Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Er der en Shimano ekspert til stede?

Min Schrøder fartdjævel er fra omkring 2006 og har et Shimano Ultegra kranksæt fra dengang. Jeg er ikke Shimano ekspert, men har googlet mig frem til, at akslen hedder Octalink v1 (mens v2 er til mtb). Er der nogen, der ved, om de har ændret Octalink systemet siden? Jeg skal nemlig ud at finde Compact pedalarme på et tidspunkt.

PS: Ja, jeg ved godt, kranken er snavset godt til, men vi var ude i lidt regn i går for første gang :)

post-52761-0-75795500-1342087296_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

Ved ikke om der er flere version af v1 men fandt et link til den "nye" med nogle mål på. Så kan du da se om det er helt i skoven.

Men jeg ville måske besøge feltet.dk der finder man ihvertfald en cykelnørd som ved det

har fundet denne du nok selv har fundet på Shimanos side

http://techdocs.shimano.com/media/techdocs/content/cycle/SI/Ultegra/SI_1LM0A_001/SI-1LM0A-001-ENG_v1_m56577569830671289.pdf

Link to comment
Share on other sites

Tak for tip. Det kan godt være, at jeg lige skal omkring Feltet. jeg er registreret som bruger derinde.

Under alle omstændigheder bliver det nok noget med at købe brugt, for i dag kører de nok akslen hele igennem som en af pedalarmene i stil med Campagnolo.

Jeg har bare forestillet mig, at jeg på et eller andet tidspunkt skal have et Compact kranksæt at sætte på. Det trækker lidt i de gamle bjergben :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Rose laver faktisk nogle ganske pæne cykler. Jeg har til dato stadig ikke fundet ud af hvorfor Canyon ikke lige opper sig ift. deres lakeringer, der virkelig kunne gøre dem en anelse lækrere. En af mine personlige favoritter er dog denne Ritte Bosberg. Det er lir.

ritte-bosberg.jpg

Link to comment
Share on other sites

Den er da cool :smilerock:

Og ja, de der Rose Bikes er faktisk slet ikke så tossede. Dem, jeg har set IRL, ser tilmed ud til at have en fornuftig finish. Det er altså meget godt gået, at man kan få en 7 kilos cykel med gode komponenter til 15.000 kr.

Canyons finish er også blevet betydeligt bedre end i starten (hvor den ikke var noget at skrive hjem om). Hvis de indførte individuelle lakeringer som en del af deres postordresystem, ville de virkelig kunne rykke ...

Link to comment
Share on other sites

Still going strong :smilerock:

Sjældent har talemåden være mere velanbragt end for Jørgen Emil Hansen fra Hillerød (kørte for CC Gladsaxe i de unge år). Verdensmester i 100 km holdløb på landevej i 1966 (derfor er den stolte unge rytter på billedet iført den regnbuefarvede trøje). Hele 10 år siden fik han bronze i samme disciplin ved OL i Montreal. Siden fik han tiden til at gå med blandt andet at gennemføre en Ironman på Hawaii. før det rigtig blev en folkesport. Og lige nu optræder hans navn på resultatlisten fra årets La Marmotte, hvor han gennemfører i den mere end acceptable tid på 7:21. Dåbsattesten siger december 1942, så han runder 70 år i år. Det er fandeme godkendt! :bigsmile:

Bemærk i øvrigt, at cyklen har været højeste mode i 1966. Smarte Campagnolo-skiftere i styrenderne, masser af krom og for en sikkerheds skyld en gummimanchet omkring overrøret, så det ikke bliver skrammet, hvis styret vrides rundt. Læderhjelmen er samme fikse model, som vi kørte med i 1970'erne ...

post-52761-0-13397800-1342359963_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

Uge 28

Det har været en ulige kamp mellem løbe- og cykeltræning i denne uge. Løbetræningen har kun to gang forsøgt at gøre sig lækker, og det var med nogle jogge/gå/udstrækture af minimal længde mandag og fredag. begge dage måtte jeg konstatere, at akillessenen ikke helt er med på løjerne endnu. Den nasser lidt undervejs og er lidt ekstra øm dagen derpå. Der er et stykke vej endnu.

Til gengæld er det dæmret for mig i al denne selvomsorg, at jeg skal passe på med ikke at komme ud af form. Det havde jeg egentlig helt glemt i skyndingen, men pludselig skal jeg lige til at huske mig selv på også at få pulsen lidt op. Til lejligheden har jeg derfor opfundet et kompakt lille træningspas, som jeg vil fyre af så tit som muligt.

Det består af et besøg i den lokale FW, hvor jeg tonser 45 minutter på spinningcyklen. Ikke noget fancy, men en god pyramide, hvor pulsen kommer op. Efterfulgt af en omgang styrketræning for hele kroppen. Det er sådan et kompakt sæt, der tager små to timer og lige sørger for, at jeg kan holde bundniveauet. I denne uge foregik det tirsdag, torsdag og lørdag.

De sidste to dage i denne uge har foregået på raceren. Onsdag smuttede jeg op på Bregnerød rundstrækningen, og i dag tog jeg mig sammen til en omgang fællestræning med de gode gamle gutter i Birkerød BC. DET var fandeme hyggeligt. Og det blev til 80 km med et pænt højt snit rundt i det nordsjællandske landskab. Super optur og gode ben.

Jeg blev endnu engang bekræftet i, at overgangen fra løb til cykling er meget nem i forhold til den modsatte manøvre. Og turen i dag er da klart medvirkende til, at cykeltræningen lige nu fører med en pæn længde ned til løbetræningen. Løbetræningen skal tage sig sammen - i en fart! - for ikke at blive helt sat af. Men hvem ved, måske sker der noget i den kommende uge.

Her vil jeg under alle omstændigheder nappe tre af de kompakte pas i FW igen for lige at holde basis ved lige. Derudover vil der nok være lidt landevejscykling på programmet igen. Dog med plads til, at jeg på onsdag for en gangs skyld skal se det meste af etapen i TdF. Det bliver en spændende dag med nogle bjerge, jeg har førstehåndkendskab til.

Link to comment
Share on other sites

Hej Henrik!

Jeg kan se, at du bliver ved med at give achillessenen "tæsk" med dages mellemrum. Husk nu at senevæv heler ila. ( mange ) måneder. Hvorfor tager du ikke bare den, godt nok tunge beslutning, at løb er slut for i år, og giver kroppen en masse tæsk på cyklen og i styrkelokalet. Så er chancen stor for, at du frit kan vælge mellem cykling og løb i 2013!

Som du kører det nu, er jeg bange for, at du bare vedligeholder din achillesseneproblematik, og det er da for ærgerligt.

Og en La Marmotte-deltagelse i 2013, er da også en fed gulerod, at træne og stræbe efter. Jeg kan i hvert fald anbefale det løb. Fed fed følelse at køre på så legendariske bjerge blandt så mange andre cykel-entusiaster :-)

Link to comment
Share on other sites

Hvorfor tager du ikke bare den, godt nok tunge beslutning, at løb er slut for i år ...

Jamen, der er jeg også så småt ved at være. Løb bliver nok skubbet helt væk i en periode, og så må cyklen holde for. Heldigvis mærker jeg stort set intet på cyklen, hvad der er et klart lyspunkt. Det må være de stød og stræk, man oplever helt specifikt ved løb, der provokerer det.

Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang™

Det kan da ikke blive andre end Tony Allen, ophavsmanden til afrobeat og en helt eminent trommeslager. Han spiller virkelig på trommer og laver de mest finurlige ting, selv om han har et ret forsigtigt slag og er meget, meget langt fra Lars Ulrich attituder :laugh:

Manden har spillet med legendariske Fela Kuti i 70'erne, og selv om han nu har rundet de 70, er han stadig i fuld vigør og mere velspillende end nogensinde. Det kunne vi overbevise os om torsdag i sidste uge, hvor vi hørte ham til Jazzfestivallen. Det var groovy :4trumpet:

Her er lidt mere baggrund:

Link to comment
Share on other sites

Vi var ikke de eneste, der var svært tilfredse med torsdagens koncert på trods af, selv om der stod en stiv kuling ind over kajen ved Islands Brygge, hvor koncerten blev holdt. Er det her virkelig juli måned? Godt man ikke har sommerferie endnu :dropjaw:

http://ibyen.dk/fokus/copenhagenjazzfestival/ECE1688687/afrobeatlegende-skabte-groovy-regnvejrsfest/

Link to comment
Share on other sites

Akilleshælen ...

Som Fyssen er inde på et par indlæg længere oppe, så kan en banal betændelse i akillessenen være en hård satan at slippe af med. Tilbage i juni 2010 fik jeg betændelse i min højre akillessene, og som jeg husker det, tod det 2-3 måneder at komme af med den. Dengang var den ikke provokeret af løb, men kom efter en lang gåtur i sko med for hård hælkappe (betændelsen sad lige dér, hvor hælkappen gnavede).

Nu cykeltrænede jeg mest dengang, men jeg kom til at tænke på det i går, da jeg tog mine cykelsko på. For jeg skar meget konsekvent alle hælkapperne af mine cykel- og løbesko dengang for ikke at blive ved med at irritere senen. De cykelsko, jeg bruger til spinningcyklen er også minus hælkappe. Det ser ser lidt pudsigt ud, men det er egentlig meget rart ikke at have noget, der trykker. Specielt lige nu.

Da vi for snart en måned siden løb Stjerneløbet, var det en fyr, der hedder Michel, der som den eneste lige nåede at klemme sig forbi til sidst. Han havde 'sjovt' nok lige døjet med akillessenebetændelse selv. Og når jeg følger hans forløb på Facebook , kan jeg se, at det også har taget 2-3 måneder for ham at komme af med den. Fra april til juni. Et helt parallelt forløb: http://www.facebook....ewhoism?sk=wall

Pointen med indlægget her er vist bare en almindelig løftet pegefinger fra en gammel mand: Får du smerter i akillessenen, så tag dem alvorligt lige med det samme :lolabove::rolleyes:

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Akilleshælen ...

Som Fyssen er inde på et par indlæg længere oppe, så kan en banal betændelse i akillessenen være en hård satan at slippe af med.

Det må jeg desværre give et stort AMEN. :dry:

Jeg har også taget den hårde beslutning og droppet løb helt og aldeles, minimum et par måneder, til fordel for jernhesten.

Link to comment
Share on other sites

Jamen, der er jeg også så småt ved at være. Løb bliver nok skubbet helt væk i en periode, og så må cyklen holde for. Heldigvis mærker jeg stort set intet på cyklen, hvad der er et klart lyspunkt. Det må være de stød og stræk, man oplever helt specifikt ved løb, der provokerer det.

Hvad er det dog der sker Henrik.

Det ene øjeblik kører alt på skinner. Dejlige langture, fokus på velvære og ikke distancer og tider.

Så kigger man væk, og pludselig er der problemer med achilessenerne og snak om at lægge løbet på hylden for iår. (bare det nu ikke bliver en kedelig cykel log igen, haha).

Jeg døjet med achilessene problemer i 2år fordi at de ikke fik den hvile de skulle. Jeg har så formået at træne mig igennem problemet, men det har kostet usandsynligt mange timer hos en fysioterapeut (han siger selv at jeg har sponsoreret hans carport)

Måske det ikke er en helt dårlig ide at tage et totalt break fra løb i et par måneder, hvor du istedet cykler og har fokus på at få styr på fusserne.

I den forbindelse kan man selvfølgelig kaste et blik på Kilian Jornet, som kun løber halvdelen af året. Når sneen kommer, lægger han løbeskoene på hylden og står på ski istedet...

God bedring.

/Nicolai.

Link to comment
Share on other sites

Ja, det er noget værre noget :rolleyes:

Min overordnede udfordring er jo nok, at jeg bliver grebet af løberiet og så har min cardioform åbenbart et forspring i forhold til, hvad bentøjet kan holde til. Det giver jævnt hen ad vejen nogle skavanker her og der. Og som du selv er inde på, så kan lige præcis akillessenebetændelsen være noget af en hårdnakket djævel at slippe af med igen. Til gengæld ved jeg af erfaring, at det kan lade sig gøre. Det er ikke en umulig opgave, men det tager tid. Og så må cyklen hales frem og bruges, selv om jeg nu nok tror, at der står løb på programmet igen, når det er muligt.

I øvrigt viste det sig, at jeg allerede havde en bog på hylden, der har et ret godt greb på det med skader, jeg har bare aldrig fået den dyrket for alvor, da det er en ordentlig moppedreng, nemlig The Lore of Running af Tim Noakes. Han har en ret god skala med fire trin til diagnosticering og behandling af skader. Og så har han et dejligt praktisk syn på det med skader, fordi hans udgangspunkt er: Injuries are not an act of God. Det er fordi, man har gjort noget forkert, og derfor kan man også gøre det rigtigt igen. Her er hans 10 virkelig fornuftige regler om løbeskader (man skal lige klikke for at komme til nr. 6-10):

http://www.runnersworld.co.za/columns/ask-the-experts/noakes-10-laws-of-injuries/

Link to comment
Share on other sites

God artikel.

Når løbere kommer til mig med et løberelateret problem, er det som oftest en kombinationen af for kraftig progression i træningen og biomekaniske problemer ( f. eks. hyperpronation, forfodsplatfod.... ).

Jeg ved ikke, om du er blevet undersøgt ordentligt tidligere mhp. at få klarlagt, om du har nogle abnormiteter ift. din løbestil eller rent biomekanisk?

Nu kan jeg forstå, at du er "poserunner" eller, hvad det nu hedder på nu-dansk. Jeg ved ikke specielt meget om den løbestil, men mener da alt andet lige, at kunne regne ud, at der er større belastning på achillessenen, jo længere fremme på foden man har fodisæt under løb!!

Måske forfodsløb er smart i teorien eller for andre, men bare ikke til dig?

Link to comment
Share on other sites

Det med løbestilen har jeg også tænkt meget over, for netop lægmuskler, akillessener og ankler må holde lidt hårdere for, når man ikke lander på hælen, men fremme på foden.

Jeg har imidlertid også parkeret det igen af to grunde: Dels løb jeg stort set slet ikke, da jeg fik akillessenebetændelse første gang. Det var formodentlig provokeret af en sko med for hård/uhensigtsmæssig hælkappe. Og dels har jeg løbet forfodsløb siden september 2010 - indimellem også med stort volumen - uden at have de fjerneste problemer med akillessenerne. Jeg tror derfor, at jeg er ude over løbestilen som den primære faktor.

Lige nu tror jeg, det er det sædvanlige sammensurium af flere gode grunde til, at betændelsen har bidt sig fast. Generelt har benene måske været lidt hårdt spændt for. Og så har jeg ikke haft den fornødne respekt for maratondistancen, da jeg joggede den igennem i maj. Selv om jeg løb meget langsomt, så var det en lang tur. I ugerne efter løb jeg hhv. 80 og 100 km uden problemer og begyndte hurtigt at give den gas igen til træningen.

Det var musklerne klar til, men senerne har sikkert haft brug for noget restitution. Og eftersom jeg løber på den måde, jeg gør, så bider det sig fast i akillessenen. Havde jeg været hællander, havde det måske bidt sig fast i knæet eller hoften i stedet for. Så set i det perspektiv, kan løbestilen godt have betydning for, hvor skavanken sidder, men sandsynligvis ikke, at der ville komme noget. Det kan jeg vist kun takke mig selv for :rolleyes:

Tager man Noakes skala, så er jeg heldigvis begyndt at arbejde mig ned ad den. Den søndag, hvor betændelsen satte sig, gjorde det godt nok nas, og de følgende dage gik jeg højst besynderligt. Nu er hævelsen synligt mindre og meget lille sammenlignet med den raske sene. Selve senen er stort set ikke øm, jeg går helt normalt og kan cykeltræne. Det er sådan set 'bare' løberiet, jeg skal holde mig fra lige nu, og det gør jeg så (under protest).

Med andre ord tegner det stadig til at blive mindst et 2-3 måneders forløb præcis som sidst. Og så er de jo godt, at man er den tålmodige type :shutup3:

Link to comment
Share on other sites

Bradley Wiggins

Den kedeligste vinder nogensinde af et Tour de France? Det tror jeg nok. Han får jo Carlos Sastre til at minde om Jim Carrey på amfetamin. Gud, hvor man sad og længtes efter Contador, Andy Schleck & Co på dagens etape (men hatten af for Oksen fra Hammel. Han tog sgu et spring fremad i min agtelse i dag, hvor han udnyttede sine talenter til fulde).

post-52761-0-42598200-1342624992_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share