Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Det er sgu en træls proces man skal igennem. Også uheldigt du brækkede kravebenet, også med tanke om, at din knogle densitet da må være bedre end den almindelige ift. alt det styrketræning. 

 

Nu er mine hjul blevet sendt afsted - er sgu spændt på hvornår jeg ender med at modtage hjulene. Jeg er blevet enig med mig selv om, at hvis jeg når at få dem, og når at få kørt på dem inden lamarmotte, så bliver det de hjul jeg kommer til at have på til lamarmotte. 

 

Min tanke er, at jeg i 2019 kørte med 50mm - og godt nok er der 60mm på baghjulet, men det er jo trodsalt forhjulet der er mest "sensitiv" - så er vi jo lige vidt ift. 2019, og her kunne jeg da godt holde mig på cyklen. Det næste er så, at disse hjul både er bredere, og har mindre eger - så tænker de er mindre vindfølsomme end mine bontrager aeolus pro 50 var. 

Link to comment
Share on other sites

Det er møgtræls for at sige det direkte. En ting er smerterne, en anden ting er det mentale som klart er det værste for mig. Jeg fungerer simpelthen ikke i det. Jeg har de vildeste humørsvingninger, hvor frustration og irritation fylder enormt meget. Det at jeg ikke har noget konkret at gå efter, men skal afvente at det bliver bedre, kombineret med at mine normale udladningskanaler er lukket ned, bliver simpelthen for meget for mig. Jeg prøver dog også at se positivt på tingene - at jeg kommer til at have en anden glæde ved træning når jeg endelig får lov igen o.lign, men lige nu ligger det så langt væk. Jeg er også bange for at der ikke sker en bedring over de næste 2 uger, og de stadig gerne vil vente yderligere to uger med at ændre planen. 

Med andre ord: jeg savner ekstremt meget at være aktiv, og som min fys sagde i går: lægerne glemmer den mentale sundhed i det her. 

Styrtet har været ekstremt kraftigt og sikkert kombineret med at jeg er faldet helt perfekt ift. at brække mit kraveben. Som du selv er inde på, så burde min knogledensitet være høj, både af styrketræning, men også bare hvordan jeg er bygget. Men når jeg kigger på de skader jeg pådrog mig, så har der virkelig været tryk på i det styrt. Har også et ret kraftigt bone bruise på mit skinneben som kommer til at tage tid at komme mig fra. 

Og fedt at hjulene er på vej! Jeg kan også se at mine er på vej, og i dag kom der også en melding om at styret er på vej. Jeg tror du har helt ret i din analyse af hjulene, og tænker at du jo altid kan have de andre med i reserve - også bare hvis du skulle knække en eger eller noget mens du er dernede.

Link to comment
Share on other sites

Jeg blev for noget tid siden kontaktet af en side der hed Prozis på Instagram, der har alt mulig træningsrelateret til ret fine priser. Jeg har kunnet vælge 7 produkter fra forskellige kategorier hver måned gratis, og nogle af tingene var ret ligegyldige, men især deres Infusion breve har jeg været kæmpefan af. En slags saftevand til voksne :tongue:

Har ikke fået prøvet deres gels endnu, men de ser ret interessante ud. Det er i hvert fald en side jeg kommer til at udforske fremadrettet også, også når min aftale med dem løber ud i denne måned. 

Hvis der er noget der frister derinde, så brug linket her - så kan de se at min indsats virker. Jeg får ikke penge ud af det - prozis.com/141y7

Link to comment
Share on other sites

3 ugers status. Efter en rigtig dårlig weekend, og generelt nogle ekstremt frustrerende dage i denne uge, er der lidt mere overskud på i dag. Der begynder igen at være lidt mere bevægelse i armen, og markant færre smæld i kravebenet. 

Herlev har endelig sendt en indkaldelse til røntgen, men først d. 12. juni. Prøver at forsøge igennem min private sundhedssikring om en tid i næste uge. Ideen om operation har jeg droppet, men jeg vil gerne være sikker på at alting går som det skal. Hvis de kan fortælle mig et smældene er helt ufarlige og knoglen heler som den skal, så bliver jeg lykkelig. Jeg er bare super nervøs for enten at gøre noget forkert, eller at det ikke heler som det skal. 

Link to comment
Share on other sites

Og pudsigt nok har Velofit sendt en podcast på gaden omkring brækkede lemmer, hjernerystelser og hudafskrabninger. I studiet har de en af stifterne af Sana med, som er ortopædkirurg. De snakker meget om kraveben, og essensen af det han siger er at han synes vi er for konservative i vores behandling af kraveben, og at vores læger ikke kigger på den enkelte patient, men skærer alle over én kam. De forholder sig til at det for de fleste er bedst at det heler selv, men forholder sig ikke til at der findes personer hvor det ikke er den bedste løsning - uanfægtet hvordan kravebenet er knækket.

Link to comment
Share on other sites

Tak for alle de venlige hilsener. Kort fortalt: det går meget bedre. 

Jeg snakkede med ham fra podcasten i sidste uge, og vi havde en rigtig fin snak. Han forklarede at de smæld jeg oplevede var ret normalt, og skyldtes mikroforskydninger i bruddet, men fordi der er så mange nervebaner i området, så føles det enormt kraftigt. Han forklarede også at mennesker er rigtig gode til at lokalisere ekstern smerte, men rigtig dårlige til intern smerte. Så det kan være svært at definere helt præcis hvor de her smerter reelt set kommer fra. 

Det gav uden tvivl ro på, og hans generelle kommentar var at det helst skulle føles som om der var færre og færre smerter, og at der var en fremgang. 

Henover weekenden har jeg taget det ret roligt, men har samtidig også forsøgt at bruge min arm lidt mere. Jeg har haft markant færre smæld end tidligere, så jeg tænker at det går i den rigtige retning. 

I morgen skal min kone opereres i ryggen, hvilket er ekstremt tiltrængt, så jeg bliver nødt til at være den med overskud herhjemme. Det ved jeg sgu ikke om jeg er, men der er ikke så meget valg. Den første tid er hun virkelig begrænset i hvad hun kan og må. Heldigvis er ungerne relativt store, så de kan også meget selv. 

I morgen skal jeg også snakke med en af lægerne omkring at få taget friske røntgen, hvor man forhåbentlig kan se at det begynder at gro sammen nu. Lige nu er det nej tak til operation, for nu er det "for sent". Det er det selvfølgelig ikke, men i næste uge og 10 dage frem har jeg bare en række koncerter med 2x Metallica, Copenhell og Minds of 99 som jeg ikke tænker en operation ville tillade. 

Og så kan jeg se at hjulene fra Kina er kommet til Tyskland hvor de er i toldbehandling. Det er altid spændende hvor længe de bliver der, men forhåbentlig går der ikke alt for lang tid før de bliver behandlet og sendt videre til DK. 

Link to comment
Share on other sites

Det burde være muligt, med mindre der sker et eller andet vanvittigt. Mine er lige blevet leveret, så de sad ikke længe i tolden. 

De er SYYYYYGT flotte! Virkelig flot kvalitet. Havde dem også lige på vægten - 1296 gram for sættet. Så kun 6 gram over den opgivne vægt. Det synes jeg er voldsomt imponerende. 

Link to comment
Share on other sites

Hvor fedt! Glæder mig til at se dem. Skal du kører dem tubeless eller med slange? - Jeg har selv lige bestilt nogle af de TPU slanger - for jeg gider ikke rigtig lige bøvlet med tubeless endnu.

Link to comment
Share on other sites

2 timer siden, WBO skrev:

Hvor fedt! Glæder mig til at se dem. Skal du kører dem tubeless eller med slange? - Jeg har selv lige bestilt nogle af de TPU slanger - for jeg gider ikke rigtig lige bøvlet med tubeless endnu.

Får bare sat dem op tubeless når det er. Kan efterhånden ikke blive ved med at løbe fra at lære hvordan man gør :D

Link to comment
Share on other sites

19 timer siden, WBO skrev:

Hvor fedt! Glæder mig til at se dem. Skal du kører dem tubeless eller med slange? - Jeg har selv lige bestilt nogle af de TPU slanger - for jeg gider ikke rigtig lige bøvlet med tubeless endnu.

Er de bedre end latex?

Link to comment
Share on other sites

På 5.6.2024 at 08:15 , kahlua-kalv skrev:

Er de bedre end latex?

Det ved jeg sgu egentlig ikke - de er lettere, men har hørt latex har bedre rullemodstand. Men jeg kan simpelthen ikke finde latex slanger nogen steder, med lang nok ventil.

Link to comment
Share on other sites

4 timer siden, WBO skrev:

Det ved jeg sgu egentlig ikke - de er lettere, men har hørt latex har bedre rullemodstand. Men jeg kan simpelthen ikke finde latex slanger nogen steder, med lang nok ventil.

Findes heller ikke, derfor man bruger ventilforlængere. Man kan få nogle hvor man skruer keglen ud fra latexslangen og så ind i forlængeren. Det fungerer virkelig godt hvis det er. 

Link to comment
Share on other sites

Så er vi nået op på 4 uger siden styrtet, og i dag var jeg et smut forbi Aleris for at få en vurdering af kravebenet. Jeg forklarede ham hvad der var sket, han havde fået billederne fra de tidligere røntgen, og så havde vi en rigtig god snak. Han kunne fortælle at min skulder sad rigtigt, og at man ofte kan se at skulderbladet bliver trukket frem. Det var ikke tilfældet med mig. Så trykkede han direkte på bruddet og spurgte om det gjorde ondt. Slet ikke. Så trykkede han hårdere, stadig ingenting. Det var åbenbart gode tegn for det betyder at knoglen reelt set er klistret sammen nu og i fuld gang med heling. 

Han skulle også lige se hvad jeg kunne med armen, og det var også rigtig fint. Så jeg er egentlig clearet til at bruge min arm noget mere. Han var selv cykelrytter, og havde ret meget forstand på det, så han sagde at jeg mere eller mindre måtte alt bare ikke vælte på cykel. Så jeg må slå græs, vaske bil etc. Jeg må give den lige så meget gas på hjemmetræneren som jeg har lyst til, og behøver ikke lade mig begrænse i zonerne. Hvis jeg vlile køre zone 4-5, så skulle jeg bare gøre det. Styrketræning på 100% er først om 5 måneder, men styrketræning under 100% må godt begyndes når jeg føler mig klar til det, og så igen meget moderat. Cykling udenfor er om en måneds tid. Egentlig sagde han at man skulle vente 3-4 måneder, men at han ikke selv ville kunne vente så længe. Så om en måned må jeg køre ude, specielt hvis jeg følte at min mobilitet tillod det. Dog ekstra opmærksom på trafik og undgå at vælte. 

Vi fik også en rigtig fin snak om at iprener og mænd ikke er en god kombi, specielt ikke med brækkede lemmer. Ipren nedsætter produktionen af testosteron, og testosteron er et vigtigt parameter når knogler skal hele. 

Så jeg var MEGA lettet da jeg gik derfra, og faktisk havde fået at vide at jeg godt må bruge min arm, og jeg ikke med bevægelser alene kan gøre noget ved bruddet. Der skal simpelthen et større tryk til nu for at det bliver aktuelt. De næste par dage går derfor med at bruge armen, og få noget bevægelse i. Jeg kan allerede nu fysisk se at min venstre arm er mindre end min højre. Jeg er stadig begrænset i min bevægelighed, men håber at det går hurtigt når nu jeg begynder med øvelser og bruge armen mere. Rent mentalt skal jeg også vænne mig til at lade armen hænge mere når jeg går, frem for at holde den. 

Der kom også en pakke i dag fra Børkop, som har fået mine greb hjem før forventet. Så nu mangler jeg sådan set bare rammesættet fra Elves og styret, og så kan jeg begynde at bygge den op igen. Så må jeg lige lave en vurdering om der skal køres løb i efteråret eller ej. 

Link to comment
Share on other sites

Jeg har fået brugt armen noget mere end sidst. Det har været en hård omgang, netop for at få gang i hele bevægelsen igen, men kan mærke at jeg nu kan bruge min arm markant mere end tidligere, og har bedre bevægelighed. Der er stadig udfordringer hist og her, men det går i den rigtige retning. 

Samtidig er jeg kommet på cyklen igen, og kan holde med begge hænder på styret uden de store udfordringer. Faktisk var den største udfordring at banke rusten af cykelformen, hvor selv lav zone 2 var nok til at gøre mig forpustet. Men i går fik jeg en tur på omkring en time uden problemer. Jeg tager det stille og roligt, for der er ingen grund til at overgøre noget nu. Så resten af ugen går på at øge længden af mine træninger, og så kan det være jeg smider noget mere intensitet på i næste uge for at se hvordan det går. 

Der er ikke mere smæld i området, hvilket er SUPER rart! Jeg går samtidig til osteopat for at få løsnet op i kroppen. I sidste uge var fokus meget på nakke/skulder, og i dag var der også lidt fokus på bækken/hofte og ben. Jeg har stadig fået et okay slag på venstre side, så det hele er blevet presset lidt sammen. 

Link to comment
Share on other sites

Det går fremad, også selvom der er dage hvor jeg virkelig kan mærke området, men kan også forstå at det må forventes. 

I går var jeg på cyklen i 1,5 time, og kunne køre i den øvre del af zone 2/lave del af zone 3 uden de store problemer. Jeg er selvfølgelig lidt øm efterfølgende, men det er ikke så slemt som det kunne være og har været. I dag er planen også at køre omkring de 1,5 time omkring zone 2, og så fra næste uge af begynder jeg at udfordre zonerne lidt mere. Jeg er egentlig ikke så nervøs for det, men vil bare lige vænne kroppen til træning igen, inden jeg for alvor belaster systemet. Der er trods alt også en anden belastning der hedder heling. Og jeg kæmper samtidig med allergien der virkelig lader til at ramme med fuld kraft i år. Jeg er SÅ træt, og også mere træt end jeg har været de seneste par år når græsset for alvor giver gas. 

De næste 10 dage bliver i øvrigt vilde nok, for i aften skal jeg til koncert med Metallica, det skal jeg også igen på søndag, så fra onsdag til lørdag hedder det Copenhell, og så Minds of 99 om søndagen. Så der kommer også noget belastning der. Nu er jeg så ikke typen der skal være på Copenhell fra åben til luk, og umiddelbart er det kun onsdag hvor jeg skal se flere kunstnere samme dag. De øvrige dage er det primært hovednavnet kl. 21.30 jeg har interesse i at se. 

Og så er hjulene fra Elite også dukket op, som skal være mine vinterhjul og hjul når vejret er dårligt. Det virker vanvittigt med carbonhjul til vinterkørsel, men velkommen til livet med skivebremser. 

Link to comment
Share on other sites

Har iøvrigt lige været ude og prøve de nye CRW Works hjul af - de virker dæleme gode, så det kan du godt glæde dig til. Mærkede nærmest intet i sidevinden på trods der var 6-7ms. Så fint førstehåndsindtryk af dem! Gode til at komme op i fart også.

 

Godt at høre du er kommet lidt mere i gang igen!

Link to comment
Share on other sites

Godt at høre det går den rigtige vej Kermit!
Jeg kan virkelig relatere til det med at det mentale aspekt af en skade let bliver overset, mens der er fokus på den fysiske skade og dens heling.
Det lyder til at du er godt i gang med cykeltræningen igen og jeg tænker du nok skal komme godt efter det, selvom du måske skal skrue forventningerne til dig selv lidt ned og tage udgangspunkt i din nuværende situation :)
 

Link to comment
Share on other sites

Lidt stilhed, men der har også været fokus andre steder end på træningen. 2xMetallica, 3 dages Copenhell, og så Minds of 99 kombineret med arbejde og familie, har gjort at der ikke rigtig har været overskud til også at få trænet samtidig. 

Det har dog givet en hel masse andet på det generelle velvære. Især koncerterne med Offspring (stadig mit favoritband, og har været det siden slut 90'erne), og Limp Bizkit gav fornyet energi. Avenged Sevenfold skuffede desværre, og Tool var en fed oplevelse der dog manglede et par af mine favoritnumre. Der må jeg også bare konstatere at jeg er mere til tidlig Tool end det nyere hvis jeg skal vælge. Metallica var solide som altid, men deres underlige scene hvor de aldrig står sammen, og storskærme der ikke rigtig opfangede medlemmerne var sgu lidt øv. 

Jeg er på ingen måde fan af Minds of 99, og kan kun et par af deres numre, men det var en fantastisk oplevelse at se tæt på 50.000 mennesker skråle igennem og have en fest. Svært ikke at blive rørt og ikke mindst imponeret. 

Jeg har fået sovet utroligt lidt de sidste mange dage, og selvom jeg ikke rigtig indtager alkohol, så har kroppen været træt. Ikke mindst af gåturen fra Kongens Nytorv til Copenhell. Der var også lidt et par dage i sidste uge hvor jeg var sikker på at jeg skulle til at være syg, men hvor det nok bare har været kroppen der har været presset, både fysisk, men også mentalt. 

Nu skal der gang i træningen igen, og fra næste uge af prøver jeg landevejen af igen. Jeg føler mig egentlig klar nu, men har en aftale om at jeg giver det en ekstra uge når jeg føler mig klar. Det bliver fedt, og forhåbentlig er vejret med mig. 

Jeg skal også så småt til at komme igang med noget styrketræning igen, ikke mindst for at se hvad armen kan klare. Jeg er efterhånden der hvor jeg har tæt på fuld bevægelighed og ingen smerter. Jeg kan blive øm ved visse bevægelser, og så er der bare ikke så meget styrke og kontrol endnu. 

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share