Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

… så du er på vej over til "the dark side" - may the force be with you …

Ha, haa, jow tak, men det bliver så alligevel ikke lige nu, for en gang imellem har jeg virkelig kort fra tanke til handling. Så jeg havde knapt tænkt de første tanker om de kommende måneders træning, før jeg denne morgen førte en af dem ud i livet: Jeg har taget mig en god lang pause fra fitnesscentret.

Lige nu træner jeg stort set kun løb. En spinningsal kommer jeg forhåbentlig ikke til at se indefra igen i meget lang tid. Og vægttræning? Ja, jeg burde jo nok i et eller andet omfang, men jeg kan næsten ikke få slæbt mig selv derhen. Og det er da et vink med en amagerstang om, at det ikke er godt for mig.

Da jeg samtidig løber fællestræning i stigende grad, vil jeg til gengæld bruge Sparta mere og mere. På Østerbro er der omklædning, bad, stadion og en hel kælder fyldt med vægttræningsudstyr, hvis det endelig er det. Desuden er det en god grund til at få mine kettlebelles mere i sving. Bogstavelig talt.

Næste trin bliver fra mandag og frem, hvor jeg i en periode vil lægge pulsuret fra mig og løbe mere på Gefühl igen. Naturligvis peppet op med fartleg og intervaller, hvor jeg vil bruge stopur. Under alle omstændigheder er pulsuret jo overflødigt til fællestræning, hvor der er styr på tempoet.

Og pulsen? Kan jeg undvære den? Tja, nu er løb så meget tilbage i mit liv, at jeg sagtens kan mærke, når jeg er ved at få en nærdødsoplevelse, eller hvis jeg bare er jævnt presset. Og det giver so wie so ikke meget mening at træne efter puls til løb. Da er det mere tiderne, der tæller.

Don't get me wrong. Det har været nogle uvurderlige måneder for mig, hvor jeg har fået fornemmelsen for distancer og belastning kalibreret rigtig godt ind. Men netop derfor vil jeg nok for en stund fordybe mig mere i det "at være løber". Det hele bliver lidt som i gamle dage.

Man skal vel også hele tiden gøre op med sig selv, hvor fokus skal ligge. Kan det tænkes, at en del af drivkraften bag den minutiøse optælling af kilometer også er at prale med en 100 km løbeuge eller poste en imponerende indsats her på boardet? Så er det måske på tide at lægge det fra sig for en stund.

Slut på filosofisk Fredag™. Jeg forbeholder mig som altid ret til at skifte mening om kort tid :w00t:

post-52761-014544700 1328872726_thumb.jp

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Hvad pulsbælte bruger du? Og har du ikke problemer med at det falder ned når du løber?

Jeg vil gerne løbe med pulsbælte (Og gør det da også ind imellem) Men jeg døjer meget med at det falder ned når jeg løber, at lige pludselig, så "rutsjer" det ned om maven :mad: Og der gør det jo ikke meget gavn, og er faktisk mest til gene :cry:

Vil mene jeg har strammet bæltet nok, men det skal selvfølgelig også være forholdsvis behageligt at have på :cool:

Hvad er for øvrigt din mening/holdning til max-pulsen ved henholdsvis løb og cykling?

Jeg er selv af den holdning, at max-pulsen er det maksimale din puls kan komme op på uanset hvad du laver, løber, cykler, går, slår græs. Men der er jo de folk der mener at man har en lavere max-puls ved cykling end ved løb. :4disguise::blink:

Link to comment
Share on other sites

Maxpuls er maxpuls, så vidt jeg ved. Så er det vist ligemeget, hvordan man opnår den. Men nogle har måske hurtigere ved at banke den op med løb?

Hvis jeg strammer pulsbæltet godt til, plejer det at blive siddende. Det er dog på det seneste begyndt at glide. Det tager jeg som et glædeligt tegn på, at jeg er ved at blive lidt mindre BB :-D

Link to comment
Share on other sites

Crowd Sourcing

… kan føre til mange ting. det er blandt andet baggrunden for, at nogle tossede finner har fået filmprojekt op at stå stik imod alle odds. Og da filmen handler om, at jorden bliver invaderet af nazister fra månen, kan man da næsten ikke vente på Iron Sky :w00t:

Link to comment
Share on other sites

@NAVYSOLDIER: Glemte at tilføje, at jeg bruger et Garmin pulsur og -bælte. Og som nævnt har jeg ikke haft de store problemer med at få det til at sidde …

Hvad angår maxpuls, så har jeg lige gurglet lidt på emnet. Man har som nævnt kun én ( :bigsmile: ), og de fleste er enige om, at hvis man laver en maxpuls-test, så skal det være i den idræt, man træner i. Er man cykelmotionist, skal det foregå på en cykel. Er man løber, skal man løbe.

Hvilepulsen kan man sænke, når man træner. Maxpulsen er først og fremmest afhængig af gener og alder. Den falder med alderen. MEN som jeg læser de forskellige indlæg, så kan man også opleve, at maxpulsen daler en smule, hvis man er i rigtig god cardioform.

Link to comment
Share on other sites

Kong Eddy

I forlængelse af tidligere indlæg, så ligger der blandt andet denne her montage på YouTube, der viser, hvor suveræn han var på cyklen. Hna var jo ikke nogen spinkel grimpeur, men sled sig op ad bjergene i et kæmpegear. Kadencen var også noget lavere på de flade stykker. Det er mit indtryk, at mange yngre ryttere (som fx Armstrong da han kom tilbage efter sin cancer) har tillagt sig en langt højere kadence.

Link to comment
Share on other sites

Run to The Top

Så er årets Empire State Building Run-up afviklet, og vinderen hos kvinderne løb i FiveFingers. Ret cool, men samtidig ikke så underligt. Jeg har kørt trappetræning på Riget i mine, og de er eminente til trappeløb. Så måske har hun i virkeligheden haft en fordel.

Iron(wo)man Chrissie Wellington besluttede sig for øvrigt i sidste øjeblik for at deltage og blev nr. 3. Hun havde så været på en 17,5 km træningstur om morgenen, så det er måske forståeligt :blink:

Og før du spørger: Der er åbenbart 1860 trin til toppen …

Empire State Building Run-Up

post-52761-056896800 1328900413_thumb.jp

Link to comment
Share on other sites

....vil jeg nok for en stund fordybe mig mere i det "at være løber". Det hele bliver lidt som i gamle dage.

.... del af drivkraften bag den minutiøse optælling af kilometer også er at prale med en 100 km løbeuge eller poste en imponerende indsats her på boardet? Så er det måske på tide at lægge det fra sig for en stund.

Slut på filosofisk Fredag™. Jeg forbeholder mig som altid ret til at skifte mening om kort tid :w00t:

:4thumbup: :hippy:

Link to comment
Share on other sites

Pimp my Schrøder – Part Two

Så blev der fyret op i brændeovnen i garagen - AKA cykelværkstedet, så familiens cykler kunne få en vinterservice. Jeg benyttede mig så af lejligheden til at gøre den kække Schrøder forårsklar ved at sætte Schwalbe Ultremo på de fede Fulcrum hjul og sætte hele molevitten på Schrøderen. Så nu er den sådan set klar. Jeg har ikke tænkt mig at gøre mere ved den, så den samlede pris har absolut holdt sig ved jorden. De få ture, jeg har taget på den, har vist, at den gode gamle Ultegra gruppe af ældre årgang gør det fint, og på mit niveau ville det være rent overkill at skifte den ud. Jeg skal jo bare ud at trille lidt hyggeture, når varmen og vejret tillader det :bigsmile:

post-52761-041666600 1328977334_thumb.jp

post-52761-045149500 1328977343_thumb.jp

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Den er godt nok blevet flot Schrøderen. Jeg ville i hvert fald glæde mig til at vejret blev lidt bedre så den kunne få et par ture hvis det var mig der ejede den :smile:

Thanks :bigsmile:

Ja, så længe det fungerer med løberiet, så lader jeg sgu' sådan nogle selvmordspiloter som dig om at cykeltræne i de her temperaturer :cold:

Meeeen nu hvor den står klar, så må jeg da indrømme, at det trækker lidt med at få nogle testture på den. Jeg synes, den er blevet meget vellykket.

Og så tror jeg, at den har smidt trekvart kilo ved at få de gamle, tunge hjul og dæk skiftet ud med de lette Fulcrum og Schwalbe Ultremo.

Den samlede vægt føles konkurrencedygtig og er langt fra tidligere tiders tunge stålstel. Sådan et Deda SAT 14.5 stel ligger vist på 1600-1900 gram.

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Jeg vil lige komme med et indput i løbebåndsdebatten. Jeg synes som udgangspunkt ikke man skal kompensere ved at tilføre belastning, men i stedet bare sætte farten lidt højere. Jeg vil mener at 10 km/t i time er næste lige hårdt på bånd som på asfalt, mens 15 km/t er hårder på asfalt grundet vindmodstand (den begynder jo først for alvor at betyde noget omkring 15 km/t).

En anden ting jeg kommer til at tænke på er, at man primært overvejer løbebånd om vinteren når vejret er kold. Kold vejr betyder jo langsommer kilometer tider, grundet at det kræve mere energi at holde kroppen varm og at luften vejer mere mm. http://www.icebike.org/Articles/SlowerWinter.htm

Så da fitness centret har bedre kimatiske forhold, vil man kunne præserer bedre, uden det nødvendigvis har noget med løbebåndet at gøre...

Jeg ved personligt, at jeg løbe allerhurtigst ved vindstille 12 grader vejr.

Link to comment
Share on other sites

Kan se, at du også følger Stephen Fry. Han er altså også cool og rigtig sjov

Det er faktisk de eneste to, jeg følger på Twitter, for jeg er ikke så flittig bruger af det. Men du har helt ret. De er begge – på hver deres måde – rigtig gode til at bruge mediet. De kan være virkelig underholdende og inviterer gerne deres followers med "bag scenen", hvor de end er. Lance har fx lige brokket sig over starttidspunktet til trikonkurrencen modsat en TdF etape :laugh:

post-52761-049617900 1329055832_thumb.jp

Link to comment
Share on other sites

Uge 6

Sidste uge indtil videre med pulsbælte og omhyggelig bogføring af alle træningsture. Jeg glæder mig til at lægge det til side og træne efter gehør i en periode – dog naturligvis med noget intervaltræning med tidstagning strøet ud over programmet, så jeg ikke får lullet mig ind i komfortzonen :cool:

Som jeg tidligere har været inde på, har jeg haft nogle tunge dage midt på ugen, hovedsagligt på grund af en forkølelse, der bare ikke vil dø. Lige nu synes jeg nu nok, at den endelig er ved at lette lidt, og den har heller ikke været så slem, at jeg ikke har kunnet træne. Den er bare lidt øv.

Hvad er det ellers blevet til?

Mandag

Besøg i en Fitness World. opvarmning på crosstrainer, styrketræning – mest for overkkroppen – afrundet med 2 km afjogging på løbebånd :blink:

Tirsdag

Sparta Fællestræning, 13,5 km med et virvar af stigninsløb, intervaller, sprint og meget, meget mere. Synes det var sjovt og gik all-in.

Onsdag

Løbetrur langs Vestvolden, Damhussøen rundt og retur. 16,5 km. Tungt, tungt, tungt … måtte ned og trave lidt et par gange :crazy:

Torsdag

Sparta fællestræning, 13,5 km med et 5 km tempopas undervejs. Løb med den tilbagelænede gruppe på tempopasset for ikke at friste skæbnen.

Fredag

Jogging på kryds og tværs i naolaget, ialt 9,3 km. Løb egentlig bare ud i det blå for lige at holde benene i gang.

Lørdag

Fuldstændig samme program som fredag, 9,6 km jogging i nabolaget. Føltes sjovt nok lidt hårdere end fredag.

Søndag

Ialt vel knap 13km, heraf 10 km som Sankt Valentin Milen i Dyrehaven, arrangeret af AK73. Det vender jeg lige tilbage til.

Det var dén uge. Nu dropper jeg som nævnt bogføringen af kilometerne for en stund, og det bliver sjovt at prøve efter en hel del måneder som omhyggelig bogholder på indsatsen. Det slår en fin ring tilbage til min indstilling, da jeg (gen)startede loggen.

Jeg har absolut ikke tænkt mig at løbe mindre, men ved at lade pulsbælte og gps blive hjemme håber jeg at flytte fokus tilbage til kropsfornemmelsen i stedet for at vurdere træningsindsatsen ud fra, om jeg har løbet 4:50 eller 4:55 min. pr. kilometer.

Link to comment
Share on other sites

Cool. Det er også min erfaring, at der er utallige fordele ved at bodybuilde fødderne. Når jeg ser mig omkring til løb og fællestræning løber langt de fleste alligevel i nogle ordentlige klodser af løbesko, der pakker fødderne fuldstændig ind, så de bliver helt passive og svagere i muskulaturen. Go figure

Hej Henrik, jeg faldt lige over ovenstående kommentar i Mortens log. Og i stedet for at spamme hans log med spørgsmål har jeg lige hevet det med over til dig. :smile:

Når du skriver "bodybuilde fødderne" refererer du så udelukkende til at løbe i "barfodssko"? Eller kender du til øvelser, der kan styrke fødderne ellers? Jeg spørger fordi jeg over en længere periode har tænkt, at jeg skulle styrke mine fødder. Specifikt i forhold til at jeg nogle gange har oplevet at vrikke om på forfoden (i forbindelse med dans, hvor det har været i bare tæer eller med sko der kun har en tynd ruskindssål).

Muligvis er det et meget bizart spørgsmål jeg kommer med, men nu så jeg som sagt lige dit indlæg, og tænkte jeg ville spørge. :blush:

Link to comment
Share on other sites

Sankt Valentin Milen

Det er åbenbart tiden, hvor jeg får sluttet ringe. For i dag valgte jeg – på trods af en uge, der har kørt en anelse på pumperne – at løbe Sankt Valentin Milen, arrangeret af AK73. Det er 35. år i træk, at de arrangerer løbet, som en en 10 km ud/hjem-rute med såkaldt jagtstart, det vil sige, at man starter med 10 sekunders mellemrum, de langsomste først, de hurtigste sidst (man tilmelder sig på en forventet tid).

Selv har jeg kun løbet det én gang, og det var søndag den 13. fabruar 1983, hvor jeg kan se i min træningsdagbog. at jeg kom igennem på 33:35, en rigtig god tid vintertid og en PR til det arrangement, som jeg med sindsro kan sige, at jeg aldrig kommer til at slå :cool:

1982 havde jo været min første rigtige konkurrenceløbesæson, og i februar 1983 havde jeg stadig store forhåbninger til 1983-sæsonen. Det smuldrede lidt mellem fingrene på mig, så nogle måneder efter mit Skt. Valentin fra dengang var jeg ved at glide lidt ud af konkurrenceløbermiljøet. Og det var set i det lys, at jeg fik knyttet lidt an til tiden dengang i dag. Og løbet har ikke ændret sig en dyt. Der er stadig en deltagergrænse på 300 løbere, og det foregår stadig under lige primitive forhold.

Ruten kunne jeg også huske, da jeg løb den: Rundt om Peter Liep, hen til Strandvejen og så på cykelstien op til vendepunktet ved Mølleåen og retur. Takket være seedningen, så danner der sig små felter undervejs, og man ligger og dyster ved at prøve at hente dem foran og ved at holde de andre bag sig. Super løbekoncept. Og naturligvis med varm kakao efter mål :cool:

Jeg havde meldt mig til på konservative 42 minutter, så jeg fik nummer 50 på maven. Nummer 300 starter først og så går det ellers nedad, indtil den førsteseedede med nr. 1 maven bliver sendt afsted. Gode gamle Henrik Jørgensen, den store topløber fra 80'erne, deltog også og løb vist en fremragende tid. Han optrådte ikke alene i korte løbeshorts og T-shirts ( :crazy: ), men havde også taget sin datter med, og det varer vist ikke længe, før hun løber lige så stærkt som farmand.

De to joggingdage havde gjort mig godt! Efter at have pustet store mængder snot ud, suget et par gange på bricanylen og iført mig de knivskarpe Asics Piranha, følte jeg mig egentlig ganske veloplagt til at tage hul på turen. Jeg havde kigget ham med nummer 49 ud, der skulle starte lige bag mig, og jeg blev ikke forbavset, da han blæste forbi efter kort tid. Der kom vist en mere, men ellers stod den mest på overhalinger :cool:

De havde ryddet start- og målområdet på Bakken, men turen på den brede sti i Dyrehaven var en snefyldt affære. Cykelstien var vist blevet sparsomt saltet – det føltes i hvert fald som brun sæbe at løbe på nogle steder. Der var både et sving og en bakke, hvor det var lige ved at smutte for mig. Men overordnet set løb jeg en meget stabil tur i et ret ensartet tempo og kom hjem på 39:57 på mit ur.

NU synes jeg så også, at 10 km-distancen lige omkring de 40 minutter er ved at være kendt pensum for undertegnede! Dem har jeg da godt nok fået løbet et par stykker af denne vinter, og nu må man vist sige, at tempoet er ved at sidde der. For min skylde må der godt gå et stykke tid, før der igen står en 10 km på løbsprogrammet :laugh:

Samtidig må jeg sige, at både fællestræningen med Sparta og deltagelsen i et arrangement som dette er noget af det, dr virkelig giver mig et kick. Let's face it: Min egentlige drivkraft og største motivation er nok at prøve på at løbe fra nogen andre. Så simpelt er det. Og derfor glæder jeg mig også til næste Sparta testløb, som er en 15 km den 11. marts.

Derudover har ugen vist, at jeg nu er ved at få en rigtig god evne til at restituere. eg har virelig været helt nede i ugens løb, men benene kommer sig forbløffende hurtigt. Da de samtidig - 7-9-13 og bank under bordet – ikke virker synderligt mærket af de halvlange ture, så kunne den nærmeste fremtid godt være en fortsættelse af min nuværende strategi med både at have nogle lange ture og noget intensivt intervaltræning hen over ugen.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share