Hvor længe forbrænder man fedt efter motion?


Theshifter
 Share

Recommended Posts

Der må være nogen af jer kloge hoveder der må vide noget om dette emne.

Jeg cykler dagligt 45-60 min ved middel belastning på en kondicykel. Der er nogen der siger at man skal motionere over en time før kroppen begynder at forbrænde fedt, men passer det?

Hvis ikke man spiser 1-2 timer lige efter et træningspas vil kroppen så fortsætte forbrændningen et godt stykke tid bagefter?

Hvad skal pulsen i øvrigt ligge på for at man rammer "fedt forbrændings zonen"?

MVH

Theshifter

Edited by Theshifter
Link to comment
Share on other sites

Denne her artikel burde svare på dine spørgsmål:

Muskelfedt bruges efter ikke under muskelarbejde

Det anføres ofte, at ønsker man at forbrænde fedt for eksempel for at tabe sig opnås dette når man arbejder ved en lav arbejdsintensitet, hvorimod en høj arbejdsintensitet medfører relativt stort forbrug af kulhydrat. På Center for Muskelforskning og Institut for Idræt er denne myte blevet afkræftet.

Det anbefales i dag i adskillige motionskredse, at hvis man ønsker at tabe sig, skal den fysiske udfoldelse foregå ved lav belastning, fordi kroppen så overvejende forbrænder fedt.

Imidlertid har man glemt at overveje om arbejdsintensiteten påvirker forbrændingsmønstret i den efterfølgende restitutionsperiode.

Lektor Bente Kiens fra Center for Muskelforskning og Institut for Idræt og hendes kolleger lavede derfor en undersøgelse, hvor raske unge mænd blev sat til at udføre et moderat, hårdt cykelarbejde i 1 1/2 time til udmattelse, hvorefter de indtog en kulhydratrig kost i løbet af de næste 40 timer. Muskelvævsprøver blev udtaget fra deres lårmuskel før og til flere tidspunkter efter arbejdet. Desuden blev deres energiomsætning målt.

Muskelprøverne viste, at efter det fysiske arbejde, var glykogendepoterne næsten helt tomme, mens der ikke var sket et måleligt forbrug af fedt lagret i musklerne. Under de næste 20 timers restitution observeredes en kraftig genopbygning af musklernes glykogendepoter. Samtidig blev der fundet et 25% fald i muskelfedtindholdet. Det viste sig også, at 65-70% af energiomsætningen blev dækket ved forbrænding af fedt, til trods for den meget kulhydratrige diæt. Dette forhold forblev uændret i op til 25 timer efter afslutningen af det fysiske arbejde.

Forsøget viste at muskelfedt ikke bruges i målelige mængder under moderat hårdt arbejde, men i høj grad bruges efter arbejdet, hvor det kulhydrat man spiser prioriteres til genopbygning af musklernes glykogendepot. Endvidere kan det konkluderes, at der forekommer en stor forbrænding af fedt efter muskelarbejde, og det tyder også på, at jo højere intensitet man har arbejdet på, desto større er den efterfølgende fedtforbrænding.

Undersøgelsen har ikke kun en praktisk, men også en grundvidenskabelig betydning. Det har således i mange år været diskuteret, hvorvidt det fedt som ligger i muskelcellerne (triacylglycerol) forbruges som energileverandør til musklerne når man udfører fysisk arbejde. Undersøgelsen har vist, at muskelfedt ikke anvendes som betydende energikilde under muskelarbejde, men til gengæld forbruges efter arbejde, hvor genopbygning af glykogenlagrene i musklen har højeste prioritet.

Det er i dag ikke fuldt afklaret, hvilke mekanismer der regulerer fedtforbrændingen i skeletmuskulaturen i hvile såvel som under og efter arbejde, men med denne undersøgelse er vi kommet et godt skridt videre i opklaringen af fedtomsætningen i skeletmuskulaturen .

Arbejdet er publiceret i det anerkendte tidsskrift American Journal of Physiology (Kiens,B. and Richter,E.A. Utilization of muscle triacylglycerol during post-exercise recovery in man. Am.J.Physiol. 274: E89-E95, 1998).

Lektor Bente Kiens, Institut for Idræt, Center for Muskelforskning.

Telefon: 35 32 16 19, e-mail: [email protected]

Link to comment
Share on other sites

Der er noget underligt med henvisningen i dette svar:

Denne her artikel burde svare på dine spørgsmål:

Muskelfedt bruges efter ikke under muskelarbejde

Det anføres ofte, at ønsker man at forbrænde fedt for eksempel for at tabe sig opnås dette når man arbejder ved en lav arbejdsintensitet, hvorimod en høj arbejdsintensitet medfører relativt stort forbrug af kulhydrat. På Center for Muskelforskning og Institut for Idræt er denne myte blevet afkræftet.

Det anbefales i dag i adskillige motionskredse, at hvis man ønsker at tabe sig, skal den fysiske udfoldelse foregå ved lav belastning, fordi kroppen så overvejende forbrænder fedt.

Imidlertid har man glemt at overveje om arbejdsintensiteten påvirker forbrændingsmønstret i den efterfølgende restitutionsperiode.

Lektor Bente Kiens fra Center for Muskelforskning og Institut for Idræt og hendes kolleger lavede derfor en undersøgelse, hvor raske unge mænd blev sat til at udføre et moderat, hårdt cykelarbejde i 1 1/2 time til udmattelse, hvorefter de indtog en kulhydratrig kost i løbet af de næste 40 timer. Muskelvævsprøver blev udtaget fra deres lårmuskel før og til flere tidspunkter efter arbejdet. Desuden blev deres energiomsætning målt.

Muskelprøverne viste, at efter det fysiske arbejde, var glykogendepoterne næsten helt tomme, mens der ikke var sket et måleligt forbrug af fedt lagret i musklerne. Under de næste 20 timers restitution observeredes en kraftig genopbygning af musklernes glykogendepoter. Samtidig blev der fundet et 25% fald i muskelfedtindholdet. Det viste sig også, at 65-70% af energiomsætningen blev dækket ved forbrænding af fedt, til trods for den meget kulhydratrige diæt. Dette forhold forblev uændret i op til 25 timer efter afslutningen af det fysiske arbejde.

Forsøget viste at muskelfedt ikke bruges i målelige mængder under moderat hårdt arbejde, men i høj grad bruges efter arbejdet, hvor det kulhydrat man spiser prioriteres til genopbygning af musklernes glykogendepot. Endvidere kan det konkluderes, at der forekommer en stor forbrænding af fedt efter muskelarbejde, og det tyder også på, at jo højere intensitet man har arbejdet på, desto større er den efterfølgende fedtforbrænding.

Undersøgelsen har ikke kun en praktisk, men også en grundvidenskabelig betydning. Det har således i mange år været diskuteret, hvorvidt det fedt som ligger i muskelcellerne (triacylglycerol) forbruges som energileverandør til musklerne når man udfører fysisk arbejde. Undersøgelsen har vist, at muskelfedt ikke anvendes som betydende energikilde under muskelarbejde, men til gengæld forbruges efter arbejde, hvor genopbygning af glykogenlagrene i musklen har højeste prioritet.

Det er i dag ikke fuldt afklaret, hvilke mekanismer der regulerer fedtforbrændingen i skeletmuskulaturen i hvile såvel som under og efter arbejde, men med denne undersøgelse er vi kommet et godt skridt videre i opklaringen af fedtomsætningen i skeletmuskulaturen .

Arbejdet er publiceret i det anerkendte tidsskrift American Journal of Physiology (Kiens,B. and Richter,E.A. Utilization of muscle triacylglycerol during post-exercise recovery in man. Am.J.Physiol. 274: E89-E95, 1998).

Lektor Bente Kiens, Institut for Idræt, Center for Muskelforskning.

Telefon: 35 32 16 19, e-mail: [email protected]

Jeg er forundret. Hjælp mig!

Budskabet i den ovenfor citerede pressemeddelelse er så modstridende med, hvad jeg ellers har set nemlig, at fedt forbrændes UNDER aerobt arbejde, at jeg ledte efter artiklen. Søgning på nettet og i Pubmed gav kun hits til mugges indlæg i dette forum i dag. Når man leder i Am. J. Physiol. for det pågældende nummer og sider finder man ikke ovenfor citerede artikel, men denne:

Vol. 274, Issue 1, E89-E95, January 1998

Sarcolemmal glucose transport and GLUT-4 translocation during exercise are diminished by endurance training

Erik A. Richter, Palle Jensen, Bente Kiens, and Søren Kristiansen

Copenhagen Muscle Research Centre, August Krogh Institute, University of Copenhagen, DK-2100 Copenhagen, Denmark

Glucose utilization during exercise of a given submaximal power output is decreased after endurance training. The aim of the present study was to elucidate the mechanisms behind this phenomenon by utilizing the sarcolemmal giant vesicle technique. Eight healthy young untrained men endurance trained one thigh for 3 wk. They then exercised both thighs simultaneously at the same work load (77% of peak O2 uptake of the untrained thigh) for 40 min. Training increased muscle GLUT-4 protein by 70% (P < 0.05). Glucose uptake during exercise was 38% lower (P < 0.05) in the trained (T) thigh than in the untrained (UT) thigh because of both a lower (P < 0.05) glucose extraction and blood flow in T. During exercise, sarcolemmal GLUT-4 protein content and glucose transport capacity increased significantly less in T than in UT muscle, and muscle glucose concentration was lower in T compared with UT (P < 0.05) at the end of exercise. It is concluded that, despite a large increase in muscle GLUT-4 with endurance training, exercise of a given submaximal power output increases muscle glucose uptake less in T than in UT muscle. It is suggested that the mechanism behind this phenomenon is blunted exercise-induced translocation of GLUT-4 to the sarcolemma, resulting in a blunted increase in sarcolemmal glucose transport in T muscle.

glucose uptake; citrate synthase; training adaptation; skeletal muscle

Når man ser på Bente Kiens senere publikationer, kan man også se, at de rent faktisk opererer med, at fedt forbrændes UNDER aerobt arbejde, og ikke (kun) efter. Dette passer også med Exercise Physiology fra 2004. Altså efter den angivelige artikel, der er fra 1998.

Hvad er der på færde her? Er artiklen "Utilization of muscle triacylglycerol during post-exercise recovery in man" alligevel aldrig publiceret? Er den ændret i "proof", altså under optagelsen i tidsskriftet???

Eller er der to forskellige udgaver af Am. J Physiol. 274, sektion E, bind 1????

mvh

LarsBj

Edited by LarsBj
Link to comment
Share on other sites

Der er noget underligt med henvisningen i dette svar:

Jeg er forundret. Hjælp mig!

Budskabet i den ovenfor citerede pressemeddelelse er så modstridende med, hvad jeg ellers har set nemlig, at fedt forbrændes UNDER aerobt arbejde, at jeg ledte efter artiklen. Søgning på nettet og i Pubmed gav kun hits til mugges indlæg i dette forum i dag. Når man leder i Am. J. Physiol. for det pågældende nummer og sider finder man ikke ovenfor citerede artikel, men denne:

Vol. 274, Issue 1, E89-E95, January 1998

Sarcolemmal glucose transport and GLUT-4 translocation during exercise are diminished by endurance training

Erik A. Richter, Palle Jensen, Bente Kiens, and Søren Kristiansen

Copenhagen Muscle Research Centre, August Krogh Institute, University of Copenhagen, DK-2100 Copenhagen, Denmark

Glucose utilization during exercise of a given submaximal power output is decreased after endurance training. The aim of the present study was to elucidate the mechanisms behind this phenomenon by utilizing the sarcolemmal giant vesicle technique. Eight healthy young untrained men endurance trained one thigh for 3 wk. They then exercised both thighs simultaneously at the same work load (77% of peak O2 uptake of the untrained thigh) for 40 min. Training increased muscle GLUT-4 protein by 70% (P < 0.05). Glucose uptake during exercise was 38% lower (P < 0.05) in the trained (T) thigh than in the untrained (UT) thigh because of both a lower (P < 0.05) glucose extraction and blood flow in T. During exercise, sarcolemmal GLUT-4 protein content and glucose transport capacity increased significantly less in T than in UT muscle, and muscle glucose concentration was lower in T compared with UT (P < 0.05) at the end of exercise. It is concluded that, despite a large increase in muscle GLUT-4 with endurance training, exercise of a given submaximal power output increases muscle glucose uptake less in T than in UT muscle. It is suggested that the mechanism behind this phenomenon is blunted exercise-induced translocation of GLUT-4 to the sarcolemma, resulting in a blunted increase in sarcolemmal glucose transport in T muscle.

glucose uptake; citrate synthase; training adaptation; skeletal muscle

Når man ser på Bente Kiens senere publikationer, kan man også se, at de rent faktisk opererer med, at fedt forbrændes UNDER aerobt arbejde, og ikke (kun) efter. Dette passer også med Exercise Physiology fra 2004. Altså efter den angivelige artikel, der er fra 1998.

Hvad er der på færde her? Er artiklen "Utilization of muscle triacylglycerol during post-exercise recovery in man" alligevel aldrig publiceret? Er den ændret i "proof", altså under optagelsen i tidsskriftet???

Eller er der to forskellige udgaver af Am. J Physiol. 274, sektion E, bind 1????

mvh

LarsBj

Google er nu et vidunderligt værktøj....

Problemet er vist bare, at den ikke er pubmed registreret!

Kiens1998_utilization_of_skeletal_muscle_triacylglycerol_during_postexercise_recovery_in_humans.pdf

Link to comment
Share on other sites

Google er nu et vidunderligt værktøj....

Problemet er vist bare, at den ikke er pubmed registreret!

Ja, jeg søgte nu også i google, som jeg skrev. Jeg ved ikke, hvorfor jeg missede den, men det er i al fald ikke den henvisning (sidetal og nummer) som pressemeddelelsen anvendte. Tak for hjælpen!

Nu fik jeg så også downloadet hele artiklen og læst introduktion og konklusion.

Lad mig slå fast med det samme: Denne artikel siger IKKE, at fedt ikke forbrændes under medium til hård motion!

Det, den siger, er, at det ikke er det muskelspecifikke fedt, , det muskulære fedt, der forbrændes.

Med andre ord: Fedtforbrændingen i musklerne, som er betydelig under aerobt arbejde, kommer fra fedt, der hentes ind som frie fedtsyrer fra fedtdepoterne!

Man kan også læse om dette i denne artikel.

Og det passer med det, der står i nyere fysiologibøger.

mvh

LarsBj

Link to comment
Share on other sites

Ja, jeg søgte nu også i google, som jeg skrev. Jeg ved ikke, hvorfor jeg missede den, men det er i al fald ikke den henvisning (sidetal og nummer) som pressemeddelelsen anvendte. Tak for hjælpen!

Nu fik jeg så også downloadet hele artiklen og læst introduktion og konklusion.

Lad mig slå fast med det samme: Denne artikel siger IKKE, at fedt ikke forbrændes under medium til hård motion!

Det, den siger, er, at det ikke er det muskelspecifikke fedt, , det muskulære fedt, der forbrændes.

Med andre ord: Fedtforbrændingen i musklerne, som er betydelig under aerobt arbejde, kommer fra fedt, der hentes ind som frie fedtsyrer fra fedtdepoterne!

Man kan også læse om dette i denne artikel.

Og det passer med det, der står i nyere fysiologibøger.

mvh

LarsBj

Så skal du vist lære at nærlæse tingene.... (eksempelvis de første 4 linier i resultatafsnittet :cool:)

eller min vedhæftning....

ok... jeg ser nu, at du skelner mellem muskelspecifikt TG og cirkulerende TG... my bad!

Edited by Yetti
Link to comment
Share on other sites

Så skal du vist lære at nærlæse tingene.... (eksempelvis de første 4 linier i resultatafsnittet :cool:)

eller min vedhæftning....

Hvilke 4 linjer? Vil du citere?

mvh

LarsBj

PS!

For det er vel ikke disse 4?

TGm concentrations averaged 49 ± 5 mmol/kg dry wt at rest (D0, Fig. 1) and remained unchanged at termination of the exercise bout. After 3 h of recovery, TGm concentrations had decreased significantly and reached a nadir 18 h after the end of exercise (morning D1), at which point TGm concentrations were 20% lower than at rest (Fig. 1). TGm remained lower than initial concentrations for 30 h after termination of exercise (evening D1, Fig. 1). Muscle glycogen concentrations amounted to 533 ± 18 mmol/kg dry wt at rest and decreased to 108 ± 10 mmol/kg dry wt at termination of exercise (Fig. 2)

Edited by LarsBj
Link to comment
Share on other sites

Det ville nu alligevel være meget overraskende, hvis muskelcellen optog TG fra blodet fremfor at forbrænde det lokalt...!! Men Kiens-studiet har selvfølgelig også nogle år på bagen!

Det gør de ikke. De optager fedtsyrer.

Hvilke 4 linjer tænkte du på?

mvh

LarsBj

Link to comment
Share on other sites

ok... jeg ser nu, at du skelner mellem muskelspecifikt TG og cirkulerende TG... my bad!

Nej, egentlig ikke. Jeg skrev vist "fedt" i bred forstand, og med det mente jeg såvel triglycerider (TG) som frie fedtsyrer (FFA). Det er de frie fedtsyrer, der optages af muskelcellerne og forbrændes ved aerob forbrænding, og det hovedsaglig ved let til moderat hård motion. FFA kommer fra fedtdepoterne (dem under huden og til en vis grad fra dem omkring organerne).

Så trods lidt (fortjent?) mobning hist og her er det her vel endt med en vis fælles forståelse?

Muskelceller forbrænder fedt ved aerob forbrænding, og vil man undgå samtidigt at tære for meget på glycogendepoterne, skal man køre lav-moderat intensitet.

På den anden side fandt Bente Kiens altså i 1998, at intramuskulært fedt (TG) bliver anvendt som energiforsyning i musklerne, mens glykogendepoterne genopbygges.

mvh

LarsBj

Link to comment
Share on other sites

Jeg forsøger lige at udrede diskussionen lidt, så alle kan være med - forvirringen er vist relativt stor pt.

fedt bindes i fedtværet som triacylglycerol - 3 fedesyre bindes til glycerol.

fedt kan både transporteres i blodet som triacylglycerol og fedesyre.

diskussionen går på, om hvorvidt fedt forbrændes under moderat hårdt arbejde, og der er relativ stor evidens for, at procentdelen af fedtforbtænding falder med stigende intensitet..., og er meget lille selv ved moderat intensitet (se referencerne i diskussionen), men den kan dog trænes. De regulerende mekanismer sidder i selve muskelcellen, hvorfor jeg skrev tidligere, at det ville være overraskende, hvis musklen ikke forbrænder de fedtlagre, der forekommer i musklen, men derimod optager fedt fra blodet (i form af fedtsyre eller TG (der omdannes til fedtsyre) over membranen))...

Og jah Kiens-studie viser netop, at tanken omkring fedtforbrændingszonen er ud dateret...

Link to comment
Share on other sites

Og jah Kiens-studie viser netop, at tanken omkring fedtforbrændingszonen er ud dateret...

Nej! For det de undersøger er kun det endogene fedt i muskelcellen. Ikke de fedtsyrer, der importeres under arbejdet!

Der er ikke en fedtforbrændings"zone". Der forbrændes hele tiden glukose, men den relative fedtforbrænding er størst ved lavintensitetsarbejde.

mvh

LarsBj

Link to comment
Share on other sites

Nej! For det de undersøger er kun det endogene fedt i muskelcellen. Ikke de fedtsyrer, der importeres under arbejdet!

Der er ikke en fedtforbrændings"zone". Der forbrændes hele tiden glukose, men den relative fedtforbrænding er størst ved lavintensitetsarbejde.

mvh

LarsBj

Men det ændrer ikke noget i det store perspektiv, at de ikke kigger op fedtforbrændingen under arbejde i denne kontekst (udover en akademisk diskussion).

At du indregner evt. fedtsyre forbrændt under arbejde ændre ikke på, at der forekommer en stor forbrænding af intramuskulært TG efter arbejdet... Ved en højere intensitet vil du om alt lige forbrænde mere energi pr. tidsenhed, hvorfor det samlede energi underskud vil være større indenfor samme trænings tidsrum. Så er det faktisk underordnet, om man forbrænder fedt under eller/og efter træningen i forhold til fedtforbrænding, da det samlede energi regnskab skal gå op (så kan man begynde og diskutere intensitet i forhold til proteinsyntese).

Kort sagt - det er underordnet, om du frobrænder fedtet under eller efter arbejdet, så længe du er i energi underskud skal du nok forbrænde fedt.

Dette gør fedtforbrændingszonen (def. i den zone, hvor fedtforbrændingen er størst) til en joke i mine øjne.

Link to comment
Share on other sites

Lige et tillægs spørgsmål.

Hvad er "moderat hårdt arbejde" til forskel fra "Mild- or moderate-intensity exercise"?

De to artikler omhandler muligvis forskellige intensiteter. Det ser interessant ud og jeg skal lige have nærlæst "Horowitz and Klein"

Mvh Søren M N

http://www.motion-online.dk/konditionstrae...brugbare_maade/

Link to comment
Share on other sites

Takker

Men skal det så forståes således at Bente Kiens artiklen omhandler en intensitet i området 14-15(+)på borgskalaen mens Horowitz and Klein kigger på max Borg 11-13(-)?. Og hvor ligger vores OP med en "middelbelastning" på motionscyklen? Theshifter hvad er din puls under træning?

Mvh Søren Michael

Link to comment
Share on other sites

Lige et tillægs spørgsmål.

Hvad er "moderat hårdt arbejde" til forskel fra "Mild- or moderate-intensity exercise"?

De to artikler omhandler muligvis forskellige intensiteter. Det ser interessant ud og jeg skal lige have nærlæst "Horowitz and Klein"

Mvh Søren M N

Hej Søren :wink:

Jeg tror, de bruger den inddeling, der også er nævnt i nordisk næringsråds rappport fra 2004 (NNR 2004), og her er let til moderat træning 6-8 MET (6-8 gange basalstofskiftet), mens hård træning er 10 MET.

Men Kiens rapport fra 1998 er altså noget speciel: Det er en detalje i muskelfysiologien, den handler om. Ikke om man forbrænder fedt ved træning. Det gør man.

Kiens artikel handler om, hvad der sker med det muskelspecifikke fedt, ikke depotfedtet. Den er kun værd at bruge tid på, hvis man er MEGET interesseret i alle detaljer. Den anden af Horowitz og Klein omhandler noget alment interessante principper.

Pressemeddelelsen, der er vist ovenfor i Mugges indlæg var derfor noget misvisende, synes jeg.

mvh

LarsBj

Edited by LarsBj
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share