Kendte slankekure du skal undgå


Mollerup
 Share

Recommended Posts

  • Replies 56
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

ANNONCE

Få dine kræfter tilbage med KARAMELKUREN!

Antonella Bjørgmose opdagede karamellernes gavnlige virkning under et kurophold i Baden-Baden, hvor hun i en hel uge levede af de fem poser karameller, hun havde købt på færgen til Tyskland.

»Jeg lagde mærke til, at jeg fik det bedre, for hver eneste karamel jeg spiste, siger Antonella, som ikke er i tvivl om, hvad der er årsagen til karamellers gavnlige effekt. Ny forskning foretaget af Antonella Bjørgmose Instituttet i Rødovre viser nemlig, at karameller styrker immunforsvaret og renser kroppen for gift og affaldsstoffer.

»Karamelkuren har også virket på min egen søn. Tidligere var han ofte sur og trist, når jeg satte maden på bordet. Nu lyser han op med et smil, når han ser karamellerne. Det er dejligt som mor at opleve, hvordan de har forandret ham. Selv har jeg oplevet, at karameller giver mig styrke til at komme igennem hverdagen. Jeg er for eksempel blevet bedre til at køre bil og har færre smerter i lænden end tidligere«, fortæller Antonella.

»Alle kan følge Karamelkuren. Man skal blot droppe mel, mælk, olie, kød, rodfrugter og kokosmakroner, hvis karamelstofferne skal trænge ind i cellerne og fjerne giftstofferne i vævslaget under huden«, siger Antonella og opfordrer alle, der ønsker sig en bedre tilværelse, til at læse hendes nye bog ’Bedre karma med karamel – tyg dig til velvære’ (74 sider, 375 kr. Forlaget Antonella).

Forfatteren anbefaler endvidere, at man køber de specialudviklede Antonella Bjørgmose Karameller for at opnå den optimale effekt af kuren.

Antonella Bjørgmose er selvlært velvære-slankeekspert og har gennem årene eksperimenteret en del med sin egen krop. Dette har givet hende en solid ballast inden for ernæring/kostsammensætning. Hun har tidligere stået bag de revolutionerende slankebøger ’Flæskesværskuren’, ’Et bedre liv med chips’ og ’Stort og småt om afføring’.

Taget fra ATS

Link to comment
Share on other sites

ANNONCE

Få dine kræfter tilbage med KARAMELKUREN!

Antonella Bjørgmose opdagede karamellernes gavnlige virkning under et kurophold i Baden-Baden, hvor hun i en hel uge levede af de fem poser karameller, hun havde købt på færgen til Tyskland.

»Jeg lagde mærke til, at jeg fik det bedre, for hver eneste karamel jeg spiste, siger Antonella, som ikke er i tvivl om, hvad der er årsagen til karamellers gavnlige effekt. Ny forskning foretaget af Antonella Bjørgmose Instituttet i Rødovre viser nemlig, at karameller styrker immunforsvaret og renser kroppen for gift og affaldsstoffer.

»Karamelkuren har også virket på min egen søn. Tidligere var han ofte sur og trist, når jeg satte maden på bordet. Nu lyser han op med et smil, når han ser karamellerne. Det er dejligt som mor at opleve, hvordan de har forandret ham. Selv har jeg oplevet, at karameller giver mig styrke til at komme igennem hverdagen. Jeg er for eksempel blevet bedre til at køre bil og har færre smerter i lænden end tidligere«, fortæller Antonella.

»Alle kan følge Karamelkuren. Man skal blot droppe mel, mælk, olie, kød, rodfrugter og kokosmakroner, hvis karamelstofferne skal trænge ind i cellerne og fjerne giftstofferne i vævslaget under huden«, siger Antonella og opfordrer alle, der ønsker sig en bedre tilværelse, til at læse hendes nye bog ’Bedre karma med karamel – tyg dig til velvære’ (74 sider, 375 kr. Forlaget Antonella).

Forfatteren anbefaler endvidere, at man køber de specialudviklede Antonella Bjørgmose Karameller for at opnå den optimale effekt af kuren.

Antonella Bjørgmose er selvlært velvære-slankeekspert og har gennem årene eksperimenteret en del med sin egen krop. Dette har givet hende en solid ballast inden for ernæring/kostsammensætning. Hun har tidligere stået bag de revolutionerende slankebøger ’Flæskesværskuren’, ’Et bedre liv med chips’ og ’Stort og småt om afføring’.

Taget fra ATS

lol (Tak - jeg har gået og fniset i fire timer nu - ubetaleligt!)

Link to comment
Share on other sites

ANNONCE

Få dine kræfter tilbage med KARAMELKUREN!

Antonella Bjørgmose opdagede karamellernes gavnlige virkning under et kurophold i Baden-Baden, hvor hun i en hel uge levede af de fem poser karameller, hun havde købt på færgen til Tyskland.

»Jeg lagde mærke til, at jeg fik det bedre, for hver eneste karamel jeg spiste, siger Antonella, som ikke er i tvivl om, hvad der er årsagen til karamellers gavnlige effekt. Ny forskning foretaget af Antonella Bjørgmose Instituttet i Rødovre viser nemlig, at karameller styrker immunforsvaret og renser kroppen for gift og affaldsstoffer.

»Karamelkuren har også virket på min egen søn. Tidligere var han ofte sur og trist, når jeg satte maden på bordet. Nu lyser han op med et smil, når han ser karamellerne. Det er dejligt som mor at opleve, hvordan de har forandret ham. Selv har jeg oplevet, at karameller giver mig styrke til at komme igennem hverdagen. Jeg er for eksempel blevet bedre til at køre bil og har færre smerter i lænden end tidligere«, fortæller Antonella.

»Alle kan følge Karamelkuren. Man skal blot droppe mel, mælk, olie, kød, rodfrugter og kokosmakroner, hvis karamelstofferne skal trænge ind i cellerne og fjerne giftstofferne i vævslaget under huden«, siger Antonella og opfordrer alle, der ønsker sig en bedre tilværelse, til at læse hendes nye bog ’Bedre karma med karamel – tyg dig til velvære’ (74 sider, 375 kr. Forlaget Antonella).

Forfatteren anbefaler endvidere, at man køber de specialudviklede Antonella Bjørgmose Karameller for at opnå den optimale effekt af kuren.

Antonella Bjørgmose er selvlært velvære-slankeekspert og har gennem årene eksperimenteret en del med sin egen krop. Dette har givet hende en solid ballast inden for ernæring/kostsammensætning. Hun har tidligere stået bag de revolutionerende slankebøger ’Flæskesværskuren’, ’Et bedre liv med chips’ og ’Stort og småt om afføring’.

Taget fra ATS

Hahahahahahahahahah

'Karamelstofferne'. De lyder spændende. Giv det 2 års forskning mere, så kurerer de også kræft, HIV og dårligt vejr om sommeren.

Det må være pis:

"Hun har tidligere stået bag de revolutionerende slankebøger ’Flæskesværskuren’, ’Et bedre liv med chips’ og ’Stort og småt om afføring’."

Edited by Dysp
Link to comment
Share on other sites

Hahahahahahahahahah

'Karamelstofferne'. De lyder spændende. Giv det 2 års forskning mere, så kurerer de også kræft, HIV og dårligt vejr om sommeren.

Det må være pis:

"Hun har tidligere stået bag de revolutionerende slankebøger ’Flæskesværskuren’, ’Et bedre liv med chips’ og ’Stort og småt om afføring’."

Hehe du er ikke nem at narre :tongue: Gætter på at du ikke læser politiken. Kilden er ATS...

Link to comment
Share on other sites

Tak for et genialt foredrag. :)

Interessant forelæsning - det er jo ihvert fald et interessant perspektiv på overvægt - men jeg har et par uddybende spørgsmål.

For det kan godt være at insulin er nødvendig for optagelsen af fedt og dermed gør lav kulhydrat kure effektive, men forholder det sig

sådan at bare at man spiser mindre kulhydrat, så bliver der frigivet mere insulin, eller er bare hvis der bliver tilført insulin at fedtoptagelsesprocessen går i gang.

Hvis det første er tilfældet - kan man jo bare spise kulhudrat i moderate mængder.

PA

Link to comment
Share on other sites

For det kan godt være at insulin er nødvendig for optagelsen af fedt og dermed gør lav kulhydrat kure effektive, men forholder det sig

sådan at bare at man spiser mindre kulhydrat, så bliver der frigivet mere insulin, eller er bare hvis der bliver tilført insulin at fedtoptagelsesprocessen går i gang.

Nu er kulhydrater (lige som fedt) ikke skabt lige - nogle typer påvirker dit insulin mere end andre. Kulhydrater som sukker og stivelse på virker insulin frigivelsen meget mere end f.eks. kulhydrater fra frugt og gønt (med undtagelse af gulerødder, bananer og tørret frugt) - du kan læse mere her http://www.glycemicindex.com/

Så ret forsimplet gælder det om at spise mad der påvirker dit insulin niveau så lidt så muligt.

Edited by Kellberg
Link to comment
Share on other sites

Nu er kulhydrater (lige som fedt) ikke skabt lige - nogle typer påvirker dit insulin mere end andre. Kulhydrater som sukker og stivelse på virker insulin frigivelsen meget mere end f.eks. kulhydrater fra frugt og gønt (med undtagelse af gulerødder, bananer og tørret frugt) - du kan læse mere her http://www.glycemicindex.com/

Så ret forsimplet gælder det om at spise mad der påvirker dit insulin niveau så lidt så muligt.

Nu skal du ikke hænge mig op på det, men jeg mener du har misforstået GI-værdien lidt.

GI-værdi er rigtig nok hvordan bestemte kulhydrater påvirker dit blodsukker(og dermed insulinniveau), men det handler om hvor HURTIGT det sker, ikke hvor MEGET det sker.

Når kulhydrat kommer ned i mavsen, så nedbrydes det til glukose(hvis det ikke er for komplekst). Altid glukose; som så går i blodet. GI-værdien beskriver kompleksiteten af det kulhydrat du propper i maven og dermed hvor hurtigt det optages og dermed hvor hurtigt dit blodsukker stiger; ikke hvor meget i alt.

Link to comment
Share on other sites

Nu skal du ikke hænge mig op på det, men jeg mener du har misforstået GI-værdien lidt.

GI-værdi er rigtig nok hvordan bestemte kulhydrater påvirker dit blodsukker(og dermed insulinniveau), men det handler om hvor HURTIGT det sker, ikke hvor MEGET det sker.

Når kulhydrat kommer ned i mavsen, så nedbrydes det til glukose(hvis det ikke er for komplekst). Altid glukose; som så går i blodet. GI-værdien beskriver kompleksiteten af det kulhydrat du propper i maven og dermed hvor hurtigt det optages og dermed hvor hurtigt dit blodsukker stiger; ikke hvor meget i alt.

En "klog" mand udtalte for nyligt:

HVER gang jeg har været i tvivl om noget, så har jeg slået det op enten i bøger eller på nettet og her 3 år efter, så har jeg en skide god viden om kroppen, vægttab og muskler; jeg har 12 skr biologi/12 mundtlig biologi/12 SSO(biologi om vægttab) på mit eksamensbevis og alt dette, fordi jeg ALTID har slået ting op og ikke bare har "nøjedes" med hvad folk siger:

måske du skulle starte med at slå GI op :wink:

Link to comment
Share on other sites

GI kan være en OK rettesnor for hvordan enkelte fødevarer påvirker blodsukkeret, men lige så snart man begynder at sammensætte komplette måltider, der også indeholder fedt og protein, så er det svært at forudsige GI for det samlede måltid. Desuden giver GI ikke altid mening som en indikator for hvad man skal indtage - Cola har fx kun et medium GI, mens gulerødder har et højt GI. Vil også vove den påstånd at de mange uden problemer kan optimere deres kost voldsomt inden de behøver at gå mere i detaljer med ting som GI etc.

Personligt sørger jeg for at få størstedelen af mine kulhydrater fra grøntsager og frugt og prøver at nøjes med at spise pasta, kartofler, ris og andre "grove kulhydrater" efter styrke-/konditionstræning og så ellers prøve at skippe sodavand, slik og lign. (til dagligt that is :smile:).

Link to comment
Share on other sites

GI kan være en OK rettesnor for hvordan enkelte fødevarer påvirker blodsukkeret, men lige så snart man begynder at sammensætte komplette måltider, der også indeholder fedt og protein, så er det svært at forudsige GI for det samlede måltid. Desuden giver GI ikke altid mening som en indikator for hvad man skal indtage - Cola har fx kun et medium GI, mens gulerødder har et højt GI. Vil også vove den påstånd at de mange uden problemer kan optimere deres kost voldsomt inden de behøver at gå mere i detaljer med ting som GI etc.

Personligt sørger jeg for at få størstedelen af mine kulhydrater fra grøntsager og frugt og prøver at nøjes med at spise pasta, kartofler, ris og andre "grove kulhydrater" efter styrke-/konditionstræning og så ellers prøve at skippe sodavand, slik og lign. (til dagligt that is :smile: ).

Gulerødder angives som regel som lav GI, først når de koges ryger GI op.

Link to comment
Share on other sites

Sjov og interessant diskussion!

GI siger noget om samlet blodsukkerstigning over en måleperiode på 2 timer og ikke om den dertilhørende insulinrespons! Der vil dog ofte være sammenfald mellem de to ting! Personligt gir jeg ikke meget for GI metoden. Den bifalder generelt fruktose og fødevarer der indeholder relativt meget fruktose da det giver mindre blodsukkerstigning end andre typer kulhydrat. Beklageligvis er fruktose ganske fedende på trods af det lave GI. Derudover så reagerer folk individuelt på hvor hurtigt de nedbryder og optager kulhydrater fra forskellige kilder og de værdier en fødevare har er blot et gennemsnit for et ofte beskedent antal forsøgspersoner! Interssant foredrag af Hr. Taubes.

Link to comment
Share on other sites

Det var virkeligt et interessant foredrag -

Og en interessant pointe omkring insulin - selvom jeg bagefter sad og grundede over hans argumentation...

Jeg fik nok formuleret min spørgsmål lidt for hurtigt; er der belæg for at man ved at kordinere/kontrollere sin kost kan mimimere

insulinet, og dermed styre fedtcellernes optag. Min barnelærdom var at insulin blev frigivet når man spiste. Punktum. (Det man indtog blev blev nedbrudt af enzymer ect og omdannet til "sukkerstoffer"...ja undskyld jeg har ikke beskæftiget mig med ernæring på noget fagligt plan...og bestemt ikke siden - det er ikke mit gebet)... så det i den forstand var fløjtende ligegyldigt om det man sukker før man puttede det i munden...men at insulinet reagerer på indtaget som om at det er sukker. Og så er det vel fløjtende om man spiser makrel eller vindruer - bortset fra den næring der i øvrigt er i maden, som vitaminer og protein....Og så er vi tilbage ved "spis mindre og rør dig mere..."

(Jeg skal nok læse på lektien..mange tak for links'ne)

Enhver empirisk undersøgelse vil fortælle mig det stik modsatte - at det har en stor betydning for mit velbefindende hvad jeg putter i munden, og hvornår. Nogle typer mad giver mæthedsfornemmelse, så jeg længe efter føler mig mæt selvom jeg er "sulten" andre typer af mad får mig til at føle mig mere "sulten" og giver mig trang til at spise mere selvom jeg er stopmæt. Kan ske at sult og mæthedsformennelse er en individuel størrelse, og det derfor er lidt som at sammenligne æbler og appelsiner....

Kan man differentiere mellem forskellige sultfornemmelser? En sund sult og en "usund"? Måske i værksat af det forudgående måltid? Det ville sikkert give mening i hvert fald i forhold til denne GI effekt (måske) som i nævner - det da ihvert fald typisk pasta som snarere synes at gøre een mere sulten, selvom man er mæt.

Desuden undrede en del af hans argumentation mig. Han beskriver en indianerstamme hvor de 40+ er overvægtige og børnene undervægtige han argumenterer med moderinstinktet for at det ikke er tilfældet at mødrene spiser maden og lader deres børn sulte - hvis man køber den, hvad er det så at det be eller afvise? De spiser den samme mad - mødrene har mere insulin og tager derfor mere på af samme kost som deres børn for som er undervægtige...men hvordan fik mødrene de højere insulin værdier - hvis de altså virkelig spise den samme kost som deres børn???

pa

Link to comment
Share on other sites

Gulerødder angives som regel som lav GI, først når de koges ryger GI op.

Ok - så må det være tallet for kogte gulerødder, der som regel angives på GI-tabellerne.. men synes stadig GI alene er relativt ubrugelig. M&M's har også et lavt GI på 33 - og vandmeloner ligger på 72 til trods for lavt kalorieindhold/højt næringsindhold.

Link to comment
Share on other sites

Ok - så må det være tallet for kogte gulerødder, der som regel angives på GI-tabellerne.. men synes stadig GI alene er relativt ubrugelig. M&M's har også et lavt GI på 33 - og vandmeloner ligger på 72 til trods for lavt kalorieindhold/højt næringsindhold.

Enig - for at man kan bruge GI til noget som helst kræver det at man har en ret god viden omkring det (hvad det kan og ikke kan). Snakker vi GL bliver det bedre at bruge, men stadig langt fra godt nok.

Link to comment
Share on other sites

Desuden undrede en del af hans argumentation mig. Han beskriver en indianerstamme hvor de 40+ er overvægtige og børnene undervægtige han argumenterer med moderinstinktet for at det ikke er tilfældet at mødrene spiser maden og lader deres børn sulte - hvis man køber den, hvad er det så at det be eller afvise? De spiser den samme mad - mødrene har mere insulin og tager derfor mere på af samme kost som deres børn for som er undervægtige...men hvordan fik mødrene de højere insulin værdier - hvis de altså virkelig spise den samme kost som deres børn???

pa

Jeg tror at han forsøgte at argumentere imod den normale ligning med, at man blot skal indtage mindre kalorier end man forbruger for at tabe sig. Jeg tror ikke han brugte indianerstammerne som argumentation for insulin-delen... Det var mest for at jorde den normale ligning.

Link to comment
Share on other sites

Jeg tror at han forsøgte at argumentere imod den normale ligning med, at man blot skal indtage mindre kalorier end man forbruger for at tabe sig. Jeg tror ikke han brugte indianerstammerne som argumentation for insulin-delen... Det var mest for at jorde den normale ligning.

OK sådan opfattede jeg det vel egentlig også - men det undrede mig bare - som så meget andet - og mange tak!

phallas ? athene :innocent:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share