Ultra IronMan


Madsha
 Share

Recommended Posts

Hej

Nu prøver jeg også at oprette en logbog herinde. Ved ikke helt om det er mig, men man kan vel altid prøve :smile:

Hvem er jeg:

37 årig mand fra Nordjylland med lyst og mod på alle mulige og umulige udfordringer.

Mit hovedmål og delmål for 2012 er:

Delmål:

mimimum 8 marathon i hele 2012 (deriblandt brutal marathon i aalborg)

1 dobbelt marathon (2 marathon på een dag)

2*10 km svømning

Copenhagen ultra marathon (100 km)

Mors rundt 100 Miles (161 km løb)

Minimum 1 ironman - gerne 2 :tongue:

Minimum 1 ½-ironman

Hovedmål:

Tredobbelt IronMan

Om det lykkedes - tjae det vil tiden vise.

Håber der er nogen der har kommentarer til mine træningspas, som jeg vil forsøge at føre ind her på siden. Pt. står min træning lidt stille, men jeg regner med at gi den gas inden længe.

Link to comment
Share on other sites

Det var da godt at der er nogen der gider læse med. :smile:

Ja, jeg har rimelig erfaringer med de mål jeg har sat mig. Fra august 2010 til august 2011 nåede jeg følgende stævner:

Over 20 gennemførte maraton – deriblandt et dobbelt maraton (2 på samme dag), samt brutal marathon

4 * test svømninger i 50 meter bassin på 10 km.

Lange cykelture til og fra maraton løb

Tilmeldt copenhagen ultra maraton (100 km) men måtte melde afbud grundet rygskade.

Gennemført ½ ironman

Gennemført tredobbelt ironman (verdensmesterskabet i Tyskland)

Tilmeldt Challenge Copenhagen (ironman) men meldte afbud da den lå for tæt på den hovedmålet – Den tredobbelte ironman.

Stillede op til 100 miles løbet på Mors (161 km) måtte udgå efter 80 km. (Havde ikke trænet nok efter den tredobbelte ironman)

Mariager Fjord rundt – Meget bakket ultra løb på 56 km omkring Mariager Fjord

Flere test ture på tri cykel (+250/300 km)

En hel del ½ maraton

6 timers løb

50 km løb

Mine planer for 2012 ligner derfor meget mine 2011 planer.

Jeg har valgt at satse på de samme stævner da jeg har den tredobbelte IronMan som hovedmål. Jeg har gode erfaringer fra i år med forberedelsen. Dog skærer jeg en del ned på maratons i 2012. Jeg vil satse noget mere på lange back to back løb, ultra cykling og core træning.

Jeg har gjort mig en masse erfaringer fra ultra distancer og hvad man bør fokusere på – skriver lidt mere om disse senere.

Link to comment
Share on other sites

Haha... Ja Kim er en hård hund. Skal køre race med ham i Tyskland til næste sommer - han er også tilmeldt. :bigsmile: Han var desværre forhindret i at deltage i år da han var i Kina.

Ja en triple er et nonstop race. Løbet i Tyskland var: 11,4 km i 50 meters bassin. 540 km på cykel på en 8 km rute. 124 km løb på en knap 1 km lang rundstrækning.

Link to comment
Share on other sites

Må hellere skrive lidt mere.. :smile:

Tiden jeg bruger på træning resten af året er kraftigt nedadgående. Jeg startede mine forberedelser til den tredobbelte ironman sidste sensommer/efterår. Det er blevet til rigtig mange km i løbeskoene, på tricykel, på racercykel, på mountainbike og i vandet. Jeg løb ultraløb for 2 uger siden omkring Mariager Fjord. Det var egentlig ikke meningen at jeg ville løbe det, og meldte mig også først til relativt sent. Jeg kom igennem, dog med trætte ben. I sidste weekend løb jeg en tur på 12-13 km. Efterfølgende har jeg haft forholdsvis ondt i baglåret - Tanker om en mild fiberspræningning spøger lidt.... Måske er det kroppen der bare siger stop nu!

For ligesom at afslutte året rigtigt så er jeg tilmeldt 4 marathon inden årets udgang. Aalborg marathon den 23. oktober. Citroen cannonball marathon den 29. oktober, DUULs marathon i Århus den 4. november og Aars marathon den 27. november.

Jeg har besluttet at droppe disse 4 marathon og gi kroppen lidt hvile inden det går løs igen til januar. Jeg vil selvfølgelig holde træningen ved lige med både løb, svøm og cykling - men de helt lange distancer holder jeg mig fra.

Min træning i de næste måneder vil se nogenlunde sådan her ud:

Pr uge:

Svøm: 2 svømmepas. Det ene med fokus på teknik. Det andet distance svøm i våddragt (+5 km)

Løb: 2 - 3 gange om ugen. Max 15-20 km på den længste tur. Bakke/trail og interval

Mountainbike: Transport til og fra arbejde. Med klub 1 gang ugentlig.

Spinning: 2 gange ugentlig

Ronning. 1 - 2 gange ugentlig

Core træning/styrke: 3 - 4 gange ugentlig.

Nu må vi se om det bliver ved det - der vil sikkert være uger hvor der ikke kommer så meget træning på.

Det vigtigste i de næste måneder er at bevare motivationen til de lange træningspas der kommer i det nye år, holde formen ved lige, undgå skader samt give kroppen den ro den skal have inden det går løs igen.

/Mads

Link to comment
Share on other sites

Fedt mål!

Nu kan jeg læse af din hjemmeside, at vi kommer fra samme område. Hvilke gode cykelruter findes der ude i Gistrup-Klarup området?

Kender du evt til en side, hvor ruterne er vist? :)

Held og lykke med målet, jeg vil følge med her!

Takker :smile:

Alle finder åbenbart min hjemmeside :laugh::tongue:

Hmmm... cykelruter omkring Gistrup. Tjae hvis du kører mountainbike så er der jo Lunby krat og poulstrup sø området. Der er generelt mange bakker omkring gistrup området så hvis du er til lidt højdemeter så er det et fint område. En lang flad rute er ud mod Egense og til Øster Hurup.. Hvis du kører den vej, så kan du godt finde en rute på omkring 150 - 200 km.

/Mads

Link to comment
Share on other sites

Ja nu er jeg jo lidt sat ud af spillet hvad angår løb - så denne uge/weekend har primært stået i børnenes tegn (efterårsferie) og svømning.

Fredag, lørdag og søndag har jeg svømmet. Fredag svømmede jeg almindelig, hvilket betyder uden våddragt og med fokus på teknik. Lørdag og søndag var ren hygge svømning i våddragt og med MP3 afspiller. Træningspas som disse er noget af det bedste der findes. En del km med hovedet under vand og med musik i ørerne. :smile:

Fredag blev det til 3 km. To hovedserier med 1000 meter og resten blandet op- og nedvarming (bryst og rygcrawl)

Lørdag blev det til 4 km

Søndag blev det til 4,5 km.

Samlet 11,5 km svøm

Og for det ikke skal være løgn så tog vi alle i svømmehal igen søndag eftermiddag. Her blev det til en masse sjov og spas med kone og unger. :laugh:

Jeg skulle egentlig ha løbet aalborg marathon i dag, men grundet trætte ben/fibespringning så har jeg meldt afbud. Super ærgeligt men helt sikkert den rigtige beslutning. Det kriblede dog i benene da vi kørte forbi ruten idag, og vi så alle løberne... :unhappy:

Jeg regner med at starte ud på løb i morgen igen. Håber jeg kan komme tidligt op og få et par timer inden arbejde :cool:

/Mads

Link to comment
Share on other sites

Stærkt svømmet - Hvilken Mp3-afspiller bruger du i svømmehallen? Har godt overvejet det til solo-træningerne

/M

Takker :smile:

Jeg svømmer med Speedo Mp3. Tror det er en af de billigeste man kan få, men den virker - og det er det vigtigste. Jeg har den til at sidde under badehætten. Indimellem kan det godt virke lidt irriterende i øregangen, men synes man vænner sig til det.

http://www.pixmania.com/dk/dk/xx/8156/xx/15/4/criteresn.html?srcid=202&mctag=dk_15425&gclid=CJDB_O2c_6sCFUMm3godQggTlQ

/Mads

Link to comment
Share on other sites

Træning fredag morgen:

25 min. træning af ryg og mave.

45 min intervaller på løbebånd. (400 meter interval)

- Jeg var iøvrigt til foredrag igår aftes med Jacob Juul Hastrup. Vel nok Danmarks mest ekstreme ultraløber. Det var et meget fascinerende indblik i en ultraløbers liv. :smile:

Jeg har længe overvejet at kaste mig 100% over ultraløb og så kun have svømning og cykling som en form for supplement træning.

Når det er tri man dyrker så bruger man rigtig lang tid på ALLE tre discipliner. Når det er ultra tri man dyrker så bruger man RIIIIIGTIG lang tid på alle tre discipliner.

Jeg ved ikke hvordan i andre triatleter har det - men jeg synes indimellem at det er svært at fokusere 100% på alle tre discipliner. Er man inde i en god periode på cyklen og i løbeskoene, så kan det være at det er svøm der halter lidt - og omvendt.

Jeg er stadig lidt usikker på min 2012 plan. Dels vil jeg gerne stadig køre tri, og gerne ultra og dels vil jeg gerne fokusere målrettet KUN på ultraløbet. Jeg er blevet mere i tvivl siden foredraget igår.

Jeg ved at der kræves meget tid som ultraløber og at der skal ædes mange km til træningen. Jacob nævnte til foredraget igår at han løber op til 160 km om ugen når han topper. Dette giver ca 16 timer om ugen hvis det er 10 km/t. Umiddelbart lyder 160 km af rigtig meget, men set i forhold til en ultra-triathlons-træningsplan så synes jeg såmænd ikke det er et voldsomt tidsforbrug.

Jeg må i tænkeboks.. :cool:

/Mads

Link to comment
Share on other sites

Haha, jeg griner over din kommentar på tidsforbrug!

Enig ift. ultraløb. Det "gode" ved løb, synes jeg, er også sy der ikke er nogen transporttid. Du skal ikke lige hen på svømmestadion, eller hen i centeret for at spinne. Så 160 km kan virke som en del, men 16 timer (er det ikke højt sat?) er mere overskueligt.

Link to comment
Share on other sites

Haha, jeg griner over din kommentar på tidsforbrug!

Enig ift. ultraløb. Det "gode" ved løb, synes jeg, er også sy der ikke er nogen transporttid. Du skal ikke lige hen på svømmestadion, eller hen i centeret for at spinne. Så 160 km kan virke som en del, men 16 timer (er det ikke højt sat?) er mere overskueligt.

Hmmm... er ikke lige sikker på jeg forstår hvad din pointe er?

Link to comment
Share on other sites

Jeg siger bare, for mig i hvert fald, er løb mindre tidskrævende og lettere tilgængeligt end cykel og svøm :smile:

Jamen så er vi jo helt enige :tongue:

Min pointe var et man kunne spare en del tid og samtidig få fuld valuta for pengene hvis man KUN dyrker ultraløbet og ikke alle tre discipliner der indgår i tri. :smile:

/Mads

Link to comment
Share on other sites

Jeg har længe overvejet at kaste mig 100% over ultraløb og så kun have svømning og cykling som en form for supplement træning.

Når det er tri man dyrker så bruger man rigtig lang tid på ALLE tre discipliner. Når det er ultra tri man dyrker så bruger man RIIIIIGTIG lang tid på alle tre discipliner.

Jeg ved ikke hvordan i andre triatleter har det - men jeg synes indimellem at det er svært at fokusere 100% på alle tre discipliner. Er man inde i en god periode på cyklen og i løbeskoene, så kan det være at det er svøm der halter lidt - og omvendt.

Jeg er stadig lidt usikker på min 2012 plan. Dels vil jeg gerne stadig køre tri, og gerne ultra og dels vil jeg gerne fokusere målrettet KUN på ultraløbet. Jeg er blevet mere i tvivl siden foredraget igår.

/Mads

Min forståelse af en Ultraløber sammenlignet med en Triatlet er et spørgsmål om mentalitet og psyke. Som ultraløber har du større mentale grænser du skal krydse og flere kriser du skal igennem - Men du er ikke i bedre form end en Triatlet nødvendigvis.

Jeg synes det er fantastisk at have 3 discipliner jeg kan shuffle imellem og jeg har bevidst valgt hvor mit hovedfokus skal være og hvor side-fokus skal være. Ligenu bruger jeg meget tid på svømningen, da jeg er ved at restituere mine løber-ben fra skader. Samtidig er cyklen i et steady-state niveau hvor jeg ikke har brug for at rykke så meget.

Men hvis du brænder for ultraløb, så er det klart det du skal gøre og så op i røven med de to andre discipliner.

God træning

Motta

Link to comment
Share on other sites

Min forståelse af en Ultraløber sammenlignet med en Triatlet er et spørgsmål om mentalitet og psyke. Som ultraløber har du større mentale grænser du skal krydse og flere kriser du skal igennem - Men du er ikke i bedre form end en Triatlet nødvendigvis.

Jeg synes det er fantastisk at have 3 discipliner jeg kan shuffle imellem og jeg har bevidst valgt hvor mit hovedfokus skal være og hvor side-fokus skal være. Ligenu bruger jeg meget tid på svømningen, da jeg er ved at restituere mine løber-ben fra skader. Samtidig er cyklen i et steady-state niveau hvor jeg ikke har brug for at rykke så meget.

Men hvis du brænder for ultraløb, så er det klart det du skal gøre og så op i røven med de to andre discipliner.

God træning

Motta

Jeg er tildels enig med dig. Nu er det netop mentalitet og psyke, som du nævner, at jeg tænder på. Der er ikke så meget den fysiske formåen - om end det dog hænger lidt sammen. Som ultra triatlet er det bestemt også det mentale der fylder mest. Er man i form til at køre almindelig ironman, så vil jeg mene at der rent fysisk ikke er langt til at kunne køre ultra tri stævner. Er man derimod ikke mentalt klar så er det rent selvmord. Lidt firkantet kan man sige at en ironman køres på ren muskelkraft, en ultraironman køres med hovedet.

Jeg kan bestemt ikke undvære svømning og cykel, men når man gerne skulle mestre alle tre discipliner på en ultra distance så kræver det virkelig meget træning...

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share