Artikel: Forskere gennemskuer fodboldskade


davidplmlsn
 Share

Recommended Posts

http://politiken.dk/...r-fodboldskade/

Hvilket ressourcespild.

I øvrigt sjovt hvordan kultueren i vores misinformerede sportsverden typisk dikterer at baglårsskader opstår grunden en svag eller for stram baglårsmuskel.

Størstedelen af alle baglårsskader opstår først og fremmest fordi 99.99% af alle sportsudøvere, hvis sportsgren hovedsageligt er baseret på sprint (holdsport fx), ikke formår at sprinte med effektiv (og dermed sikker) teknik. Dernæst opstår en enorm stor del af skaderne på baggrund af en fuldstændig vanvittig dårlig tilrettelæggelse af træningen fra en uoplyst/misinformeret trænerskare.

Det fremgår i artiklen at Per Hölmich, leder af Artoskopisk afdeling på Amager, tilsyneladende ikke kan gennemskue hvor idiotisk Jesper Petersens ph.d-projekt er.

Nu giver det pludselig mening hvordan én læge på Artoskopisk afdeling (Amager) kunne diagnosticere mig med GIRD hvorefter en anden læge fra samme afdeling fortalte mig at jeg ikke havde GIRD.

Jeg væmmes ved deres uduelighed og inkompetence.

Min træner, James Smith, skriver.

Thinker,If and/or when an athlete pulls a hamstring, what steps do you take to ensure that the athlete is ready to perform at 100%? I was reading that you used different Power/Speed Drills to assess and rehab the injury. I suspect that these drills are used because they place less stress directly to the hamstring than higher velocity running. Is there a progression you follow in terms of time and drills? For instance, for the first couple of days introduce A March and A Skip at an individualized volume. Also, how long do you recommend that you stay away from tempo? Sorry for the loaded question and thanks for the time.

CT

CT,

Athletic trainers, no different than strength and conditioning coaches, are subject to misinformation via their academic curricula. Consequently, the steps taken during hamstring rehabilitation are often just as erroneous as those taken by strength and conditioning coaches in their attempt to physically prepare their athletes.

Hamstring rehab is a classic example. Across the land the fundamental constituents of collegiate hamstring rehab will consist of sub-max lengthening hamstring curls along with other tonic strength exercises, because the false positive of a post hamstring pull assessment is a "weakness."

This amuses me because this suggests that the strength that existed just prior to the pull has disappeared.

What actually happens is that a pull, depending on severity, will at the least, cause certain fibers to go into spasm, or at the most, involve tearing, and to different degrees, of certain fibers. In both cases, however, spasm occurs to the surrounding fibers and when fiber is in spasm it cannot contract.

So the perceived weakness is actually fibers that are impaired from contracting. If, particularly regarding pulls in which substantial tearing occurs, hands on therapy is not performed the scar tissue will form asynchronously related to the direction of the muscle fiber. This is why massage (you know, the voodoo trick that isn't formally supported by the almighty "research") is so critical to the rehabilitation and training process in general.

The scar tissue forms haphazardly. Picture a bed sheet that has a hole torn in it. If you sew a patch in the whole and then stretch the sheet, the stress will be focused along the perimeter of the patch where it connects with the threads of the sheet and this is where future tears will occur.

Muscle fiber behaves similarly. It is critical that the fibers of the scar tissue form in the same direction as the muscle fiber. In this way, the future stress of training will be naturally distributed along the fiber and not localized to the haphazard formation of untreated scar tissue. To my knowledge, there is no substitute for qualified massage in this case.

As for physical training, it is basically a waste of time to address hamstring rehab via tonic strength exercise because the neuromuscular dynamics aren't in the same galaxy as those associated with the dynamics of hamstring contraction via locomotive efforts.

This is where power speed drills and short sub-max accelerations come into play. It is critical to condition the hamstrings via efforts that possess a neuromuscular similarity to that which constitutes the athletes primary responsibility- medium to high speed terrestrial locomotive efforts.

This comes from the work of Gerard Mach via the late Charlie Francis and my friend and colleague Derek Hansen at Simon Frazier University in Vancouver.

In Mach's Sprints and Hurdles Manual you will find a 10-day Hamstring Rehab program that should be plastered on the wall of every athletic training and weight room in the land.

As for the progression of drills, you are on the right track and this is elucidated in Mach's manual.

Edited by davidplmlsn
Link to comment
Share on other sites

Det er jo alt sammen fint, men artiklen og The Thinker argumenterer jo ud fra to forskellige vinkler:

- Artiklen refererer til at styrketræning af haserne kan nedsætte risikoen for haseskader (Omend artiklens opbygning, øvelsesvalg, udførsel, studiets opbygning und so weiter pt efterlader MANGE ting, der kunne stilles spørgsmålstegn ved)

- The Thinker snakker om rehabilitering after en skade, hvor manuel behandling benyttes fremfor styrketrænbing efterfulgt af et forløb med power specifikke rehab øvelser i gradvis øgnede intensitet - og det er der mig bekendt overhovedet intet nyt eller revolutionerende i?

Størstedelen af alle baglårsskader opstår først og fremmest fordi 99.99% af alle sportsudøvere, hvis sportsgren hovedsageligt er baseret på sprint (holdsport fx), ikke formår at sprinte med effektiv (og dermed sikker) teknik.

Delvist enig. Det ville være godt hvis trænerne havde indsigt i korrekt løbe/sprint stil, men jeg ser det ikek som muligt grundet ressourcekrav i virkelighedens verden.

Dernæst opstår en enorm stor del af skaderne på baggrund af en fuldstændig vanvittig dårlig tilrettelæggelse af træningen fra en uoplyst/misinformeret trænerskare

For en stor del, enig.

Jeg er helt enig i at sportsspecifik træning af haserne ofte udføres forkert. Dog er helt basal styrketræning stadig et led i skadesforebyggelse og generel fysisk funktion ift høj belastning i forbindelse med træning.

Jeg er forøvrigt overbevist om at ph.d-studiet må indeholde væsentligt mere komplekse refleksioner end ovenstående artikel giver udtryk for. En skam at det ikke inddrages.

Der er dog nogle interessante betragtninger gemt i hvordan træning skal struktureres, både ift GPP og SPP, rehab såvel som prehab, og hvilken behandlingsform der er at foretrække. Alt efter hvilke skader og omfang kunne jeg godt tænke mig at lære mere om effekten af blandt andet ART og akupunktur på fiberskader.

Link to comment
Share on other sites

Jeg forstår altså ikke helt din voldsomme kritik af artiklen. Du har sikkert ret i mange atleter kunne forbedre deres sprintteknik, men gør vel ikke den nænvte øvelse mindre relevant? Jens Petersen har jo rimelig klart påvist at øvelsen rent faktisk kan reducere antallet af fibrespræninger, hvilket da sådan set er et fremragende resultat. Det lyder meget plausibelt at specielt fodboldspillere har svage hamstrings, og en styrkelse heraf er utrolig gavnlig. At ekstra tekniktræning også er gavnligt, er da sikkert også korrekt.

Din træners udtalelsen omhandler mest af alt genopbygnig af fibrene, frem for forebyggelse, som artiklen handler om. Din træner har da sikkert ret i sine antagelser, men de er ikke direkte relateret til artiklen.

Edit: The MOOS er åbenbart hurtigere ved et tastetur end mig....

Edited by venaN
Link to comment
Share on other sites

Du har selvfølgelig ret i at artikel versus Q&A indlæg ikke korresponderer 100% med hinanden hvilket jeg i øvrigt er klar over. For at præcisere, så er hvad jeg anfægter den dogmatiske tilgang der er til baglårsskader her i den vestlige verden. Symptombehandling lader til at være prioriteret højt.

Dog er helt basal styrketræning stadig et led i skadesforebyggelse og generel fysisk funktion ift høj belastning i forbindelse med træning

I nogen tilfælde ja. I andre nej.

Jeg selv, inkl en del verdensklasseatleter jeg er bekendt med, har set os fri fra baglårsskader trods et totalt fravær af traditionel vægttræning.

Helt konkret udfører jeg ikke længere styrketræning til min nedre krop (squat, RDL's, back raises, leg presses og hvad der nu ellers findes af øvelser).

I mit tilfælde modtager mine ben, og i sær baglår rigeligt med stimulus ved sprint nær MaxV (langt mere end hvad traditionel vægttræning kan give mig). Der er selvsagt flere måder at styrke en muskel på end at løfte en vægt fra punkt a til b - hvilket du jo i øvrigt godt ved.

Link to comment
Share on other sites

Jeg forstår altså ikke helt din voldsomme kritik af artiklen. Du har sikkert ret i mange atleter kunne forbedre deres sprintteknik, men gør vel ikke den nænvte øvelse mindre relevant?

Min voldsomme kritik bunder i den uoplyste, uinspirerende og endimensionelle tilgang til skadesforebyggelse af baglårsskader.

Link to comment
Share on other sites

Du har selvfølgelig ret i at artikel versus Q&A indlæg ikke korresponderer 100% med hinanden hvilket jeg i øvrigt er klar over. For at præcisere, så er hvad jeg anfægter den dogmatiske tilgang der er til baglårsskader her i den vestlige verden. Symptombehandling lader til at være prioriteret højt.

I nogen tilfælde ja. I andre nej.

Jeg selv, inkl en del verdensklasseatleter jeg er bekendt med, har set os fri fra baglårsskader trods et totalt fravær af traditionel vægttræning.

Helt konkret udfører jeg ikke længere styrketræning til min nedre krop (squat, RDL's, back raises, leg presses og hvad der nu ellers findes af øvelser).

I mit tilfælde modtager mine ben, og i sær baglår rigeligt med stimulus ved sprint nær MaxV (langt mere end hvad traditionel vægttræning kan give mig). Der er selvsagt flere måder at styrke en muskel på end at løfte en vægt fra punkt a til b - hvilket du jo i øvrigt godt ved.

"Et led", ment som i tilpasset ift den enkelte, forstås :smile:

Link to comment
Share on other sites

Delvist enig. Det ville være godt hvis trænerne havde indsigt i korrekt løbe/sprint stil, men jeg ser det ikek som muligt grundet ressourcekrav i virkelighedens verden.

Meget enig. Det handler om at det her er en øvelse, som alle forstår og kan udfører, mod at hver fodboldklub skulle undervises i sprintteknik.

Link to comment
Share on other sites

Af ren nysgerrighed hvad er din træners uddannelsesmæssige baggrund?

Jeg kan ikke rigtigt følge hans argument for manuel behandling frem for muskelaktivitet. Den bedste måde at "fortælle" arvæv, hvilken retning trækket ligger i en muskel, må vel af gode grunde være ved at bruge musklen aktivt.

Jeg siger ikke at manuel behandling ikke har sin plads, men at det skulle være det vigtigste tiltag i et genoptræningsforløb kan jeg ikke helt følge.

Link to comment
Share on other sites

nu har der jo kørt flere sideløbende forsøg med det her baglårsgenoptræning som rehabilitering efter fibersprænginger og flere af dem er lavet på superliga spillere (eller tilsvarende i andre lande, herunder la liga) hvor flere af spillerne rutinemæssigt har fået massage, også som en del af deres skadesforebyggelse. Flere af disse spillere har haft arvæv i baglårene, som kunne identificeres med ultralyd. Her gjorde den tunge baglårstræning dét, som den hidtil eneste kendte intervention, at det reducerede mængden af UL-synligt arvæv.

Jeg er slet ikke i tvivl om at James Smith er uhyre kvalificeret, men det er vel også en mulighed at han har set så så "sur" på det faglige miljø, at han helt glemmer at tage stilling til om der også rent faktisk kan komme fornuftige ting ud af det. Jeg er slet ikke i tvivl om at massage og lignende mobiliseringsteknikker kan gøre en muskel mere bevægelig kompliant og flydende og dermed kan være med til at sikre en bedre muskelfunktion efter en skade, men lige præcis i dette tilfælde lyder teorien om at orientere arvævet som en omgang bollocks.

Link to comment
Share on other sites

1320391820' post='1551910']

nu har der jo kørt flere sideløbende forsøg med det her baglårsgenoptræning som rehabilitering efter fibersprænginger og flere af dem er lavet på superliga spillere (eller tilsvarende i andre lande, herunder la liga) hvor flere af spillerne rutinemæssigt har fået massage, også som en del af deres skadesforebyggelse. Flere af disse spillere har haft arvæv i baglårene, som kunne identificeres med ultralyd. Her gjorde den tunge baglårstræning dét, som den hidtil eneste kendte intervention, at det reducerede mængden af UL-synligt arvæv.

Jeg er slet ikke i tvivl om at James Smith er uhyre kvalificeret, men det er vel også en mulighed at han har set så så "sur" på det faglige miljø, at han helt glemmer at tage stilling til om der også rent faktisk kan komme fornuftige ting ud af det. Jeg er slet ikke i tvivl om at massage og lignende mobiliseringsteknikker kan gøre en muskel mere bevægelig kompliant og flydende og dermed kan være med til at sikre en bedre muskelfunktion efter en skade, men lige præcis i dette tilfælde lyder teorien om at orientere arvævet som en omgang bollocks.

Lige kort, Incog. Hvad angaar orienteringen af arvaevet er dette ikke blot noget jeg har fra min traenner men noget jeg har hoert fra adskillige dygtige terapeuter og noget, som jeg har oplevet paa egen krop first hand.

Link to comment
Share on other sites

Et andet problem med artiklen af Jesper Petersen, er at der realiteten mangler en kontrol med træning, således at man udelukker at resultaterne i studiet er baseret på øget træning af baglåret. Derfor ville det være rart, hvis han havde inkluderet en gruppe som f.eks. lave koncentrisk baserset haseøvelser som kontrast til de excentriske "nordic hamstring".

Men er helt enig med trådstarteren at tilgangen til forebyggelse og rehabilitering af baglårsskader er komplex og burde indeholde alle elementerne i sprint, som sprintteknik (som meget få trænere har øje for), "korrekt" muskelaktivering af balder og haser, haseflexibilitet, struktureret træningsplanlægning, "overall" styrke af underekstremiteter.

Men dette studie giver kun en vinkel på problematikken omkring haseskader, som forhåbelig kan indarbejdes i fremtidige studier.

SportsFys

Link to comment
Share on other sites

Hvis formålet med studiet har været at finde en enkelt øvelse der er effektiv i forebyggelse af fibersprængning i haserne, er studie ganske brugbart og relevant ude i fodboldklubberne.

Ja det ville da være fint nok med en grundig undersøgelse af haseproblematik, sprint analyse mm. Et sådan studie ville næppe være brugbart ude i fodboldklubberne da det ville kræve folk med idrætsmæssig bagrund at kunne lave en analyse af løbe og sprint teknik mm. Størstedelen af fodboldtrænerne er jo glade amartøre på foreningsbasis, som ingen forudsætninger har i sprint/løbestils analyse.

Link to comment
Share on other sites

Hvis formålet med studiet har været at finde en enkelt øvelse der er effektiv i forebyggelse af fibersprængning i haserne, er studie ganske brugbart og relevant ude i fodboldklubberne.

Ja det ville da være fint nok med en grundig undersøgelse af haseproblematik, sprint analyse mm. Et sådan studie ville næppe være brugbart ude i fodboldklubberne da det ville kræve folk med idrætsmæssig bagrund at kunne lave en analyse af løbe og sprint teknik mm. Størstedelen af fodboldtrænerne er jo glade amartøre på foreningsbasis, som ingen forudsætninger har i sprint/løbestils analyse.

Link to comment
Share on other sites

Objektivt set er det jo fuldstændigt sygt at almindelige trænere i de store boldspil er så dårligt trænede i noget så basalt som løbeteknik.

Og det er desværre ikke engang kun i foreningslivet at det er et problem. I de største professionelle sportsklubber, franchices, største universiteter ect. lever den slags i sit bedste velgående.

Link to comment
Share on other sites

Men du har trænet mange 12 årige eller hvad? ;)

Nu fortjener din flabede kommentar ikke noget svar. Ikke desto mindre:

Jeg har 'coachet' et par børn i omegnen af den alder du nævner, Ja. Ydermere har jeg observeret børn i aldersgruppen 10-14 blive coachet flere gange ugentlig gennem de sidste 3-4 år i og med at jeg typisk træner samtidig med denne aldersgruppes træningstider, i vores atletikklub. Til sidst ved jeg en del gennem min daglige korrespondance med kompetente trænere der træner, eller har trænet, børn i denne aldersgruppe.

Kort opsummeret (Skriv ned, måske du kunne lære noget):

Sprintteknik kan indlæres med enkelte drills i opvarmningen og udvalgte lege i træningen. Du kan lære børn at sprinte uden, at de så meget som nogensinde finder ud af at du har forsøgt at lære dem at sprinte.

Link to comment
Share on other sites

samt evnen til at tage det med ud på banen under udtrætning, hvor der foregår omkring tusind ting samtidig med :wink:

Når først mønsteret er duplikeret tilstrækkelig mange gange i træningen (overraskende få gange hvad angår unge mennesker) vil evnen til bibeholde gode sprintmekanismer under operationelle forhold være ganske fremragende. Det hele er en meget naturlig process.

Edited by davidplmlsn
Link to comment
Share on other sites

David, der er SÅ kæmpestor forskel i at lære sprint og derefter benytte det i praksis, alt efter om man træner sprint i en atletikklub i en lukket opgave (Løb ligeud) eller i en fodboldklub, som en del af et spil, udmattelse efter en hel kamp, sprint "overalt", taktiske overvejelser, pædagogiske overvejelser om målgrupper, prioritering af tid, osv. Vi kan sagtens blive enige om at dét, at lære at sprinte kunne være en god ting, men rent praktisk er det LANGT fra så enkelt som du gerne vil tro.

Når først mønsteret er duplikeret tilstrækkelig mange gange i træningen

Hvilket forøvrigt ændrer sig med kropsbillede, udtrætning, vækstfaser, opmærksomhedsniveau, osv.

Link to comment
Share on other sites

David, der er SÅ kæmpestor forskel i at lære sprint og derefter benytte det i praksis, alt efter om man træner sprint i en atletikklub i en lukket opgave (Løb ligeud) eller i en fodboldklub, som en del af et spil, udmattelse efter en hel kamp, sprint "overalt", taktiske overvejelser, pædagogiske overvejelser om målgrupper, prioritering af tid, osv. Vi kan sagtens blive enige om at dét, at lære at sprinte kunne være en god ting, men rent praktisk er det LANGT fra så enkelt som du gerne vil tro.

Hvilket forøvrigt ændrer sig med kropsbillede, udtrætning, vækstfaser, opmærksomhedsniveau, osv.

Nej. Som jeg skriver er det netop meget let at få en ung holdsportsudøver til at duplikere god sprintmekanisme under operationelle forhold. Altså netop ikke udelukkende maximale outputs som du referer til.

En lang række basale elementer i sprintteknik gør sig gældende uagtet om du er en team sport atlet (retningsskifte, taktiske overvejelser, kollisioner, kontakt ect) eller atletikudøver.

Det er ikke et spørgsmål om hvad jeg gerne vil tro. Jeg har set det talrige gange fungere, prøvet det på andre og ikke mindst oplevet det på mig selv. Det er en ganske naturlig process. Intet behøver at blive forceret.

De færreste kommer aldrig til at forstå dette (ikke mindst lære det fra sig) da de 1) ikke har den fjerneste idé om hvordan et sprint bør se ud (jeg sår min tvivl om nogen i denne tråd gør) og 2) aldrig selv har sprintet og/eller opnået et niveau hvor de har kunne kalde dem selv for hurtige.

Her en af de hyppigste årsager til baglårsskader blandt holdsportsudøvere:

post-54091-023424200 1320576959_thumb.gi

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share