The Zone Diet


Guest Slettet_19012014
 Share

Recommended Posts

Hvordan ved man om det er en god rapsolie? Jeg synes det er svært at finde ud af hvilke der er gode og hvilke som er forarbejdet og blevet dårligere?

En god olie skal i hvert fald være koldpresset og smage lidt nøddeagtig. Den må ikke være farveløs/smagsløs og hældt på plasticflasker.

Jeg så at der findes en ufiltreret rapsolie - den ville jeg i første omgang gå efter. Jeg har tidligere selv designet en olie hvor jeg erfarede at ufiltreret rapsolie havde en fin smag samtidig med at de gunstige stoffer ikke var filtreret fra.

Olien bør også opbevares i en flaske som er lidt mørk - dvs. at lys ikke beskadiger olien. Ud over dette kan man tage en række andre forhold, men jeg er ikke sikker på at det overhovedet findes på det danske marked. Så skal man nok over i de meget specielle og meget dyre olier. Spørgsmålet er også om det er værd at betale så meget ekstra for. Man kan også overveje økologisk.

Personligt synes jeg at Udo's er mega-dyr. Den koster formentlig ikke mere end omkring 20 kr at fremstille. Køb en god hørfrøolie og bland den med en god rapsolie så har du en olie som i praksis matcher Udo's.

God olie:

Koldpresset

Ufiltreret er at foretrække

Har naturlig smag og farve

Helst på mørk flaske

Evt. økologisk

Ikke i for store flasker (olien begynder at oxidere så snart den åbnes - afhænger af hvilken olie og hvor hurtigt den bruges).

Link to comment
Share on other sites

Jeg har ikke været ude at tjekke hvad der er på markedet af rapsolier og om fx rapsKIMolie svarer til rapsolie i fedtsyresammensætningen.

Fandt denne test som ikke er videnskabelig, men mere går på smagen.

Personligt ville jeg aldrig røre de to sidste og nok gå efter den ufiltrerede i første omgang.

Rapsolie test

Alternativt, gå ned i Helsam, eller måske endda Kvickly eller lignende og se hvad de har.

Edited by Antaeus
Link to comment
Share on other sites

Jeg er meget glad for denne rapsolie: http://www.lehnsgaard.dk/

Den er mørk, økologisk og smager nøddeagtig på en rigtig måde. Ufiltreret kan man dog ikke kalde den. Fås i kvickly til en 35kr ca.

En rimelig olie, men ikke et højkvalitetsprodukt (sidstnævnte er formentlig svært at finde).

Fandt i øvrigt ud af at rapskimolie har følgende fordeling rent fedtsyremæssigt (så den kan også bruges):

Omega 3: 10

Omega 6: 21

Omega 9: 63

Mættede: 6

Link to comment
Share on other sites

Der er mange meninger om olier, men ikke megen evidens bag.

http://www3.interscience.wiley.com/journal...192101/abstract

However, overall there is little evidence to suggest that one vegetable oil should

be promoted over any other oil on the basis of additional health effects as there are

few good quality trials that have adequately compared the health outcomes of

individuals consuming different oils. Indeed, because of the use of a variety of

different vegetable-based oils in food manufacturing processes, most people are

consuming a wide variety of different oils each day. Instead, the choice of the oil

often depends on the functionality of the oil for a particular food application, or on

taste, personal preference or cost. The most important message for consumers to

understand is that all oils, regardless of whether they contain 'good' or 'bad' fats,

are almost 100% fat and that the oils themselves, as well as products manufactured

from them, should only ever be included in the diet in moderate quantities.

Link to comment
Share on other sites

Der er mange meninger om olier, men ikke megen evidens bag.

http://www3.interscience.wiley.com/journal...192101/abstract

Kan godt huske at du har den mening (og fint du giver en reference også der støtter). Men der er faktisk noget evidens for at nogle olier er bedre end andre. Nu står der at den ene vegetabilske olie ikke er bedre end den anden. Alfa-linolensyre fremstilles som forebyggende for hjertet af den amerikanske hjerteforening, men det finder man ikke i mange vegetabilske olier - der er kun et par stykker med højt indhold og nogle stykker med et mindre indhold. Andre påvirker så nogle andre faktorer.

Er der forskel på typen af olie, er et spørgsmål.

Et andet er om der er forskel på om hvor forarbejdet den er.

Ved ikke hvor meget artiklen kommer ind på sidstnævnte, men jeg kender i hvert fald et par stykker der viser forskel.

De stærkt forarbejdede olier: det svarer til at man tager en fødevare og pumper den for det meste så der næsten kun er makronæringsstoffet tilbage (læs: fedt) - lidt a la hvidt brød over for groft brød, vitaminer over for frugt osv osv.

Man har lov til at tænke lidt selv plus det at der faktisk er lidt evidens når man leder lidt - men det er rigtigt, der er ikke lavet så meget.

Man kan så stille sig det spørgsmål om det gør noget at man indtager den ringeste olie på markedet, hvis man indtager nok frugt og grønt - men sådan kan man gøre så mange overvejelser.

Edited by Antaeus
Link to comment
Share on other sites

Kan godt huske at du har den mening (og fint du giver en reference også der støtter). Men der er faktisk noget evidens for at nogle olier er bedre end andre. Nu står der at den ene vegetabilske olie ikke er bedre end den anden. Alfa-linolensyre fremstilles som forebyggende for hjertet af den amerikanske hjerteforening, men det finder man ikke i mange vegetabilske olier - der er kun et par stykker med højt indhold og nogle stykker med et mindre indhold. Andre påvirker så nogle andre faktorer.

Er der forskel på typen af olie, er et spørgsmål.

Et andet er om der er forskel på om hvor forarbejdet den er.

Ved ikke hvor meget artiklen kommer ind på sidstnævnte, men jeg kender i hvert fald et par stykker der viser forskel.

De stærkt forarbejdede olier: det svarer til at man tager en fødevare og pumper den for det meste så der næsten kun er makronæringsstoffet tilbage (læs: fedt) - lidt a la hvidt brød over for groft brød, vitaminer over for frugt osv osv.

Man har lov til at tænke lidt selv plus det at der faktisk er lidt evidens når man leder lidt - men det er rigtigt, der er ikke lavet så meget.

Man kan så stille sig det spørgsmål om det gør noget at man indtager den ringeste olie på markedet, hvis man indtager nok frugt og grønt - men sådan kan man gøre så mange overvejelser.

Snik snak... Der er mange emner indenfor ernæring hvor man kan finde nogle studier der viser et, mens mange andre studier viser noget andet eller hvor studierne er af så dårlig kvalitet at det ikke er muligt at sige noget fornuftigt. Der er også mange emner hvor man har formodet at de havde en helbredsmæssig betydning men senere vist sig at være forkert.

Sagen er at du ikke har dokumenteret at der skulle være en forskel af betydning, men hvis du mener at have nogle fornuftige studier der viser dette vil jeg gerne se dem, især i lyset af, at du modsiger den konklusion jeg linker til.

Edited by Stubbe
Link to comment
Share on other sites

Snik snak... Der er mange emner indenfor ernæring hvor man kan finde nogle studier der viser et, mens mange andre studier viser noget andet eller hvor studierne er af så dårlig kvalitet at det ikke er muligt at sige noget fornuftigt. Der er også mange emner hvor man har formodet at de havde en helbredsmæssig betydning men senere vist sig at være forkert.

Sagen er at du ikke har dokumenteret at der skulle være en forskel af betydning, men hvis du mener at have nogle fornuftige studier der viser dette vil jeg gerne se dem, især i lyset af, at du modsiger den konklusion jeg linker til.

Når det er i den amerikanske hjerteforenings tidskrifter så er det ikke snik-snak. Så er der ret solid videnskabelig basis. Endda med direkte rådgivning om hvor meget man bør tage. Du har endda set studierne tidligere så dem gider jeg ikke linke til igen.

Det andet er om der er forskel på om man køber en stærkt forarbejdet olie eller en god olie.

Før jeg overhovedet gider finde nogle artikler til dig så vil jeg godt spørge om du køber de allerbilligste rapsolier eller vindruekerneolier og indtager dem? Hvis ikke så mener du formentlig ikke hvad du skriver. Hvis du vitterlig køber de billigste skodolier så kan jeg da godt finde nogle artikler til dig.

Kunne også godt tænke mig at vide om du mener at hvidt brød er lige så godt som groft brød og om stærkt forarbejdede råvarer er lige som gode som de mindre forarbejdede (der går mange stoffer tabt under forarbejdning)?

Edited by Antaeus
Link to comment
Share on other sites

Når det er i den amerikanske hjerteforenings tidskrifter så er det ikke snik-snak. Så er der ret solid videnskabelig basis. Endda med direkte rådgivning om hvor meget man bør tage. Du har endda set studierne tidligere så dem gider jeg ikke linke til igen.

Det andet er om der er forskel på om man køber en stærkt forarbejdet olie eller en god olie.

Før jeg overhovedet gider finde nogle artikler til dig så vil jeg godt spørge om du køber de allerbilligste rapsolier eller vindruekerneolier og indtager dem? Hvis ikke så mener du formentlig ikke hvad du skriver. Hvis du vitterlig køber de billigste skodolier så kan jeg da godt finde nogle artikler til dig.

Kunne også godt tænke mig at vide om du mener at hvidt brød er lige så godt som groft brød og om stærkt forarbejdede råvarer er lige som gode som de mindre forarbejdede (der går mange stoffer tabt under forarbejdning)?

Så du mener at alt det der har stået i den amerikanske hjerteforenings tidskrifter er solid videnskabelig evidens - især når der er mængder angivet?

Kan du forklare hvorfor at det ikke er angivet i hverken den amerikanske diætistforenings guidelines, den canadiske diætistforenings guidelines, den engelske diætistforenings guidelines, den danske diætistforenings guidelines, den engelske hjerteforenings guidelines, den danske hjerteforenings guidelines eller den amerikanske hjerteforenings guidelines (og sikkert mange andre landes) når der er så solid evidens?

Hvis ikke du har fået fat på nye studier er evidensen jo netop ret dårlig, hvilket også er konklusionen fra den grundige gennemgang jeg linker til.

Hvad jeg køber og mener er ligegyldigt for denne diskussion.

Link to comment
Share on other sites

Så du mener at alt det der har stået i den amerikanske hjerteforenings tidskrifter er solid videnskabelig evidens - især når der er mængder angivet?

Kan du forklare hvorfor at det ikke er angivet i hverken den amerikanske diætistforenings guidelines, den canadiske diætistforenings guidelines, den engelske diætistforenings guidelines, den danske diætistforenings guidelines, den engelske hjerteforenings guidelines, den danske hjerteforenings guidelines eller den amerikanske hjerteforenings guidelines (og sikkert mange andre landes) når der er så solid evidens?

Hvis ikke du har fået fat på nye studier er evidensen jo netop ret dårlig, hvilket også er konklusionen fra den grundige gennemgang jeg linker til.

Hvad jeg køber og mener er ligegyldigt for denne diskussion.

Et systematisk gennemgang af omega-3 forskning med en tilhørende anbefalings-artikel publiceret i tidskriftet Circulation er som regel ret god kvalitet. Du kender endda selv studierne.

Siden er der kommet nye gennemgange og de viser at der er noget bedre evidens for omega-3 fra fisk end fra planteolier, som er noget mere tvivlsomme, men dog findes noget (se bl.a. quote). Men omega-3 er med i alle anbefalinger og her nytter det altså nu engang ikke at indtage olivenolie eller tidselolie i stedet - så det er ikke lige meget hvilken olie man indtager.

Selvfølgelig har det relevans hvad du køber.

Går du ud og køber Udo's eller lignende så tror du jo ikke på hvad du selv siger.

Køber du altid de billigeste olier man kan få i plasticflasker til egen indtagelse?

Tidsskr Nor Laegeforen. 2006 Nov 2;126(21):2792-4.Related Articles, Links

[Alpha-linolenic acid, cardiovascular disease and sudden death]

[Article in Norwegian]

Landmark K, Alm CS.

Institutt for farmakoterapi, Det medisinske fakultet, Universitetet i Oslo, Boks 1065 Blindern, 0316 Oslo. k.h.landmark@labmed. uio.no

BACKGROUND: Several animal experiments have documented that omega-3 fatty acid alpha-linolenic acid (ALA) (C 18:3, n-3) from vegetable oils has beneficial electrophysiological and antiarrhythmic effects. This may explain the protective effect of ALA against cardiovascular diseases and sudden death. MATERIALS AND METHODS: We have continuously and systematically collected and evaluated relevant literature (observational and secondary prophylactic studies) and here present an overview of the effects of ALA on cardiovascular diseases and sudden death. RESULTS: Several observational studies in healthy individuals and in patients with coronary heart disease have indicated that a diet rich in ALA reduces coronary death and the risk for sudden death. A cross-sectional study has shown a beneficial effect of ALA on the progression of coronary atherosclerosis. Three secondary studies have also indicated beneficial effects of ALA on several cardiovascular end-points. Diet studies do have limitations, and the secondary prophylactic studies have not given a definite answer to whether ALA possesses beneficial cardiovascular effects. INTERPRETATION: On the whole, the observational and secondary prophylactic studies indicate that ALA may have cardioprotective effects in healthy individuals and in patients with coronary heart disease. For those who seldom eat fish and only take small amounts of fish oils, a diet rich on ALA may be an alternative.

Publication Types:

English Abstract

Review

PMID: 17086218 [PubMed - indexed for MEDLINE]

--------------------------------------------------------------------------------

6: Minerva Cardioangiol. 2006 Aug;54(4):431-42.Related Articles, Links

Alpha-linolenic acid and cardiovascular diseases omega-3 fatty acids beyond eicosapentaenoic acid and docosahexaenoic acid.

[Article in English, Italian]

Nannicini F, Sofi F, Avanzi G, Abbate R, Gensini GF.

Pratese Institute of Cardiology, Prato, Italy.

Over the last decades, an increasing body of evidence has been accumulated on the beneficial effect of polyunsaturated fatty acids both in primary and secondary prevention of cardiovascular diseases. However, the vast majority of the studies has been performed on long-chain polyunsaturated fatty acids, such as docosahexaenoic acid (DHA) and eicosapentaenoic acid (EPA) and not on their biochemical precursor, alpha-linolenic acid (ALA). Actually, ALA has some other beneficial effects apart from the known antiarrhythmic effect. In fact, ALA has a strong inhibitory effect on omega-6 metabolic pathway. An adequate daily intake of ALA shifts metabolic pathway to EPA, so favoring the formation of products with a predominant antiaggregating and vasorelaxing action, with respect to eicosanoids with a predominant thrombotic effect. Some important evidences have been raised on the association between ALA and cardiovascular mortality. Indeed, dietary ALA has been associated with a lower rate of fatal and nonfatal coronary events. Hence, major scientific associations published nutritional guidelines including a specific recommendation for ALA.

Publication Types:

Review

PMID: 17016414 [PubMed - indexed for MEDLINE]

Am J Clin Nutr. 2006 Jun;83(6 Suppl):1526S-1535S.Related Articles, Links

n-3 fatty acid dietary recommendations and food sources to achieve essentiality and cardiovascular benefits.

Gebauer SK, Psota TL, Harris WS, Kris-Etherton PM.

Department of Nutritional Sciences, Pennsylvania State University, University Park, PA 16802, USA.

Dietary recommendations have been made for n-3 fatty acids, including alpha-linolenic acid (ALA), eicosapentaenoic acid (EPA), and docosahexaenoic acid (DHA) to achieve nutrient adequacy and to prevent and treat cardiovascular disease. These recommendations are based on a large body of evidence from epidemiologic and controlled clinical studies. The n-3 fatty acid recommendation to achieve nutritional adequacy, defined as the amount necessary to prevent deficiency symptoms, is 0.6-1.2% of energy for ALA; up to 10% of this can be provided by EPA or DHA. To achieve recommended ALA intakes, food sources including flaxseed and flaxseed oil, walnuts and walnut oil, and canola oil are recommended. The evidence base supports a dietary recommendation of approximately 500 mg/d of EPA and DHA for cardiovascular disease risk reduction. For treatment of existing cardiovascular disease, 1 g/d is recommended. These recommendations have been embraced by many health agencies worldwide. A dietary strategy for achieving the 500-mg/d recommendation is to consume 2 fish meals per week (preferably fatty fish). Foods enriched with EPA and DHA or fish oil supplements are a suitable alternate to achieve recommended intakes and may be necessary to achieve intakes of 1 g/d.

Publication Types:

Review

SUMMARY (fra ovenstående artikel)

Epidemiologic and controlled clinical trial studies have shown beneficial effects of n–3 fatty acid consumption, both marine- and plant-derived, on CVD. Cardioprotective benefits have been associated with intakes of ALA as low as 0.58 g/d, and potentially greater benefits are achievable with intakes up to 2.81 g ALA/d. On the other hand, protection from cardiovascular events from marine-derived n–3 fatty acids has been reported with consumption of as little as one serving of fish per month, with even greater benefits achievable with intakes up to 5 servings/wk. Because of these cardiovascular health benefits, recent dietary recommendations have been made for ALA, EPA, and DHA, and for fish, to decrease the risk of CVD. The challenge looming ahead is to devise strategies that are effective on a population-wide basis that increase consumption of these important bioactive fatty acids. These strategies will span the spectrum from increasing fish consumption to using other means such as n–3 fatty acid–fortified foods and fish oil supplements. It is clear that a modest increase in intake can have important and beneficial public health outcomes.

Link to comment
Share on other sites

Det er klart at der er forskel på olier, hvis det antages at man ikke indtager tilstrækkeligt med N-3 fedtsyrer gennem andre fødevarer og at man indtager en pæn mængde af olien. Så hvis det var dine forudsætninger har vi snakket forbi hinanden. Det har jeg såmænd aldrig været uenig i.

Link to comment
Share on other sites

Det er klart at der er forskel på olier, hvis det antages at man ikke indtager tilstrækkeligt med N-3 fedtsyrer gennem andre fødevarer og at man indtager en pæn mængde af olien. Så hvis det var dine forudsætninger har vi snakket forbi hinanden. Det har jeg såmænd aldrig været uenig i.

Og så mener jeg stadig, at en nænsomt behandlet olie overgår en stærkt industrifremstillet olie som fødevare og formentlig sundhedsmæssigt selv om der stadig kun findes begrænset på sidstnævnte (men dog noget der antyder dette). Men problematikken minder som sagt om hvidt brød vs. groft brød og andre lignende eksempler. Man behøver ikke slå fornuften fra mens man venter på evidensen.

Køber du virkelig de meget billige og stærkt industrifremstillede olier på plasticflasker?

Edited by Antaeus
Link to comment
Share on other sites

Og så mener jeg stadig, at en nænsomt behandlet olie overgår en stærkt industrifremstillet olie som fødevare og formentlig sundhedsmæssigt selv om der stadig kun findes begrænset på sidstnævnte (men dog noget der antyder dette). Men problematikken minder som sagt om hvidt brød vs. groft brød og andre lignende eksempler. Man behøver ikke slå fornuften fra mens man venter på evidensen.

Køber du virkelig de meget billige og stærkt industrifremstillede olier på plasticflasker?

Så du mener at stort set alle forskere/professorer/eksperter har slået fornuften fra?

Link to comment
Share on other sites

Forskere udtaler sig om evidens.

Nu svarer jeg så pænt på dine spørgsmål, hvorfor vil du ikke svare på mit?

Forskere udtaler sig også om emner hvor der ikke er alverden af evidens, men hvor de skønner at emnet er af betydning for sundheden (eller hvad der er fokus på).

Udover et periodisk tilskud af fiskeolie, benytter jeg sjældent olier.

Link to comment
Share on other sites

Forskere udtaler sig også om emner hvor der ikke er alverden af evidens, men hvor de skønner at emnet er af betydning for sundheden (eller hvad der er fokus på).

Udover et periodisk tilskud af fiskeolie, benytter jeg sjældent olier.

Enig.

Så du steger ikke i olie eller benytter det som dressing eller andet?

Link to comment
Share on other sites

Nej, det er længe siden.

Når eksperter ikke anbefaler skånsom fremstillet olie, er det vel fair at antage, at det skyldes, at de ikke anser det for at have nogen signifikant betydning for udvikling af hjertekarsygdom. Havde de antaget, at det havde en betydning, ville det jo have været nævnt i nogle af alle de guidelines der er. Er du enig eller har du en anden fortolkning af at de ikke nævner det?

Link to comment
Share on other sites

Nej, det er længe siden.

Når eksperter ikke anbefaler skånsom fremstillet olie, er det vel fair at antage, at det skyldes, at de ikke anser det for at have nogen signifikant betydning for udvikling af hjertekarsygdom. Havde de antaget, at det havde en betydning, ville det jo have været nævnt i nogle af alle de guidelines der er. Er du enig eller har du en anden fortolkning af at de ikke nævner det?

Jeg er til dels enig. De nævner det de mener der er evidens for og andet vil formentlig blive fremhævet som at det skal undersøges nærmere, hvis det ser ud til at der kan være noget at komme efter.

Problemet er at man ikke har interesseret sig særlig meget for forskelle på skånsomt behandlede olier og stærkt raffinerede olier i forskningen - fokus har typisk været andet steds.

Som jeg lige husker var det bl.a. på kolesterol som markør, at der var forskel på to olier som blev sammenlignet. En raffineret sammenlignet med en ikke-raffineret. Og der var et flere andre studier som også fandt at der var forskel. Jeg skrev dette i en opdatering, der hvor jeg tidligere arbejdede. Så jeg har ingen af referencerne mere (men de ligger jo alle på Pubmed, hvis jeg bare gider lede lidt). Men der er bestemt referencer der viser at der var forskel. Jeg har ingen interesse i at fremhæve denne forskel, hvis den ikke var der.

Grunden til at det ikke nævnes er formodentlig at evidensen stadig ikke er god nok og det stadig er forholdsvis få studier som er lavet. Der skal også en del til før at enkelt fødevarer har indflydelse på en sygdom - men den gamle "mange bække små...." holder jo nok stadig. En raffineret olie sammenlignet med de skånsomt behandlede olier vil der være forskel på med på fytostoffer samt vitaminer og mineraler m.fl. - kun fedtsyrerne vil ikke adskille sig. Det er det jeg mener med fornuft.

Er du enig i at man generelt godt kan tillade sig at pege på at skånsomt behandlede fødevarer er at foretrække frem for stærkt forarbejdede fødevarer, hvor en række stoffer mistes?

Jeg tænker bl.a. på olierne, hvidt brød vs groft brød, hvide ris vs. paraboiled ris osv osv. Der er jo masser af eksempler.

Link to comment
Share on other sites

Stubbe> Der står da ret tydeligt i det udemærkede review du linkede til, at mængderne af de forskellige vitaminer og polyphenoler etc. varierer betydeligt afhængig af den brugte behandlingsmetode:

Eks. om olivenolie:

Minor components

As with the fatty acid composition,

the tocopherol (vitamin E) content of olive oil is highly

variable and may range from 5–300 mg/kg. The main

tocopherol present is alpha-tocopherol, which contributes

around 95% of the total tocopherol content. The

other 5% comprises beta- and gamma-tocopherols. In

countries where there is a high consumption of olive oil,

it can contribute significantly to vitamin E intake.

However, processing methods such as refining, bleaching

or deodorising can significantly reduce the tocopherol

content (Boskou 2002).

Og peanutolie:

Plant sterols

Peanuts contain a number of different

types of plant sterols, of which beta-sitosterol is the

major component; when unrefined, peanut oil contains

approximately 200 mg sitosterol per 100 g (which is

comparable to soybean oil, at 220 mg/100 g) (Awad &

Fink 2000).

Link to comment
Share on other sites

Jeg siger ikke, at der ikke kan være forskel i indholdet af mikronæringsstoffer og jeg siger heller ikke, at der ikke i nogle studier kan påvises en forskel i surrogatmarkører. Jeg siger,

1) at der på nuværende tidspunkt ikke er evidens for at sige at der er en klinisk effekt,

2) at disse før nævnte forskelle ikke er ens betydende med at der er en klinisk effekt og

3) at jeg finder det tvivlsomt at der vil ses en klinisk effekt hos mere end en lille del af befolkning

I historiens tid har vi gentagne gange set at ellers helt fornuftige hypoteser er blevet afvist. Hypoteser man har været 117% sikre på var sande, som f.eks. at gud fandtes, at jorden var flad, at spædbørn skulle sove på maven, at flere måltider øger forbrændingen, at antioxidanter i megadoser reducerer dødeligheden, at kolesterolindtagelsen har en stor betydning for IHS, at diabetikere ikke må spise frugt, osv.

Det virkede jo f.eks. helt logisk at antioxidanter kunne reducere forekomsten af hjertekarsygdom, nogle kræfttyper, mm. og observationsstudier tydede da også på det, men efterfølgende er det blevet afvist i mange kliniske studier. Der er f.eks. heller intet der tyder på at nogle skiver hvidt brød, i stedet for tilsvarende groft brød, i en sund og varieret kost, har nogen betydning for helbredet. At noget er sundt betyder ikke at endnu mere er mere sundt.

Ps. jeg finder det ret tvivlsomt at Antaeus er den første og eneste der har tænkt denne tanke. Mon ikke der er en professor eller to ude i den store verden, som også har overvejet dette. Havde de vurderet, at der pt er nok der tyder på en gavnlig effekt, så havde det været påtalt i nogle af alle de guidelines der foreligger, som "ekspertudtalelse - Evidens IV - Styrke D" eller tilsvarende afhængigt af hvilken klassifikation der benyttes. Det er stadig ikke ens betydende med at der ikke kan være en effekt, det understøtter blot min holdning at man på nuværende tidspunkt bør være lidt mindre kontant i sine udtalelser.

Edited by Stubbe
Link to comment
Share on other sites

  • 2 months later...

Stubbe:

1. Nu er det jo ikke sådan at blot fordi der ikke findes absolut evidens for noget, så medføre det, at det totalt hjernedødt at anbefale - vi husker alle sammen Astrups 10 år med at bevise at sukker ikke feder, forskningen der viste at rygning var usundt osv. - Sandhed er trods alt sandhed, om vi kender den eller ej - hvis der er nogen tvivl om noget, så må det mest hensigtsmæssige altid være at anbefale det mest SIKRE (forstået som i sikkerhed, ikke sandsynlige) bud? (så som en anbefaling om ikke at ryge også i 1930, eller en anbefaling om a begrænse sit sukker indtag også i 1990) ... man kan så selvfølgelig godt have ærget sig over hvis rygning nu viste sig at være helt harmløst, sådan vil det unægtelig gå mange af den 'type' anbefalinger, men IMO betyder det ikke man skal lade være med at benytte sig af den nævnte logik. - Det skal her nævnes at logikken brugt i mange af de guidelines osv. du nævner, har tradition for at bruge den modsatte logik, det er egentligt meget forståligt efter som forskere sjældent bryder sig om at udtale sig skråsikkert om noget de ikke ved med sikkerhed, eller som der er stor rissiko for viser sig at være forkert senere hen.

Lidt ala. det Lars skrev til mig tidligere i biosignature tråden, da vi diskuterede stevia:

"Selvfølgelig skal EU være meget påpasselige med hvad de godkender. De eksperter der sidder i Scientific Committee On Food i EU er på ingen måder eksperter i netop stevia. Det er dog en god ting, så kan de nemlig forholde sig objektivt til emnet. Men det betyder dog også at det er et trægt og langsommeligt system, så der kommer til at gå lidt tid inden stevia bliver godkendt."

2. Til dit PS: så må du jo i så fald have evidens, der falisifisere Antaeus påstand 110%? - Jeg tvivler dog lidt, efter som jeg ikke kender til sådanne studier, ikke fordi folk ikke har tænkt tankerne, men fordi det sku ikke er de nemmeste studier at konstruere helt specifikt. - Og interessen bag studierne af en sådanne karrakter, skal jo også findes.

Personligt, kunne jeg aldrig finde på at anbefale hvad JEG vil kalde tarvelige industiolier - så kan det godt være man kan vise at eksempelvis det forhøjede indhold of perioxider, transfedtsyre, osv osv (også under opbevaring, da mange af de såkaldte reststoffer, jo virker naturligtkonserverende) ikke har nogen målbar skadelig effekt, at det ikke har nogen betydning hvis fedtstofferne forandre sig under den hårde bearbejdning, eller at reststofferne ikke har nogen målbar gavnlig betydning. Jeg ser stadig ingen grund til at øge indtaget af negativer, mindske indtaget af positiver, og mindske kvalitet, smag og alt andet, heller ikke selv om der kan spares nogle få kr, slet ikke BEVIST, med vilje, uden grund, og som et direkte mål. (MEN det kan selvfølgelig godt være et personligt valg) - JEg siger ikke det nødvendigvis er problematisk, hvis der sniger sig noget hvidt bordsukker, eller noget industiolie ind i kosten, men jeg mener bestemt ikke det er noget man desideret bør skyde efter! - Jeg vil ikke sige jeg er desideret mad snob, men jeg vil generelt foretrække at vejlede folk i retningen af kvalitet, frem for det modsatte - det gælder sådan set om det omhandler mad eller noget andet.

Iøvrigt er jeg helt enig i dine pointer lige over dit PS, med det hvide brød osv: (jeg håber det fremgår af min post, hvis ikke er det nu nævnt)...

Det overstående er bare min MENING, og ikke et forsøg på at stikke en kæp i hjulet på dig - det er fedt at se nogle indlæg fra dig igen, det er altid en fornøjelse at se dig på banen.

Alt det bedste Stubbe

Helio

Edited by heliotropen
Link to comment
Share on other sites

At påvise krystalklar evidens tager foruden fravær af særinteresser også oceaner af tid og penge.

At det ikke er sundt at guffe asbestfibre, æde transfedt, ryge eller fylde sig med steroider etc. tog også terminalt mange år, urimeligt mange menneskeliv og meget alt muligt andet at påvise med så monumental evidens, at selv f.eks. sundhedsstyrelser og andre, der dels utilladeligt uambitiøst konsekvent adresserer den laveste fællesnævner, og dels uhyggeligt ofte tager mere end betydelige hensyn til industri, landbrug, osv, følte sig tvunget til at advare befolkningen.

Dertil kan jagten på den herinde så begejstret tiljublede evidens et langt stykke af vejen blive yderligere vanskeliggjort pga. maskeringseffekten, dvs. andre faktorer, som i en given population kan være skyld i den dominerende andel eller grad af de sygdomme man prøver at undersøge for.

Der er simpelthen ikke år nok i et menneskeliv til at undersøge, hvorvidt der er en positiv helbredsfordel ved indtagelse af kvalitetsolier i en befolkning, der i øvrigt lever som svin, som f.eks. den danske.

Det betyder bare ikke , at dette eller hint ikke kunne være en interessant eller en væsentlig tilgang for folk med en radikal anderledes livsstil, som f. eks. det lille mindretal, der ikke tilbeder lystreptillivsstilen, hvor lavest levetid og mindst sundhed er den tilbedte gud, og hvor idéen om at genpåtage sig et minimalt ansvar for egen sundhed, egen adfærd og egne valg anses for fascistoid og dybt tåbelig.

Jeg forstår simpelthen ikke denne tilgang, hvor den bagvedliggende ambition synes at være ønsket om at fastslå, hvor voldsomt vi mon kan tillade os at ødelægge naturlige fødemidler, før folk i stort antal decideret dratter om kort efter indtagelsen.

Det forekommer mig ikke at være et voldsomt ambitiøst udgangspunkt……….

Det betyder naturligvis ikke, at man skal betale voldsomme overpriser for ugens spekulationsprodukter pga. af løfter om evigt liv, større pik (gud forbyde det) eller endnu flere natlige rejsninger.

Men det betyder (selvfølgelig), at man bør købe produkter, hvor der i produktionen er anvendt de bedste råvarer, er iagttaget en "best practice" under fremstillingen, og man kunne i den bedste af alle verdener forlange, at det var producenterne, der skulle påvise FRAVÆRET af negative helsepåvirkninger i deres kemikalier, tilsætningsstoffer, parabener, thalater, industrielle produktionsmetoder, osv.

Hvorfor dog ligefrem foretrække olier, der er fremstillet med lokumsrens, blegemidler, stærk varme og opløsningsmidler af acetonefamilien?

Hele denne diskussion og de fremførte argumenter minder til terminal genkendelighed om dem, der mødte de første advarende røster mod f.eks transfedtsyrer for årtier siden.

Der skulle ufatteligt mange lig på bordet, og det kom der så.

Man forstår at lig er gode, der er nemlig herlig evidens i dem.

Personligt foretrækker jeg en mindre grad af historieløshed, tilstræber indkøb af gode friske råvarer fremstillet med omhu og sundfornuft efter "best practice" uden unødvendige tilsætningsstoffer eller potentielt ødelæggende produktionsmetoder, hvis eneste formål er at optimere industriens profitter.

Synsvinklen må uundgåeligt og logisk nok være forskellig mellem et gennemsnitligt dansk sygdomshærget ringvrag og f.eks. en evigung græsk gud, på hvis veludviklede skuldre, det sammen med ganske få andre Heliotroper, hviler ansvaret at være et maskulint forbillede for samtidens unge...............

Sådan er vi mennesker jo så forskellige.

PS:

Zonediæten er naturligvis en gang dybt forvrøvlet kurlegspladder, selvom den efter sigende skulle kunne udvirke mindre mirakler ved nedsunken livmoder og forhudsforsnævring.

Og at olier er koldpressede er desværre ingen som helst garanti for at de ikke har været udsat for voldsom varmepåvirkning i produktionen.

Moderne industrielle friktionspresser udvikler voldsomme varmegrader, så anser man det for væsentligt, at olien på intet tidspunkt fra råmateriale til slutprodukkt har været stærkt opvarmet, så er den devaluerede betegnelse ”koldpresset” intet værd.

I enkelte lande betyder samme prædikat, at produktet på intet tidspunkt har oversteget en given temperatur, typisk 50-60 grader, men så langt er vi vist ikke kommet herhjemme endnu.

Edited by TUNGNEM
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share