Sign in to follow this  
Dysp

3.g opgave om fedttab!

Recommended Posts

Hvad læser du?

Jeg læser statskundksab, og hvis vi ikke henviser, så er opgaven ikke videnskabelig redelig. Det virker meget mærkværdigt, hvis i ikke skal henvise til faglit....

Hvis du bemærker har jeg ganske konsekvent skrevet naturvidenskabelige opgaver, som også er det topic starter skal skrive.

Det er vist kun på medicin, det forekommer!

Jeg troede, at det var meget almindelig videnskabelig praksis, at krediterer den viden, man bruger i sin opgaver til forskeren, der har fundet ud af det!? Iøvrigt, hvis man fremstiller nogle ting, der ikke er den gængse holdning i feltet, skal man vel kunne underbygge det med observationer (forskningsresultater)!! Ellers er det da ikke videnskabeligt baseret længere?

Personerne er der skriver fagliteratur udgøres er ikke af de forskere der finder frem til resultaterne - de samler blot op på allerede eksisterende viden.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg har lagt mit nuværende arbejde op på nettet, jeg har været utrolig sløv, så jeg har ikke fået skrevet så meget ;):

http://kews.org/ftp/dysp/sr972003.doc

Jeg prøver at lægge en opdateret version op engang imellem, så I kan kigge det igennem, hvis I keder jer.

Og lad nu være med at skrive, at I ikke skal lave min opgave, for det VED JEG GODT. Dette er blot et tilbud, hvis det interesserer jer/keder jer.

I er velkomne til at skrive kommentarer m.m, så kan vi tage diskussionen op og så kan jeg få rettet dumme fejl, hvis de er der!

Tak, folkens, I gør fandme et godt stykke arbejde for mig. Jeg synes bare diskussionen om hvordan kildehenvisninger/referencer skal benyttes er nået ud på et vildspor, hvor det handler om definitionsspørgmål og subjektiv holdning til emnet. Folkens, dette er gym, 3.g, ikke en videnskabelig artikel: Jeg tager udgangspunkt i basisviden og tilføjer blot et par bøger vi har haft i kilder, så kan jeg bare sige, at jeg hentede min "basisviden" der.

Skal det ske, at jeg skal inddrage nogle forsøg som folk har lavet, fx hvor jeg bruger det til at argumentere for at et højt proteinindtag ikke er skadeligt, så skal jeg nok henvise til netop dette forsøg, don't you worry!

Edited by Dysp

Share this post


Link to post
Share on other sites
Hvis du bemærker har jeg ganske konsekvent skrevet naturvidenskabelige opgaver, som også er det topic starter skal skrive.

Ok.

Men jeg har stadig meget svært ved at se, hvorfor i ikke skal henvise til faglit... giver da jeres opgaver en helt manglende videnskabelig dimension.

Share this post


Link to post
Share on other sites
Ok.

Men jeg har stadig meget svært ved at se, hvorfor i ikke skal henvise til faglit... giver da jeres opgaver en helt manglende videnskabelig dimension.

Det er så nok derfor du valgte at læse noget der ligner humaniora mens jeg valgte naturvidenskab.

Share this post


Link to post
Share on other sites
Jeg kommer nok til at bruge wikipedia på engelsk en hel del, fordi jeg har gode erfaringer med den side. Mange af jer skriger nu som var I gale, ligesom mange af mine lærere gør det. Men, min lærer/vejleder i denne opgave fortalte mig, at han havde set en undersøgelse som viste, at Wikipedias fejlrate var ligesom et almindeligt leksikon, fordi tingene konstant og resolut bliver rettet. Han sagde, at han var begyndt at anerkende siden, fordi der konstant var opdatering og dermed var det nemmere at opdatere eventuelle fejlskrivninger eller misforståelser end i allerede udprintede bøger.

Det er vel lige meget hvad du (og vel også din lærer) mener, - wikipedia er (ihvertfald sidst jeg kikkede), ikke gyldig at bruge som kilde, - så ligegyldigt hvad så risikere du vel at få en censor, der vil trække dig et par karraktere ned for ikke havde lavet RIGTIG baggrundsundersøgelser, og for ikke at kunne finde ud af at dokumentere ordentligt....

For lige helt ligegyldigt at kommentere wikipedia- (da det vel primært handler om hvordan censor ser det, og ikke hvordan det er) - så ser jeg for det første hele tiden wikipedia sidder spækket af fejl, eller hvor beskrivelsen bare ikke er tilfredsstillende - omvendt findes der selvfølgelig også HELT ok wikipedia sider.

Problemet er selvfølgelig også at det ikke bare handler om materialet er rigtigt eller forkert, - men om hvorvidt du kan dokumentere for at det er rigtigt og forkert - igen hvorfor ellers overhovedet linke til kilden.

Når du etc. henvser til 'heliotropen' der har skrevet x på wikipedia, hvordan vil du sådan nogensinde kunne forsvare at indholdet er OK, medmindre du ved hvem heliotropen er, og kan dokumentere for at det han skriver er reelt? - du skal i så fald kunne dokumentere for at siderne har været læst igennem af 'annerkendte' autoriteter på området, - eksperter der har valgt IKKE at rette, fordi de annerkender at indholdet er korrekt. - Mange af de UNI lærere jeg har haft og kender - ville således sidesætte henvisninger til wikipedia, med henvisnger til de grå sider i rapport.

M.V.H

Helio

Share this post


Link to post
Share on other sites
Det er så nok derfor du valgte at læse noget der ligner humaniora mens jeg valgte naturvidenskab.

Stats har intet med humaniora at gøre!

Men kan derimod diskutere, hvor meget naturvidenskab, der er ved medicin. Mine venner, der læser fysik og kemi, mener ikke der er så meget naturvidenskabeligt over det - for at sige det diplomatisk :nissetunge: Ved SDU er medicin heller ikke inde over det fælles naturvidenskabelige år, som alle naturvidenskabelige starter med. Om det er en del af fakultetet, skal jeg ikke kunne sige, men jeg tror det ikke. Er det ikke en del af noget sundhedsvidenskab?

Og jeg spørger jo ikke for at være provo, det er mig bare en gåde, at man ikke skal henvise i medicin :blink:... i fysik/matematik/kemi regner man primært - løs dine ligninger, som ciatatet går. Medicin er der jo, som stats, mere læsestof, og jeg kan ikke se, hvordan man kan lave en seriøs opgave uden at henvise til de teorier, man arbejder ud fra.

Edited by Paven

Share this post


Link to post
Share on other sites
Derimod skal man selvfølgelig, for at kunne skrive en videnskabelig funderet opgave, besidde en basalviden om emnet og i det her tilfælde kroppens normale funktioner. Denne ikke-opgavespecifikke basalviden fås naturligvis fra faglitteratur, men som det er tilfældet med forelæsninger, holdundervisning m.m. er det ikke noget man henviser til i sin opgave.

Solaris, - som du også ved, - så abstrahere forskellige niveauer af et område inden for en uddanelse, en parralel til forskellige niveauer af det du kalder basalviden, - det vil sige der er et vidst niveau man tager for givet, - hvorimod der selvfølgelig skal dokumenteres for alt andet man ikke selv bygger op fra bunden. Antager jeg x for at når til y, så må jeg nødvendigvis dokumentere for at x er tilfældet, såfremt det ikke på mit uddanelses niveau er givet at x 'er' - en anden mulighed man ofte benytter i feks matematikken er at opstille et bevis. Men igen, så skal man se på hvad der er realistisk niveauet taget i betragtning.

Jeg troede, at det var meget almindelig videnskabelig praksis, at krediterer den viden, man bruger i sin opgaver til forskeren, der har fundet ud af det!? Iøvrigt, hvis man fremstiller nogle ting, der ikke er den gængse holdning i feltet, skal man vel kunne underbygge det med observationer (forskningsresultater)!! Ellers er det da ikke videnskabeligt baseret længere?

Det kommer selvfølgelig an på hvor banalt det er, j.v.f overstående til Solaris, - du kan simpelthen ikke kreditere alt og alle(du henviser som eksmpel ikke til oldtidens Grækenland når du benytter addition, multiplikation and so on, så ville der ofte være mere kreditering, end reelt opgave - men derudover har du selvfølgelig en virkelig god pointe.)

I forhold til den 'sandheds'-niveau-indeling jeg lavede i et tidligere indlæg - så gælder det selvfølgelig også generelt, - at jo højere niveau man studere på, - jo mere skal man holde sig til de højere niveauer. - Henvisning til en anerkendt fagbog, der beskriver og enda tolker på data fra et eller andet forsøg, - er altså OK i forbindelse med en gymnasie uddanelse, - sidder man og skiver sin phd, er det næppe godt nok, - der skal man ind og gå direkte til forsøget selv. - Husk også på at man ikke i gymnasiet (ikke da jeg gik der anyways) har reelt videnskabsteori, - det alene giver en verden til forskel i forhold til approach.

M.V.H

Helio

Edited by heliotropen

Share this post


Link to post
Share on other sites

Har kun læst det første afsnit. Lidt interessant måde at skrive det på, men synes slet ikke det er så slemt igen. Som du selv er inde på er det altså kun en 3.Gs opgave.

Første gang du bruger et nyt ord, så brug ordet i sin fulde længde efterfulgt af forkortelsen og derefter skriver du så forkortelsen hver gang du bruger det.

Fx:

blablabla Protein Sparing Modified Fast (PSMF)....blablabla........blalbalabla....PSMF....blablabla

Share this post


Link to post
Share on other sites
Har kun læst det første afsnit. Lidt interessant måde at skrive det på, men synes slet ikke det er så slemt igen. Som du selv er inde på er det altså kun en 3.Gs opgave.

Første gang du bruger et nyt ord, så brug ordet i sin fulde længde efterfulgt af forkortelsen og derefter skriver du så forkortelsen hver gang du bruger det.

Fx:

blablabla Protein Sparing Modified Fast (PSMF)....blablabla........blalbalabla....PSMF....blablabla

Hey! Jeg er ikke retarderet ;)

Share this post


Link to post
Share on other sites
Hey! Jeg er ikke retarderet ;)

Øhh...jeg kommer med noget konstruktiv kritik af din opgave, siden du åbenbart ikke overholder det fif. Så min konklusion, jo du er en retarderet gymnasie-dreng! :clown2:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Sort jeg har aldrig hørt andre (end dig) nævne at det ikke er nødvendigt at benytte litteratur henvisninger til diverse opgaver på universitetet (sunheds, samfunds som naturvidenskab).

De første par år på uni, kan man slippe afsted med løse henvisninger til lærebøger, især ved rapportafleveringer som blot skal godkendes. Men så snart opgaven er af eksamenskarakter, og/eller denne figurer lidt senere i uddannelsen, trækker hver eneste påstand uden henvisning ned, samt det er ilde set af bruge review artikler og lærebøger, fremfor original litteratur. Kunne ALDRIG finde på at postulere det mest åbenlyse udsagn uden at bakke det op af en gyldig reference.

Jeg er i høj grad enig med Kahlua, hvis jeg var eksamintor eller censor ved en gymansieopgave uden referencer til bøger eller original litteratur (urealistisk), ville jeg som udgangspunkt lade dette trække ned, uanset hvor god opgaven måtte være.

Så dysp, få gang i biologibogen, og hvis du ikke magter at skaffe flere bøger end denne, så må du håbe at folk herinde kan hjælpe dig med at finde brugbar original litteratur på en af de gængse databaser.

Mht dine litteraturhenvisninger, synes jeg du bør placere disse sidst i dokumentet, fremfor som fodnoter, hvilket (i hvert fald i universitetssammenhæng) udelukkende bliver brugt i samfundssammenhæng og ikke i natur/sunhedsvidenskabelige opgaver. Eksempel: "Det tyder på at højt indtag af vitamin X medfører problemer med fordøjelseskanalen (Hansen et al., 2005)".

Share this post


Link to post
Share on other sites
Stats har intet med humaniora at gøre!

Men kan derimod diskutere, hvor meget naturvidenskab, der er ved medicin. Mine venner, der læser fysik og kemi, mener ikke der er så meget naturvidenskabeligt over det - for at sige det diplomatisk :nissetunge: Ved SDU er medicin heller ikke inde over det fælles naturvidenskabelige år, som alle naturvidenskabelige starter med. Om det er en del af fakultetet, skal jeg ikke kunne sige, men jeg tror det ikke. Er det ikke en del af noget sundhedsvidenskab?

Og jeg spørger jo ikke for at være provo, det er mig bare en gåde, at man ikke skal henvise i medicin :blink:... i fysik/matematik/kemi regner man primært - løs dine ligninger, som ciatatet går. Medicin er der jo, som stats, mere læsestof, og jeg kan ikke se, hvordan man kan lave en seriøs opgave uden at henvise til de teorier, man arbejder ud fra.

I medicin arbejder vi ud fra naturvidenskabelig metode - det var det jeg mente - medicin er i sagens natur ikke naturvidenskab - det er sundhedsvidenskab - derfor vi har vores eget fakultet. Nok lidt ala samfundsvidenskab vs humaniora.

Når der skrives artikler forudsættes der at forfatteren i forvejen har den nødvendige basalviden, der henvises ikke til faglitteratur fordi det har uendelig ringe evidens. Sådan er det - ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre eller sige for at forklare det.

Share this post


Link to post
Share on other sites
Sort jeg har aldrig hørt andre (end dig) nævne at det ikke er nødvendigt at benytte litteratur henvisninger til diverse opgaver på universitetet (sunheds, samfunds som naturvidenskab).

De første par år på uni, kan man slippe afsted med løse henvisninger til lærebøger, især ved rapportafleveringer som blot skal godkendes. Men så snart opgaven er af eksamenskarakter, og/eller denne figurer lidt senere i uddannelsen, trækker hver eneste påstand uden henvisning ned, samt det er ilde set af bruge review artikler og lærebøger, fremfor original litteratur. Kunne ALDRIG finde på at postulere det mest åbenlyse udsagn uden at bakke det op af en gyldig reference.

Jeg er i høj grad enig med Kahlua, hvis jeg var eksamintor eller censor ved en gymansieopgave uden referencer til bøger eller original litteratur (urealistisk), ville jeg som udgangspunkt lade dette trække ned, uanset hvor god opgaven måtte være.

Så dysp, få gang i biologibogen, og hvis du ikke magter at skaffe flere bøger end denne, så må du håbe at folk herinde kan hjælpe dig med at finde brugbar original litteratur på en af de gængse databaser.

Mht dine litteraturhenvisninger, synes jeg du bør placere disse sidst i dokumentet, fremfor som fodnoter, hvilket (i hvert fald i universitetssammenhæng) udelukkende bliver brugt i samfundssammenhæng og ikke i natur/sunhedsvidenskabelige opgaver. Eksempel: "Det tyder på at højt indtag af vitamin X medfører problemer med fordøjelseskanalen (Hansen et al., 2005)".

Jeg kan jo ikke rigtig gøre andet end at omformulere hvad det er jeg har skrevet tidligere, så det ikke er fordi du misforstår mig - fordi praksis er som jeg skriver - har selv skrevet to større eksaminatoriske opgaver (inklusiv bachelor).

Faglitteratur aka lærebøger er af ringe evidens og bruges derfor ikke som henvisninger i medicinske artikler - du kan jo bare tage et kig på de store fire (Lancet, JAMA, NEJM og BMJ). I stedet forudsættes basalviden om fysiologiske mekanismer og tidligere efterviste fakta. Det betyder ikke man ikke bruger henvisninger - har selv brugt langt over 100 i min opgave om sammenhængen mellem serum urinsyre og blodtryk - men disse henvisninger er alle fra studier - ingen lærebøger, og ingen reviews - og sådan skal det være - og sådan eksamineres man efter - og sådan diskuteres der også efter i tidsskrifts-regi.

Hvad angår gymnasieopgaver har jeg allerede tidligere understreget, at det selvfølgelig er praksis at skrive henvisninger som "dette afsnit er baseret på" - men det hele den her diskussion udsprang fra var kahluas henvisning om de videregående uddannelser.

og så synes jeg for øvrigt vi skal prøve at begrænse den her diskussion da den er dybt off topic.

Edited by Sortiarius

Share this post


Link to post
Share on other sites
Jeg kan jo ikke rigtig gøre andet end at omformulere hvad det er jeg har skrevet tidligere, så det ikke er fordi du misforstår mig - fordi praksis er som jeg skriver - har selv skrevet to større eksaminatoriske opgaver (inklusiv bachelor).

Faglitteratur aka lærebøger er af ringe evidens og bruges derfor ikke som henvisninger i medicinske artikler - du kan jo bare tage et kig på de store fire (Lancet, JAMA, NEJM og BMJ). I stedet forudsættes basalviden om fysiologiske mekanismer og tidligere efterviste fakta. Det betyder ikke man ikke bruger henvisninger - har selv brugt langt over 100 i min opgave om sammenhængen mellem serum urinsyre og blodtryk - men disse henvisninger er alle fra studier - ingen lærebøger, og ingen reviews - og sådan skal det være - og sådan eksamineres man efter - og sådan diskuteres der også efter i tidsskrifts-regi.

Hvad angår gymnasieopgaver har jeg allerede tidligere understreget, at det selvfølgelig er praksis at skrive henvisninger som "dette afsnit er baseret på" - men det hele den her diskussion udsprang fra var kahluas henvisning om de videregående uddannelser.

og så synes jeg for øvrigt vi skal prøve at begrænse den her diskussion da den er dybt off topic.

Lidt interessant, lige et tillægsspørgsmål.

Når du henviser til studier, er det så fordi du har læst studiet fra ende til anden, eller anvender du en henvisning fra et review, (for at spare tid)?

Share this post


Link to post
Share on other sites
Lidt interessant, lige et tillægsspørgsmål.

Når du henviser til studier, er det så fordi du har læst studiet fra ende til anden, eller anvender du en henvisning fra et review, (for at spare tid)?

Det bedste ville jo være hvis jeg udelukkende brugte studier jeg selv havde fundet via pubmed på en lidt mere deduktiv metode, fremfor blot at "hugge" andre reviews holdepunkter ved at bruge de studier der passer ind i en given artikel, men må ærligt indrømme at det da godt kan blive en kombination af de to. Det uheldige ved at bruge studier fra reviews er at man let kan se sig blind i et fagligt synspunkt og så negliere studier der viser det modsatte (eller ingen effekt).

Share this post


Link to post
Share on other sites
Det bedste ville jo være hvis jeg udelukkende brugte studier jeg selv havde fundet via pubmed på en lidt mere deduktiv metode, fremfor blot at "hugge" andre reviews holdepunkter ved at bruge de studier der passer ind i en given artikel, men må ærligt indrømme at det da godt kan blive en kombination af de to. Det uheldige ved at bruge studier fra reviews er at man let kan se sig blind i et fagligt synspunkt og så negliere studier der viser det modsatte (eller ingen effekt).

Ja, det er osse det jeg gør. Men optimalt som du siger, bør man se tingene fra flere sider.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Lidt sjovt at du bruger din indledning på at rakke ned på kvinder, der hopper rundt uden sved på panden eller knap nok tør løfte en håndvægt, men dernæst vælger at lave et program til 25-årige Jesper.

Men du har sikkert en pointe med det, som først kommer senere i opgaven. :rudolph:

Share this post


Link to post
Share on other sites
Lidt sjovt at du bruger din indledning på at rakke ned på kvinder, der hopper rundt uden sved på panden eller knap nok tør løfte en håndvægt, men dernæst vælger at lave et program til 25-årige Jesper.

Men du har sikkert en pointe med det, som først kommer senere i opgaven. :rudolph:

Det er vel ikke bare kvinder der får det glatte lag; der bliver da skudt med spredehagl allerede fra føste færd... Uvidenhed... Vi må da håbe modtageren af opgaven ikke føler sig trådt på når målet nu er det magisk 12-tal :blink:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hey, jeg bruger det I siger og måske virker det for arrogant, men der er en grund til at jeg skriver sådan.

Ved at skrive på den måde, giver det et billede af at jeg allerede fra starten virker overlegen og har utrolig styr på tingene. Det er altså en bevidst retorik jeg benytter mig af. Hvis I virkelig mener det er for meget, så skal jeg med glæde rette det til noget mindre "overlegent".

Men jeg vil nu hellere have, at I kigger længere nede, hvor jeg begynder at skrive biologi. Starten er jo egentlig bare en indledning.

Mit mål er at starte på et overvejende og indledende niveau, herefter bevæger jeg mig over på et refererende niveau hvad angår redegørelsen af makronutrienternes stofskifte. Herefter er planen at flytte fokus på kroppens forskellige forbrændingsmetoder, Glykolyse, Krebs Cyklus, samt komme ind på Gluconeogense og hvis der er andet, så også det. Da jeg så kan begynde at snakke om hvor disse forbrændinger finder sted og hermed begynde at henvende mig til forskellige undersøgelser med forsøg(dem ved jeg ikke lige hvor jeg finder) og så befinder jeg mig på et analyserende niveau. Når jeg har gennemgået forskellige metoder til træning for at fokusere mod optimal fedtforbrænding, vil jeg gå videre til at udvælge nogle metoder, skabe et træningsprogram og et kostprogram for en måned og dermed afslutter jeg på et vurderende niveau.

Det er de taksonomiske niveauer vi er blevet undervist i og det jeg skal redegøre for, at jeg kan. Er det helt hen i vejret?

Lige pt er jeg i gang med fedt/proteiners vej i fordøjelsen.

Share this post


Link to post
Share on other sites
Hey, jeg bruger det I siger og måske virker det for arrogant, men der er en grund til at jeg skriver sådan.

Ved at skrive på den måde, giver det et billede af at jeg allerede fra starten virker overlegen og har utrolig styr på tingene. Det er altså en bevidst retorik jeg benytter mig af.

lol

Share this post


Link to post
Share on other sites
Hey, jeg bruger det I siger og måske virker det for arrogant, men der er en grund til at jeg skriver sådan.

Ved at skrive på den måde, giver det et billede af at jeg allerede fra starten virker overlegen og har utrolig styr på tingene. Det er altså en bevidst retorik jeg benytter mig af. Hvis I virkelig mener det er for meget, så skal jeg med glæde rette det til noget mindre "overlegent".

Men jeg vil nu hellere have, at I kigger længere nede, hvor jeg begynder at skrive biologi. Starten er jo egentlig bare en indledning.

Men er du i virkeligheden overlegen? Du skriver om hvor meget du griner af de andre i dit center.

Har du i virkeligheden selv styr på hvad du render rundt og laver?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Nu skal I til at fokusere på andet, end at nedgøre mig konstant. Jeg kan godt sige, at jeg fniser i stedet for at sige jeg griner, hvis det gør jer mere tilfredse? Jamen, helt ærligt hvor florerer janteloven da ekstremt meget herinde. Som om I ikke ryster på hovedet, når I ser folk der går ind til pilates og tror de bliver tynde af det. Forskellen er bare, at jeg ikke er bleg for at sige det. Sålænge det ikke rammer dem personligt, så gør det vel ikke noget?

Det er ligesom når man ser en handikappet som ser sjov ud; man griner aldrig personen op i fjæset, men man smiler da når man er gået forbi og lad nu være med at helliggør jer selv, selvfølgelig griner I, I er bare for høflige til at fortælle om det.

Om jeg er overlegen? På ingen måde. Jeg er oplyst kontra mange andre, men jeg er sgu ingenting i forhold til folk som virkelig har styr på det. Jeg er kun i begyndelsen af min uddannelse og alt jeg har lært er selvlært. Desuden handler det ikke om at føle sig overlegen, det handler om, at give udtryk for at man er det. Det er blot retorik! Det er psykologisk og det er nemt at benytte sig af.

Der er jo ingen herinde som tror jeg er totalt uduelig til biologi/idræt, er der? Ja, I ønsker allesammen at pille mig ned, men jeg vil vædde med, at fordi jeg har skrevet som jeg har gjort, så tror I stadigvæk, at jeg kan mere end jeg egentlig kan; har det så ikke hjulpet, ubevidst?

Share this post


Link to post
Share on other sites
Guest
This topic is now closed to further replies.
Sign in to follow this