EQUILIBRIUM


Jaaanie
 Share

Recommended Posts

Hej Log

Jeg ville have været oppe og træne i dag, men var til fys. Hun hev og trak i mig, så jeg har fået noget opblusen og jeg tog derfor ikke af sted.

Men det er vidst også lang tid siden jeg holdt op med at synes jeg skal have været oppe og træne, for at give mig til at skrive i min log.

Men så fandt jeg en edderkop.

Jeg nåede dog at kyllinge ud inden jeg fik lortet op i hånden. Jeg tror jeg har brug for nogen til at holde mig fast i mit projekt. Jeg får virkelig stukket mig selv overordentligt mange undskyldninger når jeg sidder der og nærstuderer sådan en klamrian.

Sidste gang jeg fandt en edderkop var det stadig meget koldt, og derfor synes jeg det var realistisk at det kunne være den var kommet sammen med bananerne fra Afrika og derfor giftig, så det nok ikke var så godt at træne min edderkoppefobi med lige præcis den edderkop. Fordi normale edderkopper de var da i dvale eller noget? Right?

Nå men ud over edderkoppen udsatte jeg også mig selv for endnu et fint skinnende blad i dag. Jeg fandt det på vores sofabord, der var bikinier i, så jeg kiggede selvfølgelig.

Men friends, så blev jeg sur.

Inde i bladet var der den evigt typiske QUIZ! Som er i alle dameblade. Vi kender dem alle sammen, også fyrene. Det er de der evindelige quizzer der forsøger at fortælle os hvilken type vi er i vores ”parforhold” og hvordan vi ændrer det. Fyrene vil jeg gå ud fra mest kender de der quizzer ud fra sætninger der kunne ligne denne: ”Hey skat, nu har jeg fundet ud af hvorfor du er så dårlig til at vise følelser, det er fordi bla bla, og hvis du bare ændrer dig og gør bla bla så bliver vi lykkelige”. Disse sætninger bliver ofte nogle dage senere fulgt op af gråd og utilfredshed når fyren nu IGEN ikke har bevist sin kærlighed ved at ændre sig fuldstændig som dette smukt knitrende blad nu siger man skal for at opnå ægte kærlighedslykke (eller også skal man bare blive tynd, men så er det jo nemmere at køre skyld trip på sin kæreste som jo bare gerne vil sidde og spille D3 og som derfor har være mindre opmærksom på det seneste(!?), og få ham til at ændre sig i KÆRLIGHEDENS navn).

Nå men i kan jo sikkert godt udlede af det ovenstående hvad jeg mener om sådanne quizzer, men jeg skal for min egen tilfredsstillelse alligevel sætte en hel masse flere bogstaver, ord og tegn på.

Denne præcise quiz tog sit udgangspunkt i det man kalder en tilknytningsstil som er noget alle har.

Kort fortalt er en tilknytningsstil vores måde at være over for hinanden i de få helt nære relationer vi har. Bliver vi jaloux? Kolde? Råbende? Bange for at miste? osv.

I vores interaktioner med vores mor (eller hvem der nu er den primære omsorgsgiver) i vores helt tidlige barndom, lærer vi kort sagt hvordan vi skal opføre os for at overleve. Dette danner grundlaget for vores senere interaktion i intime relationer og bliver det adfærdsmønster der bliver typisk for os.

Man snakker om at der inden for normalområdet er tre typiske mønstre:

Trygt: Hvis vores behov bliver mødt adækvat noget ala

sult --> gråd = Mor+Mad, så får vi en trygt tilknytingsmønster, vi stoler på at få hvad vi har behov får når vi giver udtryg for det.

Utrygt, ambivalent: Nå men hvis vores behov bliver mødt mindre adækvat, som jeg forsøger at illustrere her:

Sult --> Gråd = ?

Sult --> GRÅD GRÅD GRÅD = Mor+Mad

Så indlærer man et mønster hvor hvis man ikke får hvad man behøver første gang, så må man græde lidt højere. Hvilket man så oversætter i sit voksenliv til at råbe lidt højere, være lidt mere clingy eller what not.

Utrygt, afvigende: Det sidste store mønster man kan få er det der kaldes afvigende. Her har man basalt set lært at gråd ikke fører til mad (men måske endda til straf), så har man et behov, så må man selv dække det. Man lukker følelsesmæssigt af.

Nå men i denne quiz kunne man så teste sig selv og se hvilket mønster man havde, alene det blev jeg sur over, at man på to blanke sidder lover folk en sådan indsigt i dette er uforskammet. Store tests er udformet, som er videnskabeligt verficeret på alle punkter og leder og som stadig bliver kritiseret i dag for at sikre at de resultater man få er i orden.

HELT ÆRLIGT!

Nå men det næste trin i testen var selvfølgelig at man fik redskaberne til hvordan man kunne bryde sit mønster hvis man havde landet i et af de to utryge mønstre. Der blev fremstillet et eksempel på hvorfor dette kunne være nødvendigt, f.eks. en pige af type to, og en fyr af type tre er sammen og så kommer problemet fordi, hun bliver clingy og han lukker af, så hun råber højere og han isolerer sig meget.

Fair nok men så er det jo godt at fem linjer kan give udførlig instruktion omkring hvordan man ændrer et af de tidligst indlærte handlingsmønstre, en af grundpillerne i ens personlighed.

Eller hvad?

HELT ÆRLIGT!

Hvad fanden er det for noget at bilde folk ind at det bare lige er noget man ændrer? Det er fucking disgusting. Jeg siger ikke hermed at man ikke kan ændre sit mønster, det kan man. Men enhver grundlæggende forandring er ikke let, og jeg har meget svært ved at tro at det skulle ske på denne måde. Jeg har til gengæld lettere ved at tro på at denne latterlige test giver personen der tager den og forsøger at bruge den, en følelse af nederlag og endnu værre implicerer hendes kæreste til at være ubehjælpsom. Det der bliver beskrevet som en hjælp for parforholdet er altså i dette format en u-hjælp.

Hvilket vel bringer mig hen til det der gør mig virkelig vred så jeg skriver lange ubehjælpelige indlæg i min log med tastefejl og manglende kommaer nok til at gøre Karl Æg både gul og grøn.

Hvordan kan man forsvare at sælge sådan noget? Et produkt som på overfladen hævder at gøre en ting, men som faktisk på grund af dets formidlingsform gør noget andet, faktisk gør det modsatte. Hvordan kan det være okay at skrive og udgive sådan noget lort?

Er det bare okay at smide mirakelkure i hovedet på folk fordi det er det de vil have? Jeg giver da heller ikke børnene i børnehaven chokolade morgen middag og aften? Man har vel et ansvar som forfatter, skribent, diætist, eller psykoterapeut (ja selv dem, som det jo nu var i dette tilfælde!!!), eller hvad?

Jeg forstår det ikke og jeg bliver sur som en citron. Hvis det var mit blad havde jeg smidt det ud, men det er slet ikke logisk muligt det var mit.

Lorteblad.

Link to comment
Share on other sites

Flot nok, at du sådan forsøger at arbejde med din animositet overfor de der adderpropper.

Det har jeg noget mere respekt for, end jeg har for de tøser, der er såååå feministiske og seje, lige indtil der viser sig en lille kop. Så lyder det : Martiiiin, er du ikke lige sød at.....? Og så plejer jeg at kaste en serviet over koppen, og derefter give den et Mikkel Kessler-punch.

Link to comment
Share on other sites

PP: Haha, nej det hed "SKØN"

Oksen: Arh men altså, tak for opmuntringen, selv om jeg dog var langt fra sej. :)

Tulle: God idé, der må jeg ind.

Træning 22/5-2012

Massage og udstræk

ingen ben

Pulldowns (ny maskine)

3x15x25kg

1x12x30kg

Var lidt nervøs for belastningen på albue og skulder, så holdte stort fokus på opspænd.

Dagen derpå note: Det gik!

Biceps x triceps

det gik til gengæld ikke rigtig efter den øgede belastning

så det blev kun til et enkelt supersæt

skulder rehab

4x20x2,5kg (intern, ekstern, pr arm)

Core

cykleben

hjerteslag

svæveben

12xhyperekstentions - det gik fint med mit opspænd nu. Det er dog mærkeligt at skulle vænne sig til at have en så kort bevægelsesbane når jeg ikke overstrækker... Det er som om min bevægebane kun er en tredjedel af hvad den normalt er. Men det er nok ikke helt rigtigt.

home!

Rigtig glad over jeg kunne lave den uden at på noget tidspunkt belaste lænden.

Link to comment
Share on other sites

Hej Log,

Du må ikke være sur vel, det har ikke været min mening at forsømme dig, der har bare været så meget ikke? Du ved jo hvordan det er, afleveringer, mænd, samboer, venner og så meget andet.

I sidste uge cyklede jeg mest, jeg havde opgaveaflevering om fredagen så op til da var der ikke så meget træning, men mest bare nogle cykleture for at få lidt sved på panden og kunne tænke klart igen. Jeg endte med at skrive en opgave om etik, uha uha.

Etik er i det hele taget et emne som har ligget mig meget på sinde på det sidste nu hvor jeg snart ikke længere kan gemme mig bag udsagnet "Jeg er bare studerende" med alle de fejl det tillader. Næh snart er jeg jo fuldgyldig og færdig og hvis jeg laver fejl så koster det for andre mennesker, eller mig selv. Føler jeg mig klar? Jeg ved det ikke. Men i går havde jeg en samtale med en bekendts bekendt som en vennetjeneste. Det er lang tid siden jeg har lavet rådgivning eller samtaler af den ene eller anden slags og det var rart at gøre igen og huske at jeg faktisk er god til det. Også selv om jeg ikke har gjort det i lang tid. Jeg kan jo godt. Jeg bekymrer mig bare. Men det skal man vel også når man har med sårbare ting at gøre, så må man vel aldrig give slip på respektenten for hvad man gør og hvad man kan gøre, og på den tillid og sårbarhed man konstant navigerer i.

Føler mig lidt mere klar.

Med træningen går det også godt, især min skuldre har faktisk været glade og veltilfredse på det seneste. Det er godt. Jeg er holdt op med at gå regelmæssigt til fysioterapeut, jeg synes ikke jeg fik så meget ud af det mere. Synes faktisk de behandling hun gav mig med hensyn til mit knæ, satte mig store skridt tilbage hver gang, men at den træning hun ordinerede og de ting hun har fortalt mig om at bruge mine led korrekt har hjulpet. Så nu følger jeg bare hendes træning og bygger på stille og roligt i det tempo som det føles som om kroppen kan bære.

det føles som om at jeg kan kategorisere min cykling og træning på følgende måde og hvis jeg sammensætter et oversigtsskema så kan det måske hjælpe mig til at spore hvor hurtigt jeg kan gå frem, eller rettere hvor hurtigt jeg ikke kan gå frem. Tror ikke det er en god ide som jeg gør nu, at prøve på at hele tiden svæve lige under grænsen for overbelastning, og så af og til nå den, men har ikke en bedre plan. Så måske hvis jeg kan få overblik over en periode så kan jeg justere lidt på den, og fastholde den nogle uger og så prøve at øge lidt.

Lille cykel (kort tur, transport som reglen)

Stor cykel (cykeltur på 45min til en time)

Intensitet: 1-2-3

Fredag: cykling

Lørdag: cykling

Søndag: styrketræning og cykling - lille irritation.

Mandag: hvile og bagkædestræk

Tirsdag: lille cykel (1-2) og bagkædestræk

Onsdag: lille cykel (2-3), styrketræning

Styrketræning Onsdag d. 7/6-2012

Massage og udstræk

Pulldowns (ny maskine)

2x15x25kg

1x12x25kg

1x12x30kg

skulder rehab

4x20x2,5kg (intern og ekstern og begge arme)

triceps med reb

3x15x17,5kg

biceps curls m. DB

1x10x4kg

nej.

Hofte øvelse

spark frem, tilbage og udad, kabel og løkke om foden.

12x15kg

12x17,5kg

12x20kg

Bosubold

som sidst agtigt

Hyper ekstentions

1x12

(sidste gang lavede jeg 3x12 og havde fin aktivering af kerne, ingen belastning af lænd. Denne gang synes jeg ikke rigtig det lykkes at aktivere ordentligt så stoppede efter et sæt)

cykelben

svæveben

lidt benløft

hurtigt hjem og i bad og ud af døren.

Jeg har en ven som hedder Mads. Han laver verdens bedste kyllingefrikadeller. Man kommer bare lidt grofthakket feta og oliven i dem. Det smager mega godt. Det ville jeg bare lige dele.

Link to comment
Share on other sites

Hej Jannie Jeg tænkte straks på dig, da jeg fik denne tilsendt: http://rokokoposten.dk/2012/06/01/kvinde-lemlaestet-af-lillebitte-edderkop/ :happy:

Jeg vidste det! :rolleyes:

Der er forøvrigt en som har forklaret mig at edderkopper ikke kan komme med bananerne på grund af hvordan bananerne bliver opbevaret under turen herop. Noget med noget gas. Så nu kan det altså ikke være farlige Afrikanske edderkopper længere.

Faktisk så skal jeg måske ind og kigge på edderkopper i næste uge!

Link to comment
Share on other sites

Hvad er galt med lognavnet?

Ah hmm

Lognavnet indikerer jo hvor meget jeg manglede at tabe mig da jeg stoppede, nu har det jo stået stille et stykke tid, plus jeg har taget et par af kiloene på igen, erhm.

Så som det er lige nu så føles det lidt irriterende at min log hedder det, det føles lidt som om jeg er en idiot fordi jeg ikke er kommet videre og fordi jeg faktisk er røget lidt tilbage. Så jeg kan ikke engang bare fortsætte.

Bør resette og beslutte hvad jeg vil lige nu, så jeg ikke render rundt med irritation over dit eller dat.

Link to comment
Share on other sites

Alle kommer da ud for tilbagegang - jeg synes, du skal blive ved at kæmpe mod 20,1 fordi det har du lovet dig selv, at du ville. Om du så ændrer taktik eller gør det anderledes er fint, men der er intet galt i dit mål. Slet ikke.

Jeg synes altid, det er mest beundringsværdigt når en person holder sig til sine mål på trods af tilbagegang.

Det er ikke ens betydende med, at du ikke skal træne og spise "klogt", for du kan bestemt træne og spise "dumt".

Du ved sikkert alt dette allerede. Så hellere kigge tilbage og se på sammenhængen mellem udført arbejde og hvor meget fremgang, du oplever. Hvis du oplever fremgang så længe du holder dig til rutinen, så skal du bare holde dig til rutinen og prioritere den mere end før - nok på bekostning af andre fornøjelser. Så må du spørge dig selv om fornøjelsen af at komme i mål er større end alternativet. Jeg trækker måske min egen virkelighed ned over din, men jeg opfatter altså det at holde et løfte over for mig selv som noget af det mest hellige, der er.

Hvis du ikke oplever fremgang på trods af, at du holder dig til rutinen, så skal rutinen laves om og så er det tilbage til tegnebrættet.

Det er derfor jeg prøver at køre med ugentlige "mini" mål (når jeg husker at skrive dem ned). Anyways... det er ikke for at være gammelklog. Men jeg synes tit, at folk giver for tidligt op.

Edited by Paideia
Link to comment
Share on other sites

Jeg må erklære mig uenig med Paideia her! Ikke at jeg vil argumentere for at du skal droppe dine mål - men at jeg godt kan sætte mig ind i dit ønske om at skifte logtitlen. Jeg har den holdning, at man skal gøre ting så længe de virker motiverende, og det øjeblik de ikke virker motiverende længere, skal man sadle om. Da du startede med at have et tal som logtitel var der en motivation i dét, det er der ikke for nuværende - og jeg tænker at du jo stadig godt kan have et mål om vægttab (evt. på bagbrænderen) selv om loggen får et andet navn.

Mht. ny logtitel, så vil mit forslag være "Jaaanies sommerfortællinger" - og mit forslag vil også være, at du hen over sommeren holder gang i loggen med masser af dine altid gode refleksioner og anekdoter (ja ja, og træning). Og så er jeg sikker på, at du står klar med et nye mål, ny motivation - og måske en ny logtitel, når vi kommer derhen hvor det ikke rigtig er sommer længere. :smile:

Link to comment
Share on other sites

Paideia: Tak for dit indlæg, det var faktisk lidt inspirerende at læse. Et andet verdensbillede er altid velkomment, og jeg synes din tilgang med ugentlige mål er rigtig fed, og noget som jeg også har brugt før. Jeg har tænkt over de ting som du har skrevet og jeg må indrømme at jeg ikke er særlig god til det med løfter til mig selv, primært fordi jeg har det med at lave løfter som jeg ikke kan opfylde og derfor tit føler jeg ikke kan. Jeg har ikke et særligt godt billede at mine egne grænser desværre. Jeg tænker videre.

Spinderella: God pointe, jeg er tilbøjelig til at være din fan:) Og med dit indlæg i tankerne har jeg forfattet en WALL OF TEXT!

ps.

Jeg ved heller ikke hvad ikke helt færdigbagt vil sige. Blege? unge? letpåklædte?

Jeg har nogle ting som jeg vil kigge på i næste uge, så har jeg måske et bedre overblik over hvad mine næste mål må være.

Cykling i går

Lille cykling (1-2)

Stor cykling (1,3) 52min, 334kcal, gennemsnit: 130, max: 173. Ti mins indlagt REMA1000 pause til at ødelægge gennemsnittet... hov.

WALL OF TEXT om øjne til at se.

I dag skal jeg med en god kammerat og hans ca. treårige søn i Tivoli. Selv om jeg har kendt min kammerat gennem længere tid nu, så er det første gang jeg skal møde hans lille søn. Så i dag skal jeg altså gøre et godt indtryk på en treårig.

Folk siger jo at børn tager en som man er, om man er grim, tynd, tyk eller stribet. Min erfaring er at det gør de også, men hvis man ligner en af heksene fra Disney, så kan det altså godt være lidt op ad bakke fra start. Ikke at de ikke nok skal varme op til en med tiden men hvis man har begrænset tid så kan det godt betale sig at tænke sig lidt om. Børn er jo slet ikke dumme, de har jo allerede i den alder lært hvordan en standard goodguy/-girl ser ud, så hvis man hælder lidt mere til prinsesse- end heksesiden af barometeret så kan det altså godt gøre tingene lidt lettere.

Derfor stod jeg hertil morgen og prøvede lidt mere tøj end normalt, vi skulle helst ramme en kombi af noget som var praktisk til lidt skiftende vejr og som også så venligt ud. Krøllerne stod allerede ud i en ukontrollabel pjusket stråleglans og tiden var der ikke rigtig til at gøre andet end klappe lidt halvhjertet på dem og håbe på de så mere søde end crazy ud.

Så måtte jeg finde noget sejt, noget som et treårigt barn ville kunne lide, mit pulsur, HELT SIKKERT. Det er altid et hit i børnehaven. Det kan lyse blåt, har mange knapper, kan blinke med et hjerte og så ser det sejt-digitalt ud. Billige points, lige ind på kontoen. Et tegnekridt proppede jeg også i tasken. Man ved sgu aldrig hvad er et hit i en treårigs verden. En dag er det en halvmast regnorm og den næste er det en ballongynge. Jeg har gennem det meste, af den del af mit liv som jeg kan erindre, fået lov til at høre historier fra min farmor om vores fælles ture i tivoli da jeg var et lille barn. Tilsyneladende var jeg ret glad for myrer og slushice, resten sagde mig intet. Totalt pengene værd. Så man ved aldrig, et tegnekridt og en god fantasi er ikke det værste at medbringe i sin lomme.

Det er altid en stor og sjov ting at prøve på at se sig selv igennem andres øjne, især børn, fordi deres opfattelse af verden ikke er cementeret på samme måde som voksnes. At ligne en heks lidt kan faktisk være en smule problematisk for et barn fordi de måske ikke helt forstår, at det der gør en heks ond, ikke er at hun ser lidt mærkelig ud. De ser bare, hekse-ond-farlig-mærkeligt-udseende. Men hvad er det egentlig der får en heks til at ligne en heks er det vorten på næsen? De sorte steger om øjnene? Rynkerne?

Forleden dag så stod der et nævnenyttigt barn og grinede foran mig. Hun havde desperat, uden held, prøvet på at trutmunde kysse mig på læberne. Hvad der kunne lyde som en spontan kærlig handling, var i virkeligheden et snedigt forsøg på at undslippe sig at få tørret sin næse og mund. Begge dele skinnende af et generøst lag af snot og spyt som jeg havde været ved at angribe med noget køkkenrulle. Da hendes første snedige undvige manøvre havde fejlet havde hun skiftet taktik. ”Du har skæg!” Kom det fra den frække lille treårige mund. ”Hvad?! Jeg har da ikke skæg, det er kun noget mænd har”. Udbrød jeg, mens jeg dog ikke lod mig distrahere, og med ægte pædagogmedhjælper behændighed fik tørret både det ene og det andet. ”Du har skæg!” insisterede hun med alt den alvor som hun kunne lægge for dagen, mens hun ivrigt pegede på mine underarme. Jeg fik for mange år siden den uvane at barbere mine arme ligesom mine ben, og derfor når hårene vokser ud er de lidt kraftigere end hvad nok normalt er tilfældet. Det var altså dem hun mente. Små sorte mørke hår der burde have set et barberblad for et par dage siden. Skæg var altså i hendes verden, små kraftige mørke hår. Lige meget hvor de sad.

Så tingene hænger ikke altid sammen som man tror de gør, og nogle gange ser børn nogle overraskende sammenhænge.

Det her med at se verden igennem andres øjne er i øvrigt nok hovedgrunden til mit valg af fag, det har altid fascineret mig at prøve at finde ud af hvordan andre egentlig opfatter tingene, hvad for en verden de egentlig lever i. Jeg ved ikke i hvilken grad jeg anser det for muligt at sætte sig ud over ens eget verdensbillede, men det er et teoretiske spørgsmål til en anden gang. I denne forbindelse vil jeg blot bemærke at nogle gange når jeg koncentrerer mig nok, eller når jeg møder noget anderledes nok, så har jeg oplevet at få en fornemmelse for et andet verdensbillede.

For noget tid siden fik jeg en anden privilegeret oplevelse på denne måde. Det var ikke et barns øjne som jeg fik lov at se verden igennem, men i stedet et andet fag. Af grunde som jeg ikke rigtig har lyst til at oplyse, tilbragte jeg en rum tid på bagsædet i en patruljevogn. Foran mig sad en stadigt skiftende række af vaske ægte politimænd (og -kvinder), med vaskeægte politiøjne som jeg kunne kigge på natten igennem. Den nat stillede jeg mange spørgsmål. Alle som jeg kunne finde på og som jeg havde modet til at presse ud over mine læber. Hvilket i virkeligheden kun udelukker de allermest perverse og person-intime, jeg har ganske få hæmninger når det kommer til stykket, og jeg er som reglen ligeglad med at virke dum eller uvidende.

En anden ting som også i mange år har karakteriseret mig, er en ret stor grad af naivitet. Folk forbinder tit naivitet med dumhed, men sådan tror jeg normalt ikke det hænger sammen. For mig hang det nok mere sammen med en slags konfliktskyhed. Jeg ville gerne tror det bedste om verden, for så skulle jeg ikke forholde mig til det værste.

(Eller måske er det i virkeligheden ofte dumhedens natur – Den automatiserede undvigende tanke der ikke vil tænke alle konsekvenser igennem?)

Den aften så jeg mange ting. Jeg så et sted bag Kødbyen hvor jorden ved første øjekast var dækket af senvinterens ubeslutsomme sne. Den der karakteristiske tyndtdækkende type, hvor en kold og utilgivende jordbund med knækket græs og beskidt grus overalt kunne skimtes igennem.

Det var ikke sne, men hvid-gule vådservietter og kanyler.

Betjentene fortalte mig at det var her familiefaren og de handlede kvinder, som de tidligere havde vist mig da vi trillede igennem Istedgade, tog hen. Og det her, var hvad de efterlod sig. Små beskidte, plettede minder. Nogle steder hang servietterne også i gitterhegnet og flagrede stilfærdigt i den kolde nattevind. Små beskidte hvide flag. Små beskidte overgivelser. Et opgivet sted.

Tidligere havde vi kørt stille igennem Istedgade, vi havde siddet tavse i nogen tid mens både mine og betjentenes øjne dvælende var sunket ud gennem glassene, draget af nattens neonoplyste impulsdrevede aktivitet. Det var en stille aften uden mange udkald så da jeg havde fortalt dem jeg aldrig havde været på stripbar, havde de grinet, og lovet at tage mig med ud og føre tilsyn på en, hvis der ikke skete noget snart. Den mest snuskede de kunne finde, havde de lovet med smil i mundvigende. Men nu hvor vi var i Istedgade ville jeg gerne se en ludder, så mine øjne afsøgte fliserne som tålmodigt passerede vores vinduer. Vi var jo i Istedgade, det var jo her de skulle være? Jeg kunne dog ikke se nogle kvinder der ligesom passede ind i mine forestillinger om røde laknederdele, eller gennemsigtige stiletter. Til sidst spurgte jeg betjentene om de ikke ville vise mig en luder når de så en, for jeg var muligvis ikke så god til at se dem? Den ene af betjentene grinede af mig med hævede øjenbryn i bakspejlet og så gav han sig til at pege på nogle sorte kvinder. ”Der, der, der, der? Kan du ikke se dem?”. Mine øjne gled fra bakspejlet og ud af vinduerne til de kvinder han havde indikeret. Deres tøj var umoderne og sad lidt for tæt, men jeg uden tvivl mere "luderagtigt tøj" hængende i mit skab i den pæne del af København, end nogen af disse kvinder havde på. ”Joh, men… Jeg har vel altid bare tænkt at have dårlig tøjsmag vel ikke var noget at stemple… Øh… eller, jeg havde nok forventet noget mere lak og læder?”. ”Nå, men det er mere østblokluderne der går klædt sådan, her arbejder Afrikanerne”. Mine øjne forlod hans og vendte tilbage ludderne. Jeg kan se jer nu.

Nu tænker i nok at det lyder som om jeg lige må være kommet ind med firetoget at jeg ikke har lagt mærke til noget mærkeligt ved disse sorte kvinder i Istedgade? Det var der i hvert fald en af mine venner der bemærkede da jeg fortalte ham denne beretning. Faktisk har jeg boet i København, on and off i mange år. En del af dem på Vesterbro. Jeg havde set disse kvinder mange gange før. Nogle gange så vil man bare ikke se, nogle gange så afhænger ens verdensbillede af en blindhed og en uskyld. Nogen gange skal man se en andens verden for at kunne se sandheden om sin egen.

Nu hvor jeg alligevel er i gang med den første omgang wall of text gennem lang tid, så kan i lige få et par ludder relaterede sætninger mere.

En gang så blev jeg tilbudt 3000kr for et blowjob, eller mellem 5000-10000kr for at være med i en seksuel fantasi. Jeg skulle lade som om jeg var enten hans Terapeut, hans søster eller hans mor.

Jeg valgte ikke at gøre det. Men når jeg har snakket om det med forskellige venner og bekendte har jeg fået meget forskellige reaktioner, overraskende mange har reageret med noget a la, er du sindssyg? HVORFOR GJORDE DU DET IKKE.

Tja… Hvad synes i om sådan noget?

Edited by Jaaanie
Link to comment
Share on other sites

Som du måske ved fra min log, har jeg et par gange fået den der med at `Hvis du ikke vil låne mig penge, er der jo altid en sidste udvej´, fra kvindelige bekendte (og jeg ved godt, at det ikke er det, du beskriver i dit indlæg). I den forbindelse har jeg altid svaret: Det hverken kan eller vil jeg forhindre dig i at gøre, men jeg vil opfordre dig til at tænke dig MEGET godt om, netop fordi du vil overskride en grænse, og du risikerer at føle dig stemplet for livstid, når du først én gang har solgt seksuelle ydelser´.

Men hvis kvinder virkelig selv VIL lave penge på den måde, så er det jo sådan set kvindeundertrykkende at forhindre dem i det. Trafficking og anden udnyttelse er naturligvis noget svineri.

Edited by Oksen fra Århus N
Link to comment
Share on other sites

Træning søndag d. 17/6-2012

Det er en god pointe oksen, og det var da også en af grundende til jeg sagde nej.

Når det er sagt forstår jeg virkelig ikke hvorfor du omgiver dig med sådanne kvindemennesker, jeg synes de er strenge og ubehagelige.

Har været oppe og træne i dag

jeg har ondt i maven nu jeg er blevet bedre til at aktivere mine mavemuskler, så nu gør de virkelig avs..!

Massage og udstrækning som sædvanligt

benpress

3x12x35kg

fokus på opspænd og knæstilling

Pulldowns (gl. maskine)

2x15x26kg

1x10x33kg

1x15x26kg

hofte træk

3x15kg (frem, tilbage, til siden)

Rotator cuff

3x15 (intern og ekstern, pr arm)

Bosu bold vippe og lateral raises med 10x1,5kg (og lidt med 10x2kg)

tror det var for meget med de 2kg.

Hyper extentions. God aktivering! jubii! Snart så bliver jeg møgstærk og kan lave alt muligt sjovt. Dødløft maybe.

10

10

12

cykelben

3x50

revesercrunces

15

svæveben

dunno

topcrunches med ben strakt lige op.

dunno

udstrækning og massage

Link to comment
Share on other sites

Træning søndag d. 17/6-2012

Det er en god pointe oksen, og det var da også en af grundende til jeg sagde nej.

Når det er sagt forstår jeg virkelig ikke hvorfor du omgiver dig med sådanne kvindemennesker, jeg synes de er strenge og ubehagelige.

Den meget korte forklaring er, at jeg har været uheldig mht. at tiltrække de forkerte. Måske har jeg en uheldig tendens til at tiltrække dem, der har (endnu) flere issues, end hvad langt de fleste har.

Link to comment
Share on other sites

Hej Log

massage og udstræk

Pull downs (ny maskine)

3x15x25kg

benpress

3x12x25kg

Satte den 10 kg ned i forhold til sidste uge, da jeg måtte behandle med is og massage samme dag som jeg havde trænet samt den efterfølgende. Mit mål er at finde en belastning som ikke skaber irritation i knæ som strækker ud over samme dag. Det er vist umiddelbart lykkes nu. Så jeg vil holde denne vægt resten af denne uge og minimum næste uge med og så langsomt øge.

Jeg synes også jeg især i sidste sæt havde en god fornemmelse for bevægelsen. Skubbe igennem hælene, god aktivation af inderlår og glutes og god vinkling af knæ i forhold til tæer. Jeg tror virkelig jeg skal være super opmærksom her, for det føltes meget bedre. Det er irriterende jeg er så dårlig til at bruge min krop. Men jeg må jo bare øve.

Ingen doms idag, øv. Efter sidste træning havde jeg masser af doms. Men ikke nu. Måske er vægten for lav faktisk, men better safe than sorry.

Hofte øvelser

3x15kg (bagud, fremad, til siden, og pr ben selvfølgelig)

Heller ikke noget at mærke til mine hofter i dag, så denne kommer til at følges med min benpress og jeg øger langsomt både intensitet og volumen

BOSU BOLD

nix - fokus på benpress ville ikke risikere at overbelaste.

skulder rotatorcuff rehab

3x20x2,5kg (intern, ekstern og pr arm)

skal til at have lagt et mere direkte genoptræningsprogram til mine skuldre. Jeg er dog så usikker på min teknik at jeg tror jeg får brug for hjælp i selve udførelsen af det.

Kerne

Hyper ekstentions

3x12

var svært at aktivere i dag, ved ikke helt hvorfor. Prøvede at strække ud i bagkæden undervejs og jeg var lidt stram, måske det var det som gjorde det svært at gøre det ordentligt. Men jeg bliver bestemt stærkere.

kerneleg på måtte

cykelben

svæveben

hjerteslag

alt muligt

Jeg fortalte jo sidst jeg skrev at jeg var ved at finde ud af nogle ting omkring hvad jeg vil og ikke vil, og det er jeg også stadig, mit fokus har været lidt uklart på det seneste og det er ved at udkrystallisere sig nu. Jeg har i løbet af de sidste uger læst en masse om forskellige ting relateret til alvorlig overvægt. F.eks. hvorfor man bliver overvægtig, hvorfor man har svært ved at holde vægten, og hvordan man behandler det. Det jeg har læst har handlet om alt muligt fra kropsbillede, binge-eating, appetit regulering, afhængighed, affektregulering osv. Jeg skal læse rigtig meget endnu, men jeg føler egentlig at det jeg læser nu er sidste trin i rækken af ting jeg behøver at vide for at færdiggøre mit projekt.

De sidste par uger har også gået med at vågne op igen efter sidste stressede period med aflevering, fatte hvad der gik galt hvorfor jeg var faldet tilbage i gamle dysfunktionelle mønstre, ikke blot op til afleveringen, men også mens jeg var i praktik, og gøre noget ved det.

Det er lidt spændende nu, at få de sidste ting på plads, finde de sidste ting som jeg skal have arbejdet igennem, så jeg har de resterende værktøjer jeg har behov for til at kunne holde en stabilvægt og ikke blive panisk ved ideen om en tynd krop. Jeg ved godt det lyder dumt men tanken om at blive slank skræmmer mig faktisk ikke så lidt. JEg har en del irrationelle tanker lidt "ala jamen hvis jeg vælter så går jeg jo i stykker når jeg er tynd!" (jaja, det er okay at grine, jeg er en idiot jeg ved det godt), eller tanken om at folk bare frit kan gå hen og røre direkte ved min mave (altså hvis der ikke var noget fedt), giver mig lyst til at iklæde mig middelalderinspireret panser, men så er det jo nemmere at være tyk, så skal man ikke bekymre sig om at tage panser på og af, og få det rengjort osv.

Det er også begyndt at gå op for mig at min overvægt også er meget handy at have. Ud over at jeg føler mig mere sikker, at den er mit eget bløde og komfertable panser, så er den også et godt skjold som jeg kan holde op imod alle de ubehageligheder som folk kunne rette imod mig. Siden jeg blev teenager og blev overvægtigt har jeg givet min overvægt skylden for alt interpersonelt dikkedak. Hvis en fyr afviste mig, så behøvede jeg ikke tage det så personligt, det var jo tydeligvis fordi jeg var tyk. Så skulle jeg ikke forholde mig til om det måske var fordi jeg havde opført mig som en idiot, eller mere sandsynligt, som en kloge åge.

Alt kritik af mig, kunne jeg fint bare gribe i mit skjold.

Folk kunne ikke lide mig fordi jeg var tyk og grim. Og nogen gange var det jo ikke løgn. Som overvægtig udsættes man for ganske mange fordomme. Folk tror man er doven, ulækker, mindre intelligent, grådig, ikke har nogen viljestyrke osv.

Jeg har aldrig set begreber der på nogen måde føles mere fjerne fra min forståelse af mig selv og mit eget liv. Men det var alligevel sådan jeg som udgangspunkt blev opfattet.

Nå men det var et sidespor. Min pointe var blot, at et eller andet sted så har jeg taget et valg om at blive overvægtig, fordi overvægten har en funktion. Og det må jeg hellere få kigget på.

Et eller andet sted kunne jeg egentlig godt tænke mig at diskutere der her med overvægt og spiseforstyrrelser med jer, men jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte, så hvis der er nogen der er nysgerrige, eller havde erfaringer at dele, så ville det da være fedt hvis i turde skrive, så skal jeg svare så godt jeg kan, og prøve at sætte min belærende kloge åge tendens lidt på hold.

Fordomme vil faktisk også være velkomne, kunne også være meget spændende at få snakket om dem.

Link to comment
Share on other sites

Jeg ville ønske, jeg havde tid (og ikke mindst tålmodighed :wink:) til at læse med hver eneste dag i din blog. Hver gang jeg klikker ind, har jeg misset alt for mange, lange indlæg og at læse dem igennem virker simpelthen som et for stort projekt. Dog bliver jeg alligevel fanget, og sidder i forholdsvis lang tid og læser igennem alligevel. Hvad jeg prøver at sige, er vel at jeg følger med og nyder det :smile:

Link to comment
Share on other sites

Det er også begyndt at gå op for mig at min overvægt også er meget handy at have. Ud over at jeg føler mig mere sikker, at den er mit eget bløde og komfertable panser, så er den også et godt skjold som jeg kan holde op imod alle de ubehageligheder som folk kunne rette imod mig. Siden jeg blev teenager og blev overvægtigt har jeg givet min overvægt skylden for alt interpersonelt dikkedak. Hvis en fyr afviste mig, så behøvede jeg ikke tage det så personligt, det var jo tydeligvis fordi jeg var tyk. Så skulle jeg ikke forholde mig til om det måske var fordi jeg havde opført mig som en idiot, eller mere sandsynligt, som en kloge åge.

Alt kritik af mig, kunne jeg fint bare gribe i mit skjold.

Kunne ikke andet end at sidde og nikke genkende til dette!

Link to comment
Share on other sites

Gadegaard: Du er selvfølgelig altid velkommen, det er dejligt du læser med, og tak for de søde ord!

Justalittlebit: Jamen så hold fat og læs med... For loggen kommer i det næste stykke tid til at handle rigtig meget om disse emner, måske noget af det er relevant for dig også :)

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share