Myten om den nedslidte efterlønner


Morten Z
 Share

Recommended Posts

Tja, min mor var igennem 3 operationer i hånden pga. slidgigt, som følger af hendes arbejde(kantineleder). Var faktisk til sidst sådan at hun ikke havde nogen kræfter i hånden fordi det gjorde ondt. Så hun er nu på efterløn. Men i virkeligheden er det jo en vurderingssag ligesom der også står i artiklen. Det er et svært emne.

Link to comment
Share on other sites

Jeg er stort set enig i artiklens indhold. Herunder at fagforeningerne, især Børsting, gør en særdeles dårlig figur med så mange usaglige argumenter at det gør ondt (og jeg er ikke normalt fagforeningsbasher).

Men det HELT store problem jeg ser med efterlønsdebatten som den er kørt indtil videre er brugen af statistik om efterlønsmodtagernes sundhedsstilstand.

Der er mange synspunkter på hvad statistikken siger om efterlønneres sundhedstilstand i forhold til andre i samme aldersgruppe, som kan finde opbakning alt efter hvordan man sammensætter sammenligningen (med eller uden hensyn til socialøkonomiske sammensætning af efterlønsgruppen ift. jævnalderne). Og selv det samme resultat kan give argumentation til synspunkter til begge sider, alt efter hvordan man tilrettelægger argumentationen.

Problemer med statistikbrugen er mere grundlæggende:

  1. Der sammenlignes kun den GENNEMSNITLIGE helbredstilstand hos de to grupper, mens det burde være DEN ENKELTES helbred, der burde være relevant for om man er nedslidt eller ej. Gennemsnitsberegninger er tæt på at være et helt irrelevant mål i debatten. Hvis vi for eksemplets skyld antog at 10% bruger efterlønnen som en alternativ førtidspension og dør indenfor to år, mens resten har samme helbredstilstand som dem der fortsætter på arbejdsmarkedet, så vil den gennemsnitlige efterlønsmodtager have et markant dårligere helbred end ikke-efterlønneren, uanset at de 90% helbred er sammensat på akkurat samme måde som ikke-efterlønsmodtageren. Gennemsnitsbetragtninger giver simpelhen bare ikke et rette billede af forholdene.
    I stedet for kunne man anvende nogle andre statistiske mål for efterlønsmodtagernes dårligere helbred. Et kunne være at se hvor mange efterlønnere der skulle skæres “af bunden” af statistikken for at en profilen af efterlønsmodtagernes helbred ligner de samme generationers lønmodtagere. Det ville være et langt bedre mål for hvor stor gruppe der skulle over på “nedslidningserstatningen” for efterlønnen. En anden metode ville være at sammenligne de to grupper for udvalgte procentiler og sætte grænsen der, hvor helbredsindikatorerne for alvor begynder at vise forskel
  2. Og alle sådanne statstikker tager udgangspunkt i personer, der er på efterløn i dag, mens det aktuelle efterlønsforslag først berører dem, der kom på arbejdsmarkedet 10-30 år senere, hvor ordet arbejdsmiljø VAR opfundet.

Kermits mor er selvfølgelig en oplagt kandidat til efterlønnens erstatning, men man kan spørge omvendt hvorfor det kun er hvis hun har været tilmeldt efterlønsordningen og først når hun blev 60 år at hun skulle have lov til at trække sig fra arbejdsmarkedet. En erstatning for efterlønnen, som bygger på sundhedsfaglige kriterier kunne for den sags skyld sagtens anvendes for “reelt nedslidte”, som er yngre end efterlønsaldersgrænsen.

Edited by Melisen
Link to comment
Share on other sites

 Share