Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Uge 13

Ugen med det uheldige tal blev heldigvis ugen, hvor jeg kom på benene igen efter den irriterende influenza, der trak ud. Efter 10-11 dage med småfeber lysnede det sidste søndag/mandag. Feberen forsvandt, og det samme gjorde influenzasymptomerne.

Mandag og tirsdag brugte jeg til lige at lande igen (man bliver sgu træt efter sådan en omgang).

Onsdag og torsdag løb jeg stille og roligt 5,5 km'eren rundt om Damhussøen.

Fredag, lørdag og søndag har jeg hver dag løbet den lidt længere tur på knap 9,5 km, og for hver dag er der kommet lidt mere krudt i benene.

Har desuden haft en del transportcykling i perioden, så alt i alt er jeg ved at være tilbage ved normalen.

Det er altid været min teori, at en 3-5 dage off ikke rigtig gør noget ved formen. Jeg kan så konstatere, at en 10-11 dage off helt klart gør én lidt mere shaky og ude af form bagefter. Men det har jeg bare tænkt mig at indhente stille og roligt med nogle afslappede løbeture, hvor jeg ikke spænder buen for hårdt.

Til daglig går man jo ikke og tænker over, hvor fin en balance der egentlig udgør ens generelle konstitution. Men sådan en omgang influenza, der trækker lidt ud, er egentlig nok til, at man kommer ud af balance.

Tænkte over det samme forrige efterår, hvor min gamle svigermor var så uheldig at brække hoften. Hun var 89 og egentlig i god form, men omkring operationen kneb det for hende at få spist og drukket nok. Og der skal godt nok ikke meget til, før man bliver svagelig. Ganske få dage, faktisk.

Ved ikke lige, hvor jeg vil hen med det, udover at ens daglige velbefindende bygger på en fin balance, som der ikke skal ret meget til at forstyrre. Det er da tankevækkende. Og værd at påskønne, når man nu er tilbage ved en normal hverdag :)

Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang

Hov! Vinnie Who har skiftet diskostilen ud med en mere straight balladestil på sin nye plade. Det klæder ham meget godt. Og så kan pladen købes på både cd og vinyl til lavpris i TIGER-butikkerne. Cool.

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Naturen i byen

Man kan altså sagtens få lidt naturoplevelser, selv om man bor midt i byen. Jeg får næsten en hovsaoplevelse, hver gang jeg løber rundt om den nærliggende Damhussøen.

For nogle uger siden var det en stor fed mosegris-agtig klump, der vraltede tværs over stien lige foran mig.

I går var det et egern, der sad og kiggede på stien. Det nægtede at flytte røven. Først da jeg stod en halv meter fra det, gik det langsomt over og kravlede op i et træ, hvor det så sad og betragtede mig i stedet for. Det er nogle små rovdyr, men de er godt nok cute så tæt på.

Lørdag var der en and, der fløj ind i mig. Det har jeg så heller ikke oplevet før. En hun-and lettede, da jeg kom løbende, og jeg nåede lige at bremse lidt op, da jeg kunne se, hun havde kurs imod mig. Ænder er ikke særlig gode til at manøvrere, men flyver til gengæld vanvittigt hurtigt. Hun gokkede den ene vinge ind i mit skinneben, men fløj bare videre bagefter. Det var godt nok et solidt gok.

Så kom ikke og sig, at naturens farer ikke lurer herinde i storbyen :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Naturen i byen

Man kan altså sagtens få lidt naturoplevelser, selv om man bor midt i byen. Jeg får næsten en hovsaoplevelse, hver gang jeg løber rundt om den nærliggende Damhussøen.

For nogle uger siden var det en stor fed mosegris-agtig klump, der vraltede tværs over stien lige foran mig.

I går var det et egern, der sad og kiggede på stien. Det nægtede at flytte røven. Først da jeg stod en halv meter fra det, gik det langsomt over og kravlede op i et træ, hvor det så sad og betragtede mig i stedet for. Det er nogle små rovdyr, men de er godt nok cute så tæt på.

Lørdag var der en and, der fløj ind i mig. Det har jeg så heller ikke oplevet før. En hun-and lettede, da jeg kom løbende, og jeg nåede lige at bremse lidt op, da jeg kunne se, hun havde kurs imod mig. Ænder er ikke særlig gode til at manøvrere, men flyver til gengæld vanvittigt hurtigt. Hun gokkede den ene vinge ind i mit skinneben, men fløj bare videre bagefter. Det var godt nok et solidt gok.

Så kom ikke og sig, at naturens farer ikke lurer herinde i storbyen :laugh:

Storbyjunglen ;-)

Link to comment
Share on other sites

Uge 13

Ugen med det uheldige tal blev heldigvis ugen, hvor jeg kom på benene igen efter den irriterende influenza, der trak ud. Efter 10-11 dage med småfeber lysnede det sidste søndag/mandag. Feberen forsvandt, og det samme gjorde influenzasymptomerne.

Mandag og tirsdag brugte jeg til lige at lande igen (man bliver sgu træt efter sådan en omgang).

Onsdag og torsdag løb jeg stille og roligt 5,5 km'eren rundt om Damhussøen.

Fredag, lørdag og søndag har jeg hver dag løbet den lidt længere tur på knap 9,5 km, og for hver dag er der kommet lidt mere krudt i benene.

Har desuden haft en del transportcykling i perioden, så alt i alt er jeg ved at være tilbage ved normalen.

Det er altid været min teori, at en 3-5 dage off ikke rigtig gør noget ved formen. Jeg kan så konstatere, at en 10-11 dage off helt klart gør én lidt mere shaky og ude af form bagefter. Men det har jeg bare tænkt mig at indhente stille og roligt med nogle afslappede løbeture, hvor jeg ikke spænder buen for hårdt.

Til daglig går man jo ikke og tænker over, hvor fin en balance der egentlig udgør ens generelle konstitution. Men sådan en omgang influenza, der trækker lidt ud, er egentlig nok til, at man kommer ud af balance.

Tænkte over det samme forrige efterår, hvor min gamle svigermor var så uheldig at brække hoften. Hun var 89 og egentlig i god form, men omkring operationen kneb det for hende at få spist og drukket nok. Og der skal godt nok ikke meget til, før man bliver svagelig. Ganske få dage, faktisk.

Ved ikke lige, hvor jeg vil hen med det, udover at ens daglige velbefindende bygger på en fin balance, som der ikke skal ret meget til at forstyrre. Det er da tankevækkende. Og værd at påskønne, når man nu er tilbage ved en normal hverdag :)

:hippy: Jeg havde faktisk meget nogle tilsvarende tanker da jeg selv var groundet i det meste af en uge = at det gælder om at værdsætte det at kunne træne og røre sig og ikke tage det 100 % for givet. Tilbage i 2007 kunne jeg være helt vildt utilfreds, hvis jeg missede et pas, eller ikke syntes, at 10 k tid nærmede sig mit drømmemål. Men ovenpå skimmel/astma årene, hvor jeg slet ikke kunne løbe, ja der lærte jeg at være taknemmelig for overhovedet at kunne komme rundt uden skader. Fortsat god vind med træning og gode tanker :hippy:

Link to comment
Share on other sites

Uge 14

Fin fremgang efter "bumpet i vejen" i form af den stædige influenza. Har været i gang hver dag i denne uge, og det er min oplevelse, at jeg er hastigt på vej tilbage til at få den gamle energi tilbage. Har fået kappet toppen af formen, men da jeg ikke rigtig skal nå noget bestemt, så tager jeg det bare stille og roligt.

Tirsdag fik jeg snøvlet mig sammen til en omgang solospinning og en omgang styrketræning i den lokale FW. Note to self: Husk nu styrketræning 2 x om ugen. Jeg kan simpelthen mærke, at specielt ryggen har godt af det.

Mandag, onsdag, torsdag og fredag bød på løb hver dag. Den ene dag kun 5-6 km morgenjogging, de andre dage 9,5 km-turen ved Damhussøen og -engen.

Lørdag øgede jeg distancen til 15 km-turen, og jeg satte tempoet lidt op over nogle længere stræk.

Søndag har jeg løbet 14 km i nabolaget - Frederiksberg Have og Søndermarken. Jeg løb stille og roligt, men prøvede at få pulsen lidt i vejret ved at tage bakkerne flere gange. Stadig tilbagelænet, men dog med et lille løft i pulsen, som føltes rigtig fint.

Alt i alt en god uge, hvor jeg er kommet mere tilbage på sporet og har en god energi og kropsfornemmelse. Og nej, jeg satser ikke hele butikken, men fortsætter i afslappet stil frem over stepperne.

Har lige opdaget, at jeg engang for længe siden købte startnummer til Degnemoseløbet i næste weekend. Jeg kunne godt finde på at løbe det som lidt tempotræning, men det må dagsformen afgøre. Det er et super hyggeligt løb, så selv om det med garanti ikke bliver en rekordtid, så er det fristende at løbe med alligevel.

Nå, tilbage til Flandern Rundt, hvor Lars Bak lige er blevet slugt af feltet. Nu er der 46 km tilbage, og André Greipel har lige rykket ... WTF?!

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang

Denne morgens lydspor må gå ud til Joni Mitchell, som er en tur omkring hospitalet. God karma herfra til Snedronningen fra Canada, der var en del af min tidlige ungdoms musiktapet:

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Det er de sjoveste ting, der dukker op under en flytning. Blandt andet et papirdiplom fra tiden før internettet. I 1989-90 var jeg begyndt at træne lidt mere målrettet igen og fik tiltusket mig startnummer 87 til mit livs første E-løb. Det rakte til en placering som nummer 37, tror jeg. Så må man bære over med, at mit efternavn er stavet forkert :laugh:

Nå ja, når nu man bare er tilfreds med at tøffe af sted i et sindigt tempo, så er det da rart at kunne lune sig ved, at det gik stærkere engang :shades:

post-52761-0-06893400-1428311365_thumb.j

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Det er de sjoveste ting, der dukker op under en flytning. Blandt andet et papirdiplom fra tiden før internettet. I 1989-90 var jeg begyndt at træne lidt mere målrettet igen og fik tiltusket mig startnummer 87 til mit livs første E-løb. Det rakte til en placering som nummer 37, tror jeg. Så må man bære over med, at mit efternavn er stavet forkert :laugh:

Nå ja, når nu man bare er tilfreds med at tøffe af sted i et sindigt tempo, så er det da rart at kunne lune sig ved, at det gik stærkere engang :shades:

Hvis du kunne løbe i samme tid ville det have givet en 13. plads sidste år. Ret sjov at tænke på hvordan den danske løbeelite er blevet noget langsommere siden slut 80'erne/midt 90'erne.

Jeg kunne selv godt finde på at løbe E-løbet i år, men hvis jeg gør det, bliver det for at løbe i top 100. Dvs jeg kommer under ingen omstændigheder til at starte neden blandt nr. 19000 og et eller andet, så heller lade vær. Derfor er det moralsk forkert at stille sig i første startgruppe eller okay? Ps. jeg kan se der er en 10 stykker med høje nr i top 50.

Link to comment
Share on other sites

I min verden er det mystisk, at man er blevet dårlige løbere. Det er mit indtryk at man ellers er blevet klogere på både træning og ernæring og "man" generelt er blevet mere træningsorienterede.
Nogen forklaringer som jeg ikke selv kan finde ud af at gennemskue?

Link to comment
Share on other sites

Det er et emne, der jævnligt er oppe at vende i diverse løbefora. For det er et faktum, at de hurtige i dag løber væsentligt langsommere end de hurtige gjorde i 1980'erne.

Jeg var på ingen måde elite i 1989, hvor jeg havde haft nogle "slappe år", men var kommet lidt i gang igen. Jeg var da stolt af tiden, men så var det heller ikke værre. Som sagt rakte det til en placering omkring nummer 37, så vidt jeg husker.

På samme måde med maratontiderne. Jeg løb et par vintermaraton, begge på 2:45, og det blev der ikke løftet mange øjenbryn over i 1982. Dengang endte jeg langt nede i rækkerne, men jeg ville være blevet nummer 36 til HC Andersen Marathon sidste år.

Når det bliver diskuteret, er der typisk to forklaringer, der melder sig: I 1970'erne og 1980'erne var der også motion og jogging, men meget af løberiet foregik i "rigtige" løbeklubber, hvor træningen var sat i system, og hvor man endte med at blive ganske god, hvis ikke man gav op forinden.

Derudover var det god latin at løbe rigtig mange kilometer. Der var ikke noget "smart i en fart" og genveje som 10-20-30-træning. Der var kun én vej, og det var en satans masse kilometer, så man fik en god grundform og kunne bygge videre på den. Nogle løbere er vist ved at vende tilbage til den filosofi.

Nu løb jeg kun "rigtige" konkurrencer 1981-1983, men som jeg husker det, så diskuterede man også rigtig meget ernæring dengang. Det kan godt være, at man åd en banan i stedet for en præfabrikeret energibar, men man tænkte en del over ernæring, søvn og udstyr (selv om udvalget var mere begrænset, når det gælder udstyr).

@Eventyreren: Mon ikke, du kan tiltuske dig et lavt startnummer, hvis du kontakter KIF og fortæller om dine ambitioner? Det gjorde jeg i hvert fald dengang. Ellers må du bide hovedet af al skam og klemme dig ind foran, selv om du har nummer 19324 :laugh:

EDIT: Nu blev jeg nysgerrig og tjekkede lige 5000 meter. Da jeg løb baneløb i 1982, kom jeg ned på 15:02. Det var da en fin tid, men igen: Jeg var langt fra elite. Og kvalifikationskravet til DM på 5000 m var 14:55, så jeg kom akkurat ikke med. Når jeg så ser resultatet fra sidste års DM, ville jeg med min tid være blevet nummer 8. I rest my case.

post-52761-0-92670200-1428473879_thumb.p

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

EDIT: Nu blev jeg nysgerrig og tjekkede lige 5000 meter. Da jeg løb baneløb i 1982, kom jeg ned på 15:02. Det var da en fin tid, men igen: Jeg var langt fra elite. Og kvalifikationskravet til DM på 5000 m var 14:55, så jeg kom akkurat ikke med. Når jeg så ser resultatet fra sidste års DM, ville jeg med min tid være blevet nummer 8. I rest my case.

... og en sidste sløjfe for lige at understrege, at det hele ikke er noget, jeg finder på: Jeg løb i de unge år i AK73, som dengang var en lille, ret anarkistisk, men også ambitiøs løberklub. Jeg fik kun akkurat sneget mig på to Top 10-lister, nemlig på milen og 5000 meteren. Som det fremgår, var der mange, der på jævnlig basis løb hurtigere - og dette er kun én klub (der var også Sparta, Aarhus 1900, KIF, Skive m.fl. Bemærk, at samtlige tider er fra 70'erne og 80'erne.

post-52761-0-27137800-1428474580.png

post-52761-0-54914900-1428474584.png

Link to comment
Share on other sites

Det er alligevel vildt nok med tiderne. Er det en ren dansk tendens eller gør det sig generelt gældende i Europa? Og hvordan med antal medlemmer. Var der flere der dyrkede atletik i klub dengang så en forklaring kunne være at talentmassen har flere tilbud at vælge nu eller???

Link to comment
Share on other sites

Det er alligevel vildt nok med tiderne. Er det en ren dansk tendens eller gør det sig generelt gældende i Europa? Og hvordan med antal medlemmer. Var der flere der dyrkede atletik i klub dengang så en forklaring kunne være at talentmassen har flere tilbud at vælge nu eller???

Ja, det er vel det, der hedder "et godt spørgsmål" :)

Det skal jeg siges, at jeg ikke har kigget grundigt på det på nettet, for hvis man graver dybt nok, skal det nok være diskuteret i diverse fora ...

EDIT: Ifølge Claus Hechmann skal vi tilbage til at løbe langt:

http://ekstrabladet.dk/kup/motion/ny-bog-traen-langsomt-og-loeb-hurtigere/5454814

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Heckmann, og andre har faktisk en pointe tror jeg. Allan Zakariasen skriver noget lignende i sin bog.

Det er muligt at det med meget mængte kun gælder for Nord europæere, da de resultater jeg har set dækker denne gruppe, og viser et fald i tiderne, fra 1970 til i dag.

Når man ser på hvordan den danske elite trænede i 70-80 og med den viden vi har i dag, burde vi kunne få meget bedre resultater. Så vidt jeg husker restituerede nogle af de danske elite løbere med en mængte på 150-200 kilometer frem for de 300-400 km de typisk løb på en uge.

Link to comment
Share on other sites

Ja, det er vel det, der hedder "et godt spørgsmål" :)

Det skal jeg siges, at jeg ikke har kigget grundigt på det på nettet, for hvis man graver dybt nok, skal det nok være diskuteret i diverse fora ...

EDIT: Ifølge Claus Hechmann skal vi tilbage til at løbe langt:

http://ekstrabladet.dk/kup/motion/ny-bog-traen-langsomt-og-loeb-hurtigere/5454814

Og langsomt. Har fået tilbudt et foredrag med ham. Det kunne godt være at jeg skulle tage med og få lidt tips....

Link to comment
Share on other sites

Og langsomt. Har fået tilbudt et foredrag med ham. Det kunne godt være at jeg skulle tage med og få lidt tips....

Gør det! Og kom med referatet bagefter :)

Alvorlig talt, så er ham Hechmann her, der og alle vegne for tiden, så han har da sikkert fat i noget ...

Link to comment
Share on other sites

Jeg har været til foredrag med ham. Kort sagt, så gælder Hechmanns principper for alle, ikke kun eliten. Han mener, du har en topfart, som ikke kan ændres, derfor er der ikke grund til at træne den (ved at løbe hurtigt). Derimod kan du træne din udholdenhed (ved at løbe langsomt), og dermed den tid du kan løbe din topfart.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share