Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober


Bjergtrold
 Share

Recommended Posts

På 29/5/2022 at 14:28 , Bjergtrold skrev:

 Spændt på, hvordan jeg kommer til at lykkes med diverse pas i den kommende uge, som tegner travl. Well we´ll see.

 

Well mandag var jeg faktisk vågen ca 3.30 men kunne mærke, at jeg ikke rigtig var udhvilet, så kylede i stedet udendørs løbetøjet i rygsækken i håb om Gødstrup-Herning st løb. Havde været en kæmpe fordel, hvis jeg havde fået gjort det, da det endte med, at tog efter tog ikke kom til vores trinbræt og til sidst var jeg simpelthen blå af kulde, træt og sulten, så mandag blev nul dag.

Heldigvis i går mulighed for først dejligt Hechmann pas og så styrke med PT.

Træning d 31.5

Løb

Hechmann opstartsuge 2, dag 2

15 min jog

10 min Ae2-Ae3

5 jog

3 min AT

15 jog

Kan mærke, at det går lettere og lettere med løbet og er begyndt at nyde det. Meget dejligt.

Derefter

Styrke 

Startede med split squat, så sumo dødløft, pull dows og så barbell brystpres + lidt mave til sidst.

Tungt og godt. 

Var overmodig i brystpres og failede efter 4 gentagelser med 18 kg. Ovenpå nogle sæt med 16 kg lykkedes det så alligevel til sidst at få taget 6 gentagelser med 18 kg :hippy: Well vil jo heller ikke risikere at brænde inde med noget :blush:

Igen i morges vågen, så at jeg i princippet kunne have været afsted til Hechmann dag 3 = dejligt aerobt pas, der primært består af jog og korte ophold i Ae2. Men ligesom mandag, så trængte jeg til at sove noget mere. Vel vidende, at jeg med en vis risiko ikke lykkes, så har jeg alligevel pakket tasken til indendørs løb når jeg kommer hjem i eftermiddag. 

Hvo intet vover eller noget. I morgen tidligt funktionelt PT pas og så i morgen eftermiddag svøm med miss Spinderella. Har ikke haft svømmet i 100 år men glæder mig til hygge. 

Dejlig dag til boardet  :hippy:

NB evt læsere har måske også bemærket flystyrtet med et lille fly i Nepal fra Tara Air. Ja og det er jo frygteligt at tænke på mht ofrene og deres pårørende. Og desværre en velkendt risiko, at flyve forholdene i bjergene er farlige pga pludselige vejrskift men også, at flyene er dårligt vedligeholdte og landingsbanerne meget korte, som fx Lukla, hvor vi skal lande. Jeg betragter på ingen måde mig selv som havende dødsdrift eller med trang til at opsøge farlige eventyr. En af årsagerne til, at jeg ikke har et kørekort er jo fx også, at jeg tænker, at jeg ville være en frygtelig ængstelig pg distræt billist med svært ved at overskue kompleks trafik. Men vi skal jo leve. Og få noget ud af livet. Jeg tilbringer en stor del af mit professionelle liv med at se folk dø, være på vej til at skulle dø og på en eller anden måde har jeg brug for at opleve verden. Ved ikke om det giver mening. 

Mine nuværende forberedelser har i hvert fald gjort mig godt og gladere end længe + tænker jeg forhindrer mig fra at brænde ud lig velkendt risiko i min branche. Nå det var bare nogle strøtanker men håber selvfølgelig, at vores fly i Nepal ikke skal lande crashet på en bjergside. 

:sun:

Link to comment
Share on other sites

Update

Well trods gode intentioner, så blev onsdag endnu en "kold, træt, vente på tog" eftermiddag og intet overskud til træning. Torsdag dejlig funktionel træning med PT fra morgenstunden men faktisk sådan, at jeg kunne mærke tirsdagens dobbelt pas i kroppen. Jeg strammer jo skruen i øjeblikket og det kan mærkes. Og kan også mærke, at der skal næring til. Vinterens semifaste duer ikke længere når jeg træner så meget. Var også kold og træt da jeg mødtes med miss Spinderella torsdag og vi konverterede svøm til ren hygge med dejlig marokkansk mad og et enkelt glas vin.

Fredag 0 dag da jeg bare var helt off da jeg endelig kom hjem men var også sidste dag i min opgraderede 3 ugers periode og det har været intenst men er også gået godt på mange måder. 

I går dejligt udholdenheds pas med PT og så efterfølgende Hechmann dag 6 i uge 2

15 min jog-Ae1

2 x 5 min AT-An1

5 min jog som interval pause 

15 min jog til sidst

Well nu havde jeg jo også en del løbe pas i ugen, som jeg ikke gennemførte men følte mig virkelig frisk og godt løbende. Lå højt i zonerne og skruede intensiteten op over planlagt i An1. Har jo haft sjusset mig til zonerne og kan også mærke, at niveauet har haft løftet sig på de uger, hvor jeg har været i gang. Stadig glad for overordnet at holde det langsomt og håber i de næste uger at kunne gennemføre lidt flere pas. 

I fredags blev min rehab udfordret af artiklen om, hvor sundt det er at drikke kaffe og at folk ligefrem lever længere. Well nu kan der være mange faktorer på spil og jeg har jo ikke læst hele studiet. Any how så er vi jo forskellige og med de mave og søvn problemer jeg har, når jeg drikker kaffe og over doserer, så er det jo oplagt ikke sundt for mig. Når selvfølgelig at tænke om jeg kunne holde det på den ene morgenkop  - men må også bare erkende, at jeg har haft prøvet SÅ mange gange og som alle andre misbrugere lynhurtigt får talt mig ind i et større forbrug. Der skal mere og mere til for at fremkalde følelsen af at være lykkelig/high on life. Ovenpå de her 90 clean dage (i dag), så har jeg bare fået styr på mere og mere lige så langsomt. En dag som i dag, så er det virkelig skønt at kunne være vågen lidt i 4 og så vende mig om og sove nogle flere timer. Jeg ved, at det ikke ville lykkes, hvis jeg først var hooked igen. Og søvn gør bare en kæmpe forskel for ja alt.

Blev også opmærksom på, at der om en uge er Århus Halvmarathon. Lige i øjeblikket ville jeg formentlig kunne gennemføre men betydeligt langsommere end tidligere. På den måde kunne jeg måske for en gangs skyld også nyde det noget mere. Har ofte haft ligget og presset mig selv virkelig meget uden at nyde hele setuppet med al musikken, tilskuerne og folkefesten i det. I følge Hechmann programmet skal jeg løbe 100 minutter og jeg ville helt sikkert bruge omkring 30 minutter længere men igen so what.... Bare tanken om halvmarathon gør det i hvert fald nemt at holde fast i koffein rehab. Ved jo simpelthen alt for godt, hvad det gør for maven og især på raceday, hvis jeg var tilbage i kaffe møllen. Måske alene på den baggrund burde jeg holde fast. Halvfems dage er også mange og jeg kommer tættere og tættere på de tidligere over 120 dage. Selvom, at jeg ved, at jeg kan stoppe igen, så koster det altid dyrt inden jeg erkender det og der er masse grej, som jeg er nødt til at kassere for ikke at trigge trangen. 

Fik købt en del ind i går og vil nå en del food prep inden hverdagen starter. Trænger til at have forberedt de gode måltider, inkl med en masse grøntsager. Igen semifaste og en rugbrøds klapsammen fungerede fint da jeg ikke gav så meget træningsgas men nu er anderledes. 

Ellers så havde jeg i går fornøjelsen af at "Omstigning til paradis" på Århus teater = fantastisk fængende forestilling, der utrolig godt fangede den noget forstyrrede udgave af virkeligheden/sandheden, som i vi alle i en eller anden grad ser verden ud fra. Bragende godt teater og masser af stof til eftertanke.

Senere i dag Hechmann løb 90 minutter.

Fortsat dejlig pinse til boardet :hippy: 

Link to comment
Share on other sites

Som jeg læste omtalen af kaffestudiet (og der er jo nok gået en masse fakta tabt), så var det kun et … kaldte man det et erfaringsstudie. Så det var ikke påvist at det var kaffen der var årsagen men at kaffedrikkerne oplevede en ændring som kunne skyldes alt muligt andet. Spændende om du får det samme ud af det.

“Sjovt” at læse dine overvejelser om kaffe. Det er samme tankemylder jeg har, bare med andre ting f eks søvn, hvor jeg er plaget af Instagram og TikToks sene fristelser. På en spøjs måde befriende at vide at andre har samme “dumme” indre dialoger, hvor løsningen jo egentlig ligger lige for.

Og fin gulerod med halvmarathon.

Link to comment
Share on other sites

5 timer siden, Gregers TF skrev:

Som jeg læste omtalen af kaffestudiet (og der er jo nok gået en masse fakta tabt), så var det kun et … kaldte man det et erfaringsstudie. Så det var ikke påvist at det var kaffen der var årsagen men at kaffedrikkerne oplevede en ændring som kunne skyldes alt muligt andet. Spændende om du får det samme ud af det.

“Sjovt” at læse dine overvejelser om kaffe. Det er samme tankemylder jeg har, bare med andre ting f eks søvn, hvor jeg er plaget af Instagram og TikToks sene fristelser. På en spøjs måde befriende at vide at andre har samme “dumme” indre dialoger, hvor løsningen jo egentlig ligger lige for.

Og fin gulerod med halvmarathon.

Tak kære Gregers x flere og ja det er rart, at vide at vi ikke kæmper alene. Nogle gange tænker jeg dog, at mange mennesker ikke har den form for spekulationer. Nogle, fordi de bare er meget nøgterne/rationelle og andre, fordi de slet ikke har intentionen om at lave noget om.  Nogle mennesker/familier er formentlig ikke særligt tilbøjelige til at have problemer med "misbrug" i bredeste forstand. Særligt min mors gren af familien er præget af eventyrere med rejselængsel, fest og farver, god mad og vin. Min far har nogle gange antydet, at min farfar indimellem også kunne tage sig nogle ture med lidt rigeligt alkohol men det har aldrig præget, hverken min far eller hans søskende. De er tilgengæld alle meget hårdt arbejdende og mere eller mindre nørdede i allermest positive forstand. 

Ja og lige præcis halvmarathon tanken er også indbegrebet af eventyr lyst, cirkushesten der lugter savsmuld og der er mange gode ting ved at stille op med nr på maven. Fokus som led i forberedelser, de mentale og fysiske kampe undervejs. Well lige nu vil det bare være dumt at kaste mig ud i noget, hvor jeg risikerer at smadre den fine fremgang. Undervejs på dagens pas lå jeg generelt højt i zonerne men med 20 minutter tilbage, så følte jeg mig alligevel lidt træt. Og hvis det havde været på søndagens tur, så havde der stadig været rigtig langt igen. Og jeg ville formentlig også være kommet til at løbe hurtigere = mere udmattende endnu. Har desuden, både i den kommende uge og næste uge igen, tilrettelagt rigtig mange gode PT pas og har perfekte muligheder for samtidigt at få puttet nogle gode Hechmann ture ind + endda aftalt løb med god kollega og veninde T på vej hjem fra job fredag. Vil være rigtig ked at at skulle skære ned på det, for at være frisk søndag og vil også være ked af ikke at kunne give max gas i næste uge igen. Desuden nødt til at være lidt fornuftig økonomisk set i de her måneder, da jeg har betalt turen til Nepal og der skal jo også være lidt til at købe uldundertøj, nye sokker og gear :wub: når jeg nærmer mig oktober. I år vil jeg have min egen klatresele og mine egne steigeisen med. 

Træning d 5.6

Løb

Hechmann grundtræning uge 2, dag 7

20 jog

20 Ae1

10 Ae2

15 jog

15 Ae1

10 Ae2

Well that was that... Tror at jeg de sidste uger har haft været lidt for dårlig til at få nok at drikke og at jeg måske nogle gange har haft forvekslet tørst med sult. Der skal selvfølgelig også meget mere væske til end bare lidt urthethe, når jeg træner og sveder så meget mere. Apropos rehab, så opdagede jeg i øvrigt, at jeg var løbet næsten tør for yndlings Earl Grey, som i øjeblikket udgør morgen ritual :devil: Givetvis så er der også lidt koffein i men jo ikke noget der sætter mave eller søvn over styr. Anyhow så dejligt at opdage, at Nemlig.com kan levere det til mig natten til i morgen mens jeg sover, så at det er klart når jeg vågner fra morgenstunden :hippy: 

Well fortsat dejlig pinse derude 

Link to comment
Share on other sites

På 5.6.2022 at 09:47 , Bjergtrold skrev:

Blev også opmærksom på, at der om en uge er Århus Halvmarathon. Lige i øjeblikket ville jeg formentlig kunne gennemføre men betydeligt langsommere end tidligere. På den måde kunne jeg måske for en gangs skyld også nyde det noget mere.

Halvmaraton er en fin distance, der ikke smadrer en fuldstændigt, meeeeen den er stadig 'halvlang'. Jeg løb jo Copenhagen Half lidt impulsivt sidste efterår og lavede den klassiske med at lægge for hårdt ud. Hold nu kæft, den blev hård at komme igennem med en del gang før, under og efter depoterne :hmmm:

Derfor lyder dine overvejelser helt rigtige: Læg superlangsomt ud, tag det som en hyggetur, nyd stemningen, glem tiden. Så kan det blive en dejlig måde at løbe ugens lange tur på. I den sammenhæng er det nok i virkeligheden meget godt at løbe og skæve lidt til løbeuret for at holde tempoet nede.

Jeg begyndte jo at løbe lidt igen i efteråret 2010 efter fem år med cykeltræning. For sjov skyld løb jeg maraton i København i maj 2012 uden ambitioner om noget som helst. Det blev simpelthen en super oplevelse. Langsomt, men næsten samme tempo hele vejen og stort set uden ømme ben bagefter.

Link to comment
Share on other sites

På 6/6/2022 at 10:34 , Henrik S. skrev:

Halvmaraton er en fin distance, der ikke smadrer en fuldstændigt, meeeeen den er stadig 'halvlang'. Jeg løb jo Copenhagen Half lidt impulsivt sidste efterår og lavede den klassiske med at lægge for hårdt ud. Hold nu kæft, den blev hård at komme igennem med en del gang før, under og efter depoterne :hmmm:

Derfor lyder dine overvejelser helt rigtige: Læg superlangsomt ud, tag det som en hyggetur, nyd stemningen, glem tiden. Så kan det blive en dejlig måde at løbe ugens lange tur på. I den sammenhæng er det nok i virkeligheden meget godt at løbe og skæve lidt til løbeuret for at holde tempoet nede.

Jeg begyndte jo at løbe lidt igen i efteråret 2010 efter fem år med cykeltræning. For sjov skyld løb jeg maraton i København i maj 2012 uden ambitioner om noget som helst. Det blev simpelthen en super oplevelse. Langsomt, men næsten samme tempo hele vejen og stort set uden ømme ben bagefter.

:hippy:  Tusind tak for inspirerende indlæg superløber og ja det viste sig jo, at jeg sagtens kunne omarrangere træningsplaner og få skabt luft til eventet + bare kunne mærke, at jeg havde lyst til det. Sidst jeg deltog var i 2019, hvor det også endte med at være lidt et statement om "mit Århus". På det tidspunkt havde jeg lige fået det nye job i Herning men var endnu ikke startet. På mange måder var det farvel til gammelt liv, på vej ud i ukendt land og selvfølgelig med håbet om at kunne holde fast i træning, også trods pendler liv og selvfølgelig også PÅ TRODS af, hvor skidt min astma og luftveje havde det i marts/april/maj lige efter flytning til nyt sygehus. I det perspektiv er jeg ekstremt taknemmelig for, at det er gået så godt med flytningen til Gødstrup og at jeg er blevet bedre til at passe på mig selv. Har fx lige sagt pænt nej tak til et arrangement hos en kollega, der har hund. Vil simpelthen ikke gamble med mit helbred mere. Mit nye apple watch afslører nådesløst, hvordan at jeg desaturerer fx ovenpå besøg hos en veninde lørdag, som bare havde passet en hund i flere omgange. Mærker det med det samme og det gør altså indtryk at kunne se det "sort på hvidt" på al den data som uret spytter ud. 

Apropos halvmarathon, så mærkede jeg lige præcis et nano sekund efter at jeg havde tilmeldt mig  antydningen af noget knas nede på ydersiden af mit højre knæ. Det var der, hvor jeg i efteråret overanstrengte nogle ledbånd på leg curl maskinen, efter på ret kort tid at være blevet meget, meget stærkere. Well føles egentlig mere overbelastnings/slimsæksagtigt og kan særligt mærke det når jeg kommer ned på hug. Synes allerede, at det er blevet meget bedre end i mandags. Genlæste faktisk i Hechmann bogen, at det var vigtigt ikke at skrue på for mange parametre ad gangen.... faktisk kun skrue på et ad gangen :devil: Så altså ikke noget med at skifte zoner midt i program eller gå fra 2 til 4 ugentlige løbepas, eller lige spontant løbe et halvmaraton.. :innocent: well well guilty as charged. Og så har jeg jo også haft gang i øgning af styrkepas fra 2-3, diæt etc etc. Nå men på en eller anden måde, så skal jeg jo i form og langt henad vejen, så gør det mig jo godt. Mandag løb jeg programmets 40 min i jog-Ae1 men kunne godt mærke søndagens pas som træthed i kroppen og som nævnt irritationen på ydersiden af knæet. Bortset fra 10 minutters jog (uden gener) som opvarmning til styrke, så stod jeg over på løb i går og i dag bliver også bare styrke pas. Vil selvfølgelig ikke være dumdristig og gennemføre for enhver pris men regner lige nu med at gå til start på søndag. I morgen forhåbentligt svøm, fredag fri som superkompensation og så lørdag lidt jog-Ae1. 

Nå må hellere lidt videre i dagens tekst men har første dag i lang lang periode, hvor jeg ikke næsten konstant har haft været i gang med arbejde. Har nu i flere dage fået masser af søvn, er på rehab dag 93 og har (igen, igen) opsagt Netflix abonnement. Well holder meget af underholdning men der er altså bare et eller andet enormt afhængighedsskabende over den måde, at serierne er skruet sammen på. Det er som om, at du (eller i hvert fald jeg) bliver suget ind i universet, karakterne og at de næsten bliver sådan helt livagtige, så at jeg lige er nødt til at se mere og mere. Så hellere, som i går, gå i seng med en bog (Steven Kotlers "The Art of Impossible) +  lægge mig til at sove tidligt og så være rigtig godt udhvilet i morges :hippy: 

Nå det var lidt flere strøtanker fra mig

Stay strong derude :sun:

 

 

Edited by Bjergtrold
Link to comment
Share on other sites

Well update :hippy:

Ting går ikke altid helt som planlagt. Følte mig lidt ru i halsen og træt i løbet af ugen men var primært hjemme og snuppede nogle Echinamin dråber. Onsdag fin styrketræning og torsdag skønt svømme pas med Miss Spinderella :bubblebath:Virkelig dejligt at være tilbage i det store blå. 

Fredag imidlertid så træt, at jeg sov over mig og på en eller anden måde lykkedes med at komme ud af døren på mindre end et kvarter. Fremme på job følte jeg mig imidlertid meget træt og tung i hovedet, så overvejede om jeg skulle tage hjem igen men så gik det jo alligevel. Dog igen i går aftes meget træt og røg i med Netflix igen.. i nat knaldende hovedpine men vidste ikke om det var lidt semi migræne eller abstinenser, da jeg kun fik en kop Earl Grey i går morges?  Spekulerede stadig på om jeg skulle satse på at vågne op og have det fremragende i morgen tidlig, dvs hente start nr til halvmarathon. Men da en god ven og træningskammerat (som jeg krammede i onsdags) skrev at han var testet COVID positiv, ja så gik jeg lidt mere i et "bliver nødt til at være fornuftig, blive testet og holde afstand" mode. Ingen grund til at vælte ned i et fyldt Musikhus/Expo og tanken om at gå til start på en krop, som ikke er frisk, jamen den er jo ikke længere. Selvom at det umiddelbart føles lidt ærgerligt, så er det måske held i uheld, at jeg ikke får smadret led/sener her i den tidlige fase. Kunne nok godt have gjort det men til hvilken pris? Droppede at løbe på løbebånd i dag og tænker også, at jeg i det hele taget vil holde mig i ro. Hjemmetest negativ men det var den også sidst jeg havde COVID og har fået tid til PCR test i morgen formiddag. Så får vi se. Havde ellers en masse gode planer inkl med gode venner og mandag foredrag med Nils "Det hele handler ikke om dig" Overgaard. 

Nå skal være den første til at vide, at der er meget mere alvorlige ting der kan komme efter en end lidt luftvejs infektion. Kan dog godt være lidt bekymret mht om der render mange flere rundt og er smittede i øjeblikket, end vi egentlig er klar over. 

Nå dejlig solskinsweekend og stay strong derude folkens :hippy: 

Link to comment
Share on other sites

Jeg håber ikke at du har fået -19. 
Men med den nye variant kan jeg godt dele din bekymring om, at vi har et pænt mørketal - også selvom den mestendels kun sætter sig som “influenzalignende symptomer eller måske “bare” træthed”, uden de store omkostninger for hverken sygehusvæsen eller for de enkelte individer. Men det kan jo komme og jeg kan da godt frygte lidt igen at se ind i en “lukket” vintersæson og især mere pres på et i forvejen presset hospitalsvæsen.

I første omgang god bedring :flowers:

 

Link to comment
Share on other sites

18 timer siden, Gregers TF skrev:

Jeg håber ikke at du har fået -19. 
Men med den nye variant kan jeg godt dele din bekymring om, at vi har et pænt mørketal - også selvom den mestendels kun sætter sig som “influenzalignende symptomer eller måske “bare” træthed”, uden de store omkostninger for hverken sygehusvæsen eller for de enkelte individer. Men det kan jo komme og jeg kan da godt frygte lidt igen at se ind i en “lukket” vintersæson og især mere pres på et i forvejen presset hospitalsvæsen.

I første omgang god bedring :flowers:

 

Tusind tak kære Gregers :wub:

Ja og helt enig mht mørketal. Testcentret var virkelig virkelig tomt og første gang, at jeg ikke har haft prøvet at stå der i en lang kø. 

Trods masser af søvn i går eftermiddags og i nat, så er jeg stadig virkelig udmattet og var også meget svedende og utilpas ovenpå cykelturen ud til Skejby. 

Mentalt også ked af, at jeg skal være sådan et skravl men igen det nytter jo ikke noget. Må fokusere på, at jeg gør alt, hvad jeg kan for at blive frisk igen + er opmærksom på ikke at smitte andre. 

Har været nødt til at aflyse aftalen i morgen. Selvom at COVID test skulle være negativ, så er det jo stadig ikke godt at tage i Musikhuset med flere hundrede andre mennesker, når jeg ikke er rask. 

Håber lidt, at jeg senere på dagen kunne finde noget overskud til lidt hjemmeyoga. Det ville ikke belaste helbredet og tværtimod være en god ting at få startet op som supplement til løbet, når/hvis at det forhåbentligt kommer op at køre igen. 

Stay strong derude :hippy: 

Edited by Bjergtrold
Link to comment
Share on other sites

På 20/6/2022 at 12:00 , vestjyden skrev:

Håber du slipper fri af sygdom hurtigt. Det er bare træls at være syg

:hippy: Tusind tak kære Vestjyde og håber også, at det går bedre med din hånd. 

Ja og god anledning til update. Sygdom var faktisk meget mystisk. Kunne ikke finde ud af om jeg var ved at blive syg, eller rask. Bare super alment utilpas, småfebril og enormt træt helt frem mod fredag i sidste uge. Natten til onsdag havde jeg også super meget kvalme og hovedpine. Well arbejder jo på et hospital og der kører virkelig meget rundt i øjeblikket. COVID test heldigvis negativ og jeg havde mulighed for at arbejde hjemmefra til og med torsdag og dermed holde mig meget mere i ro og ikke risikere at smitte nogen.

Fredag var dagens udskejelse så at komme frem og tilbage, arbejde og holde 100 dages fejring for det nye sted. Intet tilbage energimæssigt da jeg først kom hjem på sofaen. 

Well selvom sygdom er træls, så tror jeg faktisk, at det var godt for kroppen med noget ro og jeg havde rigtig gode nye erkendelser mht det med mad, diæt inkl hvor f... up mit forhold til sukker er. På mange måder er jeg mindst ligeså afhængig af sukker, som af koffein og når jeg prøver at tabe mig, samtidigt med, at jeg fortsat spiser slik hver dag. Ja så er det ikke sundt og der bliver for mange dage med for lidt rigtig mad, inkl med træthed + sygdom på lur i horisonten. Altså ville jo helst fremstå som en sej bjergtrold med styr på tingene men må bare være ærlig overfor mig selv og evt læsere. Omvendt så var det jo faktisk pludselig muligt for mig at gøre noget andet. Har tidligere haft prøvet men har en anden forståelse, motivation og tilgang denne gang. Således nu dag 13 uden slik og 110 dage uden koffein. Og det er jo (ligesom med kaffen) egentlig nemt, når først vanen bliver brudt. Ja og det er dejligt at se, at det så igen går den rigtige vej mht at komme i bedre form + blive sundere. 

I ugens løb Hechmann pas tirsdag og lørdag, torsdag rygsæk løb til Herning st efter arbejde = 45 min, i går løb 30 min ude ved Almind sø + badedyp med god kollega/veninde på vej hjem fra job. I dag 45 min Hechmann inkl 3 x 3 min i AT-An1. Tirsdag morgen styrke med PT. 

I weekenden inden Hechmann lørdag og søndag + styrke søndag. 

Inden da restitution pga sygdom. 

Jeg har modificeret Hechmann lidt når det kommer til de helt lange ture, hvor jeg cutter tiden ned til det halve men holder balancen mellem de forskellige zoner. Får stadig en masse ud af det men vil ikke risikere at overbelaste sener og det var også rigtig svært at styre madindtag ovenpå de helt udmarvende og lange pas. 

Kan også mærke, at jeg virkelig gerne vil i gang med noget hjemme yoga. Jeg tror simpelthen, at det vil være så godt for smidigheden i hofterne og også en stor hjælp i forhold til det med at holde motivationen, ændre vaner. 

Well guess that's it. Stay strong derude :hippy: 

Edited by Bjergtrold
Link to comment
Share on other sites

3 timer siden, Bjergtrold skrev:

 

Kan også mærke, at jeg virkelig gerne vil i gang med noget hjemme yoga. Jeg tror simpelthen, at det vil være så godt for smidigheden i hofterne og også en stor hjælp i forhold til det med at holde motivationen, ændre vaner. 

Træning d 25.6 del II

Yoga

Hatha Primary day 1 med Becoming balance app, som jeg tidligere har haft været så glad for.

Ashtanga inspireret praksis ca 1 time. Very very nice. 

Ikke smidig overhovedet og var så taknemmelig da vi nåede til afspændingen. Dog sindssygt glad for at være i gang.

Must keep going :hippy:

Link to comment
Share on other sites

På 25/6/2022 at 20:24 , Gregers TF skrev:

Se nu der :yahoo:

Tak kære Gregers og ja det blev til mere yoga søndag og igen i går lørdag = helt og aldeles magisk. Kan også se, hvordan min søvnblok på apple watch bliver helt massiv. Sover simpelthen så godt uden afbrydelser ovenpå yoga og har en fantastisk følelse i kroppen + også mentalt. I det hele taget så er min livskvalitet, siden jeg droppede de massive mængder slik for 3 uger siden, steget markant :hippy:

Altså har spist chokolade og fik også et par enkelte stykker slik på sengeafsnittet en eftermiddag, eller et bolsje hos sekretærerne. Men slet ikke i det systematiske omfang som tidligere med en pose Haribo + det løse hver aften. Og meget tankevækkende som den stærke trang forsvinder hurtigere end jeg havde troet. Kan stadig mærke, at det nemt ville kunne reaktiveres, hvis jeg kom ind i vanen igen. Well men det vil jeg gøre alt for at undgå. Hjælper så meget, at jeg har haft foodpreppet, bagt bananbrød og de små muffins. Og det er dejligt at kunne spise mig mæt og stadig tabe mig. Fedt procenten ryger ikke med ned som den gjorde i starten, faktisk lidt tværtimod, men min mobilitet, letheden når jeg bevæger mig og den gode følelse af at kunne passe tøj, som jeg havde forlagt, ja det gør, at jeg fortsætter. Har kunnet være i yoga stillinger, som jeg ikke havde troet mulige på det her tidspunkt, simpelthen fordi, at jeg føler mig bedre tilpas. Vi har en del COVID syge, så har også haft nuldage i ugens løb nemlig mandag, onsdag, fredag men tilgengæld også massivt træt ovenpå søndagens Hechmann løb + PT og yoga, tirsdag + torsdag PT og torsdag eftermiddag skøn + rekord svøm med skønne miss Spinderella. I går dejligt Hechmann pas med 4 x 3 min i AT-An1 og klart en fornemmelse af, at min kondition er blevet bedre. De færre kg spiller helt sikkert også en rolle der. Men kan også mærke, at jeg bliver udtrættet, hvis jeg fx presser tempoet for meget. Når der skal være overskud til 4 intervaller, så skal jeg ikke give for meget gas. Og igen tænker jeg, at Hechmann programmet er super godt til at genoptræne med. Senere i dag mere Hechmann, PT og så ville jeg virkelig virkelig gerne have noget aften yoga på programmet. Er tilbage med Becoming Balance app og følger et 7 dages forløb Hatha Primary dag 1-7, hvor det er udvalgte øvelser fra Ashtanga yogaens første serie men ikke alle. Det giver en god oplevelse af solhilsner, stående + siddende stillinger og så de afsluttende med bagudbøjning, skulder og hovedstand + afslapning. Men ikke sådan, at det er lige så krævende, som hvis det var størstedelen af første serie. Det gør det også mere tilgængeligt. Og ja bare det at finde tilbage til vejrtrækningen igen, ja det kræver noget, men er meget belønnende når det så faktisk lykkes. 

Koffein rehab dag 118 = sjovt at tænke på, at jeg havde dage omkring dag 30, hvor jeg overvejede at stoppe og syntes, at der var utrolig langt til tidligere tiders rekord omkring 120-130 dage.  Well og nu er jeg her.

Netflix rehab har ikke haft været helt så vellykket men nogle gange føles det også dejligt at slappe af på den måde. Fik set "Ozark" færdig, sidste sæson af "Peaky Blinders" og så senest sæson 4 af "Stranger Things". Virkelig virkelig svært at sige, hvorfor at det er så sindssygt godt men det er det altså. Bliver ved med at få associationer til "De 5 på eventyr", "The Breakfast club" og "ET" men det er vel også det som The Duffer Brothers kan med alle deres 80'r referencer. Samtidigt så mange fine budskaber inkl til nutidens unge om, hvordan fællesskabet kan noget på godt og ondt. 

Lige nu genset lidt af "Outlander" = fantastiske første afsnit men ved jo godt, at det udvander med tiden og vil på sigt hellere videre med hverdags yoga, så håber, at jeg kunne holde lidt stand når abonnement udløber d 9.7. Kunne jo starte med at præparere mig selv de næste dage og ikke se noget. Har efterhånden lært, at noget af det vigtige ved vaneommøblering,  ja at det er det med at kunne sætte noget andet i stedet. Min dejlige Earl Grey i stedet for kaffe, bananbrød i stedet for slik, måske yoga i stedet for Netflix...? Nå we'll see. 

Fortsat dejlig sommer og evt ferie til Jer derude :hippy: 

Link to comment
Share on other sites

Træning d 3.7

Løb

Hechmann uge 6, dag 7 light

I alt 42 1/2 minut vekslende mellem zonerne jog, Ae1 og Ae2. Dejligt pas.

Styrke

Udholdenhedspas med PT. Mange gentagelser henover klassiske øvelser. Sumo squat + sumo dødløft, one arm row + frontlift og så db brystpres + tilsidst mave og ryg. 

Har foreløbigt fået tilberedt madbokse til ugen og også tændt ovnen i håb om at få bagt bananbrød og squash muffins. Dog lige noget arbejde at få gjort først. 

Vil også gerne nå yoga men må se, hvordan aftenen arter sig. 

God uge til boardet  :hippy:

Link to comment
Share on other sites

Update

Ikke så meget, at jeg har nået i en travl uge men meget god fornemmelse i forbindelse med Hechmann løb i dag. Det var kun 30 minutters jog og selvfølgelig var jeg rimeligt udhvilet, da jeg ikke har haft løbet hele ugen. Men havde stadig følelsen af at være i nærheden af at kunne træne i mine gamle zoner. Pludselig føltes det let og dejligt at løbe og ja det at have smidt nogle kg spiller helt klart også en positiv rolle. Ingen tvivl om, at der er røget noget muskelmasse/styrke også men sådan er det. Processen med at ændre vaner og bevise overfor mig selv, at jeg er i stand til at tabe mig er vigtig og jeg føler mig meget bedre tilpas. Onsdag og i dag gode styrkepas. Forleden med klassisk styrke squat, bænkpress og dødløft og i dag meget mere funktionelt pas med en del TRX arbejde, inkl masser af core fokus. 

Mandag, tirsdag var jeg noget mærket af søndagens udholdenhedspas, så passede fint med 0 dage. Torsdag virkelig træt, så det var også bare afslapning. Nu kommer 3 uger, hvor jeg skal i fremmøde alle dage og de 2 af dem med tog = kommer til at kræve rigtig meget disciplin og viljestyrke at få trænet. Desuden med PT på ferie, så skal selv stå for styrketræningen. Har ikke besluttet om det skal være hjemme eller i center. Der er fordele/ulemper ved begge dele og først og fremmest, så kommer det til at kræve et gear mere, sammenlignet med, hvad jeg hidtil har haft formået.

En dag som i onsdags oplevede jeg dog meget meget tydeligt, hvor godt det gør at få trænet. Ja og det trods træthed ovenpå job. Nåede lige præcis at få aftensmad inden styrke i FW og bagefter havde jeg masser af god energi til at rydde op. Helt centralt i at lykkes bliver, at jeg holder fast når Netflix abonnement udløber i morgen. Lidt underholdning er så godt men når jeg er for træt, så må jeg erkende, at jeg ikke kan forvalte det. I dag gået fint med ikke at se noget. 

Apropos rehab, så er jeg i dag nået til koffein dag 122 og mht slik, så fik jeg faktisk en del Matador mix på job i går, så der må jeg starte forfra med at tælle med dag 1 i dag. Inden da 25 dage uden slik men med chokolade. Allervigtigst, at jeg ikke giver op, eller slår mig selv oveni hovedet, men snarere prøver at forstå, at jeg simpelthen nok manglede bananbrød, eller squat muffin til den lille lækker sult. Plus var blevet noget for træt/udkørt. 

I morgen dag 6 i Hechmann grundtræning uge 7 centreret omkring 5 x 3 min i AT/An1 med 3 minutters jog ind imellem. Ville virkelig gerne derefter svømme bare lidt og så tilbage til noget aftenyoga. 

Søndag Hechmann dag 7 og så udholdenhedspas med PT. 

Dejlig weekend og evt ferie til boardet :hippy: 

Edited by Bjergtrold
Link to comment
Share on other sites

11 timer siden, vestjyden skrev:

Imponeret over at du når det hele. God inspiration.

Kunne man lokke dig til at lægge din banan brøds opskrift op. Din ide med et alternativ til lækker sult, kunne jeg godt finde på at kopiere.

Tusind tak kære Vestjyde :hippy: det føles absolut ikke altid sådan men dejligt hvis vi kan inspirere hinanden. 

Her er links til squash "squat" muffins og banan brødet

https://www.sundsans.dk/2016/02/12/glutenfri-muffins-med-squash-kanel/

https://greengoddess.dk/blogs/opskrifter/bananbroed

For at gøre sidstnævnte lidt mere lækkert har jeg ofte haft hakket noget mørk Lindt chokolade og blandet op med de tørre ingredienser. Der kan helt sikkert også blandes med hakkede hasselnødder eller andet. Rigtig god fornøjelse med det. I går havde jeg svært ved at finde kokosfibermel i supermarkedet men købte noget kokosmel i stedet og der kan også bruges ekstra mandelmel i stedet. 

Træning d 9.7

Løb

Hechmann dag 6 i 7. uge med hovedserien 5 x 3 min i AT-An1. Landede et sted oppe i nærheden af gamle zoner på intervallerne via langsom stigning = fuld smæk for skillingen og nok lige i overkanten, når jeg så på graden af smadrethed resten af dagen. Stadig super fedt at mærke, hvor meget bedre det går med løbet. Har dog virkelig brug for god restitution i dag, så snupper Hechmann dag 7 i konservativt zone leje og med 50 minutter frem for 100. I eftermiddag mere PT med super træner S. Overvejede lidt at løbe i formiddag for at være frisk til PT. Sådan som jeg nusser rundt herhjemme føles det nu også rigtig rart og som god restitution + dejligt kun at skulle frem og tilbage en gang.  

Hov og så var der jo lidt mere i går  :bubblebath:

Svøm

800 magiske meter på min egen bane på et ret tomt svømmestadion = very very nice. 

Well og mht diverse rehabs :wub:

Koffein dag 125 og slik + Netflix følges nu ad med dag 3. Hyggede mig med en god bog og aviser i sofaen i går. 

Guess that's it. Fortsat dejlig ferie og sommer til boardet :hippy:

NB træner har haft udfordret mig på at gøre plan for de næste uger, så har tilmeldt mig nogle TRX og Bodyfit hold. Vil sådan håbe, at jeg kan nå det. 

Alternativet må blive hjemme træning, hvor jeg vil lade mig inspirere af "300 challenge" fordelt ud over en uges tid. Vil ikke engang prøve at nå det i en session og husker sidst jeg prøvede under lock down og smadrede både min skulder og/eller håndled på samme tid. 

 

 

Link to comment
Share on other sites

  • 3 weeks later...

:hippy:Er vist tid for en update. Vildt at det er næsten 3 ugen siden jeg sidst skrev. Som forudset, så har de her uger været udfordrende. Dels haft fremmøde i Gødstrup næsten alle dage, Arrivas forbindelser er helt håbløse og den kollega, som jeg nogen gange har haft fået et lift med har haft ferie. 

Alt har ikke haft været perfekt men når alt kommer til alt, så tænker jeg, at det er gået bedre end frygtet. Kunne dog tydeligt mærke her først på ugen, at jeg var kommet i søvnunderskud. Var hele tiden lidt zombie agtig, lidt hævet i kroppen og kunne ikke rigtig styre mad (chokolade indtaget). I sidste uge var jeg ellers lige nået ned under de 54 kg = milepæl for mig, men nu slår kurven igen en lille krølle opad. På Fitbit ligner det faktisk et fint oscillerende mønster, så giver ikke op. Alene det nu at have haft to fridage til at få sovet ud, trænet med overskud og planlagt indkøb til foodprep/bagning. Ja det peger i den rigtige retning, så op på hesten igen. 

I oversigtsform så gik den første uge godt med at komme på en del hold inkl functional og TRX + nogle dage kombineret med Hechmann pas. Tydeligt at mærke, at jeg er blevet lettere, mere mobil og smidig fx når jeg laver mountain climbers eller burpees.

I den anden uge var der kun tidlig tog mulighed 4.53 og så en halv times ventetid på Herning st. Valgte så i stedet at løbe til Gødstrup = 6.5 km. Meget hjulpet på vej af super godt vejr og dvs ikke behov for alt muligt skifte/regntøj. Lykkedes med løb mandag, tirsdag og torsdag og tirsdag blev det både den ene og anden vej. Super dejlig start på dagen, men også en sulten en af slagsen, når jeg så nåede ud af bad/omklædningsrum. Og var meget meget fristet af en stor Latte fra 7-11 (som nu er flyttet ind på sygehuset) - well clean på dag 144 i dag, så faldt ikke i, men helt sikkert, at jeg fik ekstra at spise de dage og også at jeg nok ikke fik helt nok at drikke. Havde af gode grunde ikke urtetheen med i løberygsækken og svedte selvfølgelig rigtig meget på de varme dage. 

Absolut en uge der viste noget om, hvordan at cardio alene gør det svært at tabe sig for du bliver bare virkelig sulten af løb og det på en anden måde, end når vi bygger muskler, som sidder og hjælper os med at forbrænde døgnet rundt. Omvendt så har mit løb helt klart løftet sig efter, at jeg ikke længere er så muskuløs og konditionen har jeg jo i meget høj grad brug for. 

I weekenden fik jeg puttet noget styrke på oven i alt løbet og de sidste dage styrke hjemme tirsdag, Bodyfit i går og i dag + mere planlagt for de næste dage, inkl med Hechmann løb. I morges og i søndags endda med en yoga time puttet ind til at balancere det hele. 

I næste uge kommer der nogle hjemmearbejdsdage og så har jeg fået puttet en ferie uge ind i uge 32 = kærkomment ovenpå nogle travle måneder. Er gået i gang med at se på Nepal udstyret og så bliver det i den uge, at jeg får styr på det jeg mangler. Orker ikke at det skal være sidste øjebliks impulskøb, hvor jeg ender med at bruge alt alt for mange penge på de forkerte ting. Når omgivelserne bliver så ekstreme med vind, kulde, sne, regn og samtidigt med primitiv indkvartering i telt/tehuse, ja så afhænger rigtig meget af ordentligt udstyr. Min skaljakke er 5 år gammel og fungerer fint herhjemme men i mandagens skybrud, så blev den bare gennemsevet og fiber dims indenunder lidt fugtig fra morgenstunden og det kan blive altafgørende på sådan en tur. Mine vandrestøvler er også 5 år gamle og Vibram mærket i bunden er helt nedslidt og det kræver også noget tid at få fundet de rigtige afløsere. Den nemme tilgang kunne selvfølgelig være at købe samme slags igen, men overvejer lidt at gå tilbage til mine første rigtige vandrestøvler = rigtigt læder fra Scarpa. De senere år har jeg haft Goretex model fra samme firma og ja synes bare, at de bliver lidt mere stive i det med årene. 

Vil også købe nye vandre sokker + indersokker. Har mange men det er bare noget af det allervigtigste. Og topnats sokkerne fra sidste tur sled jeg op som sove/hygge sokker, så de fik udtjent deres fulde potentiale. Vandre bukser + fleece ditto + lange uldne underbukser er fine. Varm dun jakke ligeså etc etc. Det begynder at blive meget mere virkeligt nu = rigtig dejligt. En kollega anbefalede mig også at indtage jerntilskud og jeg har også en masse D vitamin + zink og chrom + magnesium. Ved ikke helt hvor meget og om det overhovedet gør en forskel men i forhold til at være fokuseret på opgaven, så gør det helt sikkert en mental forskel. Hvis Jern pillerne giver mave problemer, så må jeg revurdere. Så vil jeg trods alt hellere ødelægge maven med kaffe. 

Nå guess that's it :hippy:Håber at jeg kan få opdateret lidt mere regelmæssigt nu, få sovet ud og spist sundt. 

Dejlig weekend og fortsat sommer inkl evt ferie til boardet 

Edited by Bjergtrold
Link to comment
Share on other sites

16 timer siden, Gregers TF skrev:

:rofl2:

:4jumpy:

Prøver at visualisere hvordan, at min krop bliver pumpet op med iltbindende komplekser og jeg bare føler, at luften er fed og god i 5000 moh.

Dagens 3 dejlige pas afspejler i hvert fald, at jeg er blevet mere udholdende 

Styrke

1 times TRX som jeg er blevet rigtig glad for

Løb

40 minutters Hechmann løb = dag 6 i 10.grundtræningsuge til halvmarathon/marathon

Hovedserien 4 x 3 min i AT/An1. I gamle dage 4.36-4.21 min/km og i dag løb jeg dem i 5 min/km. Føltes også ret overkommeligt men i sidste uge prøvede jeg at holde 4.36 på 3 minutters intervallerne og efter 2 var der udsolgt, så der måtte jeg bakke af og sætte tempoet ned på den 3. Selvfølgelig er jeg blevet ældre og er ikke i helt så god form men når den der bremse pludselig sætter ind, så opfatter jeg det meget som en følge af mine tidligere covid infektioner. Når det er sagt, så tror jeg faktisk altid, at der er noget sundt ved at løbe intervaller med et vist overskud, der skal være til en ekstra runde og det også af hensyn til lysten til at vende tilbage til det løftede tempo. I mange år var det næsten umuligt at drive mig selv til interval træning og når jeg gjorde, så blev jeg ofte skadet. 

Anyhow dejligt nu at have overskud til at kunne fortsætte med

Styrke

Bodyfit en time 

Well that was it & very nice. 

Fortsat dejlig dag/weekend til boardet :hippy:

Link to comment
Share on other sites

Træning d 31.7

Løb

Hechmann uge 10 dag 7 modificeret - aerobt løb 47 min

Styrke

1 times core & glutes = den time der i gamle dage hed bootylicious :hippy: 

Om 2 uger har jeg jo så overstået grundtræningsprogrammet og jeg har kigget videre på ugerne med specifik træning = ret krævende intervaller egnet til bane eller moderne løbebånd. 

Pønser derfor i stedet på at starte forfra på grundtræningsprogrammet, hvor jeg jo i mange uger kun har gennemført en mindre del af passene. Nu, hvor jeg er mere tilbage i træningsrutinen, vil jeg formentlig kunne gennemføre flere. Og i bund og grund så fungerer de nuværende zoner ganske godt. Hvis jeg får fornemmelsen af, at det er alt for nemt, så kan jeg jo altid løfte tempoet på intervallerne lidt/eksperimentere med det. 

Ellers så godt i gang med at finde grej frem = meget tilfredsstillende og dejligt, at jeg har styr på så meget. Sidst var der så mange ting, som jeg var nødt til at anskaffe mig til det højalpine, som nu er på plads. Det betyder, at det er forholdsvis få ting, som jeg skal koncentrere mig om at få styr på. 

Nå dejlig aften til boardet :hippy: 

Edited by Bjergtrold
Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Update

Ups så gik der lige halvanden uge. Sidste uge dog meget travl, varm og også påvirket af en masse vand i kroppen og ikke det helt store overskud. Dog gode træningssessioner med coach S både tirsdag og torsdag. Hun er sød og inspirerende til at sige, at jeg selv på halvdårlige dage gør det godt. 

Lørdag havde jeg det dog virkelig ikke godt, da jeg skulle til at løbe dagens Hechmann intervaller. Altså der er dage, hvor du lige skal i gang og dage, hvor kroppen er træt. Men de dage, hvor alt stritter imod og du så alligevel gør det. Yes det var godt da det var overstået og fik det jo meget, meget bedre. Hovedserien 5 x 3 min AT/An1 og lagde mig, i forlængelse af tidligere refleksioner, konservativt på 5 min/km men føltes nemt og godt tempomæssigt. Hundrede procent et af den slags pas som er karakteropbyggende og som jeg mentalt vil tage med mig til Nepal, når det strammer til. 

Søndag endnu et Hechmann pas = 52 min i aerobe zoner og så "Core & glutes" = fin træning. Havde ikke sovet meget mellem lørdag og søndag men var super tilfreds med, at jeg opprioriterede træningen og det føltes overkommeligt at løbe, inkl lidt hurtigere end nuværende zoner. Befinder mig nok et sted mellem nye og gamle zoner men oplever, at det fungerer fint med at mærke, hvordan det går med puls, vejtrækning, udholdenhed og så skrue lidt op og ned. Ligesom da jeg løb udendørs med rygsækken mellem Herning st og Gødstrup, så har jeg nogle gange følelsen af at møde "muren" og så lige være nødt til at komme helt ned i gang og lige genvinde pusten igen. Tillægger det meget mine COVID infektioner, for har aldrig tidligere haft det sådan. Og det er selvfølgelig også noget af det der gør, at jeg ved, at jeg er nødt til at skrue på alle parametre. Mht kost så har vægten taget et gevaldigt hop opad. Tror at noget af det er muskler, men måske også rebound ovenpå en periode, hvor jeg har haft prøvet at presse den for meget. Prøver lige nu at holde fast i nogle sunde vaner, få trænet og spist nok af de gode ting. 

Træning d 8.8

Løb

Hechmann uge 12 dag 1 = 40 minutters jog/Ae1

Igen i god blanding af gamle og nye zoner

Yoga

45 dejlige minutter med Becoming Balance app. Var egentlig tilmeldt yoga på hold, men tiden var løbet og kunne se, hvordan de andre lå på gulvet og ville ikke komme brasende ind for sent. I virkeligheden held i uheld, for fungerede mega fint bare at brede måtten ud i udstrækningsområdet og så på med høretelefonerne. Meget mere af det.

Træning d 9.8

Løb

Hechmann uge 12 dag 2

Hovedserien 6 x 3 min AT og så kun 1 1/2 minuts pause. Valgte igen konservativt de 5 min/km og det fungerede rigtig godt. 

Yoga

Endnu engang (knapt) 45 min med Becoming balance app - very nice 

Styrke

Dejligt PT pas, hvor vi nu er gået all in på funktionel træning. 

Senere i dag håber jeg at gentage formlen med Hechmann løb, yoga og så TRX på hold. Inden da (forhåbentligt) nå at få shoppet mere udstyr. Kommer hele tiden lidt tættere på mht forberedelserne. I går fik jeg fx talt med Kipling om at leje Steigeisen, karabiner og klatresele. Det fungerede fint sidste gang og der er nok af andre ting at bruge penge på. 

Koffein fri på dag 156 og ville utroligt gerne også styre uden om alkohol de næste måneder. Selvom at mange taler om det anbefalede daglige glas, så kan jeg bare se, hvordan det ene ofte fører det andet med sig mht mad, søvn og uro og ja så er det nogle gange lettere bare at være helt fri. I går havde jeg fx meget lyst til rosé ovenpå de gode pas, ferie mode etc etc, ja og så drak jeg noget alkohol fri vin og det var egentlig ok. Fik både dækket behov for noget ritual og nød så alligevel at føle mig ikke dizzy, dopet + sove virkelig godt, hvilket er blevet min nok omtrent aller mest værdifulde valuta i alt det her. Drak senest lidt rosé vin = et par glas på japansk restaurant med god ven lørdag, så det bringer mig på dag 4. 

Nå stay strong derude folkens og dejlig ferie til dem der har det og kan nyde de næste varme dage :hippy: 

 

Edited by Bjergtrold
Link to comment
Share on other sites

Træning d 10.8

Løb

Hechmann uge 12 dag 3, aerobt pas 50 min jog vekslende med Ae2. Kunne godt mærke gårsdagens intervaller lidt, så bare stille og roligt. 

Yoga

Med Becoming Balance, hatha sadhana serie dag 3 med fokus på omvendte stillinger = længere hoved og skulderstand. Kan godt mærke, at gulvet nede i FW er ret hårdt men meget afslappet ovenpå praksis. Lå faktisk og overvejede om jeg skulle skulke fra TRX men så så jeg M, som jeg har hyggesludret med flere gange og så tænkte jeg alligevel, at jeg hellere måtte være med. Timen var som altid super vellykket inkl en masse dejligt core arbejde.

Styrke

TRX træning ca 1 time

Nu godt brugt. Har spist dejlig sund aftensmad. Fik styr på de vigtigste indkøb i friluftsland i dag. Mangler enkelte ting, som de ikke havde men fik fx også købt solcreme faktor 30 og 50, så der er lidt at gøre med oppe på gletcheren, hvis jeg når så langt. 

I morgen kører træningsbussen igen. Det der ligger fast, er PT pas kl 9.30 og mest sandsynligt, så kommer løb og yoga til at ligge derefter. Vil dog også gerne på stranden. 

På fredag forhåbentligt åbenvandssvøm og strand hygge med tri veninde J. Er jo totalt badeand i tiden men konceptet er for genialt til, at jeg kan stå over. 

Dejlig aften til boardet :hippy: 

Nb og lige en lille dejlig sang med lidt boheme stemning til at kompensere for den rose jeg har lyst til at drikke men ikke gør lige nu... 

 

Link to comment
Share on other sites

Kære Bjergtrold,

Mange tak for hilsen i loggen! Her kæmpe hilsen retur!

Jeg glæder mig til at høre om DIN TUR! (- og ville ønske, at det var mig, der skulle til Nepal "lige om lidt".)

Dejligt at se, (og FLOT) at du får "kæmpet" dig igennem de "toughe forhindringer", der synes at lure overalt (mentale, som arbejdsmæssige, kropslige, logistik, vejr etc.)  og alligevel får trænet regelmæssigt og spist/drukket fornuftigt.

Det lyder dejligt med mere overblik og anskaffelse af "nyt grej" :wub:

Der er kommet så mange smarte og lækre ting!...og så kan det alligevel være svært (og tidskrævende) at finde og/eller vælge, det helt rigtige (farve, snit, tilgængelig i ens størrelse, pris, materiale, skal det matche ens allerede erhvervede ting, antal lommer/lynlåse, vægt...)

Har du modtaget en anbefalet pakke/udstyrsliste? Er der noget af udstyret du låner/lejer? Hvor meget skal du gå på gletcher/sne/is?

Ved du, hvor mange i skal af sted sammen (hvis det er en gruppe du rejser med)?

God strandhygge  og tak for lækkert musikindslag.

 

 

 

 

 

 

 

Link to comment
Share on other sites

  • Bjergtrold changed the title to Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share