skal det hele heller ikke være alt for seriøst altid. De improviserede intervaller kommer der som oftest først efter vi har kørt dagens program igennem.

[Devious Builder]

jeg så lige denne fine lille oversigt og tænkte at den måske er interessant for dig at læse:

http://en.wikipedia.org/wiki/Doping_at_the_Tour_de_France

[Devious Builder]

Tak for tips til jer begge. Jeg går på jagt

PS: Imponerende tonsertur

Noget af det jeg generelt synes der er sjovt ved EBay er, at man kan finde mange brugte ting, der kan være nærmest umulige at opdrive i butikker. Det afhænger jo lidt af hvad man er til. :-)