EQUILIBRIUM

[tjr]

Hvis du havde læst indlægget lidt nærmere havde du i øvrigt kunne læse imellem linierne at Jaaannie ikke spildte nogen penge på behandlingen

Så det du påstår er at det er gratis at tage toget til Odense og tilbage igen?

[MamboMads]

Så det du påstår er at det er gratis at tage toget til Odense og tilbage igen?

Det koster 20 kr. for mig om dagen, så det er vel lige før, hvis man altså bare er en stor vinder!

[Jaaanie]

CH: tak for heads up, jeg synes dog det gav en fin afspænding i forhold til mit meget stramme IT bånd, placebo eller ej skal jeg ikke kunne sige. Jeg har ikke selv sat mig ind i litteraturen omkring de forskellige typer af akupunktur, men har egentlig fin tillid til Comedian og hans etik og viden i forhold til hvilke behandlingsmetoder han benytter sig af, samt hvorfor. Så hvis han siger god for det, så er han velkommen til at sætte nåle i mig.

Og nu spildte jeg jo ikke nogen penge, han gjorde det jo for at hjælpe mig.

Kære Log,

Så kom ugens første træning i hus og det blev til en sen omgang, på sådan en træls og kold mandag aften. Træningen gik dog fint, med undtagelse af mine knæ som jeg ikke turde røre efter alt weekendens moslen med dem og en lang gåtur ud forbi lufthavnen i snevejr og orkan der efterlod dem godt ømme.

C: uge 1+2
Opvarmning og mobilitet:
Birddogs:
1) 3*17

Udstrakt Clam med elastik
1) 3*17

Lying abduction:
1) 3*17

Serratus p-up:
1) 2*20
Alle sammen flotte gentagelser denne gang, og uden at jeg mistede grebet om min lænd det mindste, hvilket ellers har været problemet.

Power Walk med hældning
1) 7 min

Styrketræning:
Hipthrusters på stepbænk setting 2.
1) 3*15 Rister både mine baller og lænd

GLUTEBRIDGES 80/20:
1) - Tror jeg skal lægge glutebridges og hip-thrusters lidt strategisk i mit program ellers er der ikke juice til begge.

Benpress:
1) -

Terminal knee extern.
1) -

One arm rows
1) 3*12*10kg

Cheast sup rows
1) 3*12*10kg

Pull- down, Underhånd:
1) 3*12*40kg

Facepulls
1) 3*12*25kg

DB bænk:
1) 3*12*5kg Gik fint nok, det skal nok blive godt.

Biceps
1) -

Triceps:
1) -
Lidt presset på tid så kørte ikke isolation på armene.

Intern
1) 1*12*10kg

Ekstern
1) 3*12*5kg

Pallof pres
1) 1*20*15kg NOM NOM det er hårdt

Skulderstabilitet med swissbold på væg

1) Hov, det fik jeg ikke gjort…

Mit program er ved at blive for langt, jeg er begyndt at springe et eller andet over hver gang fordi jeg løber tør for tid, og jeg supersætter allerede en del… Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg skal gøre, jeg har overvejet at lave et to-split program for at korte det ned, men jeg synes til tider i forvejen det er svært at nå til træning tre gange i ugen. Så en fjerde gang ville muligvis gøre det sværere, men måske, da dagene kunne ligge op af hinanden, hmm… Og jeg ville også kun komme alt igennem 2 gange.

Ellers har jeg overvejet at veksle mellem nogle øvelser, så jeg ikke nødvendigvis laver det samme hver gang, at jeg f.eks. ikke laver 4 rygøvelser! (men ryg er jo det sjove, og chinups drømmen der er tilbage på tapetet øv).

Nogen ideer? Og hvor meget tid bruger i til træning om ugen (og eventuelt bare på styrketræning) ?

[Beleriand_K]

Nogen ideer? Og hvor meget tid bruger i til træning om ugen (og eventuelt bare på styrketræning) ?

Et godt udgangspunkt er at spørge dig selv, hvorfor du laver lige netop denne øvelse? Og når du har afklaret det, så se på om to øvelser dækker det samme formål.

Der er f.eks. ikke nogen grund til at lave tre forskellige øvelser, som alle har til formål at forøge biceps. Og der er slet ingen grund til at lave øvelser, som forøger biceps, hvis dit formål med træningen er at blive stærkere i bænkpres. Hvis du derimod har et ønske om at opbygge en harmonisk muskelmasse er det en anden sag, og netop derfor er det nødvendigt, at du er klar over, hvad du vil med træningen. Derefter bliver valget - og fravalget - af øvelser meget nemmere.

Selv bruger jeg ca. en time pr. gang på styrketræning to gange om ugen, og sådan har det stort set altid været. Hvis man koncenterer sig om det man laver, og ikke holder 10 minutters pause mellem sættene, fordi man lige skal holde palaver med kammeraten ved siden af, kan man nå meget på en time.

Grundlæggende handler styrketræning om at aktivere alle muskelfibre optimalt, og det sker gennem en kombination af intensitet (vægt) og volumen (antal løft). I styrkeløftermiljøet er der en million meninger om, hvad der er rigtigt og forkert, men min opfattelse er, at man som nogenlunde veltrænet motionist ikke går helt galt i byen ved at holde sig på 3-5 sæt med 4-6 gentagelser og så prioriterer full-body øvelser højt. Så når man meget på en overskuelig tid i stedet for at lave et hav af sæt og reps med små isolationsøvelser, sådan som mange gør.

Edited January 22, 2013 by Beleriand_K

[Dr. Durden]

CH: tak for heads up, jeg synes dog det gav en fin afspænding i forhold til mit meget stramme IT bånd, placebo eller ej skal jeg ikke kunne sige. Jeg har ikke selv sat mig ind i litteraturen omkring de forskellige typer af akupunktur, men har egentlig fin tillid til Comedian og hans etik og viden i forhold til hvilke behandlingsmetoder han benytter sig af, samt hvorfor. Så hvis han siger god for det, så er han velkommen til at sætte nåle i mig.

Og nu spildte jeg jo ikke nogen penge, han gjorde det jo for at hjælpe mig.

Kære Log,

Så kom ugens første træning i hus og det blev til en sen omgang, på sådan en træls og kold mandag aften. Træningen gik dog fint, med undtagelse af mine knæ som jeg ikke turde røre efter alt weekendens moslen med dem og en lang gåtur ud forbi lufthavnen i snevejr og orkan der efterlod dem godt ømme.

C: uge 1+2

Opvarmning og mobilitet:

Birddogs:

1) 3*17

Udstrakt Clam med elastik

1) 3*17

Lying abduction:

1) 3*17

Serratus p-up:

1) 2*20

Alle sammen flotte gentagelser denne gang, og uden at jeg mistede grebet om min lænd det mindste, hvilket ellers har været problemet.

Power Walk med hældning

1) 7 min

Styrketræning:

Hipthrusters på stepbænk setting 2.

1) 3*15 Rister både mine baller og lænd

GLUTEBRIDGES 80/20:

1) - Tror jeg skal lægge glutebridges og hip-thrusters lidt strategisk i mit program ellers er der ikke juice til begge.

Benpress:

1) -

Terminal knee extern.

1) -

One arm rows

1) 3*12*10kg

Cheast sup rows

1) 3*12*10kg

Pull- down, Underhånd:

1) 3*12*40kg

Facepulls

1) 3*12*25kg

DB bænk:

1) 3*12*5kg Gik fint nok, det skal nok blive godt.

Biceps

1) -

Triceps:

1) -

Lidt presset på tid så kørte ikke isolation på armene.

Intern

1) 1*12*10kg

Ekstern

1) 3*12*5kg

Pallof pres

1) 1*20*15kg NOM NOM det er hårdt

Skulderstabilitet med swissbold på væg

1) Hov, det fik jeg ikke gjort…

Mit program er ved at blive for langt, jeg er begyndt at springe et eller andet over hver gang fordi jeg løber tør for tid, og jeg supersætter allerede en del… Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg skal gøre, jeg har overvejet at lave et to-split program for at korte det ned, men jeg synes til tider i forvejen det er svært at nå til træning tre gange i ugen. Så en fjerde gang ville muligvis gøre det sværere, men måske, da dagene kunne ligge op af hinanden, hmm… Og jeg ville også kun komme alt igennem 2 gange.

Ellers har jeg overvejet at veksle mellem nogle øvelser, så jeg ikke nødvendigvis laver det samme hver gang, at jeg f.eks. ikke laver 4 rygøvelser! (men ryg er jo det sjove, og chinups drømmen der er tilbage på tapetet øv).

Nogen ideer? Og hvor meget tid bruger i til træning om ugen (og eventuelt bare på styrketræning) ?

opv: 2x10

birddog

clams (ægte og uden elastik)

sa pushups

Terninal knee ext.

Hip-thrust med iso klem på pude mellem knæ

Styrke: 3x10

Benpres (split squat/squat - ved ikke lige, hvad den opdaterede situation er på dine skavanker)

Seated row

pull downs

Bænkpres

kneeling pallof press

[CloudHands]

Det følgende er på ingen måde en udtømmende beskrivelse af min viden på området, da jeg ikke har tiden til at gøre meget mere ved det end det nu er kommet til at se ud. Det er på ingen måde end all be all for mig og jeg vil om end at jeg til tider sikkert kan fremstå meget skråsikker og måske endda nedladende(?) gerne understrege at jeg gerne vil blive endnu klogere på området og forstår at jeg i kraft af at jeg betragter mig selv som skeptiker og sætter den etiket på mig selv sandsynligvis også har et bias der gør at jeg sikkert overser en del ting som kunne falde ud til akupunkturens fordel.

Jeg har tilbage i 2007/08 skrevet bachelorprojekt om hvor placebogen den psykomotoriske afspændende manuelle behandling [PAMB] (blid massage og afspænding) kunne formodes at være og har i den forbindelse bl.a. taget udgangspunkt i AP som en pendant til PAMB. Da jeg skrev projektet havde jeg stor glæde af og hentede inspiration fra følgende forfattere:

Dylan Evans ”Placebo – The Belief Effect”

R. Barker Bausell ”Snake Oil Science”

Daniel Moerman ”Meaning, Medicine and the Placebo Effect"

Hróbjartsson og Gøtzsche ”Is the Placebo Powerless?"

Jeg ville gerne have haft tid til at lave en ordentlig reference til alle de påstande der fremkommer i det nedenstående, men I må nøjes med nogle få links til nogle af de kilder jeg baserer min viden og mine holdninger om AP på og ellers ovenstående overfladiske henvisning til bøger og forfattere. Hvad AP angår, er særligt Bausells bog Snake Oil Science helt og aldeles fantastisk og meget relevant for denne diskussion. Den kan klart anbefales.

Derudover er min stadige kilde til opdateret viden om akupunkturens ”mørke side” om man så må sige, følgende sites:

Science-based Medicine

Steve Novellas blog – Neurologica

The Quackometer

Bortset fra mit udelukkende teoretiske bachelorprojekt så har jeg ikke lavet noget der ligner forskning indenfor feltet, jeg har kun nogle få gange selv prøvet AP uden ønsket eller positiv effekt og jeg har stort set intet andet at have mine meninger i end hvad jeg har udvundet fra ovenstående kilder i tilliden til at den videnskab de bedriver lægger sig op ad de videnskabelige idealer jeg mener bør ligge til grund for al videnskab.

Så med det in mente…

Akupunktur er efter min bedste overbevisning for alle praktiske formål en behandlingsform hvis effekt i sin helhed er placebomedieret. Jo bedre vi er blevet til at skrue et medicinsk forsøg sammen og jo strengere evidenskrav vi stiller jo mindre bliver effekten af AP i forhold til placebo. Når jeg siger at AP ikke er andet end en sindrigt udført placebo, så mener jeg netop det. Jeg mener altså ikke at AP ikke har en effekt, jeg mener at den effekt som AP har, kan kategoriseres som placebo.

Placebobegrebet er som bl.a. Gøtzsche og Hróbjartsson peger på i deres, den gang kontroversielle undersøgelse, ”Is the placebo powerless?” fra 2001 en svær størrelse at danse med og har i mange år haft karakter af en ”black box”, hvori man har placeret alle de resultater man ikke umiddelbart har, kunne forklare ved den medicinske intervention alene.

Mange mennesker, i særdeleshed lægmænd har siden placebobegrebets udbredelse i efterkrigstiden, troet en masse om placebo som intet har haft at gøre med hvordan det reelt set er blevet brugt og behandlet indenfor lægevidenskaben. Det blev f.eks. efter at Beecher i 50’erne publicerede sin artikel ”The powerful placebo” hvermandseje at der var en stærk psykologisk komponent i mange sygdomme, som gennem tro kunne påvirkes i en positiv retning. Beechers resultater med saltvand i stedet for morfika blev af medier såvel som af videnskabsmænd ekstrapoleret fra kun at omhandle smertebehandling til også at inkludere mange andre tilstande. Hele den alternative behandlingsverden har levet højt på denne overbevisning i befolkningen, at der var et videnskabeligt anerkendt begreb, placebo, som dækkede over en lang række positive men uspecifikke effekter af almen medicinsk behandling.

Jeg mener at vi er kommet langt i forhold til hvad vi tillader os selv at kaste i den sorte æske, siden Hróbjartsson og Gøtzsche. I dag viser det sig at meget af det der tidligere gemte sig i den sorte kasse er statistiske artefakter og ikke som tidligere antaget ukendte fysiologiske og ja måske endda som den alternative behandlingsverden ønsker at tolke det, metafysiske mekanismer, der kunne gøre os raske gennem troen eller tankens kraft.

Med baggrund i begrebets turbulente historie, som skitseret ovenfor, er det nemt at blive forvirret omkring hvordan andre bruger begrebet, særligt hvis man selv har studeret eller forsket indenfor feltet. Det er nemt at antage at andre ikke ved hvad de snakker om (i særdeleshed når vedkommende man forsøger at have en samtale med kun har sagt to sætninger ). Jeg er på ingen måde ekspert, men jeg ved nok om emnet til ikke at bruge begrebet placebo i flæng og i særdeleshed ikke sådan som lægmand sædvanligvis gør det.

Med placebo mener jeg i nærværende diskussion en effekt, som ikke lader sig tilskrive den konkrete metode (nåleindstik), subsidiært heller ikke fungerer gennem den foreslåede virkningsmekanisme (meridianer, chi etc.), men som alligevel følger med den givne behandling og ikke adskiller sig betydeligt i effekt fra en lignende intervention som man ved (eller i værste fald formoder) ikke har nogen fysiologisk effekt der har betydning for den effekt man ønsker at måle (f.eks. homøopati).

”Western medical acupuncture” [WMA] adskiller sig her mig bekendt ikke betydeligt fra traditionel kinesisk medicinsk [TCM] AP i det at der fastholdes et indstikssystem med specifikke punkter der forventes at udløse specifikke effekter og at disse punkter korrelerer, om ikke med meridianer, men så f.eks. med triggerpunkter eller andre former for skemaer der forsøger arbitrært at kortlægge et system hvormed man kan administrere indstik, TENS, EMS, massage og lignende, sådan at man i nogen grad kan bevare behandlingsmetoden, men får lov til at iklæde sig et videnskabeligt skær.

Her følger nogle af de grunde der er til at jeg er skeptisk overfor AP, TCM såvel som WMA.

APs effekt er ikke afhængig af indstikssted. Undersøgelser med falsk AP, hvor terapeuten laver indstik andre steder end på de foreskrevne meridianpunkter, viser at AP har en effekt uanset indstikssted. Det vil sige at den foreslåede virkningsmekanisme, at stimulationen af et specifikt punkt på kroppen skulle udløse en specifik effekt, ikke kan være rigtig. Dette må gælde for såvel TCM som for WMA.

APs effekt er ikke afhængig af indstik i det hele taget. Undersøgelser hvor man har skabt en illusion om indstik, men har undladt reelt indstik viser at indstikket slet ikke er nødvendigt for at opnå en effekt og at den opnåede effekt ikke statistisk adskiller sig fra den effekt der er opnået med rigtig AP. Ligeledes har undersøgelser med varierende indstiksdybde givet samme resultat, til trods for at litteraturen på AP postulerer at det kan være indikeret med en helt bestemt indstiksdybde. Se f.eks. A Randomized Trial Comparing Acupuncture, Simulated Acupuncture, and Usual Care for Chronic Low Back Pain

APs effekt på smerter lader sig annullere ved indgift af Naloxone. Undersøgelser viser at den smertelindrende effekt af AP må skyldes udskillelse af opioider fra hjernen. Disse opioider kan forhindres i et virke ved indgift af en opioid invers agonist som f.eks. Naloxone. Effekten af AP aftager med det samme når Naloxonen indgives. Denne udskillelse af kroppens egne smertestillere kan udløses af uhyre mange andre behandlingsmodaliteter end AP, f.eks. massage, meditation, åndedrætsteknik og motion. Forsøgene med Naloxone læste jeg om i Bausells bog.

APs effekt adskiller sig ikke statistisk fra andre behandlingsformer som vi ved ikke virker ved andet end placebo, f.eks. homøopati, som i sin essens er at behandle sygdomme med vand og sukkerkugler. Når effektstørrelsen på en intervention ikke adskiller sig nævneværdigt fra det vi ved er det samme som at gøre ingenting (altså rent medicinsk, ikke praktisk.), så siger det en del om brugbarheden af denne intervention. Hvis effektstørrelsen ikke er større end ved at gøre alt muligt andet, som heller ikke virker direkte gennem den foreslåede virkningsmekanisme eller konkrete behandlingsmetode, så er argumentet for netop at benytte sig af denne metode svagt.

De tilstande AP har bedst effekt på er tilstande, som sædvanligvis lader sig påvirke gennem placebobehandlinger. Dvs. overvejende smerter, inflammation og uspecifikke symptomer med en stærk psykisk komponent (angst, hjertebanken, forhøjet blodtryk, tremor, halsbrand etc). Hverken effekten af AP eller enhver anden placebo strækker sig over særligt lang tid. Sjældent over 8 uger og oftest kun 1-2 uger. Det er velkendt at man må fortsætte ”ritualet” der foregår omkring placeboen for at effekten varer ved og selv da aftager den over tid. Hvis patienten mister tilliden til behandleren eller systemet i processen bortfalder effekten af placebo også temmelig hurtigt. Dette skriver Dylan Evans en del om i sin bog om placeboeffekten.

AP er en af, hvis ikke dén mest velefterforskede alternative behandlingsmetode, men har trods tusinder af års praksis ikke præsteret at hæve sig selv over placebostatus. Som du selv er inde på så er der i omegnen af 18000 hits på pubmed når man søger på AP. Der er masser af materiale at danne sig et grundigt overblik med. Der er publiceret en stor mængde reviews og metaanalyser af det datamateriale der foreligger og som jeg i starten af indlægget nævnte, jo bedre vi bliver til at skrue ordentlige forsøg sammen og jo bedre statistiske analyser vi udvikler, jo mere skrumper effekten af AP. Langt de fleste af de undersøgelser der rapporterer en positiv effekt af AP er behæftet med mange metodiske fejl. For få deltagere, for dårlig blinding, publication bias etc. Nogen lande som helhed publicerer udelukkende positive resultater, hvilket må formodes at skævvride den samlede mængde data. Man kan læse om det her Do Certain Countries Produce Only Positive Results? A Systematic Review of Controlled Trials

AP er ikke ufarligt, så en ”Det kan godt være at det bare er en placeboeffekt, men lad dem dog, det er jo ufarligt og hvis bare de bliver glade og føler sig hjulpet, så er det ok” –holdning er problematisk. Til trods for at forskningen bliver bedre og en egentlig beviselig effekt af AP synes at forsvinde, så bliver rapporter om negative konsekvenser af behandlingen ved med at akkumulere. Blandt de mest almindelige effekter er kvalme, døsighed og svimmelhed, men også infektioner rangerer højt på listen. Sjældent sker det, men det sker, at patienter udvikler pneumothorax, dvs. lungekollaps i det at en nål kommer til at punktere pleura. Desuden ses det også tit at nåle glemmes i patienten efter behandlingens afslutning. Acupuncture: Does it alleviate pain and are there serious risks? A review of reviews.

God nat folkens... Zzzzzzz

[Jaaanie]

Beleriand_K og Durden: Tak for jeres indspark, jeg går i tænkeboks!
CH: Tak for indlægget med referencerne, spændende at læse jeg kom næsten for sent på arbejde i morges da jeg lige skulle læse det igennem.

Kære log
Så blev det sørme onsdag.
I går var en rigtig tumpet dag. Her på det sidste synes jeg der har været for mange dage der har startet med at klokke ind klokken syv og derefter først være hjemme igen omkring 20.30, og det er uden at træning og andet socialisering er indregnet. Disse lange dage er jeg også nødt til at planlægge for at være sikker på jeg får nok mad med, at der er taget ting op af fryseren, tasker skal pakkes og hår skal vaskes. Alt sammen i et hjernedødt skema hvor helst intet skal glippe og alting nødvendigvis må planlægges flere dage ud i fremtiden.
Nogle gange føler jeg det som om jeg er ude og svømme crawl. Jeg er nototrisk dårlig til crawl og ude af form i det henseende. For hver bane jeg starter kan jeg mærke at det bliver sværere, at jeg hver gang jeg sætter af fra kanten er nød til at komme op efter luft tidligere og for hver indånding jeg laver at jeg hurtigere og mere desperat gisper efter luft igen.
I går var en sådan dag, med søvnunderskud og arbejde samt studie, fra klokken syv om morgen til klokken otte om aftenen. Da jeg ankom på mit frivillige arbejde som var sidste punkt på dagens liste gik tingene også helt ud af gevind, der var meget travlt på telefonerne hvor jeg sad, og jeg snakkede stort set konstant i de 4 timer jeg var der. Efterfølgende kunne jeg godt mærke at jeg var kommet lige rigeligt op og køre af at være konstant opmærksom og nærværende fire timer i træk. mit hjerte bankede ekstra hurtig og tanker svimlede rundt, og på trods af mange afslappende vejtrækninger kunne jeg ikke rigtig falde til ro, på min tur hjem.

Mens jeg sad i metroen og lyttede til mit hjertes overarbejdede rytme besluttede jeg mig for at jeg ville forsøge mig med en cykeltur når jeg kom hjem for at falde helt til ro, og få medieret alt dagens indestængte stress. Det er jo det jeg har lært på mit studie, at stress er kroppens naturlige reaktion på en situation vi føler vi har behov for at handle på. At det er en hormonel og kemisk opregulering, som hvis det ikke bliver "brugt" så ligger det og påvirker ens krop og psyke og langsomt bryder os ned. Så en cykeltur til at få brændt det af virkede som en god idé.

Jeg pakkede mig ind, tog cykelhjelmen på, og cyklede så ud i det blå - eller det vil selvfølgelig sige ud i Amager/Tårnby. Jeg cyklede og cyklede, og lige så stille gled glæden tilbage ind imellem sprækkerne i min krop, ro og tilfredshed fyldte mig op. Til sidst var jeg mig selv igen, som om jeg vitterligt havde arbejdet alle mine bekymringer ud tråd for tråd. Jeg havde bare lyst til at grine og komme hjem i seng, så jeg vendte om.
Turen hjem var mindst tre gange så lang og ti gange så kold. Øv.

På ruteopmåleren kan jeg se jeg cyklede omkring 10km. Jeg tror min puls lå et sted mellem 140-170, sikkert gennemsnit imellem 150-160. Men havde ikke pulsur på. Det er bare et forsigtigt gæt ud fra følelsen i kroppen, i ved.
Jeg tog det stille og roligt med et medium gear og mit knæ var godt pakket ind i knæbind og gaffatape, og jeg hørte intet til det. hverken under eller efter.

Det er nok desværre ganske typisk mig at jeg har en tendens til at stresse, og motion er i den forbindelse den bedste kur jeg ved, helst vil jeg gerne have pulsen så højt op som muligt.

Hvad med jer oplever i også at blive stresset på den måde i jeres dagligdag? Hvad gør i for at håndtere det eller undgå det?

[Arcus]

Ja. Oplever til tider meget stress. Sørger for at tage nogle gode lange løbeture, hvis tiden er knap, bliver det en tur med høj intensitet.

Samtidigt er det meget vigtigt at man ser kritisk må sin liste af: must do, og what i want to do.

I min verden er frivilligt arbejde i 4 timer der giver stress i en travl hverdag på what I want to do listen.

Din uddannelse er det vigtigste, og din sundhed.

[No6bach]

Jeg plejer at drikke et shot tequila og skylle ned med en kold øl. Det virker helt fantastisk godt

[Spinderella]

Tillykke med kæresten - det var helt gået hen over hovedet på mig, at der foregik noget i MOL-krogene!

Mht. tid brugt på træning, så har jeg fortiden begrænset det til to gange ugentligt, nemlig dans og svømning. Dans er som regel omkring 3 timer, så det er en hel aften, der går med det. Svømning plejer jeg at lægge om eftermiddagen, og selv om jeg som regel kun er i vandet ca 1 time, så tager det noget mere tid end det med omklædning, sauna (når man nu alligevel er der) og transport frem og tilbage.

Når jeg engang imellem styrketræner er det sjældent mere end 30-45 minutter jeg bruger (+ typisk cardio i 30-60 minutter), men her har jeg heller ikke noget struktureret program jeg følger....

Mht. stress, så vil jeg som Arcus også som noget af det første finde ting, jeg kan skære væk. Derudover hjælper motion/fysisk aktivitet, samtaler med kloge mennesker (som kan hjælpe til at man holder fokus samt skruen i vandet) og lister, så man ikke behøver have det hele inde i hovedet. På mig altså.... Nå ja, og at aktivere netværk/venner, så man kan få hjælp og aflastning i perioder med spidsbelastning.

EDIT: Og faktisk vil jeg også give NoBach ret i, at alkohol kan hjælpe til at man falder lidt ned... Men det er selvfølgelig ikke den sundeste løsning...

Edited January 23, 2013 by Spinderella

[Spinderella]

Langt rant om akupunktur og placebo

Undskyld jeg siger det, men what a DOUCHE!

Jaaanie har haft en god oplevelse med at få akupunktur af sin nye kæreste, og så synes du det er passende at komme med et langt studentikøst rant om det? Fint nok at have sine kæpheste, men så opret dog en tråd til det, eller brug din egen log. Oh well, lader til at Jannie synes det var interessant nok læsning, og så er det sikkert fint nok....

Men altså for et mere nuanceret billedes skyld, vil jeg da gerne påpege, at der er rigtig meget af det som vi betegner, som evidensbaseret moderne vestlig medicin og sygdomsbehandling, som baserer sig på placeboeffekter og hvor evidensen måske ikke er så entydig, som vi går og tror....

[CloudHands]

Jeg er ked af at det kan opfattes sådan Spinderella. Det var selvfølgelig ikke hensigten. Ærgerligt at du bliver personlig. Jeg overvejede at lave en tråd for sig selv, men tænkte egentlig ikke at det var nødvendigt, selvom at det nok egentlig mere var et svar til Comedian end en kommentar til Jannies oplevelse af behandlingen.

[Henrik C]

Undskyld jeg siger det, men what a DOUCHE!

Nu spurgte Jaaanie jo selv hvad folks efaringer med akupunktur er. Så kan jeg da ikke se noget problem i at CH svarer pænt og nuanceret.

Jeg har i øvrigt fået akupunktur for en dårlig skulder, som jeg synes virkede, lidt... :)

Edited January 23, 2013 by Henrik C

[Jaaanie]

Hej Guys,

Jeg vil lige starte med at sige at jeg synes kun det er fedt og sjovt når folk har lyst til at dele holdninger og erfaringer, og hvis der er kæpheste eller markante meninger, så er det også helt okay!

Jeg synes rent faktisk at debatten om virksomheden om placebo er rigtig spændende og noget jeg studerede en lille smule for nogle år tilbage.

At sige at den smertelindrende effekt af massage og akupunktur osv. er medieret af kroppens egen opioder, synes jeg kun gør det mere interessant som behandlingsmetode.

Jeg tror helt sikkert at det er den retning vi bevæger os i inden for vores behandlingssystem, hvor at vi lige så stille som vi bliver kloger på den helt ufattelige komplekse eksistens som vores system er (kalder jeg det her af mangel på bedre ord for den sammenhæng som jeg ser der er belæg for mellem krop og psyke... Eller rettere den uadskillelighed).

Jeg tror helt sikkert vi i den nærmeste fremtid vil bevæge os længere og længere væk fra den mekanistiske tilgang til kroppen som noget man bare kan regulere på som var den en maskine.

Vores system er fantastisk, behandlinger der benytter sig af manipulation af kroppens eget potentiale giver super meget mening. Hvis vi tager eksemplet med opioder, så er det jo sådan at den eneste grund til at vi som mennesker kan få noget ud af injektionen af morfin eller heroin osv. er fordi kroppen som før nævn selv producerer et lignede stof og vi derfor har neurale receptorer til at "tage imod det". Fordelene ved at benytte kroppens eget system er jo at vi undgår det som normalt betegnes som problem med meget medicin nemlig at vi skal oversvømme hele systemet for at få en virkning et bestemt sted, lidt a la at sende en tsunami over hundested for at fylde en soppebasin på Granhøjvej.

Jo bedre vi kan forstå det komplekse system som vores eksistens udgør, jo bedre er muligheden for at arbejde med systemet.

[Beleriand_K]

Det er jo det jeg har lært på mit studie, at stress er kroppens naturlige reaktion på en situation vi føler vi har behov for at handle på. At det er en hormonel og kemisk opregulering, som hvis det ikke bliver "brugt" så ligger det og påvirker ens krop og psyke og langsomt bryder os ned. Så en cykeltur til at få brændt det af virkede som en god idé..

.

.

Det er nok desværre ganske typisk mig at jeg har en tendens til at stresse, og motion er i den forbindelse den bedste kur jeg ved, helst vil jeg gerne have pulsen så højt op som muligt.

Hvad med jer oplever i også at blive stresset på den måde i jeres dagligdag? Hvad gør i for at håndtere det eller undgå det?

Stress er desværre noget, som jeg har en hel del erfaring med. Både personligt og af at en skræmmende stor del af min bekendtskabskreds har været sygemeldt fra deres arbejde pga. stress.

Mange opfatter stress som et signal om, at de arbejder for meget, men det er efter min mening for overfladisk en betragtning. Jeg kender også folk, som arbejder 70-80 timer om ugen og elsker hvert sekund af det.

Jeg er efterhånden kommet til den overbevisning, at man får stress af at forsøge at opfylde krav. Det kan være ens egne krav til sig selv, eller det kan være andres krav. Det kan være reelle krav, eller krav som kun eksisterer i ens eget hoved. Virkningen er grundlæggende den samme. Derfor kan lange arbejdstider give nogen stress, mens andre ikke ville leve uden.

Med det udgangspunkt bliver din kur med motion kun symptombehandling (nu får jeg nok Spinderella på nakken... :freaked: ) i stedet for at være en langtidsvirkende årsagsbehandling. Det harmonerer vel egentlig også udmærket med det du skriver om en "hormonel og kemisk opregulering", som motionen brænder af. Dermed bliver motion en fortrinlig metode til oprydning både fysisk og mentalt, men det er - efter min mening - stadig symptombehandling, som ikke hjælper dig med at undgå den stresssituation, som du efterfølgende skal forsøge at minimere konsekvenserne af.

Her ville jeg elske at slutte af med nogle gode råd, som årsagsbehandler stress, og skaber en let og lykkelig tilværelse for alle, men det kan jeg ikke. Det bedste jeg kan gøre som svar på dit sidste spørgsmål er at anbefale en gennemgang af de ting, som du foretager dig i løbet af en stresset dag med en grundig og ikke mindst ærlig kortlægning af, hvorfor du gør de her ting.

Som eksempel findes der flere årsager til at folk udfører frivilligt arbejde. Nogle føler virkelig en dyb empati for de nødstedte i samfundet, som det gør dem glad helt ind i sjælen at hjælpe. Den slags Frans af Assissi-typer bliver højst sandsynligt aldrig stressede. I den modsatte grøft finder vi dem, som gør det, fordi de gerne vil have andres anerkendelse som et "godt menneske". Her er der et oplagt problem, da de både skal være på plads med hele deres opmærksomhed og koncentration, men samtidig hele tiden er nødt til at betragte sig selv udefra for at vurdere, om de nu lever op til den rolle, som de ønsker at høste anerkendelse for. Så bliver det frivillige arbejde drænende og en invitation til stress.

Det var to yderpunkter, og det mest sandsynlige er nok, at de fleste frivillige ligger et eller andet sted imellem de to punkter. Jeg har selv lavet frivilligt arbejde for Kirkens Korshærs Varmestue, Beredskabskorpset og Røde Kors i 15 år, så hvor jeg lå på den linje er også et spørgsmål, som jeg på et meget stresset tidspunkt i mit liv blev nødt til at stille mig selv. Den samme type spørgsmål - hvorfor gør jeg det her - hvor i ligger min motivation - hvad ville det betyde for mig, hvis jeg lod være - osv. kan man stille omkring en række af de ting, som man bruger tid på i en stresset dagligdag. Det er første skridt mod en årsagsbehandling, som forhindrer de stressskabende situationer. Og dermed mere langsigtet værdifuld end at fokusere på en efterfølgende oprydning, når skaden allerede er sket.

Og nu må jeg hellere forlade tastaturet, før Morten Z sender mig en regning for overdreven brug af MOL's serverplads med laaaange indlæg Men det er svært at lade være, når man støder på så relevante spørgsmål omkring et emne, som har stor betydning for mange mennesker.

[Comedian]

Jeg skal nok komme med et modsvar, men det bliver lige på et tidspunkt med mere tid og lyst til at fortsætte diskussionen, da jeg er begyndt i nyt arbejde, og derfor har dage fra kl 6 til 20-21 lige pt. (Dog inklusiv transport og træning) Satser på at nå det i morgen aften.

[Jaaanie]

Sikke mange spændende ting i loggen i dag!

(Arcus og) Beleriand_K:

Jeg opererer med flere forskellige defintitioner af stress afhængigt af konteksten, sådan er det jo med et begreb som stress. Det er jo et af de begreber som har forskellige betydninger. Quantanamo skrev et indlæg om stress for noget tid siden hvor han uddybede den fysiologiske side og jeg var egentlig ganske enig, måske det kan findes, jeg kan i hvert fald ikke huske alle detaljerne mere.

Som du selv er inde på er det ikke det samme som giver folk stress, men man ved at det generelt er en belastningsreaktion der udvikler sig over tid når folk "går ned med stress" krop og psyke bliver vitterligt skadet, og jeg tror at når man en gang har fået et knæk, kan man begynde at kende tegnene hos sig selv. Også selv om knækket ikke decideret var stress.

Fællestegnet for meget anerkendt stressforskning er at stress rammer folk som skal præstere uden at de har mulighed for at handle hensigtsmæssigt på det.

Altså at der er en uoverensstemmelse mellem de krav der bliver stillet og den præstation som man føler man kan yde/eller er i stand til at yde.

Omkring motion som symptombehandling så er jeg både enig og uenig med dig. Som både min og din egen definition af stress ofte afhængig af ens egen opfattelse af ens udeniveau, overskud og handlekræft. Derfor er motion ofte ikke kun hensigtsmæssig symptombehandling, men også en direkte kilde til mere overskud. Stress kan også være skabt af uhensigtsmæssige tankebaner der holder personen fast i tanker om hjælpeløshed, disse kan både være vanepræget, men måske også stammende ud fra en følelse af manglende mental energi osv.

Derfor er motion ikke kun symptombehandling, men kan altså også øge ens kapacitet til at ændre tankemønstre osv. Det er aldrig et enkelt spørgsmål og der er altid mange vinkler man kan angribe en problemstilling fra.

Ud over det så eksisterer der ligesom i vores samfund en tanke om et robust individ, at vi skal præstere på højt niveau på et fastlagt tidspunkt og så kan koble fuldstændigt fra på et andet, være sunde og stærke osv. Det er det ideal vi alle ligesom stræber efter, muligt eller umuligt, og jeg tror på mange måder det er fejlagtigt at tro vi kan leve en stressfri tilværelse.

Derfor mener jeg også at selv symptombehandling er på plads til tider. Min primære stresskilde er mit speciale, jeg er helt sikkert mere end en smule præstationsangst og selv om det skrider godt frem ad med projektet er det en process der veksler mellem glæde og uro og angst. Jeg vil ønske jeg kunne gøre det anderledes, men det er svært og noget jeg stille og roligt arbejder med, og ikke et spørgsmål om at jeg skal skære ting væk.

Når i kommer ind på mit frivillige arbejde så rammer i virkelig en af mine kæpheste.

Jeg synes at du (Beleriand_K), har gjort dig nogen fine og meget nødvendige overvejelser omkring motivationen bag arbejdet, og de rammer lige bullseye i en af mine største kæpheste. Jeg har som du også arbejdet frivilligt i en del år og jeg har set frivilligt arbejde ødelagt, fordi de frivillige var uvillige til at kigge på deres egen motivation for arbejdet, og herved fastholdte de de mennesker som de skulle hjælpe i en dependent rolle, således at de selv kunne være de "gode hjælpere".

Det frivillige arbejde jeg laver laver jeg af nødvendighed og faglig interesse. Det er en rar fornemmelse når man hjælper nogen, men det er ikke min drivkræft. Jeg gør det fordi, inden for mit felt der arbejder alle studerende frivilligt, det er forventeligt og nødvendigt at skabe sig en vis grad af erfaring og specialisering allerede under studiet hvis man vil gøre sig de mindste chancer for at få arbejde efterfølgende. Nogle gange er det stressende, andre gange er det ikke.

Når jeg er spidsbelastet med specialet er der mange ting der bliver stressende, og så er det jo bare om at optimere på alle de områder som kan booste en. Vitaminer, motion, netværk, osv.

[CloudHands]

Jeg skal nok komme med et modsvar, men det bliver lige på et tidspunkt med mere tid og lyst til at fortsætte diskussionen, da jeg er begyndt i nyt arbejde, og derfor har dage fra kl 6 til 20-21 lige pt. (Dog inklusiv transport og træning) Satser på at nå det i morgen aften.

Super. Det vil jeg glæde mig til. Jeg er selv ret presset for tiden, så bræk ikke ryggen i processen :-)

[Spinderella]

Jeg er ked af at det kan opfattes sådan Spinderella. Det var selvfølgelig ikke hensigten. Ærgerligt at du bliver personlig. Jeg overvejede at lave en tråd for sig selv, men tænkte egentlig ikke at det var nødvendigt, selvom at det nok egentlig mere var et svar til Comedian end en kommentar til Jannies oplevelse af behandlingen.

Ved du hvad, jeg vil egentlig gerne give dig en undskyldning for mit indlæg i går. Jeg står sådan set ved min overraskelse over din måde at tage denne diskussion op, men selvfølgelig skulle jeg have afholdt mig fra at blive personlig. Jeg havde en exceptionelt dårlig dag i går, og skulle derfor have afholdt mig fra at svare. Håber du kan tage i mod min undskyldning?

Jeg er enig i at diskussionen i sig selv er spændende - og godt at andre her i loggen har holdt fokus på det.

Nu spurgte Jaaanie jo selv hvad folks efaringer med akupunktur er. Så kan jeg da ikke se noget problem i at CH svarer pænt og nuanceret.

Jeg har i øvrigt fået akupunktur for en dårlig skulder, som jeg synes virkede, lidt... :)

Jeg synes ikke indlægget var nuanceret - men det berettiger ikke at jeg blev personlig.

[Spinderella]

Med det udgangspunkt bliver din kur med motion kun symptombehandling (nu får jeg nok Spinderella på nakken... :freaked: ) i stedet for at være en langtidsvirkende årsagsbehandling. Det harmonerer vel egentlig også udmærket med det du skriver om en "hormonel og kemisk opregulering", som motionen brænder af. Dermed bliver motion en fortrinlig metode til oprydning både fysisk og mentalt, men det er - efter min mening - stadig symptombehandling, som ikke hjælper dig med at undgå den stresssituation, som du efterfølgende skal forsøge at minimere konsekvenserne af.

Oh no, nu har jeg fået ry som MOL's nye skrappedulle!!!!

Men jeg er faktisk meget enig med din betragtning, motion er en måde at håndtere et højere stress niveau. Jeg har selv tidligere haft alvorlige stressproblemer, og jeg er egentlig ikke i tvivl om, at min motion dengang har været medvirkende til at jeg kom "længere ud" inden jeg knækkede end jeg ville have gjort uden motion. I mange tilfælde kan det være nødvendigt/hensigtsmæssigt at stresssituationer afgrænses frem for undgås - fx at det bedre at Jannie finder måder at afgrænse stress omkring hendes speciale end at hun dropper at gøre sin uddannelse færdigt. Forudsat at man finder en fornuftig grænse for stresssituationen, synes jeg at motion kan være et godt redskab til at håndtere stress i den periode det drejer sig om.

Men som jeg også skrev før, så er min første prioritet ved stress tegn at kigge på hvilke aktiviteter der er nødvendige (og om ambitionsniveauet for disse kan nedjusteres), og hvilke der kan skæres fra.

[RuneN]

Hvad angår motion og stress, så faldt jeg over en interessant artikel forleden:

Motion mod stress er katastrofalt

Jeg ved dog ikke helt hvor meget jeg giver for konklusionen - jeg er en lille smule allergisk overfor selvudnævnte eksperter..

[Jaaanie]

Hvad angår motion og stress, så faldt jeg over en interessant artikel forleden:

Motion mod stress er katastrofalt

Jeg ved dog ikke helt hvor meget jeg giver for konklusionen - jeg er en lille smule allergisk overfor selvudnævnte eksperter..

Jeg synes faktisk det der bliver sagt er fornuftigt.

Jeg tror de store misforståelser der er på stressområdet mange gange kommer af den forvirring der er i terminologien. At stress betyder en ting når man bruger betegnelsen som jeg gjorde forleden og en anden ting når man snakker om det i den kliniske tilstand.

Som de er inden på i artiklen så er stress faktisk en skade på systemet hvor noget holder op med at virke ordentligt. Det er en overbelastningsskade og den skal behandles på meget samme måde som overbelastninger andre steder, Ro og hvile og så langsom forsigtig genoptræning. Hård motion der stille store krav til systemet er ikke nogen kur.

Når jeg snakker om motion til at hjælpe med stress så er det jo i forhold til ikke at udvikle stress. At når jeg kan mærke at jeg har akkumeleret mange hormoner i kroppen, eller er i en alarm tilstand, så er jeg jo ikke gået ned med stress. Men jeg kan mærke jeg er i en tilstand hvor jeg har brug for at handle, og her kan motion hjælpe.

Man kan lidt sammenligne det med styrketræning. Tung styrketræning kan hjælpe dig med at holde dig stærk og beskytte din krop, men hvis du først har fået en overbelastningsskade er det ikke nødvendigvis de tungeste vægte du skal have fat i. Så er hvile, ro og langsom genoptræning både af det svækkede område, samt målrettet arbejde på at ændre de faktorer som gjorde at du blev skadet (stabilserende træning, mobilitet, osv.). Det samme gælder sig overordnet med stress, at man skal have hvile og undgå for mange stressorer og så skal man lige så stille genoptræne systemet og genkalibrere det, så man bliver langsomt stærkere.

At sige at folk nødvendigvis skal tæskes igennem 10 timer om ugen i fitness hvis de aldrig har trænet før ville jeg også tænke var fejlagtigt og misforstået.

[Oksen fra Århus N]

Jeg vil nærmest sige, at jeg bruger motion (især cardio) til at give et lille `løft, når mit humør er lidt nede.

Decideret stress synes jeg ikke, at jeg har. Det får man ikke af den smule, jeg har at lave (og hvis man gør, fejler man i hvert fald noget).

Jeg tvivler ikke på, at stress er slemt for dem, det rammer hårdt. Netop derfor skal stress heller ikke blive et mode-ord, eller sågar et status-symbol, som det vist desværre er for nogen (ikke møntet på dig, Jaaanie, eller andre på MOL).

[RuneN]

Bente Klarlund er tilsyneladende ikke helt enig i kronikken.

Jeg tænker at nytten af motion trods alt også må afhænge rigtig meget af, hvordan den stress-ramte opfatter det. Personligt føler jeg, at hård træning virker afstressende.. men hvis man som udgangspunkt hader træning, så er nytteværdien nok til at overse.

Beleriands betragtninger om at det primært er andres (og i særdeleshed egne) krav, der er udløsende synes jeg lyder meget rigtigt. Jeg har kollegaer, der igennem de sidste 10-12 år konstant har arbejdet 60-70 timer om ugen uden de store problemer. Det kan så give en masse andre problemer end lige stress, når man også har kone og tre små børn.. men det er så en anden historie

Jeg har selv haft stress-relaterede symptomer og det har været virkelig ubehageligt. I de perioder, hvor jeg har haft dem, så har jeg arbejdet rigtig mange timer - men det der især har bidraget til stressen har været mine egne forventninger om både at skulle levere varen på mit alm. fuldtidsjob og i mit eget firma, samtidigt med at skulle have overskud til sociale arrangementer, indkøb, at lave aftensmad etc. etc.

[CloudHands]

Ved du hvad, jeg vil egentlig gerne give dig en undskyldning for mit indlæg i går. Jeg står sådan set ved min overraskelse over din måde at tage denne diskussion op, men selvfølgelig skulle jeg have afholdt mig fra at blive personlig. Jeg havde en exceptionelt dårlig dag i går, og skulle derfor have afholdt mig fra at svare. Håber du kan tage i mod min undskyldning?

Jeg er enig i at diskussionen i sig selv er spændende - og godt at andre her i loggen har holdt fokus på det.

Jeg synes ikke indlægget var nuanceret - men det berettiger ikke at jeg blev personlig.

Selvfølgelig kan jeg tage imod din undskyldning Spinderella. Tak for det. Vi kan jo alle have en dårlig dag. Jeg oplever dig som et meget behageligt menneske (i hvert fald på skrift) og har ingen grund til at tænke dårligt om dig på baggrund af ét indlæg, som lige var lidt spidst. Ha' en dejlig dag :)