Dødløft skade - behandlingserfaringer? (København)


Graugart
 Share

Recommended Posts

Hej alle

Jeg skriver her i semi-desperation over en skade jeg har døjet med alt for længe nu. Jeg tænkte om der måske var nogle herinde som har prøvet det samme eller noget lignende og har erfaringer med noget behandling der kan komme det til livs. Jeg er ved at være GODT træt af det i hvert fald. Ved det er et lidt langt indlæg, men håber I vil tage jer tid til at læse det og måske komme med et bud på hvad jeg kan gøre.

For snart to år siden fik jeg et lille ryk i hoften i forbindelse med et dødløft max forsøg. På det tidspunkt havde jeg dødløftet seriøst i ca. et år og følte mig virkelig stærk i øvelsen både teknisk og styrkemæssigt (176 kg 1RM). Da jeg løftede gav min venstre hofte et lille "ryk" og jeg stoppede øjeblikkeligt med træningen. Det føltes egentlig ikke særlig slemt, bare som en lille forstrækning og jeg lagde ikke meget i det.

Til daglig træner og underviser jeg kampsport på fuld tid (MMA og Brazilian Jiu Jitsu), så det at holde totale træningspauser er en decideret umulighed for mig. En meget stor del af træningen er brydning både stående og på gulvet, og især i den stående brydning kan det ikke undgås at man konstant løfter i skæve positioner, hvilket selvfølgelig er det værste jeg kan gøre for min skade.

Jeg gjorde ikke rigtig noget ved skaden i starten da jeg troede det bare var en forstrækning som ville gå væk af sig selv. Men i forbindelse med kampsportstræningen, hvor der konstant har været pres på min hofte og lænd, blev smerten bare værre og værre og til sidst tog jeg til en kiropraktor, der "knækkede" mig nogle gange. Det hjalp også rimelig godt, men efter lidt tid tilbage til træning med flere skæve løft kom det igen. Jeg tog til kiropraktoren igen, men synes ikke rigtig det havde nogen effekt denne gang

Siden sidste behandling (ca. et år nu), har det været sådan at smerten er kommet og gået i perioder. Jeg kan gå et par måneder uden at mærke det mindste og så kan det komme igen og gøre så ondt at jeg bliver sindssyg. Smerten er egentlig ikke særlig stor, men det er mere den konstante smerte der er psykisk hårdt at håndtere. Jeg mærker det meget når jeg går på trapper (bor på 4. sal) og dødløft/squat/løb/sprint/burpees/kettlebell swings - som normalt har været en stor del af min fysiske træning ifm. kampsport - har været helt umulige for mig i hele perioden. Jeg savner at lave den træning!!!

Jeg har været til en fysioterapeut der anbefalede mig at lave nogle øvelser med elastikker samt bygge min squat langsomt op fra bunden. Det har jeg kørt i en periode, men hver gang jeg har lavet squat, har jeg haft ulidelige smerter i hoften i mindst en uge efter. Det tager lidt af motivationen ud af dén træning :,(

Stort set al cardio træning er umulig for mig, hvilket også har gjort at jeg helt har droppet al konkurrencetræning siden jeg fik skaden. Det begynder sgu at klø lidt for at komme ud og kæmpe lidt igen, men så længe jeg ikke kan sprinte og lign. er det en umulighed for mig.

Hvis jeg lige skal prøve at beskrive skaden, så føles det som om jeg konstant har en lille nål siddende, der prikker lige under min venstre balle i midten. Jeg kan ikke helt vurdere om det er i hofteleddet eller hvor det er, men jeg har prøvet at illustrere det:

post-2076-1215685750_thumb.png

Jeg har egentlig ingen smerter ved bestemte bevægelser, det er kun ved belastning jeg føler noget. Smerten føles som om jeg konstant er øm i et lille punkt.

På nuværende tidspunkt er jeg bare SÅ træt af den smerte og meget opgivende efter de mislykkede behandlinger jeg har fået, at det er lige før jeg udlover en dusør til den der kan behandle det eller lede mig til en som kan :unhappy: Det går virkelig meget ud over min kampsportstræning, hvilket er det jeg brænder for og lever af, så nu må jeg simpelthen komme af med det her.

Nogle, der har bud på hvad jeg kan gøre? Erfaringer? Kontakt til gode behandlere?

På forhånd tak for hjælpen

Christian

Link to comment
Share on other sites

Det er uhyggeligt. Jeg har PRÆCIS samme problem og efter fysioterapeuter og kiropraktorer, så er der sket nada. I dag tager jeg til en seriøs sportslæge. Jeg skriver lige hvad han anbefaler. Jeg giver dog den nederste af min rygsøjle skylden, men jeg er ærligttalt rimelig blank om hvad det er.

Link to comment
Share on other sites

Jeg skal ikke kunne sige præcis hvilken type skade det er, det sidder sådan "midt inde i det hele", så jeg synes det er meget svært at føle sig til præcis hvad det er som gør ondt.

Kiropraktoren snakkede om at det var mit bækken der sad skævt. Jeg har en mistanke om at det kan være opstået fordi mit ene ben er længere end det andet.

Link to comment
Share on other sites

Hey Christian,

Det er sgu surt med din skade. Nu ved jeg ikke lige hvilke kiropraktor/fysioterapeut du har været ved, men jeg vil klart anbefale dig at vælge en, som selv dyrker seriøs idræt/styrketræning.

Pt. går jeg selv hos Kauf herinde fra og han er virkelig dygtig. Han er uddannet fysio og arbejder også med osteopati. Du kan evt. få hans nummer af mig, hvis det har interesse.

Ellers er Rall her fra MOL kiropraktor, og han har selv stor erfaring med bevægelserne squat, dødløft mm. Han har klinik i KBH's området. Han er vist ikke så aktiv mere, men send ham evt. en PM

Jørgen L er jo både grappler og fysio, så måske han har nogle gode bud... han kommer sikkert forbi tråden! :wink:

Det jeg selv har gjort et par gange, hvor det har virket total håbløst med skader er, at bestille en tid hos Gildhøj klinikken i Brøndby. En konsultation koster vist 700 kr., men så får du også top of the pops inden for idrætslæger i DK. Du får ikke noget la-la svar som hos en almindelig læge. Til hverdag behandler de eliten af danske sportsfolk, så de ved, hvad de taler om!

Edited by DBM
Link to comment
Share on other sites

Hey Christian,

Det er sgu surt med din skade. Nu ved jeg ikke lige hvilke kiropraktor/fysioterapeut du har været ved, men jeg vil klart anbefale dig at vælge en, som selv dyrker seriøs idræt/styrketræning.

Pt. går jeg selv hos Kauf herinde fra og han er virkelig dygtig. Han er uddannet fysio og arbejder også med osteopati. Du kan evt. få hans nummer af mig, hvis det har interesse.

Ellers er Rall her fra MOL kiropraktor, og han har selv stor erfaring med bevægelserne squat, dødløft mm. Han har klinik i KBH's området. Han er vist ikke så aktiv mere, men send ham evt. en PM

Jørgen L er jo både grappler og fysio, så måske han har nogle gode bud... han kommer sikkert forbi tråden! :wink:

Det jeg selv har gjort et par gange, hvor det har virket total håbløst med skader er, at bestille en tid hos Gildhøj klinikken i Brøndby. En konsultation koster vist 700 kr., men så får du også top of the pops inden for idrætslæger i DK. Du får ikke noget la-la svar som hos en almindelig læge. Til hverdag behandler de eliten af danske sportsfolk, så de ved, hvad de taler om!

Rall har klinik i Lyngby såvidt jeg ved...

Link to comment
Share on other sites

er det helt umuligt at det kan være en nerveafklemning omkring ischias nerven el. lignende? døjede med selv samme, som bliver kategoriseret under piriformis syndrom, hvor træning af dybe mave, lænd og baldemuskel hjalp mig en hel del.

Link to comment
Share on other sites

Tak for svarene og forslagene. Jeg leder dog stadig efter nogle der har tidligere erfaring med denne skade samt behandling af den. Jeg er lidt træt af at gå til behandlere der virker som om de bare "gætter" på hvad det kan være galt :unhappy:

TTT

Link to comment
Share on other sites

Hej Christian - surt med en skade - specielt når man lever af det..

Hvis jeg skulle undesøge dig, ville jeg teste leddene omkring skaden (hofte, ryg og SI led). Hvis du har tydeligt nedsat bevægelighed i een af disse, vil det give tilbagevendende problemer. Ryggen testes først stående: Kan du bøje helt ned med strakte ben, kan du bøje bagover, kan du nå ned til dine knæ til siden osv..

Hoften testes i forskellige positioner bl.a. rygliggende, hvor ind og udadrotation skal sammenlagt mindst være 90 grader..

Som nævnt kan m. Piriformis også være påvirket - dette er dog ofte sekundært. Testen af denne kan sikkert findes på nettet.

Prøv at se om noget af det giver positivt svar, eller konsulter en behandler som f.eks. Kauf :smile:

Link to comment
Share on other sites

Hej Jørgen, tak for dit svar. Jeg prøvede at stå oprejst og kunne nemt bøje mig bagover og til siderne, men når jeg bøjer mig forover, mærker jeg meget tydeligt smerten i venstre side gå hele vejen fra hofte og ned langs benet!

Edited by Graugart
Link to comment
Share on other sites

OK. Smerten kan skyldes forskellige ting, bl.a:

- refereret smerte fra evt hofteskade/dysfunktion. Jeg synes ofte jeg ser specielt nedsat indadrotation i hoften. Det giver en uhensigtsmæssig gangafvikling, og kan give nævnte symptomer.

- udstrålende smerter fra nerve som er i klemme - evt ved piriformis musklen (Har du testet den?) Hvis der er smerte ved testen - tidligere end i den anden side, kan der være "issues" hér.

- Udstrålende smerte fra discusproblematik i lænden. Her vil du typisk også have symptomer i end range ved bagoverbøjning.

o.a. :wink:

Edited by Jørgen L
Link to comment
Share on other sites

Ok jeg fandt denne Piriformis test:

Hvilken jeg føler er POSITIV! Når jeg googler Piriformis synes jeg egentlig også placeringen passer meget godt med hvor jeg føler smerten:

piriformis_muscle.gif

Så nu giver jeg mig i kast med disse øvelser:

Jeg har lige prøvet at køre 20 reps af den første udstrækning hvor man sidder ret op på stolen og strækker benet lige frem. MEGA smerte fra hoften og udstrålende i benet!

Nu krydser jeg bare alle mine fingre for at dette kan have en effekt.

På forhånd tusind tak for hjælpen

Link to comment
Share on other sites

Sovende fornemmelse = nerve undre pres!

Start mere lempeligt ud med strækket. Det er meget effektivt med massage af musklen (men også meget smertefuldt :wink: ) og så kan varme løsne op for musklen inden udspændingen.

Men husk: Start roligt ud, for du presser nerven hver gang :smile:

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Nåh ville lige følge op på tråden herinde og give en update på min skade.

Jeg har nu kørt udstrækningsøvelserne dagligt i 12 dage og jeg er forholdsvis sikker på at det har en positiv effekt. I hvert fald har jeg kun en enkelt gang (i går) følt smerte i hoften ved "dagligdags bevægelser", dvs. når jeg er inaktiv. Faktisk har jeg helt gået og glemt at jeg har skaden, indtil jeg er begyndt at træne eller skal op af trapperne på fjerde sal. Så det må i hvert fald siges at være en fremgang. Dog har jeg i min periode med skaden haft uger og måneder hvor det har gået godt lige som nu, så jeg skal nok fortsætte med øvelserne et godt stykke tid endnu før jeg ved om det har en effekt på lang sigt.

Et sted hvor jeg tydeligt kan mærke en forbedring er, at jeg for 12 dage siden kunne trykke på at bestemt punkt omkring smerten og føle en meget stærk ømhed. I dag kan jeg ikke rigtig "finde" punktet, så det må vel næsten være positivt signal? :) Hvis jeg ligger på siden med højre ben strakt og venstre ben bøjet med venstre fod i højre knæhase (a la kiropraktor-knæk-positionen :)), var punktet der, hvor min hofteknogle var højest mod loftet.

Jeg har desuden netop investeret i nogle træningselastikker ud til klubben så jeg mere jævnligt kan komme i gang med de øvelser en af fysioterapeuterne foreslog.

Jeg har dog stadig planer om at forsøge med noget behandling rundt omkring, så jeg tror at jeg vil henlede nogle af de nævnte behandlere til denne tråd og høre om det er noget de har mod på at tage fat på, hvis jeg kigger forbi.

Skulle andre være kommet ind i denne tråd senere og have erfaring med denne skade / behandling af samme, hører jeg stadig meget gerne fra dem!

Det er uhyggeligt. Jeg har PRÆCIS samme problem og efter fysioterapeuter og kiropraktorer, så er der sket nada. I dag tager jeg til en seriøs sportslæge. Jeg skriver lige hvad han anbefaler. Jeg giver dog den nederste af min rygsøjle skylden, men jeg er ærligttalt rimelig blank om hvad det er.

Fik du nogensinde snakket med sportslægen? Hvad kom I frem til, er meget spændt på at høre om det :)

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share