Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Eventyr på to hjul

Jeg forstår til fulde Noah her, som er på vej ud på eventyr på to hjul. Tog selv en tur i hans alder, men fik min cykel stjålet i Østrig :/

Det bliver sikkert en fantastisk tur for ham. Og da jeg er helt på bølgelængde med hans frihedstrang, har jeg også doneret et lille beløb for at støtte ham. Det er i øvrigt en rigtig flot, lille film, han har fået lavet.

https://www.noahbybike.com/

 

Link to comment
Share on other sites

8 timer siden, Henrik S. skrev:

... og sådan her ser der i øvrigt ud i Boston lige nu. Langtidsprognoserne lover ikke bedre vejr, så jeg skal finde helt tilbage til mine tre første maratonløb, der foregik om vinteren i slud, regn, blæst og sne.

17757213_10154344791601657_7152046192874699247_n.jpg

:cold::hippy: Hvis det er nogen trøst, så bliver det nu hurtigt (for) varmt til marathon. Løb personligt min bedste tid en dag, hvor alle tilskuerne havde huer og halstørklæde på. God vind med den sidste tapering :hippy:

Link to comment
Share on other sites

1 time siden, Bjergtrold skrev:

:cold::hippy: Hvis det er nogen trøst, så bliver det nu hurtigt (for) varmt til marathon. Løb personligt min bedste tid en dag, hvor alle tilskuerne havde huer og halstørklæde på. God vind med den sidste tapering :hippy:

Tak. Ja, temperaturen bekymrer faktisk ikke så meget, men lige nu får de virkelig meget regn og slud derovre, og det er straks mindre behageligt at løbe i. Meeeen lad os nu se, det ender sikkert med at blive OK vejr. Mellem 5 og 10 grader C er faktisk ganske fint løbevejr, som du selv er inde på. 

Nu løb jeg jo maratonløbet i Hannover i både 2014 og 2016, og det ligger 2. søndag i april. Begge gange er vejret slået om ret kort tid før løbet, og på løbsdagene var det 20-22 grader. Det er faktisk lidt på den varme side, men det er nok betingelserne, når man skal løbe i april på vores breddegrader.

Link to comment
Share on other sites

Uge 13

Har mindet meget om den sidste uge med nogenlunde de samme distancer. På grund af et større arrangement fik jeg slet ikke løbet torsdag, så den samlede distance har nok været 65-70 km.

Onsdag var jeg til fællestræning i Herlev, og lørdag morgen nappede jeg endnu et Parkrun, denne gang ude i Amager Strandpark på en super rute. Jeg løb faktisk lidt forkert til sidst og måtte løbe lidt terrænløb for at komme tilbage til ruten, så med 21:05 for de 5 km - og den ekstra krølle - foregik det i præcis samme tempo som sidste lørdag.

I dag skar jeg turen ned til en knap 20 km, og det giver sådan cirka en samlet volumen på de 65-70 km. Næste uge bliver efter samme opskrift, og så er det lige om lidt, at turen går vestpå.

Link to comment
Share on other sites

Uge 14

Samme recept som de seneste mange uger: Løb hver dag, 2 x styrketræning i FW, klubtræning onsdag i Herlev og et Parkrun i Fælledparken lørdag morgen. Dog kun en 17-18 km tur søndag. Så totalt bliver det vel en 70-75 km i det hele.

Parkrun lørdag foregik som nævnt i Fælledparken, og den landede på 21:02 for de 5 km, det vil sige præcis samme tid plus/minus 5 sekunder som de to andre gange. Det er altid et godt tegn, når tiderne er stabile og relativt ubesværede.

Hvad skal der så ske i denne uge? Tja, det må blive tre stille og rolige ture her mandag, tirsdag, onsdag, før turen går over dammen til løbet på næste mandag. Hvis ikke jeg laver en dum fibersprængning eller lignende, burde formen være OK til at komme igennem. Men jeg glæder egentlig mest til at opleve stemningen. Lige nu ser vejret heldigvis ud til at blive ganske godt.

Det er ellers lidt af en logistik, man skal have til at hænge sammen i sådan et A til B løb, for man skal klæde sig varmt på om morgenen, hen til bussen og så ellers have tiden til at gå i Athlete's Village frem til starten på ens gruppe. Det kommer alt sammen til at tage så lang tid, at man skal have lidt mad med ud til starten for ikke at blive brødflov og gå sukkerkold.

Ydermere får man i Boston ikke transporteret noget med tilbage, så overtrækstøj o.lign. skal efterlades (bliver samlet ind til hjemløse). Jeg har den yderligere udfordring, at jeg skal bruge læsebriller for at læse, så jeg har købt et par billige reservebriller, jeg kan tage med og efterlade derude i Hopkinton ved starten. Har tænkt forløbet igennem og er vist klar til det meste.

Ellers er det jo en amerikansk storby, så jeg vil tro, at man kan købe de småting, der måtte mangle. Boston er stor nok til, at der altid er butikker åbne, men ikke større, end at man kan gå rundt til det meste. Og så kan man jo glæde sig til både The Scream Tunnel, et kys fra søde studiner og ikke mindst Heartbreak Hill, der - naturligvis - ligger lige ved 32-33 km.

 

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

På 10/4/2017 at 07:59 , Henrik S. skrev:

Uge 14

Samme recept som de seneste mange uger: Løb hver dag, 2 x styrketræning i FW, klubtræning onsdag i Herlev og et Parkrun i Fælledparken lørdag morgen. Dog kun en 17-18 km tur søndag. Så totalt bliver det vel en 70-75 km i det hele.

Parkrun lørdag foregik som nævnt i Fælledparken, og den landede på 21:02 for de 5 km, det vil sige præcis samme tid plus/minus 5 sekunder som de to andre gange. Det er altid et godt tegn, når tiderne er stabile og relativt ubesværede.

Hvad skal der så ske i denne uge? Tja, det må blive tre stille og rolige ture her mandag, tirsdag, onsdag, før turen går over dammen til løbet på næste mandag. Hvis ikke jeg laver en dum fibersprængning eller lignende, burde formen være OK til at komme igennem. Men jeg glæder egentlig mest til at opleve stemningen. Lige nu ser vejret heldigvis ud til at blive ganske godt.

Det er ellers lidt af en logistik, man skal have til at hænge sammen i sådan et A til B løb, for man skal klæde sig varmt på om morgenen, hen til bussen og så ellers have tiden til at gå i Athlete's Village frem til starten på ens gruppe. Det kommer alt sammen til at tage så lang tid, at man skal have lidt mad med ud til starten for ikke at blive brødflov og gå sukkerkold.

Ydermere får man i Boston ikke transporteret noget med tilbage, så overtrækstøj o.lign. skal efterlades (bliver samlet ind til hjemløse). Jeg har den yderligere udfordring, at jeg skal bruge læsebriller for at læse, så jeg har købt et par billige reservebriller, jeg kan tage med og efterlade derude i Hopkinton ved starten. Har tænkt forløbet igennem og er vist klar til det meste.

Ellers er det jo en amerikansk storby, så jeg vil tro, at man kan købe de småting, der måtte mangle. Boston er stor nok til, at der altid er butikker åbne, men ikke større, end at man kan gå rundt til det meste. Og så kan man jo glæde sig til både The Scream Tunnel, et kys fra søde studiner og ikke mindst Heartbreak Hill, der - naturligvis - ligger lige ved 32-33 km.

 

:hippy: :cheer::4jumpy:Rigtig god tur :superman:Glæder mig til at læse om det :hippy:

Link to comment
Share on other sites

Boston 2017

Er lige landet hjemme igen efter en lang rejse og alt for lidt nattesøvn på flyveren, så det bliver bare et kort livstegn herfra.

Jeg overlevede løbet, selv om det kom til at foregå i slow motion. Allerede ved 4-5 km havde jeg det præcis, som man normalt har det omkring de 32 km. Med andre ord: Lår som telefonpæle, så jeg måtte sætte den i slæbegear og tøffe hele vejen hjem på ikke mindre end 4:09. Det er godt nok en lang dag på kontoret, men der var ikke andet at gøre, hvis jeg skulle hele vejen hjem til målstregen på Boylston Street. Kan ikke rigtig gennemskue, hvad det skyldtes, men nok primært varmen (den havde sneget sig op over 26 grader, da vi løb af sted i min gruppe). Derudover måske tidsforskel, dum døgnrytme og spændthed? Nok en kombination, men altså who cares, når der er så meget at opleve undervejs.

Det er simpelthen et fantastisk løb med en utrolig stemning og opbakning. Alt er organiseret til perfektion - fra nummerafhentning og Marathon Expo over pasta party på rådhuset aftenen inden løbet og til den traditionelle tur ud til startstedet i kolonner af gule skolebusser, perfekt forplejning undervejs og efter løbet med masser mad og drikke samt afterparty om aftenen på Fenway Park, som hjemmebane for The Boston Red Sox.

Opbakningen er over al forventning, det er én lang havefest med masser af tilskuere langs hele ruten og masser af traditioner undervejs. Det gælder fx bakken forbi Wellesley College cirka halvvejs, hvor pigerne fra skolen danner en Scream Tunnel - ja, den lever op til sin navn - og uddeler kys til løberne. Det gælder også Newton Hills og Heartbreak Hill, hvor tilskuerne flokkes i tusindvis og tydeligvis har en fest. Der er festmusik fra store højttalere, og der bliver grillet til den store guldmedalje.

Jeg vil svinge mig op til at sige, at det var en oplevelse for livet, så det var sgu turen værd. Og så er Boston alle tiders by at være i nogle dage. Nærmest hyggelig og med en - for USA - meget lang historie.

By the way: Dagen efter løbet var det højest en 8-9 grader. Det svinger helt vildt i den by.

Godt pigerne var på plads på den varme mandag:

hqdefault.jpg

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Totalt sej dame: Katherine Switzer, der i 1967 sneg sig hemmeligt med og fuldførte Boston Marathon som første kvinde, løb med i år for at fejre 50-året for sin bedrift. Officials prøvede at tage hende ud undervejs dengang, men det lykkedes ikke, og hun var på den måde med til at bane vej for kvinder i langdistanceløb. Dengang var hun 20, nu er hun 70, men stadig fint løbende:
 

 

Link to comment
Share on other sites

... og mere Boston: Årets vinder Kirui viser - sammen med bl.a. Kipchoge - nogle virkeligt mærkelige, vandrette muskeltegninger på deres quadriceps, når man ser billeder af dem. Eksperterne kan ikke rigtig forklare det.

http://www.telegraph.co.uk/athletics/2017/04/18/kenyan-marathon-runners-defy-physiological-science-muscly-legs/

 

 

Udklip.PNG

Link to comment
Share on other sites

På 19/4/2017 at 15:24 , Henrik S. skrev:

Boston 2017

Er lige landet hjemme igen efter en lang rejse og alt for lidt nattesøvn på flyveren, så det bliver bare et kort livstegn herfra.

Jeg overlevede løbet, selv om det kom til at foregå i slow motion. Allerede ved 4-5 km havde jeg det præcis, som man normalt har det omkring de 32 km. Med andre ord: Lår som telefonpæle, så jeg måtte sætte den i slæbegear og tøffe hele vejen hjem på ikke mindre end 4:09. Det er godt nok en lang dag på kontoret, men der var ikke andet at gøre, hvis jeg skulle hele vejen hjem til målstregen på Boylston Street. Kan ikke rigtig gennemskue, hvad det skyldtes, men nok primært varmen (den havde sneget sig op over 26 grader, da vi løb af sted i min gruppe). Derudover måske tidsforskel, dum døgnrytme og spændthed? Nok en kombination, men altså who cares, når der er så meget at opleve undervejs.

Det er simpelthen et fantastisk løb med en utrolig stemning og opbakning. Alt er organiseret til perfektion - fra nummerafhentning og Marathon Expo over pasta party på rådhuset aftenen inden løbet og til den traditionelle tur ud til startstedet i kolonner af gule skolebusser, perfekt forplejning undervejs og efter løbet med masser mad og drikke samt afterparty om aftenen på Fenway Park, som hjemmebane for The Boston Red Sox.

Opbakningen er over al forventning, det er én lang havefest med masser af tilskuere langs hele ruten og masser af traditioner undervejs. Det gælder fx bakken forbi Wellesley College cirka halvvejs, hvor pigerne fra skolen danner en Scream Tunnel - ja, den lever op til sin navn - og uddeler kys til løberne. Det gælder også Newton Hills og Heartbreak Hill, hvor tilskuerne flokkes i tusindvis og tydeligvis har en fest. Der er festmusik fra store højttalere, og der bliver grillet til den store guldmedalje.

Jeg vil svinge mig op til at sige, at det var en oplevelse for livet, så det var sgu turen værd. Og så er Boston alle tiders by at være i nogle dage. Nærmest hyggelig og med en - for USA - meget lang historie.

By the way: Dagen efter løbet var det højest en 8-9 grader. Det svinger helt vildt i den by.

Godt pigerne var på plads på den varme mandag:

hqdefault.jpg

Stor respekt for at gennemføre under, hvad der lyder til at have været, rigtig barske vilkår :hippy: og for at kunne se oplevelsen i det :hippy: :hippy:

Link to comment
Share on other sites

Det gode ved at løbe et tidligt (på året) maraton er, at der nu er dømt fuldstændig fri leg resten af efteråret og hele sommeren. Efter strabadserne i Boston er jeg ret sikker på, at det var mit sidste maraton. Jeg orker det sgu ikke rigtig mere, så med kun 10 maratonløb i bogen bliver jeg aldrig medlem af hverken Klub 100 eller 200 :)

Jeg overvejer stadig at sigte mod nogle kortere løb som 5 og 10 km, eventuelt krydret med et halvmaraton i september. Men et godt stykke tid fremover bliver det lystbetonet løb garneret med lidt cykeltræning. Til det formål har jeg i dag monteret min Boreas op med de dele, jeg har fået anskaffet mig hen over sommeren.

Der mangler - selvfølgelig - lige et par småting, men de er bestilt, så næste weekend står den på en cykeltur. Umiddelbart virker min budgetracer til at blive rigtig fornuftig og egentlig OK let. Det skyldes nok primært de lette hjul, og så vejer en 105-grupper faktisk kun knap 500 gram mere end den dyreste og letteste Dura-Ace.

IMG_20170423_153420.jpg

Link to comment
Share on other sites

21 timer siden, Gregers TF skrev:

Spændende :4jumpy:

Nå, jeg synes ellers, at jeg under monteringen bøvlede lidt med at spore dækkene optimalt, og forskifteren drillede - som sædvanlig - før den kunne skifte, da jeg monterede den. Så jeg var lidt usikker på, hvordan cyklen ville opføre sig under en træningstur. MEN i dag trillede jeg så endelig af sted for at nappe et par runder på rundstrækningen ude ved Hove, og alting spillede bare perfekt. Det var virkelig en fornøjelse at komme af sted på raceren, og ja, ikke noget at bemærke, det hele sagde bare klik-klak, som det skulle.

Selv om der sidste år sad noget gammelt Ultegra på den, så spiller den nye generation 105 bare så meget bedre og mere præcist, selv om den egentlig ligger under Ultegra i hierarkiet. Det eneste, jeg ikke har brugt fra komponentgruppen, der fulgte med, er faktisk kæden. Den virkede sgu ikke til at være betryggende kvalitet, så jeg har investeret i en bedre kæde.

Derudover må jeg bare sande, at ud over stellet, så er hjulsættet dét, der definerer en racercykel. Jeg købte jo de billige Cosine-hjul fra Wiggle, og de virker umiddelbart super stive og lette. Klasser over de Ultegra-hjul, der sad på cyklen sidste år. Det er simpelthen blevet en helt anden cykel, og nu kommer det lækre alustel virkelig til sin ret. Og det hele til en meget beskeden investering.

Så thumbs up herfra. EDIT: Måske lige bortset fra, at det gik op for mig, at jeg ikke længere har nogloe lange cykelbukser. Det var lige på den friske side at køre i korte rør i dag :/

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

13 timer siden, Gregers TF skrev:

Uhhh, det lyder koldt. Men jeg så da en håndfuld i korte rør, så du har ikke været den eneste.

 

 

Nej, jeg så også en enkelt, men de fleste havde godt nok de lange på i går. Det er jo blevet flot vejr, men temperaturerne er sgu stadig på den friske side. Jeg må nok hellere få anskaffet mig et par af de lange. Måske Rema1000 har et par lange cykelbukser i deres nye sortiment af cykeltøj ... jeg kører jo på lavbudget :D

Link to comment
Share on other sites

Uge 17

Den forgangne uge blev den første, hvor jeg er tilbage ved det normale efter turen til Boston. Lårene er ved at komme sig, og hele min krops- og døgnrytme er også tilbage ved det normale. Jeg har holdt mig i gang ved at træne noget hver dag, men jeg har blandet kortene og har ikke umiddelbart noget forkromet mål.

Sidste søndag mødtes jeg med Herlev-folket på en hyggelig fællestur for at prale med min nyerhvervede Boston Marathon-løbetrøje. Det var super hyggeligt, men med 18-20 km nok også lidt på den lange side. På det tidspunkt var lårene faktisk stadig godt stegte efter forrige mandags strabadser.

Men i denne uge har jeg så været to gange i FW, hvor jeg har kørt på spinningcykel og styrketrænet. Jeg var ude på en 55-60 km testtur på min nysamlede racercykel i går, og så har jeg løbet mellem 6 og 10 km på de øvrige dage. Det kunne godt blive et mix, jeg kører videre med et stykke tid.

Af samme grund bliver det nok ikke til nogle faste ugeopdateringer lige foreløbig, da der ikke rigtig er nogen plan over træningen, eller nogle specielle retningsliner og mål at forfølge på den korte bane. Har det dog stadig sådan, at jeg nok har løbet mit sidste maraton, så det er da en form for afklaring.

I starten af juni er der et motionsløb (på cykel), som min gamle cykelklub i Haderslev arrangerer på fødeegnen. Der er en overkommelig rute på 78 km, som jeg lurer lidt på at trille med på. Det kunne være rigtig sjovt at køre en runde på de gammelkendte landeveje igen.

Skal jeg tænke motion og træning på den lidt længere bane, så kunne jeg godt forestille mig at fortsætte hen over hele sommeren med "fri leg", hvor jeg både løber og cykler, og husker min styrketræning, så jeg kommer sådan allround styrket i muskler og sener hen til efteråret.

Hvis jeg har mod på det, kunne det være sjovt at tilrettelægge efterår og vinter med henblik på at løbe de kortere distancer, primært 5 km. Der findes jo veteranstævner for sure, gamle mænd, så jeg leger lidt med den tanke på meget lang sigt, men den tid, den glæde.

Det ligger alt sammen ude i fremtiden, så lige nu vil jeg bare nyde den mere lystbetonede side af motionen.

 

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

RAC Milen

Som en del af arbejdet med at få banket rusten af det gamle skrog og tage hul på mit næste løberliv, tog jeg omkring Rødovre i går for at løbe RAC Milen sammen med en stor flok af de andre Herlev-løbere. Med sin rute langs Damhusengen, rundt om Damhussøen og tilbage til Rødovre Stadion er det præcis den rute, jeg løber til daglig, når jeg 'bare skal løbe mig en tur' - bare med startpunkt på det sted, hvor jeg normalt er længst væk hjemmefra.

Det er et såkaldt 'serieløb', og derfor er det godt at bruge som ugens tempotur i de uger, hvor det afvikles. Og for os er det Herlev Løberne er det ydermere kvit og frit at deltage, så det vil jeg nok gøre hen over året. I går aftes havde jeg godt nok stadig en lille rest af tunge maratonben - og jeg har jo heller ikke ligefrem løbet hurtighedstræning - så en tid på omkring de 32:55 for de 7,5 km var faktisk rigtig okay. Plus 2,5 km jogging hver vej til og fra fra FW i Rødovre Centrum.

Mere om løbet her: http://www.rac.dk/index.php?id=23

Link to comment
Share on other sites

2-timer projektet ...

Nå, den landede på 2:00:25, så rekordforsøget glippede. Kipchoge løb lige præcis over de to timer på maratondistancen. Han løber jo fantastisk, og rent fysiologisk er det en kæmpepræstation, men hold nu kæft, hvor er det samtidig ligegyldigt og kunstigt. Det kan altså bare slet ikke hidse mig op, sådan et forsøg ...

 

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share