Størrelsens betydning for løb

[troels KI]

Jeg sad og googlede lidt på nogle trænings relaterede ting, og kom frem til det her spændende topic i arkivet: http://www.motion-online.dk/fora/index.php?showtopic=300

Jeg vil lige citere noget fra en af Morten Z's post i det topic:

1. tunge personer har lavere kondital (ml/kg/min)

2. tunge løbere har bedre løbeøkonomi (ml/kg/min ved en given hastighed)

Det første kan vel ikke overraske nogen, men det andet gav mig lige lidt lyst til at finde lidt info om fordele/ulemper ved at være tung, når man skal løbe. I forbindelse med dette, kom jeg også i tanke om, at der jeg sad og så TdF i sommers, modtog kommentatorerne et spørgsmål fra en seer, som ville vide hvorfor Fabian Cancellara ikke ville prøve at tabe sig nogle kilo. Når nu Bradley Wiggins var blevet en ekstremt god klassement rytter af at gøre dette. Kommentatorerne's svar, var at hvis Cancellara tabte sig nogle kilo, ville han rigtigt nok blive en bedre klassement rytter, men han ville miste siné fantastiske enkeltstartsevner. For ikke at skrive en hel roman, skulle jeg nok se at komme til sagen.

Jeg fandt følgende artikler rundt omkring på nettet, hvor jeg synes der står noget relevant information. Disse artikler er:

http://www.marathonsport.dk/at-loebe/loebeartikler/loeberen-paa-vaegtskaalen

http://www.motion-online.dk/konditionstraening/kondition_-_artikler/den_gule_troejes_forbandelse/

I din første kommer forfatteren med et eksempel for hvor stor en betydning vægten har. Eksemplet er som følgende:

Vi kan forestille os at to løbere har den samme iltoptagelse, men forskellig vægt. Kan løber A og B begge optage 4,2 liter ilt pr. minut, men løber A vejer 70 kg og løber B vejer 60 kg vil deres kondital være henholdsvis 60 og 70. Løber B har dermed den bedste evne til at flytte sig selv under løb. Størrelsen af løberen bliver afgørende for deres evne til at opnå et højt kondital. Vores evne til at optage ilt vokser med højden i 2. potens. Kropsvægten vokser derimod med højden i 3. potens, og den vokser dermed mere end evnen til at optage ilt. Store personer har dermed sværere ved at opnå høje kondital i forhold til mindre. Vores løber på 70 kg kan forbedre sit kondital fra 60 til 63 ved at tabe sig 3 kg.

Forestiller vi os en løber der vejer 70 kg og kan løbe 10 km på 40 min. Hvis denne løber tager 3 kg på vil det betyde et tidstab på 1 min og 37 sekunder! Det er en del og nu kan man bedre forstå hvorfor det kan være tungt at komme i gang efter julefrådeseriet. Hvis løberen derimod taber sig 3 kg vil han opnå en tidsgevinst på 1 min og 35 sekunder.

Disse tal viser jo tydligt at bare få kilo kan have stor betydning. Dog skal det bemærkes, at disse tal ikke tager højde for løbeøkonomien. Og det er lige præcis løbeøkonomien jeg finder interresant i den her sammenhæng.

For hvis en kraftig cykelrytter som Fabian Cancellara, har fordel af sin størrelse på flade etaper (Som der står under det andet link), kan dette så også overføres til løb i den forstand, i form af løbeøkonomien, sådan som Morten Z har beskrevet det.

Nu har jeg efterhånden skrevet en hel del, og har tabt overblikket over den her post. For at få grænset den til det spøørgsmål jeg gerne vil have svar på, har størrelsen en positiv effekt, som kan eliminere den faktor, at ekstra kilo betyder dårligere kondital?

[troels KI]

For hvis en kraftig cykelrytter som Fabian Cancellara, har fordel af sin størrelse på flade etaper (Som der står under det andet link), kan dette så også overføres til løb i den forstand, i form af løbeøkonomien, sådan som Morten Z har beskrevet det.

Skal lige nævnes at dette var ment som et spørgsmål. Håber ikke at nogen er kommet til at forstå det som fakta.

[RuneB]

Enkeltstarter skal i meget lille grad bære sig selv. En større muskel masse er derfor ikke en begræsning. Cykelrytter ligger langt fra deres central begræsning. Der begrænsende faktor er perifært ude i musklerne. Øget muskelmasse stiller derfor ikke større krav til de central begræsende end at det kan betale sig at øge muskelmassen. Ved at øge muskelmassen kan man øge det samlede power output, i særdeleshed hvis man samtidig øgere de perifære begræsninger.

hvorfor man øger sigen løbe økonomi fordi man er størrer kan jeg ikke se logikken i. Det skal jeg lige se på før jeg kan svar på.

Edited November 22, 2009 by RuneB

[RuneB]

Når de tungere løbe har en bedre løbe økonomi (dvs. laver iltforbrug per kg kropsvægt) så må det være fordi de har en lavere andel procentvis fedt fri masse. Som sagt er løbe økonomi ikke bestemt udfra det ydre arbejde der kræves af dem som når man cykler (målt i watt) men ud fra kropsvægt i forhold til iltforbrug.

gav det mening??

Tungere løber bruger altså mere energi på at løbe den samme distance bare ikke i forhold til deres vægt. Formlen favorisere overvægtig mennesker. Løbe økonomi er et begreb.

For løber er det gældende at vægten er en meget stor faktor for hvor stor kraft man skal udvikle i hvert skridt og deraf hvor langtid skridtet tager. Et længere skridt resulteret i en længere afklemning af blodkarene der forsyner musklerne med ilt og er derfor ikke hensigtsmæssigt. En tungere løbe skal derfor både udvikle større kræft men også den samme kraft langt hurtigere (RFD). Samtidig kræver det også en langt stivere bindevæv (sener ligamenter, fascier osv.) komplekse for at undgå så lille ændring af udgangstilling som muligt. Tillader man sig den samme stivhed i sene er chancen for overbelastning stor og vores reflekser og ubevidst teknikse regulering vil normalt ikke tillade det men istedet lad os kompensere andet sted. F.eks. ved øget pronation, q-vinkel, knæbøjning eller som de fleste overvægtig gør = afkortning af skridtet. Medmindre man starter på et andet vanvittigt såsom at løbe på forfoden.

Et andet bud på hvorfor tungere løber skulle have en bedre løbe økonomi kan være at et kortere skridt faktisk forbedre ens løbe økonomi fordi man samtidig kan tillade sig en kortere isætfase. Det kan være noget af oversagen til at motionist for forbedring på løbe økonomien ved at skifte til pose running. For en hver løber der skal løbe under 4 per/km vil jeg dog at pose running er ret uhensigtsmæssig og giver en dårligere løbe økonomi.

Det man skal vide og posh running er også at den tvinger folk til at løbe i et løbe hvor der meget mindre stød absorbering end tidligere. Det kan være en fordel, men kræver en langt stærkere achillescene, plantar fascie, patella sene osv. Tilgengæld fikser det folk der bliver skadet fordi de løber med alt for stor stød absorbering. F.eks. en løber der tager for lange skridt, lander tungt på hælene og forsætter i et meget blødt og ukontrolleret løbe skridt, med overdreven pronation, valgisering og q-vinkel, uden fyring fra glut mid.

En større muskelmasse for en løbere vil ikke resultere i nogen præstations fremgang fordi vægten er en begræsende faktorer samt de central aerobe mekanismer (slagvolumen). Det er med et vis forebehold fordi man almindelig ser langdistance løber med en relativ veludviklet baglårs muskulatur. Baglåret er også primær motor, så der giver nok meget god mening.

Edited November 21, 2009 by RuneB

[troels KI]

Tak for dit - omfattende, kan vi vist roligt sige - svar. Jeg forstod langt fra det hele, men fik svar på mit spørgsmål. Det var det vigtigste. Men tror at dit svar nu har givet mig tilstrækkelig forståelse, til at jeg lige kan læse topicen om nyttevirkning igen, og forstå lidt mere af den end jeg gjorde sidst.

[Træningshjernen]

Hej Rune B.. Jeg er meget imporneret over dit svar.. Men kunne du ikke for min, og sikkert også andres, skyld prøve at oversætte dit sidste indlæg til noget lettere forståeligt dansk Ej, du forstår hvad jeg mener håber jeg :4thumbup:

Grunden til at jeg spørger er at jeg meget gerne vil forstå det bedre end jeg gør nu, for jeg synes det er rigtig spændende..

Træningshjernen

[RuneB]

jeg kan ikke redigere mit indlæg. desværre. troede lige det virkede.

spørge løs.

det er ikke fordi jeg ikke kan se min fejl.. jeg skal bare lige have mulighed for at læse det igennem nogen gange. Og ja jeg staver ikke sindsygt godt, eller skriver for den sags skyld.'

Edited November 22, 2009 by RuneB

[AndreasH]

Jeg sad og googlede lidt på nogle trænings relaterede ting, og kom frem til det her spændende topic i arkivet: http://www.motion-online.dk/fora/index.php?showtopic=300

Jeg vil lige citere noget fra en af Morten Z's post i det topic:

1. tunge personer har lavere kondital (ml/kg/min)

2. tunge løbere har bedre løbeøkonomi (ml/kg/min ved en given hastighed)

Det første kan vel ikke overraske nogen, men det andet gav mig lige lidt lyst til at finde lidt info om fordele/ulemper ved at være tung, når man skal løbe. I forbindelse med dette, kom jeg også i tanke om, at der jeg sad og så TdF i sommers, modtog kommentatorerne et spørgsmål fra en seer, som ville vide hvorfor Fabian Cancellara ikke ville prøve at tabe sig nogle kilo. Når nu Bradley Wiggins var blevet en ekstremt god klassement rytter af at gøre dette. Kommentatorerne's svar, var at hvis Cancellara tabte sig nogle kilo, ville han rigtigt nok blive en bedre klassement rytter, men han ville miste siné fantastiske enkeltstartsevner. For ikke at skrive en hel roman, skulle jeg nok se at komme til sagen.

Jeg fandt følgende artikler rundt omkring på nettet, hvor jeg synes der står noget relevant information. Disse artikler er:

http://www.marathonsport.dk/at-loebe/loebeartikler/loeberen-paa-vaegtskaalen

http://www.motion-online.dk/konditionstraening/kondition_-_artikler/den_gule_troejes_forbandelse/

I din første kommer forfatteren med et eksempel for hvor stor en betydning vægten har. Eksemplet er som følgende:

Vi kan forestille os at to løbere har den samme iltoptagelse, men forskellig vægt. Kan løber A og B begge optage 4,2 liter ilt pr. minut, men løber A vejer 70 kg og løber B vejer 60 kg vil deres kondital være henholdsvis 60 og 70. Løber B har dermed den bedste evne til at flytte sig selv under løb. Størrelsen af løberen bliver afgørende for deres evne til at opnå et højt kondital. Vores evne til at optage ilt vokser med højden i 2. potens. Kropsvægten vokser derimod med højden i 3. potens, og den vokser dermed mere end evnen til at optage ilt. Store personer har dermed sværere ved at opnå høje kondital i forhold til mindre. Vores løber på 70 kg kan forbedre sit kondital fra 60 til 63 ved at tabe sig 3 kg.

Forestiller vi os en løber der vejer 70 kg og kan løbe 10 km på 40 min. Hvis denne løber tager 3 kg på vil det betyde et tidstab på 1 min og 37 sekunder! Det er en del og nu kan man bedre forstå hvorfor det kan være tungt at komme i gang efter julefrådeseriet. Hvis løberen derimod taber sig 3 kg vil han opnå en tidsgevinst på 1 min og 35 sekunder.

Disse tal viser jo tydligt at bare få kilo kan have stor betydning. Dog skal det bemærkes, at disse tal ikke tager højde for løbeøkonomien. Og det er lige præcis løbeøkonomien jeg finder interresant i den her sammenhæng.

For hvis en kraftig cykelrytter som Fabian Cancellara, har fordel af sin størrelse på flade etaper (Som der står under det andet link), kan dette så også overføres til løb i den forstand, i form af løbeøkonomien, sådan som Morten Z har beskrevet det.

Nu har jeg efterhånden skrevet en hel del, og har tabt overblikket over den her post. For at få grænset den til det spøørgsmål jeg gerne vil have svar på, har størrelsen en positiv effekt, som kan eliminere den faktor, at ekstra kilo betyder dårligere kondital?

Tungere løbers løbeøkonomi (der er bedre end de letteres!) er formodentlig fårårsaget af at modstanden ved løb ikke vokser lineært med kropsvægten, men noget mindre! Jo tungere man er jo mere energi skal der til at flytte en, men ikke tilsvarende mere! Årsagen til dette kan tænkes at være at store mennesker generelt har mere af deres størrelse placeret på torsoet og typisk er udstyret med relativt mindre masse på fødder og underben. Typisk vil det være sådan at jo mindre underben en løber har jo bedre løbeøkonomi! For den individuelle løber er der næppe den store gevinst forbundet med højere kropsvægt da løbeVO2 maks ikke er begrænset af ens muskelmasse. Og såvidt jeg ved er så godt som alle gode langdistance løbere undervægtige (både muskelmasse og fedtmassen er minimal).

For cykelryttere er der andre ting der gælder! Deres kondital er typisk også lavere for de tunge atleter sammenlignet med de lettere. Men Bevægelsesøkonomien på en cykel er primært bestemt af dit frontal areal, der siger noget om hvor stor vindmodstand man skal overvinde. Her har de større ryttere en klar fordel når det ikke går for meget opad bakke. Ekstra muskelmasse for en cykelrytter kan være fordelagtigt som allerede nævnt da det kan give mere cykelkraft, uden at bidrage væsentligt til arbejdsbyrden! Derudover så skader det typisk ens ydeevne at sulte sig selv (både styrke og udholdenhed og restitutionsevnen i særdeleshed) så de fleste cykelryttere præsterer typisk bedst ved en lidt højere kropsvægt end tilsvarende løbere!

Hvis Fabian Cancellara kunne tabe sig uden at ofre noget af det nævnte så ville det hjælpe ham i alle typer af cykelløb!