Julie Malou Silverchair's logbog


juliemalou
 Share

Recommended Posts

Hej Julie det var en fornøjelse at hilse på dig IRL :smile: Det blev lidt kort, da det så ud som om I var på vej ud. Var det god træning? Det så i hvert fald ud som om I havde givet den max gas.

Formiddag: 2 pakker chokoladekiks, 4 rundstykker, 2 hindbærsnitter, 2 scones, 2 cocio-dåser, 2 pakker mysli-barer, 4 mathilde-milkshakes, 2 ritter-sport, 1 pakke finskbrød, 2 forårsruller og et flute med kylling, bacon og karrydressing.

-opkast-

Frokost: 2 koteletter med sovs og en stor portion ris, 2 forårsruller mere, 2 ritter-sport igen, 4 mazariner, 3 romsnegle, 2 kyllingespyd fra 7-eleven, 2 jumbosnegle fra 7-eleven, 2 starbucks-coffee, 1 liter koldskål med kammerjunker, 4 danone-yoghurter

-opkast-

Eftermiddag: 10 rundstykker med hindbærsyltetøj, 1 liter koldskål med resten af posen af kammerjunkere, 350g gnocchi, 4 mathilde-milkshakes igen, 1 pakke my choice-kiks, 30 flødeboller, 1 liter yoghurt

-opkast-

Eftermiddag 2: 10 marsbarer, 1 kebab, 1 mandeltærte, 1 liter vanilledessert, 2 frostpizzaer, 8 kylletter, 1 gulerodskage og 2 dåser pastasalat

-opkast-

Aften: 2 koteletter med sovs og ris igen, en skål cous-cous, 350g gnocchi igen med smør på, 4 ritter-sport, 8 kokos-makroner, 4 danone-yoghurter igen, lidt cheasy-yoghurt

-opkast-

And I'm done.. Dagen igår og dagen i forgårs så nogenlunde ligesådan ud.

Wow det er fandme en ordentlig gang mad du der får fortæret :blink:

Selvom at jeg har et par bekendte der har været bulemikere, så har jeg aldrig haft grund til at spørge ind til detaljerne omkring deres misbrug, så den her indsigt i hvor meget mad der reelt set bliver sat til livs i sådan et binge, er overvældende Julie!

Hvordan klarer din mave det? Jeg mener hvordan kan der være plads til alt det på én gang? Jeg tænker at det må være noget man "træner" sig op til, for hvis jeg spiste bare halvdelen af et af dine "måltider" mellem opkastningerne, så ville jeg allerede have knækket mig. Du skrev tidligere at du spiste for ca. 1000 kr, men det du spiste de sidste par dage har vel kostet en del mere, eller hva'?

Håber ikke at du føler at jeg snager, når jeg spørger, men det er bare sjældent at jeg møder nogen der er så åbne og ærlige om noget der generelt betragtes som tabu.

Håber i øvrigt ligesom JAAB, at du får bugt med dine problemer på en god måde... Hellere før end senere :smile:

Link to comment
Share on other sites

Men ja vi var på vej afsted efter en udmærket gang træning, min venindes kondi taget i betragtning :p

Men jeg plejer at træne ekstra selv inden jeg træner med mine veninder, fordi de er i så dårlig form at træning med dem bliver en mere social ting end decideret træning i mine øjne.. Selvom de synes det er meget hårdt... hehehe

Ja med den intensitet du lægger for dagen, så er der ikke noget at sige til at din veninde så lidt kvæstet eller i hvert fald "stille" ud :wink:

Havde du også en god træning? :)

Ja den var ganske god. Du er velkommen til at lure hvordan den skred frem ovre i min log...

Hmm tja min mave klarer det forbløffende godt. Jeg har sådan en mave jeg kan proppe alt i, den reagerer overhovedet ikke på det... Self bliver den kæmpestor når jeg propper den så meget men ja det er nok tilvænning, for jeg ligner en der skal nedkomme inden jeg kaster op. Men underligt nok er jeg ikke sulten de dage jeg spiser mindre end 1000kcal, så min mavesæk virker ikke til at være blevet kæmpestor :S

Jeg har heller ikke problemer med fordøjelsen eller mavesyren eller salt og væskebalancerne. Jeg fik en grundig test for nylig for at undersøge om jeg havde taget skade af min sygdom (er jo nu på 3. år med bulimi efter 2 år med anoreksi) men næh der var intet galt besynderligt nok. Man kunne slet ikke se på prøverne at jeg er syg.

Men det betyder ikke at jeg tror jeg bare fortsat kan mishandle mig selv. Ved godt jeg bare har været heldig hidtil, så prøver self at kæmpe mig ud af det.

Det er vildt at du kan køre din krop så hårdt og ikke have andre mén af det! Men du har ret, du har nok bare været heldig so far. Ønsker dig alt held og lykke.

Men ja, det er omkostningsfuldt økonomisk, men jeg er blevet god til at gå efter de billige ting og handle de rigtige steder, gå efter tilbuddene og discountvarerne, køber aldrig noget til fuld pris næsten, så faktisk tror jeg ikke at de 3 dage kom meget over 1000kr... Men disse dage var også lidt ekstreme alligevel, jeg plejer at købe billigere ting og knap så meget men gik nok lidt amok de dage... xD

Og det gør ikke noget at du spørger, jeg er ret åben omkring det som du nok har erfaret :p

Ja man lærer jo alle tricksene, når det er nødvendigt.

I morgen regner jeg med at tage op at svømme, for at få lidt afveksling fra min sædvanlige træning.

Desværre har jeg lidt ondt i halsen og har pådraget mig en smerte i ryggen, men satser på at det går over, ellers må jeg jo tage den derfra...

That's the spirit :smile:

Link to comment
Share on other sites

Av tingene så rigtigt sorte ud igår. Var lidt i chok.

Var oppe at træne i fitness men kunne godt mærke at jeg var noget svag.. Gennemførte 7min løb med 12km/t hvorefter jeg var nødt til at sætte tempoet ned til 10km/t og løbe med det resten af de 5km.

Derefter tog jeg 15min crosstrainer og 20min cykel hvor jeg gik ret meget til den på cyklen..

Da jeg kom ud i omklædningen begyndte mine arme at snurre og brænde og jeg fik voldsom kvalme. Jeg måtte stå og kæmpe for at beholde bevidstheden og pludselig kunne jeg hverken se eller høre.. Jeg kunne kun se et masse hvidt lys og jeg fik propper for ørerne så meget at jeg intet kunne høre andet end min egen gispende vejrtrækning. Jeg kunne self ikke holde mig oprejst så jeg faldt/lagde mig ned på gulvet og måtte blive liggende og kæmpe for at blive ved bevidsthed i næsten 10min indtil det begyndte at fortage sig..

Efter 20-30min kom jeg op igen og på det tispunkt frøs jeg mere end nogensinde, jeg var helt blåsort om læberne og grøn i hovedet og rystede helt vildt. Jeg har ALDRIG oplevet noget så skræmmende før! Jeg var simpelthen så bange! :/

Jeg formåede at komme hjem i god behold og har ligget i sengen hele dagen igår.. Jeg føler mig nogenlunde normal i dag, er bare lidt træt.. Og tør ikke rigtig at presse mig selv de næste par dage. Aner ikke hvad fuck der skete :S

Nå, men i dag skal jeg til jobsamtale kl 10(om ikke så længe altså :p), i den tøjbutik hvor jeg søgte. Så kryds lige fingre for mig :) Og for at jeg ikke drætter om på vejen xD Ej, det tror jeg nu ikke at jeg gør :)

Knus og god dag til alle herfra

Æv, ja det er en skræmmende oplevelse. Havde du kastet meget op tidligere på dagen?

Link to comment
Share on other sites

- Nej jeg kaster slet ikke op de dage jeg træner. De dage jeg kaster op laver jeg intet andet end at spise og kaste op.. Kaster ikke bare op sådan mere eller mindre random hist og her xD Kører normale måltider i hverdagen som bliver nede.. :)

Fornuftigt....eller, altså du forstår hvad jeg mener.

Kan du egentlig mærke, nu hvor du går i terapi, om der sker noget med dine "flip"-dage..om frekvensen bliver mindre eller om du spiser/kaster op mindre på disse dage?

Link to comment
Share on other sites

- Nej jeg kaster slet ikke op de dage jeg træner. De dage jeg kaster op laver jeg intet andet end at spise og kaste op.. Kaster ikke bare op sådan mere eller mindre random hist og her xD Kører normale måltider i hverdagen som bliver nede.. :)

- Har ikke været hos lægen, min mor mente det var noget med min mave og muligvis dehydrering, pga jeg havde haft problemer med den natten inden.. Så har bare ædt en masse a38, mosede bananer og andet mad der skulle være godt for maven.. Har det helt normalt i dag, men har ikke turdet træne endnu.. vil lige være sikker på at alt er som det skal være..

Har dog været til jobsamtalen og fik jobbet :D så skal allerede på arbejde i morgen.. Føler jeg er ret så heldig at få noget i første forsøg i disse tider hvor jobs ikke hænger på træerne :)

Tak for jeres bekymring btw :)

Tillykke med at du fik jobbet iøvrigt. Synes stadig at du bør gå til lægen, upåagtet at der "bare" kan være tale om dehydrering. At få et så voldsomt ildebefindende er ikke noget jeg mener man bør tage let på.

Mvh :wink:

Edit: og hvordan har du det i dag i øvrigt og hvad med byturen, blev den så fed som du håbede og hvad med ham kærestens tattoo osv.?

Edited by CloudHands
Link to comment
Share on other sites

Guest SkinnyManGuru

Tillad mig at være hudløs ærlig, men jeg er bare ikke helt vild med tanken om en logbog, der er med til at fastholde en person i et sygdomsforløb. For en person, der kæmper med de problemer som dig, er det langt fra en løsning at føre regnskab over, hvor mange kcal du spiser - eller læse flere bøger om kost osv. Dine "sunde" dage er i den grad usunde, hvis de bare er en slags opsparing til dage, hvor du så ender i et selvdestruktivt "ædeflip" og ryger tilbage til nulpunktet.

Jeg kender ikke din kropstype, men umiddelbart er din vægt jo ikke faretruende lav i forhold til din højde. Alligevel er det et pisse usundt projekt du har gang i, der sandsynligvis bunder i nogle helt andre problemer. Det er fint nok, at du synes det er hyggeligt / godt at tale med din psykolog, men hvis det ikke hjælper på den lange bane, bør du skifte psykolog eller gå til din læge. Hellere i dag end i morgen. Og ja, den eneste der kan hjælpe dig er dig selv (rigtig god erkendelse), men det lader til, at du har brug for noget hjælp til selvhjælp.

Et par spørgsmål:

Hvorfor træner du?

Hvorfor er kosten vigtig for dig?

Link to comment
Share on other sites

Guest SkinnyManGuru

Jeg har skam læst dine indlæg.

Selv når jeg ser bort fra alle de andre ting, ser din træning og kost for mig ikke ud til at være sund, stærk og kraftfuld, men det kan der jo være mange andre grunde til.

Håber du når dine mål! :smile:

Link to comment
Share on other sites

Hmm næh det kan jeg faktisk ikke.. Min psykolog har lige været på sommerferie så har ikke været der i fire uger, men skal derop i morgen. Jeg synes det er rart at have nogle at fortælle om alle mine genvordigheder som lytter og ikke bliver forfærdede(eller ikke viser det i hvert fald xD), men til om det har reduceret min sygdomsadfærd må jeg desværre sige nej... Jeg synes dog at det hjælper at få mine tanker ud og vendt så det hjælper lidt på mit psykiske velbefindende.. Men jeg synes ikke at det har ændret sygdomsforløbet.. Jeg har tidligere gået på et center for spiseforstyrrelser og en masse andre behandlere og diætister og psykoterapeuter osv, men intet af det har endnu givet udslag... Desværre.. Jeg synes ellers at jeg har mødt behandlingen med et positivt sind og tilgang og alle behandlerne har givet mig ros for mit samarbejde. Men jeg er lidt nået til det punkt hvor jeg tænker at den eneste, der kan hjælpe mig er mig selv.. Medmindre jeg skulle døgnindlægges hvilket jeg ikke har så meget lyst til. Jeg tror og håber at jeg kan klare det selv..

Jeg var også i mange forskellige behandlingsforløb før der begyndte at ske noget. Om det var fordi jeg ikke var klar eller om behandlingsformen bare ikke "passede" til mig, det ved jeg ikke. Men for pokker hvor har jeg været igennem meget "hyggesnak"...som ikke føltes meget anderledes end at snakke med en veninde. Og det tror jeg ikke hjælper en skid - ud over at det selvfølgelig er dejliggt at have én man kan dele sine tanker med.

Jeg tror på, at hvis terapien skal virke, så skal den indeholde noget "brugbart" - altså din terapeut skal kunne give dig nogle megethåndgribelige reskaber til at lære dig hvordan du mærker, rummer og bearbejder dine følelser og de ting der giver dig problemer i dit liv. Er der elementer af dét i den terapi du går i nu?

Døgnindlæggelse tror jeg heller ikke er sagen, jeg kender ikke nogen det har hjulpet på - med mindre at de altså var i overhængende livsfare pga. underernæring.

Link to comment
Share on other sites

Guest SkinnyManGuru

Ingen grund til den "Jeg bliver stemplet, jeg må ikke må have en log, og må ikke må være ærlig" - selvmedlidenhed. Jeg skriver ikke noget for at irritere dig - eller for at være et dumt svin. Jeg skriver det kun, fordi man ikke behøver en phd. i psykologi og spiseforstyrrelser for at gennemskue, at en dagbog med kcal. tælling og diætist -uddannelse (som i øvrigt er meget populær blandt piger med spiseforstyrrelser) mm. måske ikke er vejen frem for en pige på 19 med spiseforstyrrelse. Jeg havde sådan set heller ikke regnet med, at et indlæg for mig skulle gøre fra eller til - men nu valgte jeg så bare at fremstå som en idiot frem for at holde kæft.

En anden ting er, at jeg ikke synes, den kost og træning, du skitsere ikke ser specielt sund eller veltilrettelagt ud (ud fra de mål du nævner).

Men endnu engang held og lykke med det hele smile.gif

Edited by SkinnyManGuru
Link to comment
Share on other sites

Hvilken slags behandling var det så der gav et gennembrud for dig? En slags kognitiv terapi?

Jeg får også ting/opgaver at arbejde med hos min psykolog, vi prøver at finde alternativer og løsninger til min sygdom, men jeg synes bare ikke at noget af det har virket endnu. Jeg synes dog at den psykolog jeg går hos nu er den hidtil bedste behandling jeg har fået på trods af de andre mystiske behandlingsformer jeg har prøvet..

Og jeg tror at det er vigtigt at jeg får en god støtte hjemme. Det oplever jeg ikke at jeg får i hverdagen. Jeg føler at min omgangskreds der ellers alle er bevidste om min sygdom, bare ser til uden at gøre noget. Det får mig til at føle at de er ligeglade med om jeg dør eller hvad jeg gør. Men det ved jeg godt at de ikke er, de ved bare ikke hvordan de skal håndtere det og det er som om de ikke fatter alvoren.

Ja det var kognitiv terapi - 1 x individuel og 1 x gruppeterapi om ugen. Vi arbejdede i den individuelle terapi meget med at genkende følelser og at lære at rumme og acceptere dem. Det er faktisk det aller aller vigtigste, for ellers fortsætter man bare med at spise/kaste op/sulte sig selv/ skære i sig selv (eller hvad det nu lige er man bøvler med) hver gang der popper en følelse op, som man ikke genkender - man mærker bare et ubehag og det reagerer man på, på den måde man kan. (Det er ikke for at være belærende, jeg ved bare ikke om du er klar over det).

I gruppeterapien arbejdede vi med angst(herunder social fobi), selvværd/selvtillid, kommunikation, familieroller samt grænser.

Både i den individuelle og i gruppeterapien fik vi masser af opgaver og udfordringer der skulle løses og afprøves til hver gang.

Mine forældre gik også "i forældreterapi" sammen med de andre gruppemedlemmers forældre, hvor terapeuterne underviste i hvad man kan gøre som pårørende og lærte dem at forstå spiseforstyrrelsers mekanismer.

Forløbet varede lidt over et år. Og derefter gik der nok et halvt års tid, før jeg var helt "fri" - jeg skulle lige tune mig ind på mit nye jeg...eller mit sande jeg, er det vel nærmere.:wub:

Grunden til at der indtil da ikke er noget der havde virket for mig, tror jeg egenjtlig er fordi der ikke rigtig er nogen der borede mere ind til mine negative følelser. For jeg mente nemlig selv, at de ikke rigtig eksisterede i mit univers - jeg syntes egentlig at følelsesmæssige problemer var noget fis og at man bare skulle tage sig sammen. Men da jeg begyndte at få lukket op, viste der sig en kæmpemæssig verden af negative følelser og angst, og jeg tudede i månedsvis....

Hvor længe har du gået hos din nuværende terapeut? For hvis det er gennem længere tid og der ikke rigtig sker noget, så vil jeg nok give SMG ret i, at du skal videre...du ønsker ikke at "spilde" hele din ungdom på det her shit :crazy:.

Link to comment
Share on other sites

Guest SkinnyManGuru

Jamen så kom da med en uddybning på hvad det er der er galt med den kost og træning?

Nu har jeg jo ikke skrevet på hvad jeg vil spise på de enkelte dage, kun måltiderne og deres kalorieindhold.

Jeg tror selv at jeg vil kunne holde vægten nogenlunde på 2000kcal og hvis der skal mere til må jeg jo sætte det op.

Jeg synes også at min måltidfordeling virker ok, men hvis du er uenig vil jeg da meget gerne høre hvad du synes kunne gøres anderledes. Det er jo netop pointen med min log, at jeg kan få råd og tips og feedback på mine målsætninger osv.

Jeg er ikke læge og vil derfor ikke begynde at rådgive omkring kost og træning til en syg person. Slet ikke online. Men et lille hint kunne være, at den kost du har postet er total støvsuget for fedt, hvilket ikke er optimalt - især ikke, hvis der også er en fysisk årsag til dine ædeflip.

Edited by SkinnyManGuru
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share