Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Det er så heldigvis ikke i vores klub, at vi vælter os i testosteron, men det rykker sgu' lidt tæt på med den gode Svenningsen, der har haft fingrene i kagedåsen. Han kører H40 og er med i Sommercup. På alle måder er det bare dybt mystisk, hvis han ikke har kunnet holde nallerne for sig selv ... specielt med hans DCU-ambitioner i tankerne.

Og ja, det gearskifte er da bare forrygende. Det er Schrøder, der har postet det på deres Facebook, og så vidt jeg kan se, må det være en meget tidlig version af et udvendigt gearskifte. Jeg ville godt nok nødigt køre La Marmotte med det på cyklen :omg:

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Uge 35

Det har været tæt på en fuld cykeltræningsuge for første gang i ... ja, meget længe. Som lovet i sidste uge ville jeg skrue noget op på volumen for lige at sparke lidt til formen, og det har jeg da også gjort. Derfor sidder jeg lige nu med ret trætte stænger efter 7 dage med noget på programmet hver dag.

Mandag

Onsdag

Fredag

Samme program x 3 - nemlig et besøg i den lokale FW med den sædvanlige kombination af 45 minutters spinning efterfulgt af 45 minutters styrketræning. Prøvede at holde kæden rimelig stram på alle tre pas og kan da godt mærke, at det lige har har været en hak op forhold til styrken.

Tirsdag

Klubtræning i Birkerød på en aften med masser af regn, men også knap 65 rigtig gode kilometer med nogle intensive pas undervejs.

Torsdag

Klubtræning igen - denne gang omkring de 55 km, hvor formålet var at køre som død og helvede, hver gang der kom en bakke i sigte.

Lørdag

En stille og rolig morgentrilletur på 30 km. Benyttede lejligheden til at teste vinterraceren, og den fungerede absolut tilfredsstillende.

Søndag

Knap 80 km søndagsklubtræning i det nordsjællandske. Det var egentlig en dejlig tur (uden regn for en gangs skyld), men benene var lidt tunge.

BUM. En hel cykeltræningsuge er i hus. Og de trætte ben antyder, at det har gjort en forskel at sætte volumen op. De næste par dage tror jeg nu nok, at jeg lige letter på gaspedalen, så benene bliver friske igen.

På et eller andet tidspunkt i de nærmeste uger skal jeg også forsøge mig med en lille joggingtur. Jeg kan nu gå, stå, sidde, cykle, cykeltræne og alt muligt andet uden at mærke noget til den overhovedet. Jeg vil nok mene, at jeg er ved at være nede på første trin af Tim Noakes' skala for skader. Men klog af skade (he, he ...) holder jeg mig i skindet.

By the way: Tak for tidligere input til vandrestøvler. Jeg har været ude at prøve en hel stribe og er sjovt nok landet på nogle i old-school læder i den klassiske facon. Mærket hedder La Sportiva, og efter at have prøvet nogle forskellige, så stod det ret klart, at de sad bedst på foden. Den positive overraskelse var, at der faktisk ikke var nogen af dem, jeg prøvede, der klemte omkring akillessenen. Det var jeg lidt nervøs for. Men nu skal de nye boots gås til, stille og roligt.

Hep!

EDIT: Jeg glemte helt at tilføje en times gåtur både tirsdag, torsdag og søndag. Det hører vel strengt taget også med i billedet ... :bigsmile:

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang™

Det kan da kun være denne her. På træningsturen i går havde jeg nemlig en fornemmelse af køligt, skarpt efterårsvejr og en klar oplevelse af en sæson, der går på hæld. Det får jeg altid i september, og jeg tror, at det er min oprindelige cykelopdragelse, der slår igennem. Dengang sluttede sæsonen i den første halvdel af september på et tidspunkt, hvor morgenerne begyndte at blive kølige, dagene blev kortere, og cykling hang en langt ud af halsen efter en lang sæson. En lidt vemodig, eftertænksom periode, hvor man trak mere indenfor og kunne begynde at lave andre ting og stille og roligt forberede sig på det kommende år.

Link to comment
Share on other sites

Uge 36

Uha, uha, ikke meget at berette herfra. Førnævnte efterårs-sæsonen-er-slut stemning har bidt sig fast, og jeg har ærlig talt ikke haft særlig meget lyst til de store eventyr i den forgangne uge. I stedet for at piske kroppen af sted i trods, har jeg valgt at give efter og bare lade stå til. Spørg mig ikke om den rationelle forklaring. Det har bare været det rigtige i den her uge.

Jeg har selvfølgelig fået rørt mig lidt, men det er blevet til mere end:

  • 2 x træningspas i FW med spinning og efterfølgende styrketræning
  • 2 x 1 times vandreture for tilvænning til gang og støvler
  • 1 x landevejstur på raceren på en 60-65 kilometers penge
  • Diverse transportcykling mv.

Det er jo kun lige nok til at holde kadaveret i gang, men da jeg ikke har noget specifikt mål at træne efter, så kommer der nok nogle uger nu, hvor træningen bare bliver sådan lidt på gefühlen. Jeg skal dog have fokus på at sætte vandredistancerne lidt op, så jeg er med på den front. En af ugens ture foregik på lidt kuperede skovstier.

Eneste tilløb til breaking news i den uge, der er gået, er, at jeg efter hvert af de to træningspas i FW har løbet en kilometer på løbebånd uden at provokere noget i akillessenen. Det er jeg naturligvis rigtig glad for, men jeg klapper hesten ind til videre og sælger ikke koen, før den er ude på isen ... eller hvordan er det lige, man siger :bigsmile:

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang™

Tja, det tegner umiddelbart til en uge mere med masser af arbejde og begrænset træning. Så det kan vist ikke være andet end denne nyklassiker, vi begynder med for at tage hul på uge 37. Så er der i hvert fald lagt op til hverdagens trummerum :music:

http://www.youtube.com/watch?v=eo4u4JJAPGk

Link to comment
Share on other sites

Så kom Postmand Per minsandten med de næste dele til mit retro-Alan-projekt. Nu begynder der snart at være noget at skrue på i de lange vinteraftner. Det sværeste bliver nok at finde et sæt gode Campagnolo hjul fra dengang. Men mon ikke den tyske eBay også kan være behjælpelig på den front? Der er heldigvis rigtig god tid til at finde dem :shades:

PS: Bremserne er Campagnolo G.S. = Gran Sport. Så vidt jeg husker, betyder det, at de er ret gamle (midt-1960'erne?). Men de er godt nok i fin stand og endda med frisk bremsegummi. Tak til Dirk i Tyskland, der var hurtig til at sende ...

post-52761-0-28838700-1347370605_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

Mekanikerkursus

Ja, undskyld at jeg gør lidt reklame, men det er da en rigtig glimrende ide, de har fået hos WeBike. De afholder mekanikerkurser i alle deres forretninger, hvor man kan lære alt det grundlæggende ved raceren/mountainbiken. Sjovt, at ingen har tænkt på det før. Så kan man møde op og få instruktioner fra rigtige mekanikere, få besvaret alle ens begynderspørgsmål og i sidste ende få en bedre fungerende racer, der holder længere. Thumbs up for det initiativ.

http://www.webike.dk/mekanikerkursus-br-nsh-j.html?utm_medium=email&utm_campaign=Mekaniker+kursus&utm_content=Mekaniker+kursus+CID_aa0bba98fa8007f034d96ee662dbda4b&utm_source=WeBike+Nyhedsbrev&utm_term=Brnshj

Link to comment
Share on other sites

Mekanikerkursus

Ja, undskyld at jeg gør lidt reklame, men det er da en rigtig glimrende ide, de har fået hos WeBike. De afholder mekanikerkurser i alle deres forretninger, hvor man kan lære alt det grundlæggende ved raceren/mountainbiken. Sjovt, at ingen har tænkt på det før. Så kan man møde op og få instruktioner fra rigtige mekanikere, få besvaret alle ens begynderspørgsmål og i sidste ende få en bedre fungerende racer, der holder længere. Thumbs up for det initiativ.

http://www.webike.dk...utm_term=Brnshj

Ja det er rigtig fedt, har skrevet til dem i foråret. Og spurgt om jeg kunne komme på en venteliste, der er en RIGTIG stor interesse for de aftener. Desværre kunne jeg ikke komme på venteliste. Men han sagde at jeg skulle tilmelde deres nyhedsbrev, så kommer der mail ud om næste aften. Og så var det bare om at være hurtig.

Soigneur tilbyder også mekaniker aftener. (selvom det ser lidt tyndt ud det de gennemgår på sådan en aften)

http://soigneur.dk/events

Edited by RuneR
Link to comment
Share on other sites

Det glæder mig, at der er interesse for dem, for det er et virkelig godt initiativ. Nu er jeg måske ikke lige i målgruppen, fordi jeg har rodet med cykler i en menneskealder og derfor selv kaster mig ud i projekterne (ikke altid med lige godt resultat :bigsmile: ). Men der er sikkert mange, der kaster 10-20.000 kroner efter en cykel uden at kunne de mest basale ting. Med lidt enkelt vedligeholdelse og service, så ruller grejet bare bedre og holder værdien.

Link to comment
Share on other sites

Jeg må indrømme at jeg gerne vil kigge en mekaniker eller en anden over skulderen når gearet skal indstilles, det har jeg ikke helt mod på. Men har da fået skiftet kæde selv, og ud fra diverse Youtube videoer vil jeg også mene at kassette skift ligger inde for mit "mod". For jeg er sikker på at mod og springe ud i det er min største hæmsko. Pokkers perfektionist :dry:

Jeg skal vist også se at få kigget på hvorfor der er noget som knirker. Hader knirke lyde :music:

Link to comment
Share on other sites

Hader knirkelyde

X2

Knirkelyde på raceren kan drive en til vanvid :bruce:

Det virker måske ikke så voldsomt på en lille testtur op og ned ad villavejen. Men efter to timer på landevejen e rman klar til at lave 'Bjarne Riis' og kyle lågen ind på nærmeste pløjemark.

Min sidste carbonracer havde en irriterende knirkelyd, jeg ikke kunne lokalisere. Jeg gik hjul, krank, styr, saddelpind, alting efter. Så viste det sig at være SRAM Red kassetten, der skulle fedtes ind indvendigt, før det gik væk. Der var godt nok en cykel billigt til salg på et tidspunkt :rolleyes:

Link to comment
Share on other sites

Jeg skal vist også se at få kigget på hvorfor der er noget som knirker. Hader knirke lyde :music:

Velkommen i klubben. Det der er dejligt ved knirkelyde er at man aldrig ved hvor de kommer fra. Det første du kan gøre er at rense og smøre dine klingebolte. Jeg havde en del problemer med min Orca som bare knirkede og knagede fra tid til anden når jeg var ude. I første omgang fik den nye kranklejer, ny kæde og kassette(skulle alligevel skiftes). Efter at have smurt en hel del forskellige ting, strammet skruer og alt muligt, knirkede den stadig efter løbet i Tikøb i weekenden. Så da jeg kom hjem gik jeg igang. Denne gang blev kassettebodien fjernet, renset, sat på igen, smurt, kassette renset fuldstændig i bund, kæden renset, kranken pillet af og strammet på alle leder og kanter, top-cappen blev skruet af, smurt og skruet på igen, frempinden lige løsnet og strammet igen, og til sidst fandt jeg ud af at mit bagskifterkabel gnubbede sig på kabelguiden og dermed knirkede en anelse. En lille smule olie på.

Efter det var gjort var der ikke en knirkelyd på cyklen da jeg var ude i mandags, men kan selvfølgelig være det er kommet igen til i dag. Pointen er at man bare starter fra en ende af, og går alle mulige ting igennem, for det kan næsten være alt mellem himmel og jord :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Og i øvrigt en rigtig godt idé med de mekaniker kurser. Jeg ved at 29er Shop i Ordrup også har gjort det en gang eller to, og det er altså en fornøjelse at se en mekaniker med gode hænder stå og skrue på en cykel. I næste uge har Ritter Cykler jubilæum og det bliver fejret på Storetorv. Så vidt jeg har forstået stiller de også en mekaniker eller to ud på torvet, så man rigtig kan se hvordan de arbejder.

Link to comment
Share on other sites

undskyld jeg lige kaprer loggen Henrik, men har siddet og kløet mig i håret over hvordan sådan et compact er skruet sammen.

Kan det passe man ikke skal have Chainring modholds dimmer, til compact?

lifeline-6710.jpg?w=350&h=350&a=7

men at man bare kan løse de 5 "nr 10" på dette billede, og give dem lidt grease? og spænde igen?

http://techdocs.shimano.com/media/techdocs/content/cycle/EV/bikecomponents/FC/EV-FC-6700-2913A_v1_m56577569830753777.pdf

Link to comment
Share on other sites

Jeg har erfaringer med SRAM og Campagnolo kranksæt af nyere dato. Der er ingen forskel på almindelige og compact pedalarme mht. hvordan man skruer klingerne på. Det sker med klingebolte, hvor det ganske rigtigt er en god ide at have et stykke værktøj til at "holde igen" med.

Hvad angår Shimano, kender jeg kun de ældre modeller, der også har almindelige klingebolte. MEN så vidt jeg kan se af din tegning, drejer det sig om et nyere Ultegra kranksæt, hvor det ser ud som om, at klingebolten føres ind bagfra og spændes fast i selve den store klinge.

Hvis det er tilfældet, så er der jo ikke noget at "holde igen" på. Så skruer man bare bolten ind i klingen, og så skulle den ged være barberet. Der er som nævnt ingen forskel på, om det er et normalt eller et compact kranksæt, det drejer sig om. De adskiller sig udelukkende ved afstanden mellem boltene (compact har en mindre afstand, så man kan få en mindre klinge på som den lille klinge).

Kender nogen de nyeste Ultegra og Dura-Ace kranksæt, skal de være velkommen til at melde sig på banen :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Jepsen du har ret. Og det er så torx :happy:

http://www.bike24.com/p226456.html

se teksten -

Chainring bolts (M8x9.1) for Shimano Ultegra and Dura Ace crankssets. For direct mount of the chainring on the crank arm.

Size: M8 x 9.1

Note: Chainring Bolts for only for use with chainrings of Dura Ace 7900 and Ultegra 6700.

Edited by RuneR
Link to comment
Share on other sites

Uge 37

Hm, alle mine uger er åbenbart forskellige lige p.t. Det er ikke blevet til så forfærdelig meget her i uge 37, men den har alligevel været lidt anderledes og har fx slet ikke budt på landevejscykling.Men altså, jeg har stadig ikke noget mål og nyder egentlig bare at være i gang, så det er fint nok. Indsatsen bærer også præg af lidt travlhed på jobfronten og med arrangementer

Mandag

Onsdag

Fredag

Besøg i den lokale FitnessWorld alle tre dage. Og efter samme recept: Opvarmning på crosstrainer, en omgang styrketræning og lidt jogging på løbebåndet. Jeg har på de tre dage forsigtigt sat distancen op fra 2 til 2,5 og 3 km. Lige præcis til det her formål er løbebåndet en rigtig god idé, for jeg kan hoppe af, hvis noget gør ondt. Det gør det så ikke, så jeg er stadig forsigtig optimist.

Tirsdag

Torsdag

Begge dage bød på en spinningtime(!). Ja, igen: Godt koncept, når tiden er knap. Der har simpelthen ikke været tid til andet. Så for at holde benene i gang, har jeg tænkt, at det var bedre end ingenting. Det har så i øvrigt været to glimrende timer med nogle instruktører, jeg aldrig prøvet før. Gode begge to.

Lørdag

Absolut ingen træning, men besøg af nogle gamle klassekammerater. Fik ærlig talt en hel del øl og rødvin inden bords og sov af samme grund ad H...... til.

Søndag

Den burde have stået på en omgang, men jeg gad simpelthen ikke. Dels på grund af tømmermænd. Dels på grund af årstiden. I stedet tog jeg vandrestøvlerne på og gik næsten to timer i kuperet terræn i Nørreskoven. Det var godt nok et dejligt bytte og en god investering i både mental sundhed og tilvænning til støvlerne. Nu skal jeg snart til at gå nogle ture med fyldt rygsæk.

Det var det hele for nu. Keep truckin'! :smilerock:

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Lidt cykling er det da blevet til ...

Jeg har nemlig sat læsningen af Zendurance midlertidigt på standby og har i stedet hentet The Secret Race af Tyler Hamilton til min Kindle. Det er godt nok artige sager, han lægger op til at afsløre. Har nået de første par kapitler, og her er der endelig en pro-rytter af en vis kaliber, der virkelig bare lægger alle kortene på bordet. Ikke alene om sig selv, men om hele verden omkring ham i de hidsige år.

Det er simpelthen ikke til at vide, hvor meget der står til troende, men hvis en brøkdel af det er sandt, så står det galt til. Hans forfatter - Daniel Coyle - har også skrevet Lance Armstrong's War og skulle efter sigende være seriøs og sandfærdig. Han baserer teksten på mange, mange timers interview ikke alene med Hamilton, men også med hele hans omgangskreds. Det er virkelig spændende læsning ...

post-52761-0-21867600-1347809588_thumb.j

post-52761-0-48771200-1347809596.jpeg

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share