EQUILIBRIUM

[Jaaanie]

Jeg synes bestemt ikke at selvmord behøver at være egoistisk.

Hvorfor være her hvis livet er for svært? Jeg vil så mene at det kræver en rimelig gangbar forklaring men hvis den er det og hele situationen er velovervejet, så må det være en menneskeret at tage livet af sig. Og gerne med lægehjælp hvis man ikke selv er i stand til det.

Skulle min mor en dag vælge "at trække stikket" så har hun min fulde opbakning - det er sågar drøftet således at hun ikke skal tumle med samvittighedskvaler hvis det skulle kommer dertil. Det er så godt nok pga. fysisk sygdom men det er principielt ligegyldigt.

Skulle jeg ende i en ligende situation, så ville jeg blive svært skuffet hvis jeg ikke også fik opbakning til det.

Hej Gregers,

Fedt du gad dele overvejelserne med os.

Det er fedt du er så afklaet med det, jeg ved sgu ikke om jeg sådan lige ville kunne håndtere at min mor havde sådan et ønske. Selvfølgelig ville jeg respektere det, tror jeg, det burde jeg, ikke sandt?

Men inderst inde er jeg bange for jeg nok ville klamre mig til hende så længe som jeg kunne. Jeg håber jeg ville have dit mod hvis den dag kom.

Jeg var lige ved at frygte, at du var selvmordstruet.

Selv om du vel omtrent var den sidste, jeg ville tro det om. Men helt sikker kan man jo aldrig være. og jeg kender dig jo ikke, sådan decideret.

Men naturligvis skal man også kunne have psykologiske/filosofiske overvejelser i sin log.

Tak for din omsorg!

1) Men hvad er et "realistisk billede af verden"? I sidste ende mener jeg ikke, at man kan have andet end et stærkt subjektivt billede af verden - om det så er et positivt eller negativt billede.

2) I øvrigt tror jeg at man - specielt i den vestlige verden - har en tendens til at forvente for meget af livet, så at sige. Man forsøger at undgå alle former for lidelse og især døden betragtes ikke længere som en naturlig del af livet. Når man møder hård modgang i livet, så betragtes det som en depression. Der er bestemt masser af folk, der har depression og de skal selvfølgelig behandles for det. Men hvornår er man deprimeret og hvornår er man "bare" trist og modløs med god grund?

Det har måske også noget med ens tilgang til livet at gøre. Indenfor fx buddhismen er principperne, at lidelse er grundvilkåret for alt liv her på jorden og at intet er en stilstand.. alt forandrer sig. Hvis man har en grundlæggende forståelse for at "lige nu er jeg modløs og helt nede, men det varer ikke ved for evigt", så har man måske også en bedre mulighed for at klare sig igennem?

Når det kommer til meningen med livet, så tror jeg personligt ikke der er nogen "højere" mening med det hele - måske lige udover replikering af gener Hvad angår den mere "personlige" mening med livet, så tror jeg på, at det er noget man selv må skabe.

1) Med hensyn til det realistiske billede, så var det i henhold til statestik, omkring ulykker, overflad osv. sådan som jeg husker det. Jeg er ikke pt i besidelse af bogen så jeg referer så godt som jeg kan. Men det handlede om hvor sandsynligt det var at ting ville ske for en, og generelt dem som havde et mildt depressivt verdensbillede, var dem der kom tættest på statestikken. Så i den forstand kan man altså godt snakke om et mere eller mindre realistisk verdensbillede.

2) Jeg kan godt lide din observation, jeg er meget enig i den.

fedt i havde lyst til at sludre med :4thumbup:

[Jaaanie]

I dag var psykologi på udflugt til institut for idræt.

Og du kan tror vi var fine :slut: . Vi kunne præstere mange smukke lyshårede kontrol piger, alle i kvalitets løbertights, kvindeløbs-/socialt arbejde-t-shirts, og spejlblanke hestehaler der i go ro og orden slog takten an, da vi blev vist rundt på faciliteterne.

Det var verdens bedste dag.

Vi spillede både høvdingebold og hocky. Og jeg var så sej, hoppede og skød folk, og slog med min stav, også på bolden.

Men aller mest sejt var det at mit knæ ikke brokkede sig over hvad der sammenlagt må have været tæt på en times, løb/stopSTANDs/vend/vrid/buk/SLÅ/LØB BABY!!!/hop/NED/OP/SE MIG sE MIG JEG ER FRIII!!/LØB/LØB/LØB

:cheer: :cheer:

Det er lang tid siden jeg har lavet nogen form for hold sport. Havde glemt hvor meget jeg kommer til at gå op i sådan noget. Det var også en ret anderledes oplevelse fra sidste gang jeg spillede høvdingebold og hocky. Denne gang var jeg ikke fucking skod, usikker og ukomfortabel. Jeg var en af de spillere som folk gerne ville have på sit hold. Og vi havde det rigtig fedt.

Det var sådan en dejlig dag.

Og mit hold vandt hocky tourneringen. Det var nok min skyld

HELT SIKKERT!

[RuneN]

1) Med hensyn til det realistiske billede, så var det i henhold til statestik, omkring ulykker, overflad osv. sådan som jeg husker det. Jeg er ikke pt i besidelse af bogen så jeg referer så godt som jeg kan. Men det handlede om hvor sandsynligt det var at ting ville ske for en, og generelt dem som havde et mildt depressivt verdensbillede, var dem der kom tættest på statestikken. Så i den forstand kan man altså godt snakke om et mere eller mindre realistisk verdensbillede.

Ok, men det er jo så også et meget specifikt og småt område af det komplette verdensbillede..

Det er lidt sjovt med den slags statistikker. Ulykker der kommer ud af det blå, som man ikke har indflydelse på, er naturligvis svære at undgå - men ellers har man jo selv en ret stor indflydelse på tingene.

Jeg er vokset op i hvad der i mange år var Danmarks mest voldsramte by (Randers - provinshul af første klasse) og har set alle statistikkerne omkring hvor voldsomt farligt bylivet var - og sikkert stadig er. Jeg har aldrig i mit liv været bare tæt på at blive udsat for vold trods masser af affyring. Fordi 5% af folk i byen bliver udsat for vold, så betyder det jo ikke at min risiko er tilsvarende.

Dem der får slag er som oftest idioter, der reagerer på aggressive personer ved at kalde personens mor for en kvinde, der ernærer sig ved at tage penge for sex - og evt. antyder samkønsinteresse. Jeg har dog været i massevis af situationer, der kunne have været endt i vold, hvis jeg havde opført mig som en idiot. Der er selvfølgelig en mindre procentdel meningsløs vold, men de fleste har IMO selv været med til at eskalere konflikten.

Men synet på noget som ulykker kan selvfølgelig også påvirke ens adfærd både positivt og negativt. Hvis man er lalleglad optimist og går ud fra at alt går godt, så er det nok mindre sandsynligt at man gider at spænde sikkerhedsselen på lige akkurat den dag, hvor en idiot rammer en på E45. Hvis man er totalt paranoid og angst, så har man nok checket 5 gange inden, at den er spændt korrekt.

Hmm, men nu er det vist nok også ved at være lidt langt væk fra det oprindelige emne..

Fedt at læse om den gode dag på idræt!

[Jaaanie]

KAMMERATER, KNEP JER FRI!

(ok bla bla.. Ved ikke helt hvad vores love og regler siger men for en god ordens skyld: Hvis du er under 15 så skal du nok læse en anden log i dag – men hvis du læser min alligevel støder du nok på ting som du ikke burde læse (men som du garenteret allerede har set før!) og så er du selv uden om det!)

Fredags Træning d. 5/8-2011 - mærkelig sexfilm fra Jugoslavien

Decline bænk – havde lige brug for at være lidt stærkere – og det virkede!

10x20kg

10x27,5kg

8x30kg

8x32,5kg

Chinups

10xBW-53kg

10xBW-39kg

7xBW-36,5kg argh næsten

5xBW-34kg Næste gang så tager jeg alle mine reps! PROMISE

[sS]

Lat raises.

3x10x5kg Ja her er jeg faktisk sej

Benelastik cirkler

3x2x10elstikcirkler

[/sS]

BENPRESS

15kg 1 bens exccentrisk fase

dunno omkring 10 greps pr ben

[sS]

Hyper ekstentions

10xBW

2x10xBW+5kg

god lænde teknik tror jeg.

Liggende benløft

3x12xBW

[/sS]

Balance badebold + 4 armstrækkere + hoftebøjertræk med elastik

Svømning – Meget bedre crawlrytme, men stadig ikke godt, men det er fedt at mærke hvordan det næste som magi bliver bedre for hver gang!

KAMMERATER KNEP JER FRI! – Ja det var filmens budskab!

I dag sad jeg til undervisning på universitet og så en obskur jugoslavisk film fra 70’erne. Filmen var ment som kritik at socialismens forhold til seksualitet, baseret på Reichs ideer om kropsterapi.

Det var en sjov film – og jeg følte virkelig jeg arbejdede hårdt for min SU i dag!

Der var meget sex i filmen. HELT VILDT MEGET SEX. Nøgne kroppe, rokkende bevægelser og folk der stønner og skriger (også uden at have sex). Kønsbehåring, ja fwiends der var masser af kønsbehåring – uigennemtrængelige og urskovstætte silkebløde kussekrøller! Faktisk tror jeg ikke jeg på noget visit i fitness DK har set så meget kønsbehåring som bare en enkelt af kvinderne havde i denne film.

Når nu den vittige distance er på plads så vil jeg sige at jeg faktisk synes det var dejligt at se sex uden at det er porno. Det var dejligt at se kønsbehåring. Det var dejligt at se små spidse vuggende bryster. Dejligt at se store tunge dråbeformede bryster. Flade numser. Runde numser. Og folk i alle aldre.

For hvad er det for et underligt cirkel fænomen med porno – det er sex og alligevel ikke – og samtidig sætter det standarder for sex? Det er plastikbryster –læber, –baller, -hager og -kindben, der i unaturlige og radbrækkede stillinger foretager sig ting der BURDE tilnærmelsesvis være seksuelle, under konstruktionen af lyde som burde give mening og virke lystige? Stillingerne der er så opstillede og unaturlige at selv hvis jeg var blevet udfordret med at skulle skrive karma sutra version 2.0 ville jeg ikke have fundet på dem. Stillinger som ikke giver folk en chance for at give sig hen, da de kræver fuld koncentration om balance og en atletagtig grad af veludviklede muskler (blot for at holde stillingen, tilføj her de rytmiske bevægelser…). Stillinger som eksisterer alene fordi de i det store hele er skabt for at give kameraet plads til at se lige præcis hvad der sker, og hver cm af det! Og alligevel har jeg mødt fyre som med stor interesse synes af dette var de stillinger vi burde forsøge os med i vores kluntede forsøg på at udforske denne verden af ”fræk” sex! Men okay, stillinger og plastik aside så er det der som reglen altid slår mig ved porno den ustyrlige trang jeg får til at råbe af skærmen… ”HALLO TROR I JEG ER DUM ELLER HVAD?! Frk. Barbie ligger og hyler som et 100 år gammelt hus i stormvejr, på trods af at det konstante close op af hendes intimbarberede herlighed afslører at hun på ingen måde er våd. Altså jeg forventer intet stort plot, eller kompliceret dialog, men man kunne vel godt forvente at blive narret med en smule glidecreme eller noget – bare ligesom for at lave det bare en microsmule troværdigt?

Porno er sgu noget mærkeligt noget, jeg synes det meste af det er blevet så virkelighedsfjernt at det efterlader mig… tja… ligeglad. Det der engang var et udtryk for frigørelse, accept at mennesket og dets natur er nu blevet en kæmpe eksponering af ensrettede idealer. Ensrettede idealer for sex, kroppe og kropslighed. Det gør mig træt i alle dele af min krop. Jeg er træt af plastik porno, af ensrettede skønheds idealer, og udtærskede kønsroller. Jeg ser det selvfølgelig stadig af og til… Men jeez.

Og det føles ligesom at porno industrien kan føle den søvndyssende kedsomhed de efterlader i verden, så de reagerer med at uppe ekstremheden af indholdet, og i et stykke tid virker det, men så bliver det også kedeligt og ting skal være endnu mere crazy. Men er det ikke måske fordi det er blevet så virkelighedsfjernt og eksponeret på samme tid. En karikatur på sex, så ting må trækkes groft op for at give mening fordi det er sådan et fattigt medie som alligevel på ingen måde kan indfange nuancerne af seksualitet.

Jeg ved det ikke.

Hvad tænker i? (Hvis i tør tænke noget om porno offentligt huhuhuhuh! )

/Jannie

P.S

Mit knæ er skod – jeg slap slet ikke så godt fra at tons rundt og meje folk ned med min hockeystav i går som jeg troede… øv.

Edited August 5, 2011 by Jaaanie

[pesaol]

Jeg tænker .... at vi nogle gange skal være glade for at vi har valgt det fag vi har valgt og ikke jura, statskundskab, økonomi eller eskimologi...

[CloudHands]

Du ser da den forkerte porno Jaaanie... Der er masser af god amatør porno derude. Og med amatør mener jeg ikke "jomfruelige" baltiske "teenagere" der får den i numsen for "første gang" osv. Men hr. og fru DK (UK, USA etc.) der går til den og viser sig frem. Det kan jeg personligt meget bedre lide end alt det "plastik" du nævner. Men igen, jeg er ikke kritisk, så hvis det er det eneste der er kan det sagtens du Men hvis jeg skal og kan vælge, så er det den førstnævnte slags jeg kikker på.

Sjovt at høre din rapport fra Jim Tofts timer. Det spreder i øvrigt altid lykke med hockey'en

Ville hvis tiden var til det have en masse andre gode (ja selvfølgelig!) ting at sige om hele det der kønsrolle, sex, porno halløj, men det må blive et andet tidspunkt (spørg mig hvis jeg glemmer det) for nu er jeg fucking træt og vil bare sove.

God bedring med det dumme knæ

[MaxPower]

Synes godt om denne log.

[Guest Slettet_26102014]

Synes godt om denne log.

^^^ :4thumbup:

[Jaaanie]

RuneN:

Ahem hvis jeg lige hurtigt skal flette et par ord til på omkring denne diskusion (uden jeg egentlig er uenig med dig, men mere fordi din udtalelse repræsenterer et super eksempel på teorien), Så kan man kalde det teori jeg tager udgangspunkt i, for just world hypotesen.

Basale antagelser: Just world hypotesen og Basic trust

Ifølge Janoff-Bulman (1992) er nogen af de mest basale antagelser vi besidder om verden at 1) verden er god, vi er godt klar over at dårlige ting sker til tider, men dybest set anskuer vi verden som værende et godt sted at bo, i hvert fald for vores eget vedkommende. dette gælder både for mennesker og hændelser. 2) Verden er meningsfuld, At mene verden er meningsfuld er essentielt en måde at beskytte os selv, hvis vi ser manden der kommer galt af sted, som værende uforsigtig kan vi selv føle os sikre, ved at antage at der er en mening med at lige præcis han kom galt af sted. Vi søger derfor at finde mening i det der sker, gennem fornuft, religion, sociale love, magi osv.. 3) selvet er værdigt: vi ser os selv som gode, handlekraftige og moralske mennesker (ibid., 11). Dette er kaldes også ”just world hypotesen” ((Mondon, Friedman, La Bash 2007, 45) Ifølge Janoff-Bulman skabes disse tre antagelser i den tidligste barndom ud fra kvaliteten af moderens omsorg (1992, 13). Hun lægger sig her op af tilknytningsforskningen og påpeger med udgangspunkt i den sikre tilknytning at disse tre delvise illusioner er adaptive, da de tillader os tryghed til at udforske verden og at leve uden frygt (ibid., 23). ud over just world hypotesen kan de også refereres til som basic trust.

”My world is benevolent. Even in such a good world negative events happen, even if relatively infrequently. Yet when they occur they are not random, but rather are meaningfully distributed. They happen to people who deserve them, either because of who they are or what they did or failed to do. I am a good competent, careful person. Bad things couldn’t happen to me.” (Janoff-Bulman 1992, 19)

Samlet tillader basic trust os altså at leve et liv hvor vi føler os sikre, verden er generelt et godt sted for os at være, der er grunde til ting sker, så hvis vi gør de rigtige ting, eller undlader at gøre de forkerte, er vi sikre og vi bibeholder kontrollen over vores liv.

Anyways...

Peasol: Nemlig! Nogle gange er jeg lidt misundelig på dem der læser idræt, men så kommer jeg i tanke om at jeg når jeg engang er færdig og får et job faktisk har råd til at dyrke en masse sport og ikke bare undervise i det... tihihuhuhahaa.. Og så ser vi sex i undervisningen!

KlokkeHANS : Ja han er en fin fætter, jeg synes faktisk han er en rigtig dygtig underviser og hans timer er interessante, og ikke KUN pga sex film hehe. Har du også haft ham eller hvor kender du ham fra?

Maxpower: Nu ikke noget med at sladre til MortenZ vel

Lasseb: Hej i min log! :4thumbup: (back!)

Edited August 5, 2011 by Jaaanie

[MamboMads]

Piger i pornofilm er fucking lækre og porno er fedt.

[RuneN]

RuneN:

Ahem hvis jeg lige hurtigt skal flette et par ord til på omkring denne diskusion (uden jeg egentlig er uenig med dig, men mere fordi din udtalelse repræsenterer et super eksempel på teorien), Så kan man kalde det teori jeg tager udgangspunkt i, for just world hypotesen.

Kan godt være enig i noget af Just world hypotesen, men ikke de mest basale aspekter.

Jeg mener ikke verden er god.. eller ond for den sags skyld - den er bare. Jeg er også helt overbevist om, at verden på ingen måde er meningsfuld. Den er i høj grad styret af tilfældigheder. Det at forklare at ting sker pga. fx Gud (i den smag, man nu foretrækker) er efter min mening bare en copingmetode. Lidt som kristne, der tyr til "Guds veje er uransaglige", når der sker noget forfærdeligt for folk, de opfatter som værende gode.. så må det være en del af Guds store plan at det skete.

Jeg synes dog lige præcis fornuft er i en lidt anden kategori i den sammenhæng. Jeg betragter mig fx ikke på nogen måde som værende sikrere i nattelivet end alle andre, når det kommer til meningsløs vold. Men jeg synes det er åbenlyst, at der oftest er en bestemt adfærd der går forud for resten af de voldsepisoder, man ser. Når en eller anden idiot forsøger at fremprovokere et slagsmål, så er risikoen for at det rent faktisk ender i et slagsmål i ret høj grad afhængig af hvordan man reagerer.

Jeg tror ikke på nogen større mening med noget som helst her i verden - men synes der er klare mønstre ift. hvilken adfærd, der giver hvilke udfald. Jeg ser det dog som ren "cause and effect", som ikke har noget at gøre med om folk er gode eller onde.

Edited August 6, 2011 by RuneN

[Jaaanie]

Kan godt være enig i noget af Just world hypotesen, men ikke de mest basale aspekter.

Jeg mener ikke verden er god.. eller ond for den sags skyld - den er bare. Jeg er også helt overbevist om, at verden på ingen måde er meningsfuld. Den er i høj grad styret af tilfældigheder. Det at forklare at ting sker pga. fx Gud (i den smag, man nu foretrækker) er efter min mening bare en copingmetode. Lidt som kristne, der tyr til "Guds veje er uransaglige", når der sker noget forfærdeligt for folk, de opfatter som værende gode.. så må det være en del af Guds store plan at det skete.

Jeg synes dog lige præcis fornuft er i en lidt anden kategori i den sammenhæng. Jeg betragter mig fx ikke på nogen måde som værende sikrere i nattelivet end alle andre, når det kommer til meningsløs vold. Men jeg synes det er åbenlyst, at der oftest er en bestemt adfærd der går forud for resten af de voldsepisoder, man ser. Når en eller anden idiot forsøger at fremprovokere et slagsmål, så er risikoen for at det rent faktisk ender i et slagsmål i ret høj grad afhængig af hvordan man reagerer.

Jeg tror ikke på nogen større mening med noget som helst her i verden - men synes der er klare mønstre ift. hvilken adfærd, der giver hvilke udfald. Jeg ser det dog som ren "cause and effect", som ikke har noget at gøre med om folk er gode eller onde.

Kort svar her ville være at disse illusioner om verden i høj grad er på et meget lidt reflekteret niveau. Og du sagtens kan have reflekterede meninger og holdninger der siger dem imod. Men at de er så basale at de løber på et så abstrakt niveau, at føst den dag man kommer ud for et traume bliver de synlige fordi en eller flere af dem bliver ødelagte. Og det i høj grad er traumets natur, at man mister sin basale følelse af sikkerhed og handlekraft i verden. Så de fleste folk ville nok sige som du, når de blev præsenteret for hypotesen, men de fleste har dem i følge teorien alligevel. Det er en lidt længere diskusion men hvis du synes det er spændende kan jeg sende dig den opgave jeg saksede det citat fra, så kan du læse argumentationsrækken, da min fremstilling her jo so far kun giver et forsimplet oprids.

[JAAB]

Jeg tror ikke på nogen større mening med noget som helst her i verden - men synes der er klare mønstre ift. hvilken adfærd, der giver hvilke udfald. Jeg ser det dog som ren "cause and effect", som ikke har noget at gøre med om folk er gode eller onde.

Man behøver vel heller ikke at finde nogen STØRRE mening med livet, men jeg tror helt sikkert at man bevidst/ubevidst forsøger at finde én eller anden mening. Mon ikke de fleste kan se en mening i "at lære"(og ofte af ens fejltagelser, hehe...) ud fra de fleste oplevelser/livet generelt?

Jeg er også STOR tilhænger af "cause&effect", som jeg synes passer ganske udemærket sammen med Just world hypotesen.

@ Jannie: Porno, idræt, psykologisnak, spændende bøger...jo, dit studie er bestemt ikke noget dårligt valg!

[Jaaanie]

STELLA POLARIS

I dag trænede jeg, og det gik fucking fedt, og i morgen når jeg kan huske hvad jeg trænede og hvor meget, så skal jeg nok logge det, men jeg kan dog huske at det gik fucking fedt. Jeg var stærk var jeg.

Efter træning havde jeg lovet D at komme ind til Stella polaris, så jeg skyndte mig hjem og spiste en dåse tun blandet med fromage frais og halvdelen af en kæmpe squash. Den anden halvdel, sammen med 4 øl, 20ish ærter og en pakke tyggegummi røg ned i tasken. Makeupen blev godkendt og jeg satte kursen mod Øster anlæg. I metroen gik jeg i kast med den andel halvdel af den kolonorme squash. Nu skulle man måske tro jeg elsker squash når jeg sådan propper mig med det. Men det gør jeg ikke, hvordan kan man elske sådan noget, det smager jo ikke af noget. Det skulle bare ned, vitaminer osv. ikke sandt? Omkring halvvejs igennem begynder kvalmen at ramme, så jeg tyr til nødløsningen og holder mig lidt halvdiskret for næsen men jeg prøver på at overbevise min hjerne om at det er MELON jeg spiser, MELON FOR HELVED, MELON MMMM… Det virker ikke. (det fordi – hvis du ikke ved det, så sidder det meste af din smagssans din lugtesans, så hvis man holder sig for næsen kan man ikke smage forskel på fx kartoffel og æble…)

Jeg finder så Stella Polaris, men jeg kan ikke finde D, og han svarer ikke… Great. Så jeg er on my own. Nå okay, værre ting er sket og musikken (Lulu rouge) er fed så jeg åbner en øl og rokker lidt med. Men så kommer Aquaman… oh dear… Aquaman har jeg engang været på date med, og aldrig har jeg prøvet noget så kedeligt. Han snakkede og snakkede og det var kun om sig selv og kemi, til sidst opgav jeg at bryde ind og ønskede bare at dø. Hurtigt. Helst smertefrit, men som tiden skred frem var dette dog til forhandling. På anden date blev det hverken bedre eller værre end han brugte omkring 20 minutter på at fortælle mig om sin teori om Københavns inddeling i postnumre (Men Jannie, hvorfor gik du på date nr. to med ham…? Joh men jeg tænke han måske ævlede så meget på date nr. et fordi han var nervøs ikk…? Så ville give ham second chance). Da han ville ses igen sagde jeg dog pænt nej tak, og at jeg ikke så ham som potentiel kæreste. Men så blev han så stille, og svag som jeg var , sagde jeg vi godt kunne ses som bare venner. Så nu er vi ”venner” great… (Jeg er en idiot) Han har i øvrigt endnu flere pudsige teorier. Fedt. Så hang jeg lidt ud med Aquamand til Stella polaris mens jeg i mit stille sind svor at jeg ville læse op på forbandelser og forbande D med en vorte på næsen. Så kom der en jeg kendte fra uni som ville danse, jeg sagde selvfølgelig ja! Og Aquamand gad ikke danse.

Efter Stella polaris endte fik jeg endelig fat på D og fandt ud af hvor ham og de andre var gået hen, så jeg satte kursen i den retning. Inde ved Nørreport mødte jeg en lille tyk kineser:

Lilletykkineser:. Cun cih la hong cin (PREJUDICEGIRL UP UP AND AWAY!!!)

Mig: øhh.. undskyld?

Lilletykkineser: Du minder mig om min ungdom

Mig: Okay, øhh (smil) Tak?

Lilletykkineser: (griner lidt som julemanden der har astma HOHOH ÆHK ÆHK ÆHK)

Huhuhhihihih

Jeg tog det som et kompliment, selv om jeg ikke anede hvad han mente.

Det var omkring da jeg nåede Hovedbanen det gik op for mig at min knæ slet ikke brokkede sig. På trods af hockey forleden og dans i aften. Faktisk føltes det helt fint. Jeg skulle lige til at blive glad da sandheden ramte mig med samme fortrydelse som en druknende bi i ens ølslurk rammer ens gane. Mit knæ var passivt aggressivt! Det burde være surt og vredt, men det blev ved med at sige alt var godt. Men iih hvor jeg vidste det ville være surt i morgen. Jah i aften ville det bare blive ved at sige at alt var godt mens der rigtig blev lagt i komfuret til i morgen. Ikke så godt, suk.

Jeg mødte D og de andre og fik et par øl, og da det velkendte tidspunkt nærmede sig hvor man enten går hjem eller all in, gik jeg ned og blev fragtet hjemad med den fortrinlige offentlige transport. Mens jeg sad der i metroen, omkring 5-7 øl fattigere end ved dagens første tur, tænkte jeg mange spændende tanker. Alkohol har nemlig den specielle evne at det via forringelse af ens kognitive evner, brutalt kan få en til at stille spørgsmålstegn ved hverdagsting og bemærke andre ting man ellers aldrig ved have tænkt over. Det er lidt ligesom når man har besøg af en ven fra tithebøh-landet hvor man voksede op og man viser dem rundt i København. De kigger rundt på alle bygningerne og lægger mærke til alle mulige ting som man aldrig rigtig har lagt mærke til, selv om man har gået fordi dem hundredetusindogniogfirs gange (”Hey prøv at se, der sidder en drage på bygningen – hvor er du heldig du bor sådan et smukt sted!” ”En drage? Va? Øh ja, det gør der sørme også.. Ja jo, tak skal du ha’”). Det er lidt det samme med alkohol.

Faktisk lagde jeg mærke til en linje i min hud, på min arm, jeg aldrig havde bemærket før. Det synes jeg var meget mærkeligt, indtil jeg trak mit ærme lidt mere op og det gik op for mig det var folden i huden på indersiden af albuen… Dette mindede mig om den gang jeg voldmeget skæv havde besluttet mig at skrive alle mine forunderlige og geniale tanker ned. Derefter havde jeg læst dem næste dag og resolut smidt dem i skralderen.

Så gad jeg ikke tænke mere på min arm.

Nå Nu må jeg sove.

Godnat godnat.

[Jaaanie]

Træning Søndag 7/8-2011

Det var en vældig god træning, det føles som om styrken er ved at være tilbage efter feriens hærværk, så det er sørme lækkert!

Decline Bænk

10x20kg

10x27,5kg

8x30kg

6x32,5kg

assisted chinups

10xBW-53kg

10xBW-39kg

8xBW-36,5kg

5xBW-34kg

[sS]

Lat. Raises

3x10x5kg

elastikbencirkler

3x2x10

[/sS]

BEN PRESS – et-bens excentrisk fase

2x10x15kg

Tror jeg skal have mindre vægt på, da det føltes som om min ene numseballe gik i stykker - den er dog okay her i dag (Mandag).

[sS]

Hyperekstentions

1x10xBW

2x10xBW+5kg

balancebadebold

3x2x30sekunder

[/sS]

[sS]

Liggende benløft

3x12

Hoftebøjer træk

3x2x10

armstrækkere

1x4 (som del af GTG)

[sS]

udstrækning

Svømning : Gik godt. Rytmen i crawl går bedre og bedre. Fik pulsuret til at fungere i vandet i dag, så det var lidt ekstra motiverende. Til min store frustration bekræftede det dog hvad jeg stort set allerede vidste, nemlig at jeg med svømningen som den er nu, ikke kan få min puls over de ca. 150. 150 var endda max, 140 mere ofte. Måske det kommer når jeg bliver bedre til at få vejrtrækningen til at fungere i en glidende rytme. I dunno. Det er i hvert fald håbet. Så kolbøttede jeg lidt rundt.

[JAAB]

.... Fik pulsuret til at fungere i vandet i dag...

Hvordan gjorde du det? Mit vil nemlig heller ikke lege, når det er under vand! Grr...

[Jaaanie]

Hvordan gjorde du det? Mit vil nemlig heller ikke lege, når det er under vand! Grr...

Jeg tror ikke der er noget specielt trick jeg strammede bare remmen ind så langt den kunne komme og var vel heldig med placeringen på brystkassen så bikinien ikke drillede (... must buy badedragt! Har du et link til det der badedragts halløj snakkede om i tyrkiet?). Den faldt ud en enkelt gang og jeg tog senderen af og på igen og så virkede det bare... i dunno.

MAX ARMSTRÆKKER TEST: 10 stk nu! Så deee jo omkring en fordobling på 10 dage.. Eller 5 stk på 10 dag. Det lidt vildt.

[Jaaanie]

MORGENTRÆNING TIRSDAG D. 9/8-2011: KLOKKEN KVART I SYV Jep klokken kvart over seks var jeg ved at spise ymer med en hånd og tage tøj på med den anden...

Overraskende mange mennesker klokken kvart i syv tirsdag morgen…

Og endnu mere overraskende, ”mange” kvinder der trænede som øh.. Mig. På et tidspunkt var vi hele 3 kvinder i frivægtslokalet og kun 2 fyre. Jeg er solgt!

5 mins crosstrainer - tror det gik godt - jubiii!

[sS]

Decline bænk

10x20kg

10x27,5kg

8x30kg

6x32,5kg

Assisted chinups

10xBW-53kg

10xBW-39kg

8xBW-36,5kg

6xBWx34kg

Jep, back in business! En gang til identisk og så forhåbentligt en øgning af reps.

[/sS]

[sS]

Lat. Raises

2x10x5kg

1x7x6kg

Elastik ben cirkler

3x2x10

[/sS]

Swisball sitdowns

3x7

BENPRESS – et bens excentrisk fase

Har sat vægten ned her så min ene balle ikke bliver ved at gå i stykker, synes det er svært at få til at virke ordentligt, men måske det bare et tilvænning.

2x2x10x5kg!

[sS]

Hyperekstentions

1x12xBW

2x12xBW+5kg

Balancebadebold

3x2x30 sek

[/sS]

Liggende benløft

3x12

Hoftebøjer træk med elastik

1x2x10

udstrækning

Pool var lukket til halv 9, så måske svømning i aften men vi må se med tiden og studie… argh!

Sidder og læser og skriver opgave om det at man opnår velvære ved at dyrke sport.

Hvad tænker i, føler i velvære? Hvad er det for en slags velvære? - Hvordan føles det? Og hvorfor tror i det kommer?

(her tænker jeg ikke på kemiske forklaringer omkring endorfiner osv.)

Edited August 9, 2011 by Jaaanie

[thetel]

Hej Jannie

Jeg må tilstå at have smuglæst lidt i din log, den er ganske interessant..

Men dit spørgsmål omkring velvære fik mig til at tænke lidt over hvad jeg egentligt får ud af min træning i hverdagen.

Jeg synes det er nogle småting i hverdagen der bliver lettere ved at være i god fysisk form.

F.eks er jeg ikke ret vild med at køre i elevator så tager altid trapperne, det er for nogen mennesker helt hen i vejret(mine klassekammerater "mobber" mig med det) men jeg er i god form og trapper til 5. sal er ikke noget der påvirker mig overhovet - hvis jeg havde været ved at dø hver gang ville det nok være et irritationsmoment i min hverdag?

Jeg er tydeligt mindre doven end mine utrænede venner - Jeg får ikke ondt i ben og ryg af at gå to stop istedet for at vente på bussen.

Kender mange der lider af smerter i ryg og nakkt samt hovedpine - efter at have styrket ryg og skuldre betydeligt lider jeg på ingen måde af det mere(DOMS ja - men det tæller ikke )

Noget andet er at når jeg f.eks træner crossfit kan jeg kigge på workouten og tænke "Fuck det kan jeg jo ikke!" Men jeg kommer altid igennem dem, muligvis med skaleringer, men det er en succesoplevelse og det tror jeg vigtigt at have når livet går lidt skævt eller når man står overfor nye udfordringer. Når man står i en Workout eller jeg løber en tur kan jeg også koble fra, i stressede perioder med projektaflevering og eksamener osv. er det meget værd!(ihvert fald for mig)

Hvis man kommer nemt igennem sådan småting i hverdagen er det mere overskud til de store ting, og det synes jeg er en eller anden form for "velvære"

[Jaaanie]

Thetel:

Superfedt du gider være med til at sludre i min log, og tak for de fine ord om loggen.

Jeg kan genkende rigtig meget af det du siger om det fede i succesoplevelser og et større fysisk og mentalt overskud, det er jeg helt sikkert enig i.

Noget vi også har snakket om på mit hold, er at sport og fysisk aktivitet kan skabe et større nærvær, at man er mindre reflekterende, tænker mindre over sig selv, bekymrer sig mindre i en eller anden forstand.

Da vi var ude og spille bold lavede vi nogle observationer hvor vi ratede hvad vi følte undervejs, og stort set alle oplevede en øgning i følelsen af tryghed og ro.

Jeg må også indrømme at jeg personligt har oplevet en følelse af hvad jeg har kaldt centrering/ro Når jeg er rigtig fysisk aktiv eller umiddelbart efter. Bekymringer og overvejelserne stopper og man er bare tilstede.

Hvad er det der gør dette?

Det synes jeg er super interessant!

[Spinderella]

Jeg vil gerne tilføje et par punkter omkring velvære ved træning. Jeg er helt enig i den betragtning, at ting bliver lettere. For mig er det både konditions- og styrkemæssigt (at kunne bære store indkøb hjem selv eller at kunne åbne et glas rødbeder uden at skulle bøje låget eller få rødbedesaft i hele køkkenet). Derudover synes jeg der under træningen er velvære forbundet med at opleve kroppen som "en velsmurt maskine"; altså når man kommer ind i en rytme og det hele bare kører. Lige sådan kan spisning efterfølgende opleves mere intenst - som eksempel så følte jeg det i sommers efter en længere cykeltur, som at jeg nærmest kunne mærke hvordan kroppen optog næring fra den mad jeg puttede i munden. Jeg ved godt at det er noget vrøvl jeg har bildt mig selv ind - men følelsen var ikke desto mindre forbundet med velvære.

Og så måske et mere kønsspecifikt perspektiv: I mange år har min krop primært været noget der "så ud", så lige pludselig at skifte fokus på kroppen fra noget visuelt til at den blev noget "der gør" har også været vigtig for mig.

[thetel]

Jeg synes jeg kan have en tendens til at være meget anspændt i starten af en træning, jeg er nervøs for hvad der skal ske og hvad andre tænker om mig osv(ser jeg nu dum og fed ud i mit alt for farvede træningstøj) men i løbet af træningen bliver jeg mere og mere ligeglad og kan koncentrere mig om det jeg egentligt skal: nemlig træne!

Jeg synes bare det er en lang process af blive helt rolig, selvom jeg elsker at træne og træningen giver mig nogle redskaber jeg bruger i min hverdag så har jeg også stadig svære ting ved det.

f.eks har jeg hele sidste semester været medlem af skolens fitnessrum - men jeg går på en ingeniørhøjskole så jeg er den eneste pige der er medlem! Jeg har fandme svært ved at troppe op dernede og bænkpresse mine 30kg eller tage armbøjninge når alle andre bare står og glor somom jeg er forkert.

Tilgengæld har jeg det fint i fitness world fordi jeg ved det altid sidder en eller anden uvidende trunte på "presse lår sammen" - maskinen og er mere nederen end mig og så er alt godt?

Nogle gange tror jeg holdsport er nemmere, alle kæmper for det samme og man er sammen om noget og det tror jeg skaber en stor tryghed - man er del af et team.

Hmm nogle af tingene virker måske lidt modsigende - men håber det går

[Stinelykke]

Thetel:

Superfedt du gider være med til at sludre i min log, og tak for de fine ord om loggen.

Jeg kan genkende rigtig meget af det du siger om det fede i succesoplevelser og et større fysisk og mentalt overskud, det er jeg helt sikkert enig i.

Noget vi også har snakket om på mit hold, er at sport og fysisk aktivitet kan skabe et større nærvær, at man er mindre reflekterende, tænker mindre over sig selv, bekymrer sig mindre i en eller anden forstand.

Da vi var ude og spille bold lavede vi nogle observationer hvor vi ratede hvad vi følte undervejs, og stort set alle oplevede en øgning i følelsen af tryghed og ro.

Jeg må også indrømme at jeg personligt har oplevet en følelse af hvad jeg har kaldt centrering/ro Når jeg er rigtig fysisk aktiv eller umiddelbart efter. Bekymringer og overvejelserne stopper og man er bare tilstede.

Hvad er det der gør dette?

Det synes jeg er super interessant!

Jeg tror, at meget af det hænger sammen med, at vi kun kan koncentrere os om een ting ad gangen (hvis aktiviteterne er intense nok). Så hvis du bliver optaget af et krævende spil fodbold kan du ikke lige samle dig om at spekulere over det, der ellers fylder i hverdagen. Her er styrketræningen vildt god for mig - der er simpelthen så mange detaljer, der skal være i orden når man løfter tunge vægte, at man ikke kan andet end at være til stede i kroppen.

Og så er der for mig en ganske stor mængde 'at give slip på kontrollen' involveret i at være til stede / centreret

[Stinelykke]

PS: Slutter lige op omkring roserne af din log. Det er så fedt at læse dine overvejelser :4thumbup:

[Jaaanie]

Svømning Onsdag d. 10/8-2011

Var oppe og svømme i dag. Svømmede mere end jeg plejer, 40 min rundt regnet.

Jeg svømmede 40 baner af 15 meter. Så 600 meter. Ville gerne have svømmet 1000 men holdt igen og vil lige se hvordan knæene har det i morgen. 4/5 af det var crawl (hvilket er den eneste grund til jeg turde svømme så meget). Det gik ikke vildt godt med svømme teknikken og vejrtrækningen. Men tja, glæder mig til at begynde at få undervisning .

Pulsuret drillede også en smule, men fungerede ellers nogenlunde.

Var lidt mærkeligt at komme derop uden og træne. Jeg havde godt gået rundt derhjemme og spekuleret på om ”mon ikke 36 timers restitution var nok, så man liiiiige kunne snige et lille træningspas ind, nu hvor man alligevel skulle derop og svømme?”

Jeg besluttede mig dog for at tage mig sammen, flekse lidt viljestyrke, og ikke køre kroppen hårdere end hvad godt er, og droppede ideen. Det er faktisk det aller aller sværeste for mig, at holde igen, ikke træne min krop i smadder på den ene eller anden måde. Næsten hver dag jeg ikke træner, har jeg lyst til det. Og hver gang jeg træner, har jeg lyst til at træne mere! Når jeg har svømmet 10 baner, vil jeg svømme 20! Og når jeg opvarmningscykler 5 min, vil jeg cykle 10 min!

Jeg savner kredsløbstræning så meget at det af og til gør mig misundelig og trist at se andre folk der i et rytmisk tråd glider af sted på løbebånd og crosstrainer (er ikke misundelig på motionscykel – har altid elsket at cykle rigtigt, men ikke motionscykler…). Jeg prøver selvfølgelig lade være med at spekulere så meget over det tænke på hvor fedt det er at jeg fik denne chance for at fordybe mig i styrketræning, fik fundet ud af min overkrop også kunne du til noget, og at jeg nu kan tage armstrækkere og bla bla bla.

Jeg er glad for det. Men jeg savner virkelig at kunne få pulsen op,

Så denne knæskade idioti har været ganske god øvelse i viljestyrke for mig. Altid vær tålmodig, altid holde det langsigtede mål nær hjertet. Det er nok en lektie omkring livet som det har været på høje tid for mig at lære. Men det er vel aldrig sjovt. Suk.

Jeg vil gerne tilføje et par punkter omkring velvære ved træning. Jeg er helt enig i den betragtning, at ting bliver lettere. For mig er det både konditions- og styrkemæssigt (at kunne bære store indkøb hjem selv eller at kunne åbne et glas rødbeder uden at skulle bøje låget eller få rødbedesaft i hele køkkenet). Derudover synes jeg der under træningen er velvære forbundet med at opleve kroppen som "en velsmurt maskine"; altså når man kommer ind i en rytme og det hele bare kører. Lige sådan kan spisning efterfølgende opleves mere intenst - som eksempel så følte jeg det i sommers efter en længere cykeltur, som at jeg nærmest kunne mærke hvordan kroppen optog næring fra den mad jeg puttede i munden. Jeg ved godt at det er noget vrøvl jeg har bildt mig selv ind - men følelsen var ikke desto mindre forbundet med velvære.

Og så måske et mere kønsspecifikt perspektiv: I mange år har min krop primært været noget der "så ud", så lige pludselig at skifte fokus på kroppen fra noget visuelt til at den blev noget "der gør" har også været vigtig for mig.

Der er rigtig mange ting i dit indlæg som jeg har lyst til at opholde mig ved da jeg finder det både interessant og kan genkende det. Når kroppen føles som en velsmurt maskine er nemlig en rigtig fed fornemmelse. En kammerat snakkede om der kunne være noget smukt og nærmest berusende ved det, når han f.eks. kørte på rulleskøjter og han kom ind i et godt "glid". Det kan jeg også selv huske fra cykling. Jeg elskede at cykle stærkt! Og gerne inde i centrum kbh. På en god cykel, den enhed man følte når kroppen lystrede og man var fuldt til stede, en knivskarp koncentration og adrenalin der pumpede. Det var en cocktail der sendte bølger vibrerende af livsglæde gennem både krop og sind.

Det med maden har jeg ikke som sådan oplevet, men det er en interessant observation, og hvorfor skulle det nødvendigvis være noget du bildte dig ind?

Det sidste du skriver, er jeg helt vild med, det er så fedt på så mange måder. For det første så afspejler det noget som en filosof sagde om vores tilværelse. Vores eksistens er kropslig. Og det handler ikke om at være men at kunne! Kroppen kommer før alt andet, og den er til handling - kroppen kan. Jeg er lidt træt jeg forklarer det vidst ikke godt, men jeg tror du ville kunne lide Merleau-Pontys tanker, hvis du ikke kender ham allerede.

Jeg synes jeg kan have en tendens til at være meget anspændt i starten af en træning, jeg er nervøs for hvad der skal ske og hvad andre tænker om mig osv(ser jeg nu dum og fed ud i mit alt for farvede træningstøj) men i løbet af træningen bliver jeg mere og mere ligeglad og kan koncentrere mig om det jeg egentligt skal: nemlig træne!

Jeg synes bare det er en lang process af blive helt rolig, selvom jeg elsker at træne og træningen giver mig nogle redskaber jeg bruger i min hverdag så har jeg også stadig svære ting ved det.

f.eks har jeg hele sidste semester været medlem af skolens fitnessrum - men jeg går på en ingeniørhøjskole så jeg er den eneste pige der er medlem! Jeg har fandme svært ved at troppe op dernede og bænkpresse mine 30kg eller tage armbøjninge når alle andre bare står og glor somom jeg er forkert.

Tilgengæld har jeg det fint i fitness world fordi jeg ved det altid sidder en eller anden uvidende trunte på "presse lår sammen" - maskinen og er mere nederen end mig og så er alt godt?

Nogle gange tror jeg holdsport er nemmere, alle kæmper for det samme og man er sammen om noget og det tror jeg skaber en stor tryghed - man er del af et team.

Hmm nogle af tingene virker måske lidt modsigende - men håber det går

Jeg kan relatere til stort set alt du skriver, men jeg er heldigvis ved at føle mig mere tilpas nu, phew!

Hvordan kom du igang med bænkpress osv?

Jeg tror, at meget af det hænger sammen med, at vi kun kan koncentrere os om een ting ad gangen (hvis aktiviteterne er intense nok). Så hvis du bliver optaget af et krævende spil fodbold kan du ikke lige samle dig om at spekulere over det, der ellers fylder i hverdagen. Her er styrketræningen vildt god for mig - der er simpelthen så mange detaljer, der skal være i orden når man løfter tunge vægte, at man ikke kan andet end at være til stede i kroppen.

Og så er der for mig en ganske stor mængde 'at give slip på kontrollen' involveret i at være til stede / centreret

PS: Slutter lige op omkring roserne af din log. Det er så fedt at læse dine overvejelser :4thumbup:

Lækkert du ville være med, og tak for de søde ord!

Hvad mener du med at give slip på kontrollen?

Min underviser er fortaler for at, når vi bruger kroppen i fysisk aktivitet skifter vores bevidsthed karakter. Han mener det styrker vores jeg grænser og vores følelse af agency. At vi simpelthen føler os selv mere klart, fordi vi i nogen grad vender opmærksomheden "indad". I den forstand at vi er mere umiddelbart tilstede, ikke konstant bevæger os på et reflekterede plan hvor vi repræsenterer alle ting som abstrakte ideer.

Jeg synes det er nogle spændende ideer i forhold til den livsstil der bliver hædret i dagens verden, hvor ting som refleksion jo bliver sat højt og kroppen i voldsom grad nedprioriteret.

Edited August 10, 2011 by Jaaanie