Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

og når vi snakker om biler, hvorfor er hastighedsbegrænsninger på vores veje altid markeret som en distance? Der står 110 km ikke 110 km/t eller andet.

Exactly! :laugh:

Det har jeg undret mig højlydt over så mange gange, at min nærmeste omgangskreds er trætte af at høre på det :blush:

Link to comment
Share on other sites

FUNKEEEE …! :walking:

Før zumba, før Vild med Dans, før breakdance, ja, før Michael Jackson, da havde vi James Brown. Og han var cool og funky som ind i helvede :alright:

Og han havde sgu' ikke noget imod at dele ud af sine movez:4jumpy:

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Peter Pedal

… lever, har det godt og bor åbenbart i Sønderjylland. Der i hvert fald en bruger på CykelGalleri, der af en eller anden grund har en masse pedaler til salg. Mangler du noget træde på, så er det måske nu, du skal sætte en fod i døren, hvis ikke dit cykelliv skal stå i klampe :cool:

Pedaler til salg

Link to comment
Share on other sites

Pimp my Schrøder, part 1

Så kom den gamle, tunge saddel af og blev erstattet af den nye Fizik. Den er ikke helt på plads og peger, så vidt jeg kan se, lidt for meget opad med spidsen. Men jeg måtte bare skrue den på for at komme af med den anden øjebæ. Og se, det pyntede jo med det samme.

Næste del af pimpningen må være monteringen af de hypersmarte Fulcrum Racing Zero ... det bliver HOT! :laugh:

post-52761-017913600 1326874979_thumb.jp

Link to comment
Share on other sites

Nå ja …

Hvis træningen ikke lige kører helt optimalt en dag, så er det måske værd at huske på, at andre har helt andre problemer at slås med. Jeg synes i hvert fald, at fotografens dokumentation af hans egen, unge kones cancersygdom er nogle helt usædvanligt stærke billeder. Når man ser billedet med alle pilleglassene bliver man ydmyg og får sat tingene i perspektiv :unhappy:

The Battle We Didn't Choose

Link to comment
Share on other sites

Tak, begge. Jeg er også svært tilfreds for tiden. Det virker som om, at jeg restituerer langt hurtigere fra dag til dag end før. Har ikke den træghed og ømhed som tidligere, når jeg står ud af sengen om morgenen eller rejser mig op, efter at have siddet ned længe. Venstre knæ er stadig ikke meget for at komme helt ned i hug med belastning, men det er også den eneste skavank lige p.t.

Mit eget bud er følgende: Muskler har forholdsvis nemt ved at vænne sig til nye former for træning og belastninger. De fatter med det samme, når man fortæller dem, at nu skal de løbe. Sener, led og ledbånd er derimod lidt mere tungnemme og tager lang tid, før de helt har forstået pointen. Måske er det først nu, at de for alvor er blevet "konditioneret" til at klare løbekilometerne?

Set i det lys har jeg jo gjort det rigtige ved at fortsætte med at løbe og arbejde aktivt - og forsigtigt - med at stå det igennem i stedet for at holde helt op. Hvis teorien er rigtig, ville det jo ikke have hjulpet noget at holde op. Så ville jeg bare skulle i gang forfra igen og igen … what ever, jeg krydser bare fingre og nyder hver løbetur, jeg kan tage uden problemer.

Faktisk begynder jeg at spole så mange kilometer igennem, at nogle af mine sko snart skal smides ud. I dag fik jeg så investeret i et nyt par, der skal prøves af: et par NB Minimus MR00. De lever umiddelbart op til mine krav om at være helt flade, give god plads til tæerne og en ret flad forreste del uden det irriterende "tåspring", der giver tæerne et uhensigtsmæssigt løft.

Jeg må så leve med, at de med deres 170 gram er noget af en sværvægter i forhold til både Five Fingers og Asics Piranha. Piranhaen er hele nede omkring 138 gram, men det skal så siges, at de bliver slidt meget hurtigt op. Jeg har næsten kun brugt mine til konkurrencer, og de er nu officielt ved at falde fra hinanden.

PS: Det er et par som de gule NB her på billedet, jeg nu har investeret i …

post-52761-071607500 1327147785_thumb.jp

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Apropos sko …

Dem her nåede jeg aldrig at købe, og det irriterer mig. Det var en model, som Adidas lavede for nogle år siden, og den konkurrerede med Mizuno Wave Universe om at være den absolut letteste landevejssko, man kunne få. Den hed Adizero PR og vejede sølle 100 gram. I dag er den umulig at opdrive på nær nogle enkelte restpar i mærkelige størrelser, der falbydes her og der på nettet. Øv.

post-52761-017812200 1327148226_thumb.jp

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Regning

Nu har jeg aldrig været så skarp til det med tal :bigsmile:

MEN hvis man skal løbe et maraton, så er det som bekendt 42195 meter. Hvis man tager skridt på i gennemsnit 1,25 meter (jeg ved ikke, om det er korrekt, men det ligger vel deromkring), så tager man ialt 33756 skridt. Right so far?

Hvis man sammenligner de 140 gram, som et par Asics Piranha SP3 vejer med en traditionel løbesko, som kan veje op mod 300 gram, så løfter man 150 gram ekstra for hvert skridt ved at vælge den tunge, traditionelle løbesko i stedet for den lette.

I løbet af et maraton må man så løfte 33756 x 150 gram ekstra ved at bruge traditionelle sko. Det er 5.063.400 gram eller godt 5 tons. Kan det virkelig være rigtigt? Hvis ja, så tro da pokker, at nogle af deltagerne slæber lidt med fødderne, når de nærmer sig mål :laugh:

Link to comment
Share on other sites

The Heart of a Lion

Tjekkiske Emil Zapotek siger måske ikke mange ret meget i dag. Og sandt at sige stammer han også fra før min tid. Men man må bare bøje hovedet, når man læse om manden. For 2. verdenskrig stjal de bedste år han kunne hav haft som løber. Men takket være hans egne meget utraditionelle træningsmetoder blev han alligevel en af verdens mest bemærkelsesværdige løbere.

Han trænede med store militærstøvler og oppakning i skoven om vinteren i al slags vejr for at få styrke og udholdenhed. Han dyrkede intervaltræning efter sit eget hovede og siges at have løbet 80 styk 400 meter intervaller i ét træningspas. Ved de Olympiske Lege i 1948 vandt to medaljer, men det var i 1952, at han fik det store gennembrud ved OL i Helsinki.

Efter at have vundet 10.000 meter, vandt han også 5.000 meter distancen. Og så besluttede han sig for at løbe et maraton for første gang nogensinde og fik også guld i den disciplin bare et minut langsommere end verdensrekorden. Hans kone var i øvrigt født samme dag som ham og fik guld i spydkast den samme dag, som han vandt 5.000 meter distancen.

Zatopek holdt fast ved sine principper – også i 1968, da russerne rykkede ind i Prag. Så han blev degraderet fra sin post som oberst i militæret og blev sendt ud for at arbejde i miner. Han nåede dog at se det store systemskifte senere, da han først døde i 2000, 78 år gammel.

I sine bedste år konkurrerede Emil Zatopek blandt andet mod Ron Clarke fra Australien. Ron Clarke havde vundet næsten alt, men nåede aldrig at vinde guld ved OL. Da han senere besøgte Zatopek i Tjekkoslovakiet, fik han en gave med fra den store tjekke i sidste øjeblik i lufthavnen. I flyet åbner han den og ser, at det er af Zatopeks guldmedaljer med en seddel vedlagt: "Fordi du fortjener den", stod der.

Zatopek på Wikipedia

http://www.youtube.com/watch?v=wJMNWpZWdjI

Link to comment
Share on other sites

Another Blast From the Past :w00t:

Når jeg nu er i gang med at stene YouTube og spamme min egen log, så er der ingen vej uden om Steve Prefontaine. Han er det tætteste, amerikansk atletik har været på at have en sand rockstjerne. Altid i front fra start. Så måtte det briste eller bære.

Coachet af legendariske Bill Bowerman og et ægte stjerneskud af den slags, som medierne elsker. Tjekkede ud som 24-årig ved at køre sig ihjel i sin sportsvogn. Opsummerede sin holdning i al sin enkelhed:

A lot of people run a race to see who's the fastest. I run to see who has the most guts.

Sådan. Og han levede op til det som her i et indendørs på den korte bane, hvor han går i front fra start og løber en sub-4 mile. Ikke så mærkeligt, at han som en af de få atletikstjerner har været grundlag for hele to spillefilm – Prefontaine fra 1997 og Without Limits fra 1998.

http://www.youtube.com/watch?v=GjvHHwLHqc8

Link to comment
Share on other sites

Regning

Nu har jeg aldrig været så skarp til det med tal :bigsmile:

MEN hvis man skal løbe et maraton, så er det som bekendt 42195 meter. Hvis man tager skridt på i gennemsnit 1,25 meter (jeg ved ikke, om det er korrekt, men det ligger vel deromkring), så tager man ialt 33756 skridt. Right so far?

Hvis man sammenligner de 140 gram, som et par Asics Piranha SP3 vejer med en traditionel løbesko, som kan veje op mod 300 gram, så løfter man 150 gram ekstra for hvert skridt ved at vælge den tunge, traditionelle løbesko i stedet for den lette.

I løbet af et maraton må man så løfte 33756 x 150 gram ekstra ved at bruge traditionelle sko. Det er 5.063.400 gram eller godt 5 tons. Kan det virkelig være rigtigt? Hvis ja, så tro da pokker, at nogle af deltagerne slæber lidt med fødderne, når de nærmer sig mål :laugh:

Det ser meget rigtigt ud. Til 6 timersløbet i Grenå var jeg selv ude i at skulle vælge sko og valgte den letteste, det gør jeg aldrig mere. Men som tal at betragte ser det jo vildt ud og det er vel også lidt vildt og har helt sikkert også stor betydning for de hurtige.

Link to comment
Share on other sites

Ifølge Twitter skal Lance til sit første svømmestævne i næsten 25 år. Det er han lidt nervøs over, og det er da egentlig ret cute :smile:

Burde måske lige supplere mit eget, tidligere indlæg med seneste nyt fra Lances Twitterprofil. Nu har han svømmet sin konkurrence, og den landede åbenbart på 5 min 8 sek. Jeg har aboslut ingen anelse om, hvor vidt det er godt eller skidt :smile:

post-52761-043164900 1327235706_thumb.jp

Link to comment
Share on other sites

Nå ja …

Hvis træningen ikke lige kører helt optimalt en dag, så er det måske værd at huske på, at andre har helt andre problemer at slås med. Jeg synes i hvert fald, at fotografens dokumentation af hans egen, unge kones cancersygdom er nogle helt usædvanligt stærke billeder. Når man ser billedet med alle pilleglassene bliver man ydmyg og får sat tingene i perspektiv :unhappy:

The Battle We Didn't Choose

Desværre klarede hun ikke kampen, i følge denne side

http://mywifesfightwithbreastcancer.com/?page_id=7

:unhappy:

Link to comment
Share on other sites

Desværre klarede hun ikke kampen …

Nej, det noterede jeg mig også. Virkelig trist og bare endnu en tankevækkende dimension ved billederne, der skildrer processen. Desværre er der nok ikke mange familier i DK, der ikke på en eller anden måde kommer i kontakt med cancer :unhappy:

Link to comment
Share on other sites

Burde måske lige supplere mit eget, tidligere indlæg med seneste nyt fra Lances Twitterprofil. Nu har han svømmet sin konkurrence, og den landede åbenbart på 5 min 8 sek. Jeg har aboslut ingen anelse om, hvor vidt det er godt eller skidt :smile:

Det er sindssyg hurtigt, taget i betragtning at han ikke er dissideret konkurrencesvømmer. verdens rekorden på 400m fri for mænd ligger omkring 3:40, han svømmede 60m længer. lad os antage at de kunne holde samme hastighed (6.55 km/t) på de 460m, så ville verdens rekorden være 4:13, hvilket vil sige at Lance var 55 sek fra "rekorden", hvilket er godkendt hans alder og træning taget i betragtning.

Link to comment
Share on other sites

Uge 3

Lidt mere af det hele kunne overskriften lyde til ugens løbepensum. På trods af en lidt sløv start på ugen, så rettede den sig og endte med lidt flere kilometer end sidste uge og med et fornuftigt niveau på den samlede intensitet.

Jeg havde jo annonceret, at der skulle noget styrke- og krydstræning ind over, men det har jeg ikke været i nærheden af. Den har udelukkende stået på løb, og jeg har stort set hverken strukket ud eller foam rollet. Til gengæld har benene det fint. Go figure:blink:

Nuvel, her er den loggede træning:

Mandag

Søerne rundt, knap 10 km @ 4:41 min/km. Ved ikke lige, hvor det tempo kom fra efter terrænløbet om søndagen, men jeg har opgivet at undre mig.

Tirsdag

Løbetur i tilbagelænet tempo, små 8,2 km @ 5:14 min/km et utraditionelt sted: Karlslunde Strand, hvor der er både klitter og marehalm. Løb i tungt strandsand.

Onsdag

Fartleg, 11,2 km @ 4:50 min/km. Langsom opvarmning, godt 6 km med ryk, dernæst nedkøling. Den sædavnlige rute rundt om Utterslev Mose.

Torsdag

Sparta fællestræning, Knap 16 km @ 4:53 min/km med 2 x 2000 meter tempopas undervejs løbet på hhv. 4:10 og 4:20 min/km. Det var to hårde dage.

Fredag

Løbetur, 17,3 km @ 4:45 min/km, langs Vestvolden, Damhussøen rundt og langs Vestvolden retur. Det er en ny rute, jeg har tillagt mig, og den er ret fed.

Lørdag

Jogging, 6,2 km i Vibram FiveFingers for at få kalibreret løbestilen. Lagt om morgenen for at få så meget restitutionstid om muligt i forhold til i dag.

Søndag

Sparta fællestræning, 21 km @ 4:29 min/km. Løb med hold 2 (4:20 min/km), så med lidt opvarmning og nedkøling på egen hånd passer pengene vist meget godt.

Nu komme rjeg så ikke med de helt store udmeldinger i forhold til næste uge, for det plejer jo ikke at holde stik alligevel :laugh:

Overvejer at løbe lidt flere, men kortere pas. Det kunne foregå ved at lægge noget mere morgenjogging ind. Hvis der tid og mulighed for det, så vil jeg nok prioritere fællestræningen tirsdag og torsdag. Det er uvurderligt at komme ud og måle formen op mod andre.

Der er nu 14 dage til næste arrangement, jeg skal til, som er 10 km testløbet i Fælledparken. Overvejer også at løbe Skt. Valentinmilen ugen efter, den 12. februar. Det er også en 10 km, men med jagtstart, det vil sige enkeltstart, hvor man seedes og sendes afsted med 10 sekunders mellemrum.

Signing off

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share